Bag om bloggeren

Jeg hedder Ida, og jeg er bosat i det nordjyske med min mand og vores to børn. Jeg er egentlig uddannet lærer og har også nydt dét virke, men er alligevel blevet nysgerrig på at prøve noget nyt, og er derfor gået i gang med uddannelsen til markedsføringsøkonom. Vi lærer hele livet!

Jeg læste en del allerede som barn, hvor min mor gang på gang slæbte mig med på det lokale bibliotek, og der ikke var så meget andet at tage sig til, - og så har jeg holdt ved. 

Her på siden anmelder jeg meget af det, jeg har læst, - uanset om det er bøger jeg selv har anskaffet, eller om bøgerne er modtaget som anmeldereksemplarer. 

Er bogen modtaget som anmeldereksemplar, som gave fra forfatteren eller vundet i en konkurrence, vil det dog blive markeret her. 

Har man som forfatter eller forlag interesse i at få en bog eller flere anmeldt, kan jeg kontaktes på justletmereadplease@gmail.com - send gerne en kort beskrivelse af den bog, der ønskes omtalt, og så finder vi ud af noget.

Når jeg ikke bruger min sparsomme fritid på familien eller bøgerne, er det ofte krea-projekter jeg kaster mig over, - og særligt perleplader i stort format. På min instagram profil er der et highlight, hvor man kan gå på opdagelse i nogle af de boglige perleplader jeg har kreeret gennem årene.
Efter endt arbejder bliver perlepladerne ofte sendt i retning af den forfatter, der har skrevet den bog motivet hører til, - og jeg er altid på jagt efter mit næste motiv.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

*Anmeldereksemplar* Maregården

  Forfatter: Benedikte Julius Ryhl - Forlag: Silhuet - Udgivet: 2025 Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdn...