*Anmeldereksemplar* Langt væk fra Udgård

 Forfatter: Thea Astrid - Forlag: Brændpunkt - Udgivet: 2025

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Bogen er en selvstændig fortsættelse til Langt væk fra Asgård (min anmeldelse af dén kan læses her) og Langt væk fra Midgård (min anmeldelse af dén kan læses her) - sidstnævnte er også modtaget som anmeldereksemplar.

I Langt væk fra Udgård følger vi på skift bl.a. halvjætten Magni, der har overlevet et folkedrab og nu drager ud for at lede efter sin mor, og Valgerd, der kæmper med mistillid efter hun igen er blevet kriger efter en udåd.

Det er en fornøjelse at være tilbage i det her fantasy-univers, hvor vi igen får lov at dykke ned i og gå på opdagelse i forskellige dele af de verdener, der knytter sig til asatroen og nordisk mytologi. Vi møder naturligvis flere af de navngivne karakterer vi kender fra myterne - heriblandt Odin, Loke, Hymer, med flere, og vi vandrer side om side med de væsner, som hører sig mytologien til. De får alle lov at blomstre og vise sig frem, både fra deres gode og knapt så gode sider.

Og det er vel netop noget af det, der er så charmerende ved at bruge nordisk mytologi (og mange af de andre polyteistiske trosretninger) som grundsten for ens fortælling; for de karakterer vi møder er fra start både nuancerede og fejlbarlige. De tåler lidt af hvert, og giver hurtigt fortællingen mange ekstra lag, især hvis man kender en smule til myterne på forhånd.

Nu har jeg læst med, siden første bind - Langt væk fra Asgård - udkom i 2020. Dengang var jeg også imponeret over debutten fra Thea Astrid; men nu, 5 år senere, er det altså også tydeligt at hun er vokset helt vildt som forfatter. Det hele står bare lige lidt skarpere; worldbuilding, arter, karakterer, stemning, sprog, plot..

Der er knoklet for det, og det har virkelig kunnet svare sig, for hold nu op, en flot fortælling!

Langt væk fra Udgård kan dét en 3'er skal kunne. Den holder tempoet flot, og karaktererne får lov til stadig at udvikle sig løbende, - og så er den rundet tilbage med en fin balance af åbenhed, spørgsmål man kan drømme sig væk i, og alligevel en grad af mættethed.

Dansk fantasy kan noget helt særligt de her år, og det er dét her univers et glimrende bevis på.

Læs med - fra cirka 13-14 år og opefter. Der er masser at hente, uanset om du læser med som ung eller voksen.

*Anmeldereksemplar* Vattes Vandring

 Forfatter: Jane Mondrup - Illustrator: Jacinta Madsen - Forlag: Klim - Udgivet: 2025
Oprindeligt udgivet: 2024 hos Superlux

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Vattes Vandring er en fortælling til de 9-12 årige, der allerede er blevet introduceret til nordisk mytologi, og som gerne vil have mere.

Jovist, der er MANGE fortællinger, der bearbejder de nordiske guder på hver deres måde, i forskellige formater og ved at inddrage forskellige genrer. Fokus er forskelligt fra gang til gang.

Noget af det særligt charmerende ved Vattes Vandring er, at tempoet er trukket en smule ud af fortællingen. Det behøver ikke gå så voldsomt hurtigt, for der er kælet for detaljerne. Vi får mulighed for at besøge både jætter, aser og vaner, og kan dvæle lidt ved hvad der adskiller de tre, men også lære om hvad der kendetegner dem. 

Vatte er i sig selv en éner, hvis lige ikke findes i andre historier. Vatte ER. Vatte vil gerne finde en mening med tilværelsen, hvilket mange, både børn og voksne nok kan relatere til, på hver sin måde. Samtidig er det, at Vatte er så relativt nem at spejle sig i også noget af det, der lokker, - for mange vil kunne se sig selv fundere over nogle af de samme ting, som Vatte funderer over.

Vattes vandring er sød og charmerende, - men er også sådan en fortælling, der nemt kan sætte sig hos sin læser, og som man kan tænke meget over i lang tid fremadrettet.

Og så er det sådan en bog, der er rigtig god til højtlæsning, - og det kan man sagtens, både for de yngre og de lidt ældre børn. Det giver anledning til at få snakket om fortællingen og de begreber, som måske især de yngste læsere synes er lidt kringlede og svære at forstå. Samtidig er det en fin anledning til at tage det lidt med ro og få skabt lidt nærvær med ungerne.

En klar anbefaling herfra!

*Anmelder-eksemplar* Langt væk fra Midgård

 Forfatter: Thea Astrid - Forlag: Brændpunkt - Udgivet: 2022

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Langt væk fra Midgård er en selvstændig fortsættelse til Langt væk fra Asgård af samme forfatter. De foregår i samme univers, og selvom der er nogle referencer til forgængeren i denne bog, kan den sagtens læses selv hvis ikke man har læst den første.

Her i Langt væk fra Midgård møder vi Frøydis, der har genetableret jætteøen Vølukur og arbjeder for at man her kan leve i fred, - dét er dog ikke så simpelt som det lyder, og kampen for den slags frihed involverer megen drama.

Vi får for alvor smag for hvordan en verden af jætter ser ud. Der er nogle helt særlige sociale spilleregler, der hører sig jætterne til, og Thea Astrid formår at fremføre det hele på overbevisende vis. 

Niveauet er tydeligt løftet i forhold til Langt væk fra Asgård. Sproget er mere flydende, universet fungerer bedre end nogensinde før, og karaktererne er blevet mere virkelige og relaterbare. Det er en fornøjelse at se en tydelig udvikling i et forfatterskab, og det her er bestemt ingen undtagelse.

En del vil nok associere jætter med "de onde", for det er ofte det, jætterne bliver skudt i skoene og sådan de bliver portrætteret. Det er en fest at få lov at opleve dem fra en anden side, hvor de viser en bred vifte af følelser og karaktertræk, og at de ikke blot bliver skåret over én kam. 

Det er især Frøydis' synsvinkel der dominerer i bogen, men undervejs bliver vi også præsenteret for synsvinkler fra nogle af de andre karakterer, vi møder undervejs. Hvor jeg ved forgængeren synes at de skiftende synsvinkler kom til at virke en anelse rodet, er det her virkelig gennemført, og det giver fortællingen nogle helt særlige nuancer og mere dybde, som absolut klæder den - og så er det blevet mere systematisk, så jeg i hvert fald oplever bogen som værende langt mere strømlinet.

Generelt er der tænkt over mange finde detaljer i plottet, og jeg elsker at se, at der virkelig er blevet knoklet igennem med udførelsen. Det er helt klart én af de læseoplevelser, der har megen potentiale for at sætte sig hos sin læser, og har man den mindste interesse i asatroen og fantasy-genren, kan jeg kun anbefale man kommer i gang med den!

*Anmeldereksemplar* Den barske sandhed om Thor + Loke, bind 1 og bind 2, del 1

 Forfattere: Emil Blichfeldt og Søren Tim Nordbo - Forlag: Calibat - Udgivet: 2016 & 2022

Reklame: Bøgerne er modtaget som enmeldereksemplarer. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Trigger warnings: Blod, grafiske beskrivelser af overfald

Mon du, som jeg, har læst de danske Valhalla-tegneserier? Jeg lånte dem i hvert fald ivrigt med hjem fra biblioteket hver gang jeg fik chancen det meste af min barndom - og det var gerne dem, jeg stilede efter, når jeg kom på biblioteket.

Måske er du blot facineret af asatroen og de myter, der danner grundlag for mange af de traditioner, der stadig praktiseres i hele norden. Uanset om man selv er asatroene eller ej påvirker troen os stadig i én eller anden grad.

Den barske sandhed om Thor + Loke tager udgangspunkt i et par af de velkendte karakterer fra myterne, og nogle af dem de fleste trods alt har hør en lille smule om, uanset hvor meget man så ellers kender til asatroen.

Vi bliver som læsere præsenteret for nogle meget ungdommelige udgaver af Thor og Loke, der endnu ikke har fået deres gudestatus, og som stadig rummer meget ungdomsvildskab. De handler gerne før de tænker, de er udadreagerende, men har også en rig indre dialog, hvor de løbende reflekterer over både hændelserne omkring dem og deres eget selv.

Det er en fortælling, hvor der er sker noget, men også især en fortælling om to unge og deres komplicerede relation til hinanden. En relation, der allerede er stærk ved fortællingens start, og som vi får lov at dykke ned i og udforske styrken af - og de udfordringer der også kan være i en relation mellem to meget forskellige karakterer.

For Thor og Loke har naturligvis deres egne, vidt forskellige personligheder. De er dem selv, som vi kender dem fra fortællinger og myter, om end i en yngre og mindre poleret udgave. De er mere rå, mere brutale, og mere i deres følelsers vold, - som det hører sig ungdomsårene til.

Det her er de første to bøger i en serie, der fortolker asatroen og dens myter. Den er, så vidt jeg kan fornemme, rimelig loyal over for kildematerialet, og bearbejder det på en ny og spændende måde, som nærmest kun kan fascinere.

Samtidig er illustrationerne i bøgerne flotte og stemningsfulde, og giver fortællingen ekstra dybde og flere lag, - og den minimale brug af farver gør det hele ekstra virkningsfuldt.

Det er en fornøjelse at læse de her bind, og jeg glæder mig virkelig til at læse videre! En stor anbefaling til de, der er interesserede i både asatroen og religiøse fortællinger generelt.

Kapløbet om jættekvindens våben & De dødes skib (Når runesten revner, 1 og 2)

Forfatter: Jakob Leth - Forlag: Mellemgaard - Udgivet: 2019 og 2021

Kapløbet om jættekvindens våben og De dødes skib er de første to bind i den planlagte trilogi, Når runesten revner.

Det handler om Jonas og Omid, der i lang tid har levet et helt almindeligt liv, - men i mødet med klassens nye pige bliver de rodet ind i en verden, de ellers kun kender fra deres begrænsede undervisning i nordisk mytologi. Ragnarok og verdens undergang er tættere på end vi regner med, - og drengene er nogen af de eneste, der kan gøre en forskel.

Når runesten revner er en god blanding af eventyr og fantasy kombineret med udforskning af forskellige dele af Danmark, efterhånden som Jonas og Omid rejser landet rundt for at løse den udfordring, de står over for. Der startes ud i Århus-området, og der er udflugter til både Lindholm Høje, Ribe og Stevns, - så vi kommer vidt omkring.

Jonas og Onid er typiske teenagedrenge med hver deres bekymringer, og selvom den slags træder lidt i baggrunden i kampen for at redde verden fra Ragnarok, er man alligevel ikke i tvivl om at de har deres egne personligheder og drømme for livet.

Også på fantasy-fronten er der skruet på de rigtige knapper, - der sker noget, og vi kommer vidt omkring flere dele af de nordiske myter, der virkelig får lov til at blomstre i bøgerne her, efterhånden som Jonas og Onid går på opdagelse i en verden, de ikke havde kendskab til før. Som læsere bliver vi hevet med både i en elverhøj og i den hule hvor Loke bliver holdt fanget, og det er en fornøjelse at se en loyalitet over for myterne fra asatroen. Der er stadig myter til gode, og det bliver spændende at se hvilke der får en plads i bog 3.

Plotmæssigt står serien stærkere i De Dødes Skib end i Kapløbet om jættekvindens våben, og tempoet er bedre i betragning af bøgernes længde. Også sprogligt sker der en udvikling fra første til anden bog, og bøgerne blvier gradvist sværere at lægge fra sig. Selvom der stadig er plads til forbedring, er det en fornøjelse at se at der ser noget, og at bøgernes kvalitet gradvist bliver bedre og bedre.

I forhold til layout og bogens opsætning kunne jeg til dels ogdt have ønsket mig en større ensartethed i bøgernes forsider, så det var mere tydeligt at de er en serie. Selve brødteksten kunne med fordel være sat op, så det fremgik tydeligt hvilken karakter vi følger på hvilket tidspunkt, - og at der var lidt flere nuancer i netop opsætningen.

Jeg glæder mig dog virkelig til at få afslutningen på serien med i bog 3, for der er lagt op til at det bliver vildt. Spændingskurven er allerede stigende i løbet af de to første bøger, og kan dét holde, bliver den afsluttende del af fortællingen forhåbentlig virkelig en pageturner.

Helgi Daner

 Forfatter: Josefine Ottesen - Forlag: Josefine Ottesen - Udgivet: 2014 - Sidetal: 537

Om Helgi Daner skrev jeg:

Trods det, at jeg er uddannet lærer med linjefag i blandt andet historie, er der utrolig langt i mellem, at jeg får læst historier som denne, der er mere eller mindre direkte inspireret af historiske personer eller begivenheder. Jovist, der kan være elementer af andre bøger, der refererer til historien, men her står vi trods alt med en bog, hvor det primære omdrejningspunkt er inspireret af en historisk person. Det er fremmed for mig, - og jeg kan godt mærke med mig selv, at jeg befinder mig i lettere uvante omgivelser.

Det er heller ikke meget, jeg har læst af Josefine Ottesens forfatterskab, hvor utroligt det end kan lyde, så også på dette område er det ukendt land for mig.

Jeg vil dog sige, at Helgi Daner er utroligt godt lavet. Den er gennem-bearbejdet, og den er relativt let at komme igennem trods den intimiderende størrelse (Jo jo, jeg læser meget, - men 500+ sider kan stadig virke intimiderende).

Helgi er relativt nem at identificere sig med. Han er vedkommende, og selvom han det meste af tiden føler sig udenfor og trådt på som et andet sort får, formår han ofte at vende en given situation til egen fordel, - uden selv at være bevidst om, hvad det er han gør, eller hvilken indflydelse han reelt set har på sine omgivelser. Og har mange af os ikke selv været i lignende situationer, - hvor vores selvbillede ikke matcher med andres oplevelse af os?

Fortællingen om Helgi Daner kan under tiden virke voldsom og barsk, men er dog læsbar for en 11-12 årig, - hvis læseren altså har mod på så stor en fortælling. Det handler først og fremmest om, at læseren er interesseret i middelalder-miljøet i tiden omkring den danske overgang fra asatro til kristendom, i en periode, hvor folk stadig aktivt vælger side. Verden er hård, men ikke meget mere end hvad man må forvente, at den gennemsnitlige 11-12 årige er vant til fra andre medier, og det er ikke værre, end at det er til at snakke med barnet om, hvis det går den enkelte på.

Langt væk fra Asgård

 Forfatter: Thea Astrid - Forlag: Brændpunkt - Udgivet: 2020

Sidetal: 312 - ISBN: 9788793835740

Om Langt fra Asgård skrev jeg:

Jeg har været fascineret af nordisk mytologi så længe jeg kan huske. Jeg lånte Valhalla-tegneserierne på biblioteket så snart de udkom, og læste dem om og om igen. Fik jeg muligheden, skrev jeg opgaver om nordisk mytologi i folkeskolen. Jeg nærmest slugte Rick Riordans serie om Magnus Chase og De Nordiske Guder. 

Min pointe er, at jeg har rimeligt godt styr på nordisk mytologi efterhånden. Hvilket betyder, at jeg forventede, at den her ville være lige til højrebenet, titlen taget i betragtning. Jeg havde nogen forventninger om, hvad der ville møde mig, når jeg åbnede bogen. det kan nærmest ikke undgås.

Desværre levede bogen ikke helt op til de forventninger. Misforstå mig ikke, - det grundlæggende koncept er egentlig fint. Men der sker simpelthen for meget på for kort tid, og det er svært at finde rundt i, hvad der foregår af samme årsag. 

Det hjælper desværre ikke meget, at vi i løbet af bogens kun 312 sider bliver præsenteret for rigtig mange karakterer, i hvert fald bogens længde taget i betragtning. Det betyder, at det er svært for alvor at nå ind under huden på de enkelte karakterer, og selv hovedpersonerne, Tjalfe og Røskva, står kun svagt for mig. Jo jo, man har da en idé om, hvem de er, og hvad de kan, men hvorfor er det egentlig sådan? Hvad ligger der bagved? Jeg ved det ikke helt.

Overordnet blev det til en ret rodet læseoplevelse, hvor det blev svært at finde den røde tråd og hvad der var hoved og hale i det hele i den mængde forviklinger, der opstod.

Sigurd fortæller

 

Om Sigurd fortæller om de græske guder skrev jeg:

En egentlig udmærket gennemgang af nogle af de mest væsentlige myter tilknyttet den græske mytologi med mange detaljer. Sigurd Barrett er dygtig - og vant til at fortælle, og man kan tydeligt høre ham i teksterne, - de oser langt væk af hans fortællestil, hans jargon og hans humor, og det kan man nærmest kun holde af. Derfor er bogen også en fin introduktion til asatroen for børnehavebørn og børn i indskolingen, som er de, Sigurd virkelig kan nå ind til.

Desværre går humoren ind i mellem en smule over gevind og bliver for meget til den fjollede side, hvilket kan hægte flere af, især efterhånden som børnene bliver ældre og måske egentlig er mere opsatte på at skulle have stillet deres nysgerrighed på nordisk mytolig end til en røverhistorie. Det er en hårfin grænse, - og er man mest til det rent faktuelle bør man nok vælge et andet værk. Der er nok at vælge i mellem. Orker man røverhistorierne og Sigurd Barrets humor, er dette dog en helt fantastisk fortælling.

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er skrevet af Sigurd Barrett og illustreret af Jeanette Brandt. Bogen udkom i 2014 og har ISBN 9788740015188. Den er udgivet gennem Politikens forlag. Den er 249 sider lang.

Om Sigurd fortæller om de nordiske guder skrev jeg:

En egentlig udmærket gennemgang af nogle af de mest væsentlige myter tilknyttet asa-troen med mange detaljer. Sigurd Barrett er dygtig - og vant til at fortælle, og man kan tydeligt høre ham i teksterne, - de oser langt væk af hans fortællestil, hans jargon og hans humor, og det kan man nærmest kun holde af. Derfor er bogen også en fin introduktion til asatroen for børnehavebørn og børn i indskolingen, som er de, Sigurd virkelig kan nå ind til.

Desværre går humoren ind i mellem en smule over gevind og bliver for meget til den fjollede side, hvilket kan hægte flere af, især efterhånden som børnene bliver ældre og måske egentlig er mere opsatte på at skulle have stillet deres nysgerrighed på nordisk mytolig end til en røverhistorie. Det er en hårfin grænse, - og er man mest til det rent faktuelle bør man nok vælge et andet værk. Der er nok at vælge i mellem. Orker man røverhistorierne og Sigurd Barrets humor, er dette dog en helt fantastisk fortælling.

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er skrevet af Sigurd Barrett og illustreret af Stine Rosenberg. Den er udgivet i 2016 og har ISBN 9788740010930. Den er udgivet gennem Politikens forlag. Den er 224 sider lang.

Ravnenes Hvisken

 Forfatter: Malene Sølvsten - Forlag: Gyldendal

Bøgerne er her stillet op i den rækkefølge efter udgivelse, - og den fra min side anbefalede læserækkefølge. Handlingsmæssigt er de altså ikke stillet kronologisk op, men de to spin off bøger kan spoile de andre bøger, hvis de bliver læst for tidligt.

Om Ravnenes Hvisken bog 1 skrev jeg:

Hvor kan jeg få min egen Monster-hund? Be' om?

Jeg elsker det her univers, og selv om det er nogle store mursten at komme igennem, er triologien, hovedfortællingen, nærmest umulig at slippe igen, og jeg skal lige have det næste kapitel med, inden jeg lægger bogen fra mig.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 stjerner.

Om Ravnenes Hvisken bog 2 skrev jeg:

Historiefortælling, når det er aller-bedst! Jeg er helt vild med de her bøger, og kan allerede mærke utålmodigheden gnave, - hvornår kommer bog 3?? Jeg har brug for at læse videre, NU! 😇

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Om Verden Styrter skrev jeg:

Årh ❤ Jeg har set frem til Verden Styrter, siden dens udgivelse blev annonceret, og jeg er vild med universet.

Det er fantastisk at gå på opdagelse i andre hjørner af et givent univers end det, hovedpersonen ser, og Varnar har noget på hjertet, hvad end han vil det eller ej!

Fortællingen her er hurtigt læst, og det hele værd.

Der er kun et enkelt, lille bitte minus - jeg vil ha' mere!

Jeg gav bogen 4 ud af 5 stjerner.

Om Ravnenes Hvisken bog 3 skrev jeg:

Aaaaaaaaahhhhhhhh! Hold nu op, en afslutning på serien! Det er da helt vildt, - jeg er målløs!

Anne er en af mine yndlingsheltinder. Handlekraftig, selvstændig, stædig og helt sin egen. Hende skal man ikke komme i vejen for.

Et velstruktureret plot, hvor man gang på gang kan overraskes, og aldrig keder sig, takket være nye vinklinger på sagen. Der er endda plads til håb for en fremtid, hvor meget kan ske, og der kan være mange mulige udfald. Min fantasi er i hvert fald allerede i gang.. :-)

Det eneste større spørgsmål, jeg sidder tilbage med, er, hvad der blev af Mads efter Ragnarok.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Om Livets Blod skrev jeg:

Malene Sølvsten tryllebinder endnu engang, nu med Elias i det fokus, han selv lægger op til at ville have.

Elias har, fra det tidspunkt han blev introduceret, været en karakter, man skiftevis hader og elsker. Lige nu holder jeg allermest af ham, og har lyst til at passe på ham; trods han er velsignet med et langt liv, har han bestemt ikke haft det nemt. Tværtimod. Man forstår nu i langt højere grad, hvorfor han handler som han gør, og vi får løbende svar på nogle af de spørgsmål der har været til hans karkater i den oprindelige trilogi.

Selvom Elias stadig kan være superegoistisk og han primært tænker i, hvordan noget kan gavne sig selv, uden altid at tænke over, hvordan det påvirker andre, kan man stadig ikke lade være med at holde af ham.

Hvis jeg på nogen tænkelig måde var i tvivl før, er jeg det ikke nu; Jeg er på #TeamElias!

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Magnus Chase and the Gods of Asgard

 Forfatter: Rick Riordan

Rækkefølge:

1. The Sword of Summer
2. The Hammer of THor
3. The Ship of Nails

Jeg skal indrømme, at blandt de mytologier, Rick Riordan har brugt som inspiration til sine serier, er den nordiske mytologi dén, jeg på forhånd havde den største viden om, blandt andet takket være min barndomskærlighed til Valhalla-tegneserierne af Peter Madsen med flere. Derfor er det også den serie, jeg var mest forbeholden over for at gå i gang med, for ville den nu kunne leve op til mine forventninger?

Der var slet ingen grund til at være bekymret, - Rick Riordan imponerer igen på overbevisende vis. Det er utroligt, så mange dele af mytologien han kan få plads til på så relativt få sider, når han samtidig formår at gøre det til sit eget, og forme det omkring et allerede eksisterende mytologisk univers, der nu er flettet sammen af både græsk, romersk, egyptisk og nordisk mytologi; de har alle noget med hinanden at gøre i dette univers, og det er virkelig gennemført. Skulle der være huller, har jeg ikke opdaget dem endnu.

Det er ikke kun de nordiske guder, der varetages i denne triologi, men også myterne og mange små fine detaljer, som må have krævet en enorm mængde research og forarbejde for at få med; der er ikke langt mellem referencerne til myter, skriftlige såvel som mundtlige, om nordisk mytologi.

Jeg binder sløjfen her ved at nævne, hvor imponeret jeg er over Rick Riordans gennemarbejdede forfatterskab. Han skuffer ikke! Triologien her kan i princippet læses uafhængigt af de foregående serier, men visse detaljer vil dog stå mere klart, hvis man i forvejen har kendskab til Rick Riordans univers. Dog er Magnus Chase and the Gods of Asgard i mine øjne stadig et mustread for folk (kan man mærke mit forsøg på kønsneutralitet?) med interesse for nordisk mytologi.