Ravnenes Hvisken

 Forfatter: Malene Sølvsten - Forlag: Gyldendal

Bøgerne er her stillet op i den rækkefølge efter udgivelse, - og den fra min side anbefalede læserækkefølge. Handlingsmæssigt er de altså ikke stillet kronologisk op, men de to spin off bøger kan spoile de andre bøger, hvis de bliver læst for tidligt.

Om Ravnenes Hvisken bog 1 skrev jeg:

Hvor kan jeg få min egen Monster-hund? Be' om?

Jeg elsker det her univers, og selv om det er nogle store mursten at komme igennem, er triologien, hovedfortællingen, nærmest umulig at slippe igen, og jeg skal lige have det næste kapitel med, inden jeg lægger bogen fra mig.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 stjerner.

Om Ravnenes Hvisken bog 2 skrev jeg:

Historiefortælling, når det er aller-bedst! Jeg er helt vild med de her bøger, og kan allerede mærke utålmodigheden gnave, - hvornår kommer bog 3?? Jeg har brug for at læse videre, NU! 😇

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Om Verden Styrter skrev jeg:

Årh ❤ Jeg har set frem til Verden Styrter, siden dens udgivelse blev annonceret, og jeg er vild med universet.

Det er fantastisk at gå på opdagelse i andre hjørner af et givent univers end det, hovedpersonen ser, og Varnar har noget på hjertet, hvad end han vil det eller ej!

Fortællingen her er hurtigt læst, og det hele værd.

Der er kun et enkelt, lille bitte minus - jeg vil ha' mere!

Jeg gav bogen 4 ud af 5 stjerner.

Om Ravnenes Hvisken bog 3 skrev jeg:

Aaaaaaaaahhhhhhhh! Hold nu op, en afslutning på serien! Det er da helt vildt, - jeg er målløs!

Anne er en af mine yndlingsheltinder. Handlekraftig, selvstændig, stædig og helt sin egen. Hende skal man ikke komme i vejen for.

Et velstruktureret plot, hvor man gang på gang kan overraskes, og aldrig keder sig, takket være nye vinklinger på sagen. Der er endda plads til håb for en fremtid, hvor meget kan ske, og der kan være mange mulige udfald. Min fantasi er i hvert fald allerede i gang.. :-)

Det eneste større spørgsmål, jeg sidder tilbage med, er, hvad der blev af Mads efter Ragnarok.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Om Livets Blod skrev jeg:

Malene Sølvsten tryllebinder endnu engang, nu med Elias i det fokus, han selv lægger op til at ville have.

Elias har, fra det tidspunkt han blev introduceret, været en karakter, man skiftevis hader og elsker. Lige nu holder jeg allermest af ham, og har lyst til at passe på ham; trods han er velsignet med et langt liv, har han bestemt ikke haft det nemt. Tværtimod. Man forstår nu i langt højere grad, hvorfor han handler som han gør, og vi får løbende svar på nogle af de spørgsmål der har været til hans karkater i den oprindelige trilogi.

Selvom Elias stadig kan være superegoistisk og han primært tænker i, hvordan noget kan gavne sig selv, uden altid at tænke over, hvordan det påvirker andre, kan man stadig ikke lade være med at holde af ham.

Hvis jeg på nogen tænkelig måde var i tvivl før, er jeg det ikke nu; Jeg er på #TeamElias!

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.