*Anmeldereksemplar* Dæmondybet (De Glemte Vogtere, #3)

Forfatter: Andreas Boeskov - Forlag: Gyldendal - Udgivet: 2026

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Dæmondybet er tredje bog i serien om De Glemte Vogtere.
Jeg har tidligere anmeldt både første og andet bind i serien.
Anmeldelse af første bind, De Glemte Vogtere, kan læses her.
Anmeldelse af andet bind, Tidsdyret, kan læses her.

Dæmondybet er det tredje og afsluttende bind i serien om De Glemte Vogtere. Det betyder naturligvis også, at fortællingen her byder på masser af action og drama, - og at vores helte må kigge langt efter noget, der ligner fred og fordragelighed undervejs.

Særligt de seneste hændelser fra bind 2, Tidsdyret, har sat sine spor hos Vogterne, og Asger er ikke længere helt den samme, nervøse dreng, som vi mødte i første bind; han er mere selvsikker, har mod på mere, og tør tro på, at han godt kan.. Det meste af tiden, i hvert fald.

Men også de vogtere får vi lov at se fra andre sider end hidtil; vi kommer mere ind under huden på dem, og det giver en hel masse, at vi, sådan for alvor, får en smule indsigt i, hvorfor de nu også er, som de er. Det klæder både karaktererne og fortællingen, at der bliver bundet en fin sløjfe om mange, fine detaljer.

Også på plot- og worldbuilding-fronten nås der rundt omkring de tilbageværende løse ender, og det hele får på aller-bedste vis løbende lov at gå op i en højere enhed.

Det her er dansk børne-/ungdomslitteratur, når det viser sig fra sin bedste side. Det er velskrevet og velfortalt - med et glimt i øjet.

Fortællingen er, som de rigtig gode bøger nu engang er, gode til både børnene fra 11-12 år og deres voksne, - og der er meget at hente, uanset alder.

Fantasy-delen er lige så fantastisk, som den bør være. Vogternes personligheder oser af barndommens nysgerrighed på verden og den frie tilgang til tilværelsen, før det halv-voksne ungdomsliv for alvor sætter ind, - hvilket er en kæmpe befrielse at følge med i, i en verden hvor børn i så høj grad kun er børn i alt for kort tid. Det er et vindue til noget, der er virkelig nemt at drømme sig væk i, og dét kan altså noget helt særligt!

*Anmeldereksemplar* Et skridt mod skæbnen (Fornyerens øje, #2)

Forfatter: Sidsel Sander Mittet - Forlag: Facet - Udgivet: 2026

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Et skridt mod skæbnen er andet bind i serien om Fornyerens øje. Jeg har tidligere anmeldt første bind i serien, - Enden på begyndelsen. Min anmeldelse af dén bog kan læses her.

Ved Fornyerens arrede røv, en fortsættelse vi får her!

Som i Enden på begyndelsen bliver vi kastet ind i et univers, hvor ind i mellem kan føles lidt som om man følger med på sidelinjen som tilskuer til en DnD-gruppe  der har fået lidt for frie tøjler.

Det er kaotisk, vildt, og stikker lidt i flere retninger nogle gange, - men DET VIRKER!

Blandt andet takket være de skiftende synsvinkler i hvert kapitel, hvor vi får lov at snuse til nogle meget forskellige tilgange til livet, tilværelsen, opgaverne og alt derimellem på.

Forbered dig på masser af sjofelheder, farverige bemærkninger og flere "voksne" handlingsforløb undervejs.

Nok er det kompliceret, - men det er også underholdende, og levner plads til en række store spørgsmål undervejs, som man nemt kan filosofere længe over efter endt læsning.

Sidsel Sander Mittets bøger hører til i de fantastiske genrer, - og henvender sig til et voksent publikum. Det betyder masser af action (på mere end én front), og behandling af nogle af de store spørgsmål i tilværelsen.

Og så er det super-gennemført fra start til slut; der er lagt masser af energi i både karakterer, worldbuilding, plot, og så selvfølgelig de grafiske detaljer undervejs i bøgerne. Det kan man da kun elske!

Og han skreg. Og Rushaad skreg. Og monstrene skreg. Dødsmøllet brummede.

*Anmeldereksemplar* Skjulte skæbner (Lyngeoncirklen, #2)

 Forfatter: Sofie Korenko Jensen - Forlag: Krabat - Udgivet: 2026

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Fra Kathe til Agustus. Fokus har flyttet sig fra første til andet bind i Lyngeon-cirklen. Det betyder dog ikke mindre drama; blot, at det er af en anden art, og det er nogle andre udfordringer, vores venner står over for.

Det er dystert, mystisk, en smule mørkt; og svært ikke at blive draget eller opslugt af. For der er mere, der gemmer sig mellem skyggerne, end hvad man umiddelbart skulle tro..

Vennerne må stå sammen for at finde hoved og hale i, hvad der foregår, - og det kan potentielt både ryste dem bedre sammen, og splitte dem ad.

Fortællingen er en god blanding af spænding og fantasy, og samtidig skrevet i sprog, der på én gang er fængende og relativt let-tilgængeligt.

Det gør bøgerne ideelle til læsere fra cirka 12 år.

Hvis de altså tør læse med...

*Anmeldereksemplar* Arkantræet (Thalliyalora, #4)

 Forfatter: Maria Gessner Roland - Forlag: Dreamlitt - Udgivet: 2026

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Arkantræet er fjerde bind i serien om Thalliyalora. Jeg har tidligere anmeldt tredje bind i serien, Blodmånehuset, - dén anmeldelse kan læses her.

Der er lagt op til masser af drama og helt store begivenheder her i Arkantræet, der netop runder serien om Thalliyalora af.

Det er svært at sige en masse specifikt om netop bogen her uden at spoile handlingen i de foregående bind.

Når det så er sagt, så er det her univers altså sit helt eget. Magisystemet, worldbuildingen, de væsner vi møder, - jeg har sjældent set noget lignende, og det skiller sig langt hen ad vejen rigtig meget ud fra mængden. Og det kræver da bestemt sin læser at følge med i nye begreber, fremmedartede navne og andre typer væsner og evner end de gængse.

Derfor er Thalliyalora altså også for dig, der allerede er nogenlunde hjemmevant i fantasy-genren, og som har mod på mere. Mod på mere drama og action. Mod på flere ting at dykke ned i og gå på opdagelse i. Mod på nogle interessante, filosofiske overvejelser undervejs. Og selvfølgelig: Mod på et afsluttende bind, der sparker r*v.

Thalliyalora er ikke længere helt den pige, vi mødte i første bind i serien, - og så alligevel. Hun er nævenyttig, viljestærk og helt sin egen, - og hun er ikke bange for hverken at skille sig ud eller stå ved, hvem hun er, eller det hun tror på. Det fungerer, og hun står super-stærkt som karakter; og så giver det meget at reflektere over på sigt.

Livet. Døden. Håbet og balancen. De fire kræfter, der var grundlaget for hele Khaligos eksistens.

Til dig, der ikke vil nøjes, men som tør forlange noget af den (fantasy-)litteratur, du læser.

*Anmeldereksemplar* Slaget om Igdrafell (Awen-serien, #4)

 Forfattere: Nathali Liane og Bettina Liane - Forlag: Turbine - Udgivet: 2026

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger.

OBS: Slaget om Igdrafell er fjerde bind i serien. Jeg har tidligere anmeldt de foregående bind i serien. Min anmeldelse af bog 3, Flænger i tiden, kan findes her. 

Slaget om Igdrafell afslutter Awen-serien. Og hvilken rejse, vi er blevet inviteret med på!

Der er sket meget, og karaktererne har virkelig fået lov at vokse og udfolde sig undervejs, - også i denne bog. Den Aia, vi ser i bogen her, er på én gang helt den Aia vi mødte i Kaldet fra Galathea, og en helt anden (i mere end én forstand). Det samme gør sig gældene for Suki, Henry, Samuel og de andre.

Samtidig overrasker worldbuildingen, og vi får lov at se facetter som vi ikke er blevet præsenteret for før, - og lærer mere om bl.a. Galatheas (og Kaptajnens) historie. 

Det er en fortælling, der på mange måder bliver ved med at give, og jeg ser frem til en dag at genlæse hele serien endnu en gang med den viden jeg har nu om, hvordan det hele hænger sammen, - for jeg er sikker på, der er nogle guldkorn her og der jeg har misset i de foregående bind, selv efter flere gennemlæsninger.

Slaget om Igdrafell er både virkelig intens og enormt følelsesladet. Der er derfor en pæn sandsynlighed for at ende med tårer i øjnene undervejs; i særdeleshed i de sidste kapitler, hvor det hele går op i en højere enhed.

Jeg har, som nok så mange andre, selvfølgelig haft mine teorier om, hvordan det hele ville gå. Denne afslutning havde jeg dog ikke forudset. Alligevel føles det som den helt rigtige måde at slutte det af på, og der er bundet en pæn sløjfe på det hele, på fornemste vis.

Og med dét skriver Awen-serien sig også ind som én af mine absolutte yndlings-serier på den danske fantasyscene. Det spiller, det er veludført og velskrevet, og fortællingen står som noget unikt og helt for sig!