*Anmeldereksemplar* Flugten fra Timanoon (Sila-sagaerne, #1)

 Forfatter: Line Juhl Kronow - Forlag: Facet - Udgivet: 2026

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Flugten fra Timanoon er første bind i serien om Sila-sagaerne, og blander science fiction med romantasy.

Forestil dig et univers lidt lig Star Wars, blot uden lyssværdene; næsten uendeligt mange planeter, folkefærd, livsformer, og kulturer. Steder, hvor levestandarden varierer, blandt andet takket være varierende natur og vejrforhold på den enkelte planet. Et univers, hvor der er mulighed for at dykke ned i flere forskellige måder at anskue tingene på.. Dét kan Flugten fra Timanoon. 

Det er selvfølgelig ikke uden omkostninger, at hovedpersonen Tamira de andre karakterer bryder med det, de kender, i jagten på et bedre liv. Det er barske forhold de kommer fra, - men brutaliteten findes også andre steder i universet.

Det er råt, følelsesladet og vildt. Det er et univers til de, der både vil et stærkt univers med masser at byde på - og stærke karakterer, som man virkelig får lov til at komme ind under huden på.

Flugten fra Timanoon er endnu blot første bind i serien, og er derfor præget af en god portion world-building og karakterudvikling, men den kan bære det; universet er stort, og det kræver noget at få det til at fungere. 

Fortællignen er velfortalt, og både sprog og tempo sidder helt rigtigt. Jeg glæder mig til at læse videre i næste bind!

*Anmeldereksemplar* Elementra (Nattens Skygger, #4)

 Forfatter: Mads Schack-Lindhart - Forlag: Dreamlitt - Udgivet: 2025

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Obs: Elementra er fjerde og sidste bind i serien om Nattens Skygger. Jeg har tidligere anmeldt de foregående tre bind i serien.
Min anmeldelse af første bind, Skyggesværdet, kan læses her.
Min anmeldelse af andet bind, Blodpagten, kan læses her.
Min anmeldelse af bind 3, Khessa, kan læses her.

Så landede fjerde og afsluttende bind i serien om Nattens Skygger, - og det går naturligvis ikke stille for sig. De foregående bind står alle stærkt i sig selv, på hver deres måde, men har også underbygget at det skulle ende vildt!

Når en serie afsluttes, er der en masse tråde, der skal samles op og bindes knude på. Der skal findes svar på de fleste af de spørgsmål, der er blevet stillet i løbet af serien, og også stilles et par enkelte nye, så der overlades en smule til fantasien - også efter endt læsning. Og dét mens der balanceres at kadencen ikke falder, at interessen vedligeholdes, og at afslutningen er tilfredsstillende, - uanset om det så ender som man håber.

Det mestrer Mads Schack-Lindhart heldigvis på glimrende vis! Elementra fuldkommer serien, - og man går ikke skuffet herfra.

Elementra formår at opretholde både tempoet og mystikken fra de foregående bøger; der er detaljer, der først kommer helt på plads i de aller-sidste kapitler af bogen, og så er der de spørgsmål, hvor svaret kun er vagt antydet. Det er, som det skal være; der skal helst være en smule overladt til det fantasien, - og måske om der ikke dukker endnu flere detaljer op ved en fremtidig genlæsning?

Serien rummer mange elementer af det, der kendetegner rigtig god fantasy;

• Et magisystem, der er dragende og vel-underbygget
• En rig verden, der oser af muligheder, som vi lige nøjagtigt får et glimt af her og der, - det er så tydeligt større end det, vores hovedperson ser og oplever
• Velskrevne, hele karakterer, der VIL noget, og som agerer på det - på begge sider af konflikten
• Og naturligvis et plot, hvor vi som læsere langt fra får lov at se alt, men trods alt får lov at opleve en god portion af de interessante hjærner af universet

Serien har fra start været vanskelig at lægge fra sig, og det har været endnu sværere at vente på flere bind i serien, så man kunne lære Tian og de andre karakterer bedre at kende. Og selvom det er svært at skulle sige farvel til serien for nu, så føles afslutningen også helt rigtig, - og så glæder jeg mig til en dag at kunne genbesøge universet med friske øjne!

*Anmelder-eksemplar* Nefilimhybriderne genopstår, Ildstenenes hemmelighed #2

 Forfatter: Tabita Aundal - Forlag: Forfatterskabet.dk - Udgivet: 2024

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Jeg anmeldte første bog i serien, Ildstenenes hemmelighed - Mysteriet om den Virkelige Verden, da den udkom i 2020. Dén anmeldelse kan læses her.

Nefilim hybriderne genopstår blander som sin forgænger science fiction elementer med fantasy-elementer. Der er mange begreber at forholde sig til for læseren, og flere fortællere at holde styr på, så læseren skal stadig holde tungen lige i munden  for at kunne følge med i universet her.

Det gør dog absolut ingenting at der er meget af det hele, når det er gennemtænkt, - for strukturen er der, og der er heldigvis begrebsliste bagerst i bogen til mange af de ting og karakterer vi støder på undervejs.

For at sammenligne med forgængeren, virker plottet her mere struktureret og mindre tilfældigt. Der er kommet mere retning på, så vi som læsere har en bedre fornemmelse for hvad det er for en rejse vi begiver os ud på denne gang, og det klæder virkelig fortællingen.

Samtidig har karakterne i højere grad fået lov at udvikle sig og vise sider af sig selv, vi ikke har set før. De er til at tage og føle på og virker mere ægte, og dét er i sig selv en fornøjelse at se.

Nefilim hybriderne genopstår er på alle måder en værdig efterfølger, og overgår nærmest sin forgænger. Har man læst den første, bør man bestemt unde sig selv også at læse med her, for det er her, fortællingen for alvor får et løft!

Hvor er det en fornøjelse at se, når forfattere tager sig tid til at gå i dybden med deres bøger og udvikle sig fagligt, - for det er tydeligt, der er sket et spring i kvalitet fra første til anden bog i serien her. Jovist, der er også nogle år i mellem deres udgivelse, men rent skriveteknisk lader der til at være kommet lidt mere ro på, og bedre system i tingene.

Til fantasy-sci-fi læsere fra cirka 13-14 år.

*Anmeldereksemplar* De Sorte Magter - Voldens Bog

 Forfatter: Thomas Rud Jensen - Forlag: Tyr - Udgivet: 2024

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Trigger Warnings: Vold, mord, blod, sex, racisme,  islamofobi, ableisme, objektivisering af især kvinder.

De Sorte Magter - Voldens bog handler om Robert. Han kan ikke huske fortiden på grund af en trafikulykke. Den Sorte Kat har kidnappet hans hustru og datter, og han har kun få ledetråde at gå efter. Robert bliver kaldt Troldmanden fordi han har en særlig intuition for at se begivenheder, men han kan ikke forklare hvorfor. Det betyder dog at politiet bruger ham som særlig rådgiver. Men Den Sorte Kat leger med ham..

Det er mørkt og dystert, og blander en mafia-fortælling med thriller genren. Der er flere tråde at gå efter undervejs, der stikker i hver sin retning, men også hænger sammen og flettes ind i hinanden undervejs. Man skal holde tungen lige i munden undervejs, for dét der nogle gange virker forvirrende, giver tilsyneladende snart mening, - og så alligevel ikke.

Det er bestemt ikke læsning for sarte sjæle, da både vold og mord - og i mindre grad sex er beskrevet relativt grafisk flere gange i løbet af bogen.

Samtidig er hovedpersonen selv, Robert McPherson, et ufatteligt irriterende bekendtskab. Han er arrogant, selvisk og usympatisk. Han ryger og drikker, muligvis for at drukne sine sorger. Man kan godt komme til at savne noget desperation og inderlighed, en vilje og motivation for at få hustru og datter tilbage. Selvom hans tanker ind i mellem ledes hen imod dem, er det frustrerende at hans tiltrækning og lyst til andre kvinder får mere spalteplads.

Bogen er på forsiden beskrevet som en fantasykrimi, - og krimi, det er det. Det er i hvert fald det, der får lov at fylde langt mest i bogen. Fantasy-delen er mere underspillet, for selvom Robert HAR syn, er der et godt stykke mellem dem, og langt hen ad vejen er det i lige så høj grad hans IT-kundskaber, der bliver spillet på. Derfor kan det da også diskuteres om det reelt ER fantasy, eller om der er tale om underspillet magisk realisme.

Undervejs i bogen dukker der med mellemrum referencer til Harry Potter serien op. I princippet giver det udmærket mening i kraft af at Robert bliver kaldt Troldmanden. Men man må også erkende at den sidste Harry Potter bog udkom i 2007 - for sytten år siden. Meget er sket siden da, og det virker en smule outdated og kliché stadig at referere bøgerne, og med det stormvejr J. K. Rowling har været igennem de seneste år virker det efterhånden bare unødvendigt og som en provokation at bringe det på bane.

Omslaget er dog i sig selv iøjnefaldende, indbydende og spændende, og rummer også noget af bogens dybde og de forskellige lag, som vi undervejs bliver mødt af. Robert på forsiden bliver vist som værende meget intens og alvorlig, hvilket han da også langt hen ad vejen er i løbet af bogen. Og så er det samtidig sådan en forside, man kan blive ved med at stirre på, fordi der dukker flere og flere fine detaljer op.

Kan bogen anbefales? Jovist. Men man bør ikke være sart, og man skal være forberedt på en hovedperson, der er uhyre vanskelig at holde af, og som det kan være svært at finde noget positivt at sige om.

Evocation

 Forfatter: S. T. Gibson - Udgivet: 2024

Evocation er en roman, hvor hovedkaraktererne på forskellig vis beskræftiger sig med det okkulte, - hvilket naturligvis er ved at gå helt galt for dem. Dog er det ikke udelukkende deres egne fejltrin, der ligger bag, men de er under alle omstændigheder nødt til at arbejde sammen for at rode sig ud af herligheden. På den måde kommer de tættere på hinanden en først planlagt, og dét er en hel plottråd i sig selv..

Det er mørkt, mystisk, dystert og spændende. Det er et anderledes, interessant take på det at arbejde med det okkulte, og arbejder med ånder, spøgelser og dæmoner og relationen til dem på sin helt egen måde.

Samtidig er det en fornøjelse at se hvordan fortællingen på naturligste vis snakker om seksualiteter og polygamitet, uden at der bliver set skævt til det. Jovist, karaktererne skal lige smage på om det faktisk nu også ER dem, men det foregår relativt let og elegant og uden at der bliver snakket negativt om det. Det minder nærmere om en personlig evaluering og rejse til selverkendelse end noget andet, - og den slags historier kan også noget.

Evocation er første bind i en serie, og vi kommer til at følge karaktererne med et særligt fokus på én af dem i hver af de kommende bind - Ascension, Divination og Transfiguration.

Evocation her er målrettet voksne (18+) grundet bidder af eksplicit indhold, og den kræver som minimum at man er bare en smule nysgerrig på det okkulte, men det er bestemt læsningen værd.

The Tea Dragon Society

 Forfatter: K. O'Neill

The Tea Dragon Society er tegneserier, og det er cozy fantasy når det er allerbedst. De tre hæfter emmer langt væk af hygge og ro med deres bløde linjer og varme farver, og det kan derfor være et fantastisk afbræk fra både hverdagens trummerum, men også andre romaner hvor der er masser af fart på.

Her er der plads til te, venner, sammenhold og personlig udvikling. Det handler om kunsten at leve i ét med væsner og naturen omkring én. Om at man ikke tager noget i livet for givet, men at man husker at sætte pris på de små ting i tilværelsen, - med respekt for og accept af andres forskelligheder.

Der er en indgroet tillid til at andre er gode og til at stole på, og der hersker åbenhed og ærlighed gennem alle tre bind. Det kobles sammen med masser af diversitet, der er repræsenteret som noget helt almindeligt.

Læs The Tea Dragon Society, hvis du trænger til et varmt, kærligt kram i bogform. Kan anbefales at læses med en god kop te ved hånden!

A Dowry of Blood

 Forfatter: S. T. Gibson

Trigger Warnings for bogen: emotional, verbal and physical intimate partner abuse, gaslighting, war, famine, plague, blood, gore, consensual sexual content, sadomasochism, self-harm, body horror, violence, murder, alcohol use, depression, mania

Allerede på omslaget af A Dowry of Blood støder vi på ordene desire - obsession - control, som også er meget kendetegnene for fortællingen.

Hop med ind i en spicy vampyrromance med både poly og bi-repræsentation, skrevet i form af erindringer eller tilsvarende fra hovedpersonen til hendes skaber.

Skabervampyren er ikke omtalt ved navn, men fremstår i fortællingen om ham dominerende og med hang til det sadistiske.

Stilen er bemærkelsesværdigt anderledes end mange andre nyere vampyrromancer - og romancer i det hele taget, så det kræver lidt at vænne sig til måden det hele bliver fortalt på.

Til gengæld drages der paralleller til den oprindelige Dracula fortælling, som også var stykket sammen af dagbogsnotater, avisartikler og lignende. A Dowry of Blood er heldigvis alligevel helt sin egen, trods den åbenlyse inspirationskilde.

Der er fin variation i typen af relationer i løbet af bogen, og det er særligt interessant at følge med i hovedpersonens skift i mindset afhængigt af om der interageres med skaberen, en ligeværdig eller en nyere vampyr; der skabes kløfter og skel mellem aldersgrupper og status internt mellem karaktererne.

Fortællestilen indsnævrer af naturlige årsager den verden vi træder ind i og befinder os i, så man kan godt komme til at savne noget worldbuilding.

Jeg ELSKER at bogen lægger ud med en liste af Trigger Warnings inden bogen rigtigt går i gang, så man som læser har en chance for at mærke efter, hvad og hvor meget man er klar på, - for en bog som den her er bestemt ikke for sarte sjæle. Derfor er bogen også udelukkende (!!!) til 18+ segmentet!

*Anmeldereksemplar* Istårnet & De syv lys #1

 Forfatter: J. Harris Hatt - Forlag: WG Press - Udgivet: 2024

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Istårnet er første bind i trilogien om Istårnet og de syv lys - og den er flot sat op. Bogen er lækkkert pakket ind med både landkort forrest og bykort og persongalleri bagerst i bogen, og det er virkelig en fornøjelse at kunne bruge det til at orientere sig i undervejs. Der er nemlig meget at holde styr på undervejs.

Når de første kapitler er læst, ledes tankerne hurtigt hen på noget, der ligner A Song of Ice and Fire-serien (også bedre kendt som Game of Thrones). Der er en del synsvinkler at veksle i mellem, det er high fantasy, der er tydeligvis flere der gerne vil sidde på magten i området, og handlingen kan til tider blive en anelse voldsom, - hvorfor bogen bestemt også er til VOKSNE.

Det kan være vanskeligt at undgå associationer til andre fantasy-universer, og fordi Istårnet heldigvis relativt hurtigt bliver mere selvstændiggjort er det dog ikke noget der påvirker den samlede læseoplevelse.

Istårnet er en interessant og spændende start på serien, og med de mange synsvinkler og karakterer er der også lagt op til at det samme kan gøre sig gældende for de næste bind i serien.

Det eneste jeg for alvor savner af bogen her er en mere tydeligt defineret religion. Der dukker sporadisk lidt op om en Gud i løbet af bogen, men det er svært at regne ud hvad det er for en rolle den spiller i samfundet, og hvad den er funderet på. Især fordi det er nemt at gå ud fra at den trods alt har NOGEN betydning for befolkningen og ikke bare er ligegyldig eller at folk primært er traditions-religiøse, nu der trods alt refereres til den.

Overordnet er her dog tale om en velafrundet læseoplevelse, og der er lagt op til en serie med masser af potentiale. Jeg glæder mig i hvert fald til at læse videre!

The Unmaking of June Farrow

 Forfatter: Adrienne Young - Udgivet: 2023

The Unmaking of June Farrow er tidsrejsefantasy, men relativ lowkey fantasy.

Farrow-slægten, som June Farrow er en del af, er en lang række kvinder, der på ét eller andet tidspunkt i deres liv har opdaget en dør, som de har haft en særlig trang til at gå igennem, - for så at ende i en anden tid.

Det er både enkelt og kompliceret, for det er naturligvis lige til at bevæge sig gennem døren, når den viser sig, men der er selvfølgelig regler involveret, - ellers bliver det vanskeligt med tidsrejser. Man kan ikke rejse til når som helst, og der er grænser for hvor ofte det kan lade sig gøre - og så er der alle andres underlige spørgsmål til Farrow familien at forholde sig til også.

The Unmaking of June Farrow er spændende og har elementer af noget krimi, der skal løses, for der er meget June Farrow selv mangler svar på, og som skal opklares undervejs i bogen. Det er derfor en bog, der næsten læser sig selv - den er i hvert fald til tider svær at lægge fra sig.

Selvom forudsætningen for hele romanen netop er rejsen i tiden, er det dog ikke fortsatte tidsrejser der fylder en hel masse, men nærmere de ubesvarede spørgsmål om hvad der er sket der hvor June dukker op, - og hvad der kommer til at ske fremadrettet (eller hvordan hænger det nu sammen?), der fylder mest. Man skal som tidsrejse-entusiast ikke skrue forventningerne alt for højt op.

Bogen er primært for de, der godt kan lide at lege detektiver i læsningen, og gå på jagt efter hvad der faktisk skete og hvem der har gjort hvad, - og som så derudover ikke har noget i mod fantasy-aspektet.

Derfor er det bestemt også en anbefaling med forbehold, for selvom det er en fantasy-bog er den mere til læsere af krimier og detektivromaner end til de rutinerede fantasy-læsere.

Iron Flame

Forfatter: Rebecca Yarros - Udgivet: 2023

Fourth Wing, forgængeren til Iron Flame, nød stor popularitet hen over sommeren 2023, og blev en sensation på sociale medier, især via TikTok. Jeg var selv én af dem, der blev revet med, og nød hvert sekund i selskab med både mennesker og drager i læsningen af bogen. Jeg var hurtigt solgt, og kunne nærmest ikke slippe bogen igen. Hurtigt syntes ventetiden lang på efterfølgende bøger i serien, og tiden kunne nærmest ikke gå hurtigt nok før jeg fik den næste i hænderne, - og jeg er sikker på andre har haft lignende følelser.

Desværre var jeg slet ikke nær så betaget af Iron Flame som jeg var af Fourth Wing. Hvor Fourth Wing virkelig var stærk på sin intensitet og høje spændingsniveau, virkede Iron Flame mere langtrukken og med mindre på spil for karaktererne. Jovist, de er stadig udsat for fare, og der er da langt fra fred og fordragelighed i universet endnu, men det virkede mere udvandet.

Iron Flame er som sådan ikke skidt. Den er bare meget langt fra hvad Fourth Wing var, både i forhold til tempo og stemning. Der er gået noget af det magiske ved det, og man kan hurtigt blive for hjemmevant i det ellers så interessante og spændende, som nu pludselig virker mere beige.

Serien kan bestemt noget. Men umiddelbart vil jeg påstå jeg havde haft nok i første bog, og jeg kan hurtigt komme i tvivl om hvorvidt jeg har lyst til at fortsætte serien.. Men den tid, den sorg.

 

Murtagh

 Forfatter: Christopher Paolini - Udgivet: 2023

Murtagh foregår i samme univers som The Inheritance Cycle af samme forfatter, et års tid efter hændelserne i fjerde bog. I stedet for at følge Eragon og Saphira, er det nu Eragons halvbror Murtagh, der er i fokus, og de ting, han kommer ud for i sin kamp for selvstændighed og frihed uden at tjene andre end sig selv.

Murtagh er en anelse mørkere end de foregående bøger i serien, og taler derfor også til et lidt ældre publikum, hvilket dog passer fint med at der er gået nogle år siden de tidligere bøger blev udgivet og vante læsere af universet også har udviklet sig i de år der er gået.

Det er grundlæggende stadig det samme univers, vi går på opdagelse i, men siden truslen fra Galbatorix er forsvundet er der en anden plads til at gå på eventyr og opdage sider af universet, vi ikke tidligere har kunnet udforske. Der bliver derfor præsenteret nye ting, nye sider og detaljer af universet som Eragon aldrig nåede at opdage, fordi det ikke var vigtigt for den rejse han var på.

Når det så er sagt, så er Murtagh en fortælling, som primært er til folk der i forvejen er meget glade for universet og gerne vil lære det endnu bedre at kende. Det er ikke fordi den bidrager en hel masse ekstra til Eragons fortælling. Til gengæld får vi et anderledes indblik i relationen mellem Murtagh og hans drage Thorn, og hvordan deres opvækst har bidraget til de karakterer de var i møderne med Eragon, men også den retning og de valg de tog efterfølgende.

Det er altså en bog, der ikke nødvendigvis er for alle læsere af The Inheritance Cycle, men nærmere til de der er interesserede i netop Murtaghs person og karakter - og et anderledes bånd mellem en drage og dens rytter end det, vi tidligere er blevet præsenteret for, blandt andet i kraft af både Murtagh og Thorns insisteren på hver deres selvstændighed.

Legends & Lattes

 Forfatter: Travis Baldree - Udgivet: 2022

Legends & Lattes er fantasy, - det skal der ikke herske tvivl om. Men det er hygge, cozy, stille og roligt, og meget nede på jorden. Der er ikke ret meget action undervejs, ingen store slag eller frygtelige kampe. Det er naturligvis ikke 100% fred og ro, for så havde der nok ikke været meget historie, men det er en helt anden vibe end meget af det andet fantasy på markedet.

Det at lade fiktive karakterer mødes på en kaffebar i stedet for deres mere "naturlige" omgivelser er ikke et uvant koncept inden for fanfiction, men har eksisteret som koncept i en del år. Legends & Lattes kan lidt det samme, men i stedet for at tage karakterer fra ewt allerede eksisterende univers er karaktererne her helt friske og kreeret til lejligheden.

De forskellige væsner vi møder undervejs har en række karakteristika, der primært giver mening hvis man allerede har noget erfaring med fantasy-genren. Der spilles på nogle stereotyper, som taget ud af kontekst kan virke en smule forvirrende for nybegynderen. Men for os andre er den her bog et skønt, anderledes take på genren, og er idéel at snuppe som en let snack mellem de store fortællinger.

Havet kalder

 Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes - Udgivet: 2023

Disclaimer: Bogen er en genudgivelse af Livet tilbage fra 2019. Den har jeg anmeldt her.

Trigger warnings: Selvmord, selskade

Havet kalder er en genudgivelse (og lettere forarbejdet udgave) af Livet tilbage, som rørte mig dybt, første gang jeg læste den, - og Havet kalder vækker mange af de samme følelser endnu en gang.

Fortællingen tager udgangspunkt i myten om selkier, - at når mennesker begår selvmord bliver de til sæler, men at de hellig tre kongers dag skal være mennesker igen fra solopgang til solnedgang. De bliver først sæler igen, når de påfører sig deres skind og vender tilbage til havet. Her følger vi naturligvis en gruppe individer, der netop vender tilbage til menneskeskikkelsen, men får frataget deres skind og må vende tilbage til deres familier fra tiden før, - men tingene er ikke, som de var engang.

Det gør meget for fortællingen, at vi får kapitler fra både selkierne og deres pårørende undervejs, og at der på den måde veksles mellem meget forskellige følelser og tilgange til det, at selkierne gerne vil have deres skind igen og tilbage til havet. Det er en kamp for alle involverede, og kommunikation er svært når de involverede er i deres følelsers vold, - de vil det gerne, men det er især vanskeligt at sætte egne behov til side og se det hele fra den andens synsvinkel.

Særligt ét citat fra bogen satte sig helt særligt hos mig, - "Lad være med at sige til hende, at hun ikke må forsvinde. Fortæl hende om alle de grunde, hun har til at blive."

Det at tale om mentale udfordringer og psykiske sygdomme er stadig virkelig tabubelagt og et ømt punkt for mange, og mange pårørende kan have svært ved at finde de rigtige ord og den bedste indgangsvinkel til at snakke med den berørte. Ofte kommer de til at sætte sig selv i fokus og få det til at handle om dem selv og deres behov, og i mindre grad om hvad det reelt er den ramte reelt har brug for. 

Det er så vigtigt at huske, at det sjældent blot er ét lille bump på vejen der gør, at det hele ramler og virker uoverskueligt, men at det ofte er mere og større end dét. Samtidig gør det kun ondt være at lade det være op til den ramte at tage sig både af egne og pårørendes behov, når de knapt nok har overskud til at tage sig af egne udfordringer.

Havet kalder er en utrolig vigtig roman, der rammer lige der hvor det gør rigtig ondt, - især hvis læseren selv har stået med store udfordringer med mentalt helbred. Det gør den kun det mere vigtig, både for at de, der selv står i lignende situationer har mulighed for at få sat ord på de kampe de står med, men også for forhåbentlig at kunne give de pårørende en flig af indsigt i, hvad det hele egentlig handler om, trods det at alle sager naturligvis er vidt forskellige.

Det klæder fortællingen at have fået en makeover, og man kan håbe og krydse fingre for at den med dét når endnu længere ud og får fat i flere læsere, - for det er virkelig en af dem, der i høj grad fortjener at blive læst.

*Anmelder-eksemplar* Fate: The Winx Saga - Feernes Vej

 Forfatter: Ava Corrigan - Forlag: Dreamlitt - Udgivet: 2022

Fate: The Winx Saga - Feernes Vej udkom, som det permanente klistermærke på bogens forside antyder, samtidig med en Netflix-serie. Vi befinder os på en skole for teenagere, der skal lære at bruge deres magiske kræfter. Vi følger fem meget forskellige elever på skolen, der har hver deres styrkesider, - og der er både lagt op til drama og intense kampe.

Netop fordi bogen udkom i forlængelse af en tv-serie er tempoet anderledes end det, jeg i hvert fald er vant til fra lignende fantasy-bøger. Der skiftes synsvinkel flere gange undervejs, så hver synsvinkel får lov at fortælle én scene, og så skiftes der synsvinkel i den næste scene. Til gengæld er kapitlerne længere end normalt, og svarer til (hvad jeg går ud fra er) et afsnit af tv-serien.

Lige de mange skift i synsvinkel kan virke overvældende, hvis man som mig læser langt flere bøger end der bliver set film og serier, - og jeg skulle da også et stykke ind i bogen, før det kørte for mig. Jeg vil dog også sige til bogens forsvar at det er ualmindeligt godt gennemført, og det virker langt bedre end jeg først havde regnet med.

Skiftende synsvinkler gør noget for tempoet i bogen. Det kan noget, at vi kan følge med både der hvor kampen sker og der hvor andre karakterer forsøger at hjælpe et andet sted. Der er en fin dynamik i det, hvor vi får lige tilpas meget af hver synsvinkel, hvor man får en fornemmelse af hvad der foregår, og man egentlig gerne vil have mere, men også gerne vil høre hvad der sker hos de andre, hvor der jo også er drama i gang.

Når vi følger flere karakterer tæt i samme bog når vi af naturlige årsager ikke helt så meget ind under huden på dem alle som hvis de havde fået hver deres bog, eller hvis der kun havde været en enkelt hovedperson. I bogen her er det dog også især én af karaktererne, outsideren Bloom, vi lærer bedst at kende. Det er hendes historie der bliver fortalt, og fortællingens hovedproblematikker centraliseres om netop hendes fortid og dét, der gør Bloom til noget særligt i denne verden.

Bloom fungerer også glimrende som hovedperson. Hendes fortælling er interessant og hendes kræfter er interessante at udforske, - og der er god plads til at hun kan udvikle sig, fordi hun ikke på forhånd kender det store til denne magiske verden. Dog har resten af karaktererne også masser af byde på, og man kan jo altid håbe deres historier med tiden også får lov til at fylde, - for de har hver deres ting, som også sagtens kan fylde en bog (eller en sæson af en tv-serie, for den sags skyld).

Magisystemet i universet er ikke forklaret idetaljer, - men man får dog hurtigt indtryk af at der er forskellige styrker at trække på, så den enkelte bruger er særligt dygtig til for eksempel ild, som Bloom er det, til vand eller til andre ting, - og at det trækker på brugerens naturlige energireserver. Den super-nørdede læser (host, mig selv) kunne nok sagtens ønske sig endnu flere tekniske beskrivelser af hvad der gør magien, - men der skal naturligvis også være plads til udvikling her, og det fungerer glimrende at der er undgået tunge info-dumps. Tempoet skal selvfølgelig bevares, og det kommer i første række.

På dansk har Rosenholm trilogien af Gry Kappel Jensen været utrolig populær, og det er også i dén serie der er flest paralleller at hente i dansk fantasy. Min forestilling er lidt, at kunne man lide de bøger, vil man også kunne få en masse ud af at læse Fate: The Winx Saga.

Fate: The Winx Saga er YA fantasy i skole-regi, når det fungerer super-godt. Den er mærkbart anderledes fra meget af det andet litteratur i samme genre, især på grund af tempoet, men det klæ'r den, og man kan sagtens have fornøjelse af bogen uden at have været i nærheden af tv-serien først.

*Anmelder-eksemplar* Langt væk fra Midgård

 Forfatter: Thea Astrid - Forlag: Brændpunkt - Udgivet: 2022

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Langt væk fra Midgård er en selvstændig fortsættelse til Langt væk fra Asgård af samme forfatter. De foregår i samme univers, og selvom der er nogle referencer til forgængeren i denne bog, kan den sagtens læses selv hvis ikke man har læst den første.

Her i Langt væk fra Midgård møder vi Frøydis, der har genetableret jætteøen Vølukur og arbjeder for at man her kan leve i fred, - dét er dog ikke så simpelt som det lyder, og kampen for den slags frihed involverer megen drama.

Vi får for alvor smag for hvordan en verden af jætter ser ud. Der er nogle helt særlige sociale spilleregler, der hører sig jætterne til, og Thea Astrid formår at fremføre det hele på overbevisende vis. 

Niveauet er tydeligt løftet i forhold til Langt væk fra Asgård. Sproget er mere flydende, universet fungerer bedre end nogensinde før, og karaktererne er blevet mere virkelige og relaterbare. Det er en fornøjelse at se en tydelig udvikling i et forfatterskab, og det her er bestemt ingen undtagelse.

En del vil nok associere jætter med "de onde", for det er ofte det, jætterne bliver skudt i skoene og sådan de bliver portrætteret. Det er en fest at få lov at opleve dem fra en anden side, hvor de viser en bred vifte af følelser og karaktertræk, og at de ikke blot bliver skåret over én kam. 

Det er især Frøydis' synsvinkel der dominerer i bogen, men undervejs bliver vi også præsenteret for synsvinkler fra nogle af de andre karakterer, vi møder undervejs. Hvor jeg ved forgængeren synes at de skiftende synsvinkler kom til at virke en anelse rodet, er det her virkelig gennemført, og det giver fortællingen nogle helt særlige nuancer og mere dybde, som absolut klæder den - og så er det blevet mere systematisk, så jeg i hvert fald oplever bogen som værende langt mere strømlinet.

Generelt er der tænkt over mange finde detaljer i plottet, og jeg elsker at se, at der virkelig er blevet knoklet igennem med udførelsen. Det er helt klart én af de læseoplevelser, der har megen potentiale for at sætte sig hos sin læser, og har man den mindste interesse i asatroen og fantasy-genren, kan jeg kun anbefale man kommer i gang med den!

*Anmelder-eksemplar* Alta

 Forfatter: Bjarne B. Pedersen - Forlag: Historia - Udgivet: 2022

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Der er ikke megen tvivl om, at en stor del af inspirationen til fortællingen om Alta kommer fra rollespil. Man mærker det i universets opbygning, måden at tale om de forskellige racer på, hvordan karaktererne taler med hinanden indbyrdes, hvordan karaktererne udvikler sig - og hvordan plottet i det hele taget anskues.

Der er naturligvis mange ligheder med traditionelle fantasy-romaner, men man skal som læser ikke forvente den karakternære dannelsesrejse, hvor hovedpersonens indre liv fylder det meste.

Første bog i universet her handler først og fremmest om worldbuilding. Der er plot og karakterudvikling, men det træder lidt i baggrunden. Der er mange begreber at holde styr på, selv for den garvede fantasy-læser, og der er flere karakterer, racer og stednavne at holde styr på, - og selvom jeg elsker at der følger kort med til bogen, kan man i ny og næ savne en ordliste bagerst i bogen, hvor man kan slå op når man bliver i tvivl.

Alta som helhed kan læses fra mellemtrinnet og frem, og kan sagtens læses af voksne - men må anbefales til de læsere, der i forvejen er hjemmevant i fantasy-genren, hvad enten det drejer sig om bøger, film, gaming eller rollespil, for der er tilpas mange indforståede detaljer undervejs, der kan gøre læsningen vanskelig eller uoverskuelig for andre, - for der vil sandsynligvis være for mange undringsspørgsmål.

Det er på ingen måde en skidt ting, for garvede fantasy-fans kan også have behov for at nørde igennem. Her er det blandt andet bogens store styrke hvordan worldbuildingen får lov at udfolde sig, og selvom der endnu er meget til gode til kommende bøger i serien, er der startet godt ud, og fortællingen har et godt fundament at bygge videre på. Så kan man blot krydse fingre for at udvikling af plot, intriger, karakterer og relationer får lov at fylde endnu mere fremadrettet.

*Anmelder-eksemplar* Jernstaven (Legenden om Agrat, #1)

 Forfatter: Anne Mette Asp - Forlag: Facet - Udgivet: 2022

Reklame: Bogen er modtaget som uopfordret anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Trigger Warnings: Aggresivitet, vold, beskrivelser af blod

Det første der faldt mig ind da jeg så at serie titlen hed Legenden om Agrat var, at det skulle være en historie fortalt af en anden en Agrat selv, og at der altså var tale om en tredjepersonsfortæller. Det er det ikke, kan jeg afsløre, - her er tale om en jeg-fortæller. Men selv om det i første omgang hylede mig en smule ud af den og forstyrrede mit læseflow lidt i begyndelsen, er det heldigvis ikke noget der i længden har betydning for fortællingen.

Legenden om Agrat foregår i en verden, hvor magi ikke er særlig udbredt. Det er der, men det kommer først i fokus relativt sent i fortællingen.

Her er snarere tale om en fortælling, hvor vi følger Agrat, der i begyndelsen kan virke naiv og som om han ikke helt har styr på sin egen fysik, - og hvordan han langsomt modnes og udvikler sig. Det er bog 1 i en serie, så Agrats dannelsesrejse er slet ikke slut endnu, men vi fornemmer stille og roligt hvor han er på vej hen, - og det er virkelig en fornøjelse at vi så tidligt i serien kan se tegn på at der sker noget i dén henseende.

Efterhånden som fortælligen skrider frem og Agrats færd tager sin begyndelse bliver vi også introduceret til objekter, som gemmer på mere end hvad man skulle regne med. Hvordan magisystemet helt nøjagtigt hænger sammen og hvilke muligheder og begrænsninger det har mangler vi stadig at få opklaret, og det håber jeg bestemt bliver berørt i de efterfølgende bind. Det er fint, at vi bliver præsenteret for flere udgaver af magien, og får set nogle af de muligheder den har, - det hjælper plottet frem at vi ser nogle af de muligheder der er, men jeg kunne godt ønske mig det udfoldet i endnu højere grad.

Legenden om Agrat handler naturligvis ikke kun om Agrat selv. Han får nogle interessante bekendtskaber på sin færd, og allerede her i første bind oplever vi nogle spændende forviklinger baseret på karaktererne og de hemmeligheder de gemmer på, - mange gemmer på hemmeligheder, som gradvist afsløres, og der er lagt op til endnu mere drama fremadrettet. Det betyder også at det ikke kun er Agrats udvikling, der er interessant at følge, men også mange af de karakterer, han møder undervejs.

Samtidig taler det til seriens fordel at der er malet et billede af tydelige kulturforskelle blandt de forskellige grupper af karakterer, og at forskellige dele af universet naturligvis har forskellige måder at gøre tingene på. Langsomt åbnes der op for at universet er mere kompliceret end Agrat havde regnet med.

Overordnet set er her tale om en helt fin begyndelse på en serie, som nok skal blive interessant at følge i de kommende bind.

Kapløbet om jættekvindens våben & De dødes skib (Når runesten revner, 1 og 2)

Forfatter: Jakob Leth - Forlag: Mellemgaard - Udgivet: 2019 og 2021

Kapløbet om jættekvindens våben og De dødes skib er de første to bind i den planlagte trilogi, Når runesten revner.

Det handler om Jonas og Omid, der i lang tid har levet et helt almindeligt liv, - men i mødet med klassens nye pige bliver de rodet ind i en verden, de ellers kun kender fra deres begrænsede undervisning i nordisk mytologi. Ragnarok og verdens undergang er tættere på end vi regner med, - og drengene er nogen af de eneste, der kan gøre en forskel.

Når runesten revner er en god blanding af eventyr og fantasy kombineret med udforskning af forskellige dele af Danmark, efterhånden som Jonas og Omid rejser landet rundt for at løse den udfordring, de står over for. Der startes ud i Århus-området, og der er udflugter til både Lindholm Høje, Ribe og Stevns, - så vi kommer vidt omkring.

Jonas og Onid er typiske teenagedrenge med hver deres bekymringer, og selvom den slags træder lidt i baggrunden i kampen for at redde verden fra Ragnarok, er man alligevel ikke i tvivl om at de har deres egne personligheder og drømme for livet.

Også på fantasy-fronten er der skruet på de rigtige knapper, - der sker noget, og vi kommer vidt omkring flere dele af de nordiske myter, der virkelig får lov til at blomstre i bøgerne her, efterhånden som Jonas og Onid går på opdagelse i en verden, de ikke havde kendskab til før. Som læsere bliver vi hevet med både i en elverhøj og i den hule hvor Loke bliver holdt fanget, og det er en fornøjelse at se en loyalitet over for myterne fra asatroen. Der er stadig myter til gode, og det bliver spændende at se hvilke der får en plads i bog 3.

Plotmæssigt står serien stærkere i De Dødes Skib end i Kapløbet om jættekvindens våben, og tempoet er bedre i betragning af bøgernes længde. Også sprogligt sker der en udvikling fra første til anden bog, og bøgerne blvier gradvist sværere at lægge fra sig. Selvom der stadig er plads til forbedring, er det en fornøjelse at se at der ser noget, og at bøgernes kvalitet gradvist bliver bedre og bedre.

I forhold til layout og bogens opsætning kunne jeg til dels ogdt have ønsket mig en større ensartethed i bøgernes forsider, så det var mere tydeligt at de er en serie. Selve brødteksten kunne med fordel være sat op, så det fremgik tydeligt hvilken karakter vi følger på hvilket tidspunkt, - og at der var lidt flere nuancer i netop opsætningen.

Jeg glæder mig dog virkelig til at få afslutningen på serien med i bog 3, for der er lagt op til at det bliver vildt. Spændingskurven er allerede stigende i løbet af de to første bøger, og kan dét holde, bliver den afsluttende del af fortællingen forhåbentlig virkelig en pageturner.

Kuppelbyens hemmelighed (Urværkerne, #1)

 Forfatter: Stine Bahrt - Forlag: Krabat - Udgivet: 2021

Historien om Urværkerne og Kuppelbyens hemmelighed er noget helt for sig, - jeg er i hvert fald kun sjældent stødt på denne kombination af fantasy, steampunk og dystopi i ét. Og det virker, heldigvis. Det er ikke perfekt, - men det står stærkt, det er en god begyndelse på en serie, - og så kan man håbe på, at resten kommer hen ad vejen.

Vi lever i en verden opdelt i de, der har evner inden for opfindelser, og dem, der ikke har. Dem, der har evnen, lever en mere priviligeret tilværelse en resten, med mere mad tilgængeligt og en bedre uddannelse. Vores hovedperson har naturligvis denne evne, og når man så er vokset op med forældre uden evnen, åbnes der en ny verden af muligheder. Det er fascinerende, men idyllen får selvfølgelig ikke lov at vare ved.

Det er en magisk kombination af flere ting. Kostskole-delen, som en god portion af handlingen centrerer sig omkring, giver god anledning til opbygning af relationer, og disse fremstår også relativt godt gennemarbejdet. De forskellige karakterer får anledning til at gøre nogle ting, de ikke ville kunne komme til i andre sammenhænge, og får på den måde adgang til en række informationer, der sætter yderligere gang i handlingen.

I kraft af at vores hovedperson selv er vokset op undre andre kår end de andre urværkere, er hendes viden om samfundet heller ikke den samme, idet megen viden er forbeholdt urværkerne. Hendes forvirring gør, at vi som læsere også er på bar bund med mange ting, og selvom det gør noget for handlingen, at vi lærer i takt med at vores hovedperson gør det, savnede jeg en del worldbuilding i første del af bogen. For hvorfor lever man som man gør i dette samfund, - hvad er historien bag? Det er heldigvis noget af det, vi får en smule svar på hen ad vejen, efterhånden som handlingen skrider frem, - og jeg krydser fingre for, at det er et element, der bliver bygget endnu mere på i de kommende bøger.

Derudover kommer vi kort omkring hovedpersonens egen identitetsdannelse. Hun er 15 år og interesserer sig vist nok for både drenge og piger, - men der kommer aldrig mærkat på, og hun er tilpas forsigtig til, at vi som læsere også kan blive i tvivl om, hvor hun står. Det bliver også et enkelt sted antydet, at hun er polygam, men føler sig presset til at være monogam, hvilket heller ikke bliver addresseret yderligere. Det handler ikke om, at det skal være super grafisk, for det kalder bogen slet ikke på, - men nærmere, at man kunne ønske sig lidt mere sikkerhed omkring hvordan vores hovedperson forholder sig til de forskellige labels, og at det forhåbentlig bliver accepteret af omverdenen.

Til slut er der én helt særlig ting jeg savner i den her bog, - et kort over kuppelbyens struktur. Det bliver beskrevet hvordan byen er bygget op i cirkler, og der er tydeligvis tænkt over det, men det kunne underbygge beskrivelserne virkelig godt at få en dygtig illustrator på. KORT - altid kort!

*Anmelder-eksemplar* Landet Fortillia

 Forfatter: Michael Steleson - Forlag: Wadskjær forlag - Udgivet: 2021

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Claraline er en lidt forsigtig pige, der ofte holder sig tilbage, når hendes brøde søger det næste adrenalin-sus. Ved et tilfælde ender Claraline i et parallel-univers, hvor tingene langt fra fungerer optimalt, - og det er op til Claraline at få rettet op på det hele.

Landet Fortillia er en fortælling om hemmeligheder og sagte ting, og hvad det kan have af konsekvenser at visse ting forbliver usagte.

Det er fortællingen om, at mod ikke kun handler om at turde alle de vilde ting, men nærmere om at gøre det rigtige, når det er nødvendigt.

Det er eventyrligt, spændende og actionpræget, og trækker på blandt andet henvisninger til fortællinger som Narnia, hvor hovedpersonerne rejser mellem den verden vi kender og et magisk univers, hvor alt synes fremmed.

Landet Fortillia byder på masser af spøjse navne som kræver en smule at finde rundt i til at starte med, men det er ikke så slemt så det nødvendigvis slår én ud af kurs undervejs, - men det kan nok få selv den bedste til at studse lidt over, hvad det egentlig var man læste. Om det bremser læsningen og forstyrrer undervejs eller om det giver anledning til et smil på læben må være op til den enkelte læser og afhænger af den enkelte læsers stil og læsevaner. Det er dog nok under alle omstændigheder noget, mange vil bide mærke i, og kan give anledning til en snak om netop navne.

Overordnet set er der tale om en solid fantasy-roman til børn i 8-12 års alderen, hvor den kan bruges som selvstændig frilæsning (måske med en smule hjælp til nogle af navnene, afhængigt af hvor stærk det enkelte barns læsning er), eller som læsning i fællesskab med en voksen eller andre børn.