26 september 2020

The Storm Runner

 Forfatter: J. C. Cervantes - Forlag: Rick Riordan Presents

Om bog 1, The Storm Runner, skrev jeg:

Imponerende start på hvad der lader til at blive en helt eventyrlig rejse ind i mayaernes mytologiske univers, som for mig var ukendt land ind til for ganske nylig.

Det er imponerende, hvor mange referencer bogen indeholder til mayaerns kultur og religiøse univers, og især kapitelindelingen fascinerede mig - det virker super-godt både at bruge de arabiske tal, vi normalt er vant til at arbejde med, og mayaernes tal, da det både fungerer som reference til selve emnet, men også er nævnt i handlingen. Har man ikke på forhånd styr på, hvordan mayaerne skrev deres tal, kunne den detalje nemt være smuttet hen over hovedet på nogen, er jeg sikker på :-)

Zane er en pudsig hovedperson og et sjovt valg til en hovedperson, i og med han halter grundet at hans ene ben er vokset hurtigere end det andet og han derfor halter. Han er finurlig og spøjs, men udvikler sig i et fint, naturligt tempo i løbet af bogen, og hans natur og handlemønstre passer godt til hans kun 13 år.

Humoren rammer desværre ikke helt samme niveau som i Rick Riordans egne bøger eller som i visse andre bøger fra Rick Riordan Presents - konceptet, men der er stadig en god mængde vittigheder og referencer til populære kulturelle fænomener, hvis man er vågen og holder udkig efter dem, og action-delen fejler bestemt heller ikke noget.

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2018 og er 448 sider lang.


Bog 2, The Fire Keeper, er udgivet i 2019, og bog 3, The Shadow Crosser, forventes udgivet i løbet af 2020.

Da bog 1 i mine øjne sagtens kan stå alene bliver det dog ikke lige med det første, at jeg forsætter serien, - motivationen mangler, da serien lige mangler den ekstra slagkraft for at være en page-turner.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

The wrong bachelor

  Forfatter: Alexandra Moody The Wrong Bachelor  er rom-com i et high school miljø. Skolen arrangerer et reality-dating forløb over nogle ug...