25 september 2020

Det Gyldne Kompas

 Forfatter: Philip Pullman - Dansk forlag: Gyldendal

Seriens originaltitel er His Dark Materials. Serien fortsætter i spin-off-serien Forestillinger om Støv.

Om bog 1, Det Gyldne Kompas, skrev jeg:

Selve historien er jeg fuldstændig solgt til, men historien kan godt virke en anelse rodet, især i første halvdel af bogen. Undervejs kan det også være vanskeligt at finde ud af, hvor hurtigt tiden går i bogen, - er det dage, uger, måneder?

Når det så er sagt, er det en fantastisk bog med en interessant historie, selvom den ind i mellem kan være lidt op ad bakke at gå igennem.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet første gang i 1995. Denne udgave er fra 2017 og er 400 sider lang. Den har ISBN 9788702247657.

Om bog 2, Skyggernes Kniv, skrev jeg:

Skyggernes Kniv mangler lidt af charmen fra bog 1, selvom det stadig er en god fortælling, som er vanskelig at slippe igen.

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet første gang i 1997. Denne udgave er fra 2017 og er 336 sider lang. Den har ISBN 9788702247664.

Om bog 3, Ravkikkerten, skrev jeg:

Det her er en fantastisk, fængende fortælling, det vil jeg gerne indrømme, men personligt synes jeg, at den trak lidt for meget ud og blev for lang.

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet første gang i 2000. Denne udgave er fra 2017 og er 520 sider lang. Den har ISBN 9788702247671.

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

The wrong bachelor

  Forfatter: Alexandra Moody The Wrong Bachelor  er rom-com i et high school miljø. Skolen arrangerer et reality-dating forløb over nogle ug...