Forfatter: Line Lybecker - Forlag: Calibat - Udgivet i 2020 - Sidetal: 255 - ISBN 9788793728387
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar.
Av, mit hjerte.. Mine øjne har permanent løbet i vand de sidste timer.
Allerede i løbet af de første få kapitler får man en fornemmelse af, at der er noget med farfar, der er lidt off, og at helbredet ikke er, som man kunne ønske sig. Han er fraværende og ikke helt sig selv, men der kan i første omgang ikke stilles en diagnose. Og hvad stiller barnebarnet Patrick, som eneste tætte pårørende, så op? Selv sad jeg tidligt med en knugen i brystet, og blev meget rørt - følelsen af magtesløshed, man efterlades med som pårørende til en alvorligt syg, rammer Line Lybecker ufatteligt godt. Man vil så gerne gøre det bedste man kan, men hvad kan man egentlig gøre, gør det overhovedet en forskel, og burde man egentlig ikke også huske at passe på sig selv i det her, selvom det er det SIDSTE man overvejer i situationen?
Demens er en ubarmhjertig sygdom, og påvirker både den ramte, men i særdeleshed også de pårørende. Alligevel er det langt fra alle, der ved ret meget om den, og der er ikke fokus på, hvad der sker, på samme måde som fx ved kræft.
Uanset hvilken sygdom der har ramt en selv eller én man er tæt på, kan denne fortælling være med til at gøre os alle sammen klogere på de mentale udfordringer de pårørende går igennem i forbindelse med et sygdomsforløb. Den er vigtig, både for de pårørende, men kan også i høj grad være det for de, der har med de pårørende at gøre - venner, klassekammerater, lærere, pædagoger og kollegaer - i forhold til at yde den bedst mulige støtte, så de pårørende kommer igennem og på sigt kan komme til at fungere igen. Ofte kan man som pårørende føle sig overset eller glemt, og man er som uvedkommende heller ikke nødvendigvis opmærksom på den kamp, de pårørende kæmper hver eneste dag for at hænge bare nogenlunde sammen mentalt..
DERFOR er denne bog så vigtig. Den gør os opmærksom på hvor vigtigt det er at lytte og mærke efter, vigtigheden af at stoppe op og spørge, om folk omkring os i virkeligheden er okay, og at man måske skal huske at give den ekstra krammer en gang i mellem. Der kan være et større behov for det end man lige regner med.
Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar