*Anmeldereksemplar* Dragekrigene (Magiens alfabeter, #3)

 Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes - Forlag: Alvilda - Udgivet: 2026

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Dragekrigene er tredje og sidste bind i serien om Magiens Alfabeter, - og hvilken rejse, vi har været på undervejs!

Serietitlen indikerer lidt; det er ikke alfabet, men alfabetER i flertal. Med al mulig grund. Der er nemlig ikke kun én måde at gå til tingene på, men flere, - og det nytter ikke noget at stirre sig blind på blot en enkelt ting, for så mister man overblikket, og tingene begynder for alvor at skride.

Som det afsluttende bind i serien er der flere tråde at samle, og flere afsløringer ser dagens lys. Nogle ting er mere forventelige en andre, - og visse detaljer har potentiale for at overraske. Jeg var i hvert fald ved at tabe kæben et par gange undervejs i læsningen, og har måske fået øje på nogle af de detaljer, der også kom bag på redaktøren! 😂

Nicole Boyle Rødtnes' bøger er generelt virkelig gennemførte, og Magiens Alfabeter er ingen undtagelse. Det virker gennemtænkt ned til de små detaljer. Worldbuildingen og magisystemet spiller, karaktererne er levende og ægte, og plottet er skruet sammen på en måde, så det hele går op i en højere enhed.

Det er en sand fornøjelse at læse med, og man får virkelig én på opleveren.

Anbefales fra ca. 12 år.

*Anmeldereksemplar* Elkins skole for magi (Rifter #1)

 Forfatter: Ry Kristensen - Udgivet: 2025 - Forlag: Krabat

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Rifter - Elkins Skole for magi er en fantasybog målrettet mellemtrinnet, og er især henvendt til de læsere, der er på jagt efter noget i samme stil som Harry Potter. Der er nemlig rigtig mange lighedstræk mellem bogen her og HP serien, selvom fortællingen heldigvis langt hen ad vejen er helt sin egen.

I følger vi Elias, der - som titlen antyder - skal til at starte på en skole for magi. Her bliver der ikke brugt tryllestave, men undervist i elemental-magi; vand, luft, ild, jord og rifter. Alle der kan magi kan kun den ene slags, og Elias er rifter, hvilket betyder at han kan skabe en slags portal mellem dimensioner.

Elias bliver udsat for lidt af hvert gennem sin skolegang, og i løbet af de måneder vi følger ham får han både nye venner og fjender, - og han står over for at løse udfordringer han ikke havde turdet drømme om, før han startede.

Det er fantasifuldt og magisk (både bogstaveligt talt og i overført betydning). Man bliver hurtigt grebet af historien, og den er både relativt letlæst og samtidig vanskelig at lægge fra sig.

Og trods overlappet mellem Elias' fortælling og Harry Potters, er mange af referencerne nogen man skal lede lidt efter og kræver at man er ret vågen undervejs. Elias' univers er stadig grundlæggende sit eget, og er også i langt højere grad tidssvarende og taler på en anden måde til nutidens børn og unge, - især fordi der trods alt er sket noget i verden på de 25 år der er gået siden Harry Potter var aktuel.

Elias' historie her i Rifter - Elkins Skole for Magi er til den unge fantasy-læser, der godt kan lide at lege med magi og at blive væk i en historie, man selv kan lege videre med efter endt læsning. Den er super god til både fordybelse i læsningen og videre leg.

*Anmeldereksemplar* Den magiske opal (Fortællinger fra Novahr Orbîs, #1)

 Forfatter: C. G. Valentin - Forlag: Read.Die.Repeat - Udgivet: 2024

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Den magiske opal er første bind i serien Fortællinger fra Novahr Orbîs; en serie, der foregår som en åbning og en indgang til forfatterens Dragernes Æra serie. De to serier foregår nemlig i samme univers, men bogen her foregår kronologisk før Dragernes Æra bøgerne, og sværhedsgraden er noget lettere, - hvorfor man kan læse med allerede fra 3.-4. klasse.

I Den magiske opal møder vi Birk, der flytter til en middelalderlandsby med sin mor, hvor den mystiske Jens Vejviser også dukker op. Birk er nysgerrig, og snart fortæller Jens ham om skovens magiske væsner og den magi der omgiver dem alle, men tør Birk tro på det? Da en heksejagt indledes på Jens, Birk og Birks mor må Birk træffe valg, der får store konsekvenser, - og ikke kun form ham selv.

Som nævnt er teksten relativt let at gå til og nem at læse, og der er fulgt op med nogle vanvittigt flotte illustrationer til (se bl.a. kortet i bogen her), og kombinationen klæder virkelig universet, der i forvejen er eventyrligt dragende og spændende.

Det er altid lidt specielt også at invitere de lidt yngre læsere med ind i et eksisterende univers, hvor den oprindelige målgruppe har været en smule ældre, - men det gør bestemt ikke noget her. Fortællingen om Den Magiske Opal kan nemlig sagtens stå alene, og så kan de, der for alvor bliver grebet, altid dykke ned i Dragernes Æra, når de bliver en smule ældre og dén serie senere kommer til at føles knapt så intimiderende.

Karaktererne i bogen her er ligetil, relaterbare og nemme at holde af, også for børn på mellemtrinnet. Samtidigt er der åbnet op for, at de i endnu højere grad kommer til at interagere med magiske væsner i kommende bøger i serien, hvilket bestemt er lokkende.

Man kan godt fornemme, at her er tale om første bind i en serie, og der går et øjeblik for handlingen for alvor tager fart, - men det er virkelig en god begyndelse. For selvom det ikke er én af de bøger hvor det går allerhurtigst, kan det også noget at vi  får lov  til at nyde universets langsomme tilblivelse og at vi lærer dét og karaktererne gradvist at kende.

Den magiske opal er spændende, - og kan kun anbefales til fantasylæseren fra ca. 10 år, men bestemt også til de voksne fantasylæsere.

Krøniken om Mistle End - Griffens opvågning og Jagten begynder

 Forfatter: Benedict Mirow - Dansk forlag: Straarup & Co.

Krøniken om Mistle End handler om en dreng og hans far, der flytter fra London til den lille by Mistle End et sted i Skotland. Her finder drengen hurtigt ud af, at der findes mytologiske væsner, - og at han måske også selv har noget, som almindelige mennesker ikke har. Hvad dét er, må du dog læse med for at finde ud af.

Især den første bog, Griffens opvågning, kan noget særligt, og er både magisk og dragende, og man kommer relativt hurtigt til at holde både af og med vores unge hovedperson. Det er et charmerende lille univers, selvom der helt naturligt er karakterer der modarbejder vores hovedperson og hans venner, - og det er blot én af flere opgaver at få sat en stopper for disse karakterer.

I bog 2, Jagten begynder, er vi så langt at vores hovedperson og hans venner tager nogle ture til London for at løse de problemer, der er opstået. Selv for tre helt almindelige børn kan det være vildt at skulle navigere London på egen hånd, men de involverede hører til den magiske verden bliver det naturligvis kun endnu vildere, for Londons indbyggere tæller ikke kun almindelige mennesker. Der er mange, der vil børnene det ondt, og det er en nærmest konstant spændingsfaktor at følge med i, om børnene klarer den, og om de får dét ud af deres London-tur som de havde håbet.

Er du eller dit barn blevet præsenteret for magiske universer som Harry Potter, Narnia og Percy Jackson, - og ved I ikke, hvad der skal læses næste gang? Så er dét her et ganske udmærket bud. De har nogenlunde samme målgruppe, og de er fyldt med både magi, overnaturlige væsner, venskab og meget andet godt, og så er de super spændende og svære at lægge fra sig. Fra ca. 10 år.

Murtagh

 Forfatter: Christopher Paolini - Udgivet: 2023

Murtagh foregår i samme univers som The Inheritance Cycle af samme forfatter, et års tid efter hændelserne i fjerde bog. I stedet for at følge Eragon og Saphira, er det nu Eragons halvbror Murtagh, der er i fokus, og de ting, han kommer ud for i sin kamp for selvstændighed og frihed uden at tjene andre end sig selv.

Murtagh er en anelse mørkere end de foregående bøger i serien, og taler derfor også til et lidt ældre publikum, hvilket dog passer fint med at der er gået nogle år siden de tidligere bøger blev udgivet og vante læsere af universet også har udviklet sig i de år der er gået.

Det er grundlæggende stadig det samme univers, vi går på opdagelse i, men siden truslen fra Galbatorix er forsvundet er der en anden plads til at gå på eventyr og opdage sider af universet, vi ikke tidligere har kunnet udforske. Der bliver derfor præsenteret nye ting, nye sider og detaljer af universet som Eragon aldrig nåede at opdage, fordi det ikke var vigtigt for den rejse han var på.

Når det så er sagt, så er Murtagh en fortælling, som primært er til folk der i forvejen er meget glade for universet og gerne vil lære det endnu bedre at kende. Det er ikke fordi den bidrager en hel masse ekstra til Eragons fortælling. Til gengæld får vi et anderledes indblik i relationen mellem Murtagh og hans drage Thorn, og hvordan deres opvækst har bidraget til de karakterer de var i møderne med Eragon, men også den retning og de valg de tog efterfølgende.

Det er altså en bog, der ikke nødvendigvis er for alle læsere af The Inheritance Cycle, men nærmere til de der er interesserede i netop Murtaghs person og karakter - og et anderledes bånd mellem en drage og dens rytter end det, vi tidligere er blevet præsenteret for, blandt andet i kraft af både Murtagh og Thorns insisteren på hver deres selvstændighed.

*Anmeldereksemplarer* Anno Draconi: Udskud, Forræder og Hævner

 Forfatter: Emil Blichfeldt - Forlag: Calibat - Udgivet: 2022

Reklame: Trilogien er modtaget som anmeldereksemplarer. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Udskud er første bind i serien. Vi møder drengen Gisle, hvis rolige liv på sletten ændres da hans forældre bliver dræbt af en drage. Hvor Gisles søster bevæger sig i én retning for at samle folket og vælte magthaverne, nægter Gisle at underkaste sig sin søster, så han drager istedet i en anden retning for at ødelægge det hele indefra.

Forræder er andet bind i serien. Gisle er steget en anelse i graderne hos dem, han forsøger at bekæmpe, men det er nu ikke længere kun forældrene, han forsøger at hævne. Der er mere på spil end nogen sinde før, men alene kampen for overlevelse virker mere barsk end tidligere.

Hævner er tredje og sidste bind i serien, og det afsluttende opgør nærmer sig hastigt. Men kan Gisle holde hovedet koldt, - og hvem kan han overhovedet regne med? Alliancer og sociale relationer er komplicerede, og det er ikke alle, der viser sig fra deres pæneste sider.

Jeg kan forstå, at serien har været længe undervejs, men det her absolut været ventetiden værd, for her kan man for alvor mærke, at der har været kælet for detaljerne.

• Worldbuildingen spiller, og der er styr på både historie og magisystem.

Der er drager med! og selvom det ikke er dem, der løber med det største fokus, får vi alligevel et pænt indblik i både dragernes interne sociale hieararki, deres historie, og deres betydning for menneskene i dette univers.

Magisystemet er der styr på, og selvom det naturligvis ikke er super udpenslet, får vi som læsere alligevel et indtryk af hvilke grene af magien der findes, hvad det kræves for at styre den, og hvad det koster at bruge den. Der er ikke noget bare eller noget tilfældigt her, og det er altid en fornøjelse at se at der er tænkt over det.

• Især Gisles person er helstøbt og relaterbar.

Han er ikke perfekt, men har moralske gråsider, trods det han kæmper for et fælles bedste, og hans motivationsfaktor for at handle og gøre noget sidder også lige i skabet. Han er aggresiv og har temperament, men det er ikke ubegrundet, og bunder i stærdighed og viljestyrke - det er tydeligt, at det ikke handler om ren lyst til vold og konflikt, men at det snarere er et middel til at nå det, han gerne vil have.

Også de andre karakterer virker ægte, og jeg elsker, at det netop ikke bliver gjort til en ting at én af de mandlige karakterer bekender sin kærlighed til Gisle. Det er naturligt at attraktion og seksuel ikke nødvendigvis er ensartet og ikke alle behøver være hetero - heller ikke i dette univers, trods de mange andre ting, karaktererne kommer op at toppes over.

• Plottet er noget helt for sig - på den gode måde!

Man kan ikke længere regne med at få den klassiske kamp mellem det gode og det onde, selv i fantasy romaner, - og også Anno Draconi rummer skygge- og gråsider. Jovist, der er nogle karakterer der er ondere end andre, og andre der mere tydeligt kæmper for det gode og for et fælles bedste. Men både hovedpersonen Gisle og langt de fleste af de andre karakterer rummer flere facetter.

Også som læser bliver man til sidst også tvunget til at tage stilling til hvad der i virkeligheden vil gavne folket bedst, - for det er sjældent nok bare at konstatere at der er en vinder, og så er det dét. For hvad gør vinderne så med den magt, de er blevet tildelt? Kan de overhovedet finde ud af at lede et samfund, og ikke kun en hær?

Meget af den slags må naturligt stå hen i det uvisse for ikke at trække fortællingen unødigt i langdrag, men det er nok meget sundt at vi får færten af at alt ikke nødvendigvis bliver ved at være rosenrødt, bare fordi én krig har fundet sin vinder.

• Derudover er det grafiske også virkelig lækkert at kigge på!

Forsiderne er fabelagtige. Motiverne er detaljerede uden at have for mange forskellige elementer med, og de giver mening for indholdet i den enkelte bog. Farverne er valgt virkelig godt så motivet fremstår tydeligt, og der er gjort noget ud af at man på lang afstand kan se at der er tale om en serie, uden at det er over-gjort.

Og så er det som altid fantastisk at at der er gjort noget ud af at lave et kort til serien - både forrest og bagerst i bogen, og at det giver mening for handlingen, så man kan få et ekstra lag ud af plottet ved at følge med i kortet undervejs og på den måde følge med i hvor de forskellige ting udspiller sig og hvorfor visse beslutninger giver taktisk bedst mening.

*Anmelder-eksemplar* Lyset (Arias fortælling, #3)

 Forfatter: Ida Søby Fogh - Forlag: Facet - Udgivet: 2022

Reklame: Bogen (og dens to forgængere) er alle modtaget som anmeldereksemplarer fra forlaget. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Min anmeldelse af de to første bøger i serien, Kaldet og Synet, kan findes her.

Vi er nu nået til tredje og sidste bind i serien om Arias fortælling, og det begynder at spidse til i konflikten mellem de evneløse og de forbandede/velsignede (som naturligvis bliver kaldt noget forskelligt afhængigt af ens holdning til dem). Den gode nyhed er, at det ser ud som om der findes en måde at løse konflikten på og, i hvert fald for en stund, skabe fred mellem de to folkeslag. Den dårlige nyhed er, at de evneløse ikke er interesserede i fredsmægling, og det bliver uhyre vanskeligt at gennemføre planen.

Arias fortælling er en serie, der har mulighed for at sætte indtryk hos de yngre læsere og for at tage en snak om dét at være anderledes og føle, at man ikke passer ind, - og balancen mellem hvorvidt man selv skal gøre en større indsats for at passe ind, og hvornår man skal lade være og søge i andre retninger. Det er også en fortælling om stærke venskabsbånd og det at være der for andre, når der er behov for det.

Gradvist får vi lidt mere at vide om de forskellige grene man kan have evner for. Det bliver dog svært begrænset, og ud over Hviskerne, hvis evne er at kommunikere med en dyreflok, som også er den, Aria primært tilhører, er det ikke meget vi ved om omfanget af evnerne hos de andre. Dog er det en fornøjelse at se at Arias evne får lov at udfolde sig i endnu højere grad end tidligere, og at vi for alvor får en fornemmelse af, hvad det vil sige at hviske med en dyreflok - og hvilke muligheder det giver. Det er gjort meget levende, og man kan som læser tilnærmelsesvist selv fornemme flagermusene omkring sig undervejs.

Selve løsningen på hele konflikten mellem de evneløse og de velsignede afhænger af, at Aria lærer lidt om hver af de forskellige typer af evner, - og at der sker en forening mellem en velsignet og en evneløs, som begge parter går ind til af egen fri vilje. Aria lærer det, hun skal, uden de helt store vanskeligheder, men foreningen mellem de to folkeslag synes mere vanskelig. Først og fremmest handler løsningen om at finde en partner til en tronfølger til de evneløse, og hos de velsignede tænkes i meget heteronomative baner i jagten på et partner til vedkommende. Da man i begyndelsen går ud fra, at det er en evneløs mand, de skal have fat i, er fokus udelukkende på unge kvindelige velsignede - og omvendt, da de finder ud af at det handler om en evneløs kvinde, så er det en ung velsignet mand, de leder efter. Det er der for så vidt ikke noget galt i, men det kan da undre, at der ikke stilles spørgsmålstegn ved, hvorvidt de to udvalgte kunne være af samme køn.

Derudover går lederne hos de velsignede meget målrettet mod gennemførelsen af ritualet, og i betragtning af at det er en del af profetien at de to parter skal gå til ritualet af egen fri vilje kan det igen undre, at der tænkes i baner af en kærlighedsdrik, der netop påvirker de involverede parters grad af frivillighed, - der kunne sagtens være stillet spørgsmålstegn ved, hvorvidt det var en reel, gangbar løsning på udfordringen. Der er nogle etiske dilemmaer, der sagtens kunne være diskuteret her, også på en måde hvor seriens primæere målgruppe sagtens kunne være med, - for modsat tænker jeg egentlig det er et uheldigt signal at sende, at det bliver okay at få andre til at gå i seng med én ved hjælp fra den slags substanser.

Noget af det, der fylder rigtig meget hos Aria, er jagten på hendes ophav, og mysteriet om hvem hendes far er, nu hvor hendes mor døde kort efter fødslen og Aria aldrig har kendt sin familie. Aria har længe vist, at hendes fars navn skulle starte med tre bestemte bogstaver, og når man holder den information op i mod at der i bøgernes persongalleri kun er én mand hvis navn starter med lige netop de bogstaver, ville det være oplagt at tænke over, om det monstro kunne være ham, der var Arias far. Så langt tænker Aria dog ikke, og hun bruger i stedet en pæn mængde energi på at jagte svaret ad andre omveje. Ganske vist kan man da ikke være sikker på, at det er den pågældende karakter der er hendes far, men man kunne da have håbet på at der i hvert fald var tænkt i de baner, - og når bøgernes primære målgruppe er 12-14 årige må man gå ud fra, at de er store nok til også at ville placere deres odds på lige netop dén karakter.

Arias fortælling er en serie, der er nem at blive grebet af og man kan hurtigt få lyst til lige at skulle have det næste med og finde ud af hvad er sker. Det er en fortælling, der også rundes af på en fin måde, hvor historien sådan set er afsluttet, men der også er et fint afsæt til at lade fantasien fare videre i forhold til hvad der sker med karaktererne, og hvordan det vil gå dem fremover. Så på trods af nogle af de udfordringer, der findes i serien i forhold til etiske dilemmaer og heteronormativitet, er det også en serie, der sagtens kan gøre et stort indtryk på sin læser, især i den yngre, primære målgruppe.

Det er ikke perfekt, - der er rum og plads til forbedring. Men det er bestemt også en serie med masser af potentiale, og det er absolut et forfatterskab, jeg ser frem til at følge mere fremover.

*Anmelder-eksemplarer* C & C forever

 Forfatter: Lotte Kontala - Forlag: Mellemgaard - Udgivet: 2020, 2021

Reklame: Bøgerne er modtaget som anmeldereksemplarer. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Læserækkefølge: Den mystiske julebog - Den mystiske nøgle - Den mystiske dukke

Den første bog i serien om Cecilie og Clara er grundlæggende en okay start på serien om de to veninder. Den lægger grundstenene for deres venskab, og selvom pigerne har været veninder i længere tid før vi møder dem, er det en fin introduktion til hvem de er. Når det så er sagt, føles bogen også som en præsentation og en introduktion til serien, og den har svært ved at stå alene.

Starten kan nemt komme til at føles lang og deprimerende, - én af veninderne er flyttet, og den anden sidder tilbage ensom i klassen ind til forældrene fortæller at hendes familie også skal flytte. Midten af fortællignen er spændende, og der er masser af fart over feltet - og det kan komme til at føles en smule forjaget i betragtning af, at det er her nærmest hele plottet foregår, og både indledning og udtoning fylder nogenlunde lige så meget. I forlængelse af det kommer slutningen også til at trække ud i langdrag. Alt det spændende er overstået, og alt ånder fred og ro, - så man kan let forvirres som læser over at det ikke afsluttes. Kommer der mere? Var der noget, jeg ikke havde fanget? Hvad sker der?

En lille kommentar skal også lyde til relationen mellem Cecilie og hendes bror. I starten af bopgen er deres relation anstrengt, og de går ikke til hinanden, hvis der er noget de har brug for at snakke om, - og i betragtning af at hun er 9 og han er 12 er det måske ikke så mærkeligt. Men ret hurtigt bliver de tætte, og selvom nogle voldsomme oplevelser selvfølgelig godt kan bringe søskende tættere sammen, kan det da godt undre hvad en 12 årig dreng pludselig ser i sin 9 årige lillesøster, som han tidligere ikke har haft nævneværdig relation til.

Anden bog i serien, Den mystiske nøgle, står strammere, både i forhold til struktur og karakterudvikling. De enkelte personer fremstår tydeligere og med en mere klart defineret personlighed, og vi begynder langsomt at komme mere ind på livet af dem.

Plottet er skarpere, og der er færre sidespring, der ikke er relevante for hovedplottet, - og det er fantastisk at gå på jagt efter små hints til hvad der kommer til at ske senere, både som førstegangslæser og i forbindelse med genlæsninger. De gemmer sig flere steder.

Bogen er spændende og nervepirrende, og det er en af de bøger, der er meget vanskelig at lægge fra sig, fordi man lige skal have det næste med. 

Den mystiske dukke er tredje bind i serien, og her er det som om strukturen endelig er lagt helt fast. Det står strammere end nogensinde før, og selvom der stadig er ting der står ubesvarede i forholdet til plottet, er det detaljer, som man nok vil bide mest mærke i som voksen læser, mens det før børn måske ikke vil undre i samme grad.

- Hvad er julemandens råd for noget? Hvorfor får vi ikke mere at vide om det?

- Hvordan kan to kvinder eksistere som dukker i 10 år? Vi har før konstateret at der er en form for magi i universet, men hvordan får de næring undervejs? Kan de forblive dukker for evigt?

- Hvorfor har gerningsmanden ikke forsøgt at løse konflikten i de mellemliggende år og bruge det, at han har sine ofre i sin varetægt til sin fordel - i stedet for at de bare står og samler støv på hylden?

Så selvom historiens struktur generelt er strammere, er der altså nogle plothuller, der virker spøjse, og som sætter tanker i gang hos den vågne læser.

Titlen på serien, C&C forever, vil for mange sætte tanker i gang i forhold til hvad serien handler om. Man skal dog ikke forvente den traditionelle, realistiske venindebog, hvor det er pigernes regulere hverdag, der er fokus på, - det hele foregår i forskellige skoleferier, hvor pigerne kommer ud for forskellige mystiske ting.

Overordnet set er bøgerne hurtigt læst og fint materiale til børn fra mellemtrinnet, der gerne vil mystik og magisk realisme, - og for den stærke læser vil den sidste side hurtigt være vendt. Bøgerne kan hver især have lidt svært ved at stå alene, så det anbefales at de læses i den nævnte rækkefølge, da der i så fald vil være nogle ting, der begynder at give mening.

*Anmelder-eksemplar* Stormtid

 Forfatter: Rikke Havner Alrø - Forlag: Superlux - Udgivet: 2021

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forfatter og forlag. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Trigger warnings for bogens indhold: Fysisk vold, verbal vold, sex (med samtykke!), spontan abort

Maren bor i Odense og arbejder i et firmaer, der laver ure og smykker. Det er dog kun et cover for at tage på missioner og rejse i tiden. En af disse rejser går naturligvis galt og sætter skub i en række begivenheder, der sætter tanker i gang hos Maren.

Det er spændende og medrivende, og langt hen ad vejen vanskeligt at lægge bogen fra sig, - men skulle man være fristet, er bogen delt op i flere dele (altså, ud over den traditionelle kapitel-inddeling), og så kan man jo nøjes med at læse en enkelt del ad gangen. Maren kommer ud for lidt af hvert i løbet af bogens små 500 sider, og det er undervejs nevepirrende og uhyre fængslende, og det kan ind i mellem virke helt håbløst at finde en løsning på de problemer, hun står over for.

Noget af det, jeg savner svar på i løbet af bogen, er blandt andet hvordan magi-systemet fungerer. Nogle kan rejse i tiden - men ikke alle. Nogle kan svæve - men ikke alle. I betragtning af hvor stor en betydning begge dele umiddelbart har for det, Maren skal igennem, undrede det mig en del, at det ikke blev uddybet yderligere. (Det skal dog, trods alt, tale til bogens fordel, at der flere gange diskuteres hvad det gør, at man rejser i tiden - og hvad det har af konsekvenser for vores nutid og fremtid, hvis man laver noget om undervejs.)

Samtidig er der stadig en række ubesvarede spørgsmål i forhold til hvorfor Marens mor. Hvorfor rejste hun fra Marens far - og uden at tage Marens søster med? Hvorfor afskærmede hun Maren for den magiske verden det meste af Marens barndom?

Mon ikke vi forhåbentlig får svar på nogle af spørgsmålene i bog 2.

Når det så er sagt, var jeg lettere underholdt af valget af navn til vores hovedperson, - i betragtning af at bogen tager udgangspunkt i overnaturlige væsner fra blandt andet Skandinavien, virker det som enten et heldigt tilfælde eller et meget bevidst valg, at hun hedder Maren. Selvom navnet ikke er direkte relateret til sagnet om maren, væsnet der i følge historierne er skyld i vores mareridt og dårlige drømme, ligner det til forveksling.

Stormtid fungerer som et friskt pust til den danske fantasy-scene, hvor der tages udgangspunkt i forfatterens egen fortolkning af blandt andet elvere og troldfolk i en tilnærmelsesvist moderne kontekst. En stor del af handlingen finder sted i første halvdel af 2022, og er derfor lige om hjørnet, - men man skal kigge langt efter moderne teknologi, som karaktererne ikke for alvor bruger i løbet af fortællingen. Der er dog fyldt med referencer til en række popkultur-fænomener, både bøger, serier og musik, - nogle mere åbenlyse end andre.

Stormtid er Rikke Havner Alrøs debutroman, og den står stærkt. Jovist, den er ikke perfekt (det er der vel ikke noget, der er?), og der er plads til forbedringer flere steder, - men især i betragtning af at der er lagt op til at det er første bind i en serie, synes jeg den starter ganske godt. Jeg glæder mig i hvert fald til at gå yderligere på opdagelse i dette univers, - og forhåbentlig få svar på nogle af de spørgsmål, jeg ligger inde med.

En sidste bemærkning herfra må være, at jeg er virkelig imponeret over hvor gennemført cover og smudsomslag er til bogen her. Der er virkelig kælet for alle detaljer i arbejdet her, og det er svært ikke at føle sig draget af det.

*Anmelder-eksemplarer* Arias fortælling 1+2

 Forfatter: Ida Søby Fogh - Forlag: Facet - Udgivet: 2021

Kaldet er første bind, og Synet er andet bind i serien om Arias fortælling. Tredje og afsluttende bind i serien er i skrivende stund under udarbejdelse.

Reklame: Bøgerne er modtaget som anmeldereksemplarer fra forlaget. Alle udtryk for holdninger er dog mine egne.

Arias fortælling er historien om en pige, der ikke rigtigt hører til, nærmest uanset hvor hun befinder sig. I en verden af mennesker enten med eller uden særlige kræfter er hun vokset op blandt dem uden, og har altid set skævt til dem med særlige kræfter - De Forbandede, som de kaldes i denne del af verden. Ad omveje kommer hun dog til selv at bo i De Forbandedes del af verden - hos De Velsignede, som de kalder sig selv. Her finder hun ud af, at hun selv kan nogle ting - men hvad det er, og hvordan man styrer det, ved hun ikke helt endnu, og hvad er det for noget med, at den sidste med særlige kræfter skulle være født for mellem 10 og 20 år siden?

Aria har ikke mange venner, og har generelt en smule svært ved at få det. Hun har temperament og kan derfor være sjov at drille for nogle, og andre kommer hun til at træde over tærende fordi hun kun ser sine egne vanskeligheder og derfor glemmer at lægge mærke til, at andre også kan have det svært. Havde temperamentet stået alene kunne det have været en udfordring for alvor at nå ind til Aria for læseren, men fordi det heldigvis ikke kommer til at fylde hele hendes personlighed, men at det bliver uddybet og kun kommer frem en gang i mellem, er hun heldigvis til at holde af og holde med undervejs. Aria har nemlig både håb og drømme, og hun holder virkelig af folk omkring sig - også selvom hun ind i mellem glemmer at vise det, og hun nogle gange glemmer at se deres udfordringer.

Arias fortælling er endnu ikke afsluttet. Men de to første bind i serien står virkelig stærkt, og der er lagt op til, at afslutningen bliver rigtig vild, så den ser jeg i hvert fald frem til at få i hænderne en dag! Magi-systemet synes jeg er utroligt fascinerende i denne fortælling, for vi ved endnu ikke helt hvor mange forskellige slags evner folk kan have, og hvordan de manifesterer sig hos den enkelte, - blot at nogles kræfter er stærkere end andre og derfor mere brugbare for magtindehaverne, og at kræfterne tilsyneladende er arvelige, men at barnet kun arver kræfter fra én af sine forældre. Umiddelbart lader det da også til at kræfterne er baseret meget på, hvad der er anvendeligt i universet, og at de er meget specifikke. Men hvad det betyder for grupperingerne af De Velsignede, og om der eventuelt kunne udvikles kræfter i andre retninger, hvis miljøet så anderledes ud, er også uvist. Det må dog også forventes at der er en række uafklarede spørgsmål til serien, når sidste og afsluttende bind endnu mangler, - det er vel naturligt, - men man kan da håbe og krydse fingre for, at der bliver svaret på nogle af de største spørgsmål til blandt andet magisystemet! 

Selvom jeg i de første kapitler af Kaldet blev en smule overvældet af associationer til Laini Taylors serie om Ønskekræmmerens Datter (en serie, som jeg i øvrigt også holder meget af), bevægede fortællingen sig hurtigt en smule væk fra stilen, og selvom der stadig var enkelte paralleler at finde undervejs, blev Aias fortælling mere og mere sin egen, jo mere vi fik fortalt. Kaldet og Synet er begge velskrevede, og et godt bidrag til den danske fantasy-litteratur (som man jo altid kan ønske sig der bliver mere af), og må bestemt høre hjemme i enhver dansk fantasy-elskers bogreol. 

*Anmelder-eksemplarer* Xanas bog 1+2

 Forfatter: Søren Juhler - Forlag: Byens forlag - Udgivet: 2020, 2021

Reklame: Bøgerne er modtaget som anmeldereksemplarer fra forfatteren. Alle holdninger er mine egne.

Tidens Fange og Molks Hævn er de første to bøger i serien Xanas Bog, som er en fantasy-serie der henvender sig til især børn og unge fra 5.-6. klasse og op. 

Der er fart over feltet fra start til slut, og det er netop på tempoet, at bøgerne virkelig henter point hjem og står stærkt; man keder sig ikke, og det er konsekvent fristende lige at få det næste kapitel med for at se, hvor vores hovedpersoner føres hen næste gang og se, om de klarer skærende. Det illustreres blandt andet ved, at mange replikker er skrevet I VERSALER, - især i den første bog,  Tidens fange, hvor karaktererne ofte får rodet sig ud i nogle situationer, hvor det hele bliver meget hektisk, og de af gode grunde er fyldt med adrenalin.

Bøgernes bærende karakterer er i 13-14-års alderen, og de er skrevet meget tro mod hvad man kan forvente af unge mennesker i dén aldersgruppe. De er spontane og ofte drevet af deres umiddelbare impulser, og glemmer ofte at standse op og vurdere situationen, før de kaster sig ud i det - og selvom det for en voksen læser kan virke frustrerende, at karaktererne ikke tænker sig om(!), er det noget af det, der gør karaktererne så virkelige. Også voksne kan have tendensen til at reagere umiddelbart, når adrenalinen slår ind, og der er ikke altid tid til at tænke nærmere over konsekvenserne før man står i det.

I løbet af de første to bind kan der nemt opstå en række spørgsmål til universets opbygning, - blandt andet i form af, hvordan tidsrejserne, de blå krystaller og det blå lys reelt virker, og hvad reglerne for magi er i dette univers. Og så kan man naturligt blive nysgerrig på, hvordan der i universet skelnes mellem drager og dinosaurer, - for der er brugt flere forskellige begreber om de store dyr, som karaktererne flyver på undervejs, og som også er afbilledet på begge forsider. Det er ikke alle svar, vi nødvendigvis skal have allerede nu, og det er heller ikke det hele, karaktererne nødvendigvis selv har behov for at få svar på, men som læser kan man sagtens komme til at undre sig, - og så kan man jo håbe, at nogle af mysterierne bliver løst i bog 3, som jeg kan forstå er under udarbejdelse i skrivende stund.

Der er lagt op til at vi følger eventyrernes klassiske hjem-ude-hjem model. Pigen Xana befinder sig i starten af fortællingen i hvad der svarer til middelalderen med sin søster, men finder sig pludseligt i vores tidsalder hos jævnaldrende. Følges eventyrernes model bliver det spændende at se, om hun finder sig til rette blandt sine nye kammerater og falder til i vores verden, eller om hun genfinder sin søster og livet i middelalderen. Uanset hvordan fortællingen drejes, er det spændende at se, hvordan problematikkerne gribes an, for ender hun i middelalderen må det også være med visheden om, hvilke forandringer der vil komme til at ske i verden omkring hende, mens livet i vores tid kan blive på bekostning af relationen til søsteren, som også betyder meget for Xana.

Intet er dog afgjort endnu, og handlingen har endnu mulighed for at tage mange forskellige drejninger, både i forhold til de store plottråde, som endnu ikke føles helt afsluttede, men også i forhold til relationerne mellem karaktererne, hvor der også er rig mulighed for, at der kan udfoldes flere ting.

Rosenholm-trilogien

 Forfatter: Gry Kappel Jensen - Forlag: Turbine - Udgivet: 2019, 2020, 2021

Læserækkefølge:

1. Roser og violer
2. Forglem mig ej
3. Natskygge

Rosenholm - titlen på serien - er navnet på en kostskole. Her går unge mennesker på hvad der svarer til en gymnasial uddannelse, - men de traditionelle gymnasiefag er skiftet ud med undervisning i forskellige typer af magi. Her møder vi fire piger, der skal dele værelse i løbet af deres tid på Rosenholm. Det bliver naturligvis nogle hektiske år, hvor det nærmest føles som om at slottet Rosenholm bider fra sig, - magi er ikke sådan at spøge med, især ikke når spøgelser involveres, og de levende får smag for magt.

Rosenholm-trilogien er velskrevet og umulig at lægge fra sig, når først man er kommet i gang. Især med den tredje bog i serien, Natskygge, er det vanskeligt, og selv skulle jeg i hvert fald liiige have det næste med, - det var egentlig min intention at overholde læseplanen lagt for bogen i forbindelse med et readalong, men da jeg først var kommet i gang, glemte jeg at stoppe igen.. Sådan går det nogle gange.

De fire hovedpersoner - Kirstine, Kamille, Malou og Victoria - er meget forskellige, hvilket naturligvis betyder at det også skulle være lige til at finde én af dem, man kan identificere sig med og spejle sig i. Pigerne har hver deres at slås med, og kommer fra vidt forskellige baggrunde, og fremstår som dybe, realistiske karakterer, som jeg i hvert fald ofte (især i den sidste bog!) havde lyst til tage ud og give et kram.

Hver bog har nogenlunde den samme struktur, hvor vi følger hovedpersonerne i løbet af det, der svarer til et skoleår, cirka, hvor de bliver præsenteret for de udfordringer, de har i vente, og gradvist må udføre noget detektivarbejde for at løse de udfordringer, de møder. Med fire så forskellige hovedpersoner som disse er en del af spændingen også at følge, hvordan deres interne dynamik udvikler sig undervejs og ændrer karakterer efterhånden som pigerne lærer hinanden bedre at kende og formes af de udfordringer der møder dem.

Rosenholm er dystert, magisk, og spændende, - og det er fristende at drømme sig væk til slottets mystik, hvis ellers man kunne være garanteret et noget mere fredeligt ophold end hvad Kirstine, Kamille, Malou og Victoria oplever. Jeg skal blankt indrømme, at jeg er vild med serien her - og at jeg med garanti kommer til at besøge Rosenholm igen på et tidspunkt. - Det her - er dansk fantasy, når det viser sig fra sin bedste side.

Awen, bog 1 og 2 - Kaldet fra Galathea & Arven fra fortiden

 Forfattere: Nathali og Bettina Liane - Forlag: Turbine - Udgivet: 2019, 2021

Kaldet fra Galathea fungerede for mig som noget helt særligt magisk og dragende, som var vanskeligt at slippe igen. Fortællingen om det her sæt tvillinger, som set udefra har haft en privilegeret opvækst hvor de absolut intet har manglet af materielle goder, men som bliver mobbet, hånet og set ned på af deres egen familie, og er blevet det gennem hele deres opvækst, - og nu får de muligheden for at sejle med Galathea og gå en radikalt anden tilværelse i møde.

Livet på Galathea er stadig langt hen ad vejen meget privilegeret, og Aia og Peter mangler stadig ingenting. Tilværelsen er mere behagelig end tidligere, men de er stadig udsatte, og kan ikke for alvor sige sig fri for at møde mennesker, der ikke vil dem godt - hverken blandt klassekammerater eller lærere kan de altid føle sig helt sikre. Det betyder at Aia og Peter må igennem en masse udfordringer og benspænd i kampen for bare at blive accepteret - og respekt må de kigge langt efter.

Eventyret fortsætter i Arven fra fortiden, hvor Aia kæmper med ensomheden. Peter trækker sig og søger ikke hendes selskab, og veninden Suki har også ændret sig. Aia begynder at date én af drengene på Galathea, men heller ikke dette forhold giver hende den nærhed, hun kunne have ønsket sig. Det betyder at Aia i løbet af denne bog står mere på egne ben en tidligere, og at hun gennemlever en særlig form for personlig udvikling. 

Aia har alle dage været stædig og holdt på sit, men det, at hun presses til at skulle klare så mange ting uden nødvendigvis at have sin bror eller vennerne ved sin side hele tiden, betyder at hun bliver mere selvstændig i et hurtigt tempo. Jovist, når det virkelig brænder på, viser vennerne sig da også at bakke op og stå ved hendes side. Men der er ingen tvivl om, at det her er Aias kamp, og at det er hende, det handler om.

Arven fra fortiden er mere hård og væsentlig mere barsk en sin forgænger. Til dels fordi Aias ensomhed skinner så klart igennem, og til dels begivenhederne omkring bogens klimaks, der må kunne få selv den mest hårdføre til at knække. Det gør ondt, og man kan fristes til at hive Aia ud af fortællingen og give hende et stort kram og noget omsorg, - for det mangler hun bestemt efter denne omgang!

Både Kaldet fra Galathea og Arven fra fortiden er uhyre velskrevede og vanskelige at lægge fra sig. Det er svært ikke at blive fuldstændigt opslugt af dette univers, der virkelig formår at sætte barren højt for fantasy til unge.

Så er det bare at vente på bog 3, hvor det bliver spændende at se, om Aia kan få lappet sig lidt sammen efter de hjerteskærende og grusomme begivenheder i Arven fra fortiden.

Vores Skjulte Evner

 Forfatter: Caroline O'Donoghue - Dansk forlag: Carlsen Puls - Udgivet: 2021 - Sidetal: 328

Originaltitel: All Our Hidden Gifts

Vores Skjulte Evner har på bookstagram været sat op til at være noget helt særligt og som en læseoplevelse, mange var virkelig glade for. For mig fremstod det nærmere som lidt en rodet oplevelse, hvor det var svært at finde hoved og hale i, hvilken stil og form, fortællingen skulle have.

Det er ikke første gang, vi ser kombinationen af fantasy, krimi og ungdomskærlighed - langt fra. Det er temaer og genrer, der er krydset på tværs mange gange efterhånden. Men som regel er der én af de tre, der bærer historien, og så træder de andre i baggrunden som et supplement til hovedfortællingen. 

I denne fortælling var det svært at få øje på, for mig i hvert fald, hvad intentionen var i netop den retning. Er det det bærende, at hovedpersonen Maeve kan noget helt særligt med tarotkort, og også har nogle evner ved siden af, som hun skal lære at bruge og kontrollere? Er det bærende, at Maeves tidligere bedste veninde er forsvundet og skal findes igen? Eller er det bærende, at Maeve har et spirende forhold til broren til den veninde der er er blevet væk?

Der er mange retninger og gå i, og der er flere muligheder for at lade fortællingen udvikle sig i en særlig retning. Men fordi det ikke var tydeligt, hvad hoved-fortællingen og det bærende element i historien skulle være, blev det for mig at se meget noget misk-mask, som var svært at finde hoved og hale i. For hvad ville man egentlig fortælle med historien her? Hvad er meningen med galskaben?

Dog skal det siges til bogens fordel, at den har nogle store plusser i forhold til repræsentation af minoriteter i Irland (hvor historien foregår), og også kommer en smule ind på, hvordan forholdende er for disse minoriteter i det daglige - hvilket til tider kan være en kamp, uanset hvor i verden man befinder sig, men som i dette tilfælde er en historie for sig.

Selve tarotkort-delen har jeg kun set meget lidt brugt i fantasy-genren, så det var et interessant twist på genren, og kunne så absolut vække min nysgerrighed på den kunst det er at tolke kortenes betydning - også selvom jeg normalvist er skeptiker.

Dragernes Konge

 Forfattere: Pernille Eybye og Carina Evytt - Forlag: Tellerup - Udgivet: 2016, 2016, 2018, og 2021

Læserækkefølge: 

1. Heksejægerens bytte
2. Gøglerkongens sværd
3. Banneret samles
4. Kongernes opgør

Serien om Dragernes Konge er jeg først kommet i gang med her i 2021 - altså lige op til, at fjerde og sidste bind er udkommet. Jeg har kigget længe efter serien og forsøgt at vurdere for og i mod, for det er en intimiderende serie med fire murstens-tykke romaner, der altså godt kan virke en anelse overvældende at komme i gang med. Heldigvis kom Tellerup til undsætning med forårstilbud og rabat på serien - det kunne jeg da ikke stå for! Og så havnede serien straks højt på min TBR-liste! 😂😂

Drager er et af de mytologiske væsner, som jeg er allermest fascineret af, - blandt andet fordi man ved, at myterne om drager er opstået over hele verden. Godt nok er dragerne ikke helt ens på tværs af kontinenterne, men de har mange fællestræk. Og så er det svært ikke at blive draget af, hvad der får mennesker, på tværs af vidt forskellige kulturer, til alligevel at diskutere et væsen som dette.

I serien her følger vi nogle af de mennesker, der lever på bunden af samfundet. Den siddende konge er en tronrager, der har brugt en stor del af sin regeringstid på at undertrykke dele af sit folk, - og det er der naturligvis en vis utilfredshed med, hvorfor flere gerne vil kæmpe i et oprør. Det er ikke et hvilket som helst oprør, når der nu er drager og magi involveret, - og det er netop det, der gør det så interessant.

Det er en serie, hvor vi får alvor får lov til at komme ind under huden på karaktererne, og vi finder ud af, hvem de er og hvad de står for, i god tid før det endelige opgør. Det gør, at man som læser for alvor få lov til at holde af dem, og at man har tid til at finde sine favoritter, som man kan heppe på, efterhånden som serien nærmer sig sit klimaks.

Da jeg havde læst serien færdig, var der ret hurtigt én, der ville vide, om den endte godt. Det kommer (som altid, vil jeg tro) an på ens mindset og hvem man holder med. En del vil nok finde slutningen helt rigtig, og andre vil få deres hjerte knust - som det også skal være i en så kompliceret og lang serie som den her, hvor der er mulighed for at holde med flere forskellige karakterer undervejs.

Man mærker tydeligt, at det er et par efterhånden ret erfarne forfattere, der står bag serien. Sproget er legende og fungerer virkelig godt, og karaktererne er velskrevede og så tilpas forskellige, at alle skulle kunne finde én at holde af og holde med. Og så er plottet tilpas spændende, at man ikke kommer til at kede sig, og at bøgerne, trods deres størrelse, er meget vanskelige at lægge fra sig. Og selvom serien ved første øjekast kan virke intimiderende, er jeg nu egentlig bare lidt små-ærgerlig over, at der ikke kommer mere! 😅

Amari og Nattens Brødre

 Forfatter: B.B. Alston - Dansk forlag: Carlsen - Udgivet: 2021 - Sidetal: 400

Serien er første del i en serie, der på engelsk har fået titlen Supernatural Investigations.

Amari er vokset op med sin mor og bror i et fattigt kvarter i byen. Da hendes storebror forsvinder, kan hun ikke forstå hvorfor det ikke er en større historie i medierne. Ind til hun en dag finder en særlig kuffert i hans klædeskab, - en kuffert, der bliver hendes adgangsbillet til en optagelsesprøve til en særlig skole. Her finder hun ud af, at der er mere til verden end det, hun lige gik og troede.

Amari og Nattens Brødre er Middle-Grade fantasy når det er aller-bedst! Der er fart over feltet og masser af humor, - hvis man keder sig, er det fordi man ikke følger ordentligt med. Opbygningen af universet er vellykket og står stærkt, og magisystemet virker velfunderet. Jeg ser frem til at dykke mere ned i det og lære mere af det at kende i de næste bøger i serien.  

Amari er super-sej, og overvinder mange vanskelige odds i kampen for at finde ud af, hvad der skete  med hendes bror, - hun har ben i næsen, er stædig og vedholdende, og rummer både stolthed over egne præstationer og en sund portion ydmyghed - men også en vilje til at sætte sig i respekt, når intet andet hjælper.

For mig er det virkelig interessant med en farvet pige i hovedrollen, som ikke behøver gemme sig væk på grund af sin hudfarve; hun er, og rummer mange ting, og selvom hendes hudfarve også nævnes som værende én af flere udfordringer i kampen for at klare sig socialt, så er det ikke historien om dét, der er den bærende. Selvom jeg hepper på historierne om racisme og synes, det er et vigtigt emne at sætte fokus på, er det på en sær måde befriende at læse om Amari, der netop er mørk, men hvor historien handler om så meget andet end lige hudfarven, og den del af hendes historie ikke er hovedtemaet, - at vi for alvor får lov til at se hvor meget mere, Amari rummer og kan, og at det ikke er hendes hudfarve, der definerer hvem hun er, nøjagtigt som det ville være tilfældet hvis hovedpersonen havde haft en anden hudfarve. De her historier har vi også brug for at se, og jeg sætter pris på at se at mennesker, uanset hudfarve, har plads som hovedroller i fiktionen - uanset genre.

The Raven Cycle

 Forfatter: Maggie Stiefvater - Forlag: Scholastic 

Rækkefølge: 

1. The Raven Boys (udgivet i 2012, 420 sider, ISBN 9781407134611)
2. The Dream Thieves (udgivet i 2013, 450 sider, ISBN 9781407136622)
3. Blue Lily, Lily Blue (udgivet i 2014, 389 sider, ISBN 9781407136639)
4. The Raven King (udgivet i 2016, 438 sider, ISBN 9781407136646)

Den her serie er magisk.

Jo længere, jeg nåede, jo mere opslugt blev jeg, og til sidst var det nærmest umuligt at slippe bøgerne igen.

Serien er helt sin egen, og formår at fremstille dens meget forskellige karakterer troværdigt og som hele mennesker, mens både dramatiske plot-tråde og magiske plot-tråde får lov at udfolde sig, så man som læser nemt glemmer tid og sted.

Da jeg fik serien anbefalet i foråret 2020 i forbindelse med en livestream med Nanna Foss (forfatter til Spektrum-serien) fik jeg bøgerne købt, men det var længe undervejs at få dem læst. Trods de gode anmeldelser var jeg nok en smule usikker på, hvad jeg gik ind til, men serien skuffede på ingen måde, og kan sagtens leve op til den hype, der har været omkring den.

På den ene side rundes mange af de ting, vi kender fra regulere, realistiske ungdomsromaner, med kærlighedsforhold, som ikke altid er lige lette at finde rundt i, skæve forhold til forældre, der ikke altid opfører sig optimalt, og hvordan man i det hele taget skal klare sig i hverdagen, når man synes, at hele verden er ved at falde fra hinanden.

Men vi får også meget magi og mystik i form af spiritualitet, spøgelser, ley lines og en walisisk konge, som én af vores hovedpersoner er svært optaget af.

Det er konstant mange følelser på spil, og der er mange ting at blive grebet af undervejs.

Er man til de mere spirituelle fantasy-bøger, må det her nærmest være et must-read.

*Anmelder-eksemplar* Mystikernes mærke

 Forfatter: William Goshawk - Forlag: Forfatterskabet.dk - Udgivet: 2020

Sidetal: 190 - ISBN: 9788793927476

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget, og er derfor en reklame. Alle udtryk for holdninger til værket er dog helt mine egne.

Om Mystikernes mærke skrev jeg:

Titlen i sig selv, Mystikernes mærke, kombineret med forsideillustrationen, må være nok til at sætte fantasien i selvsving hos de fleste fantasy-fans, uanset hvilket medie, man foretrækker. Der er potentiale til en hel masse, og heldigvis holder plottet.

I betragtning af, at bogen er under 200 sider lang, og derved en del kortere end de fleste andre fantasy-romaner til unge og voksne, er det faktisk imponerende, hvor meget der er kommet med.

De væsentligste karakterer er pænt definerede, og deres historie stemmer overens med deres handlingsmønstre.

Universet virker robust og gennemtænkt, og der er nogle fine detaljer med. Her kunne man have valgt at gå mere i dybden med de forskellige typer af Mystikere, men plottet virker heldigvis, trods de steder, hvor det virker en smule kortfattet, og det er ikke fordi der ellers mangler en hel masse detaljer.

Romanen kan sagtens stå alene, men der er også plads til, at der kan udvides med en to'er, hvis forfatteren ellers er i humør til dét en dag. - Der er i hvert fald nok at tage fat på, og der er flere muligheder for at udvide universet.

Overordnet set er det faktisk en virkelig vellykket fortælling, trods det, at man kunne savne, at der var noget mere af den.

Basismagi C

 Forfatter: Katrine Skovgaard - Forlag: Silhuet - Udgivet: 2019

Sidetal: 321 - ISBN: 9788793839113

Om BasisMagi C skrev jeg:

Er det ikke enhver fantasy-nørds drøm, at ens kemibog pludselig forvandler sig til en grundbog i kemi? Det var det i hvert fald for mig (ærlig talt brød jeg mig heller ikke ret meget om kemi, - men det er en anden historie).

Dét er hverdagen for Signe og fire andre heldige unge, der har anlæg for magi, og nu må jonglere undervisning udi forskellige magiske discipliner ved siden af deres normale hverdag. 

I kraft af at de fem unge mennesker går på hver deres ungdomsuddannelse med de krav, der følger med, fagligt og socialt, kan det være vanskeligt nok i sig selv at skulle overskue ekstra undervisning og lektier i magi.

Naturligvis kan de dog ikke nøjes med det, da Signes mor og flere andre bliver syge, - og det skyldes noget magisk af en art. Men hvem står bag? 

Det kan Signe og de andre ikke lade være med at undersøge, - nogen må jo gøre noget, når de voksne tilsyneladende har svært ved at finde den skyldige og gøre noget ved det.

Men kombinationen af unge mennesker med de hormoner, der følger ungdommen med, magiske kræfter, de først lige har lært at kende, og følelser i klemme er ikke nødvendigvis for det bedste. Det skaber selvfølgelig nogle handekraftige unge, der får taget nogle hurtige beslutninger, - men de får også hurtigt handlet før de får tænkt sig om, og det kan have konsekvenser. Især, når man har med magi at gøre.

Plottet er interessant og godt skruet sammen, - bogen var i hvert fald for mit vedkommende svær at slippe igen, da jeg først var kommet i gang.

Signe er som de andre meget intuitiv, og hendes alder taget i betragtning er det nok meget naturligt. Det kan dog være svært at se, hvad det er, hun bliver ved med at se i Frederik fra gymnasiet, når han gennem flere måneder kun viser hende meget lidt opmærksomhed, - det er i hvert fald ikke meget, vi støder på det i teksten, - og det ville umiddelbart virke mere naturligt at den energi, hun bruger på at savle over Frederik, i stedet kunne være brugt på at udvikle relationen til bl.a. Sebastian, som hun har en noget bedre relation til. Deres forhold bliver til gengæld meget underspillet, og man kan nemt komme til at savne noget mere fyld her.

At hun uden videre tilgiver Julie, når Julie har været en dårlig veninde, virker også lidt absurd.

Selv blev jeg lidt forarget over, at Signe ikke var bedre i stand til at sige fra på egne vegne, når Frederik og Julie behandler hende dårligt, når hun til gengæld er god til at tage kampen på sin mors vegne. Hun viser jo netop at hun har energien og drivet, - men har åbenbart svært ved at gøre noget ved det, når det gælder hende selv.

Ser man bort fra frustrationerne omkring Signe er det dog en virkelig velskrevet fortælling, som der er god mulighed for at arbejde videre på, - for selv om man kunne HÅBE på den fortsættelse, der endnu ikke har været snak om, er der dog rig mulighed for selv at tænke sig på fremtidige scenarier for Signe, Julie, Sebastian og de andre.

For hvad kan Signe og Sebastian ikke udvikle sig til?

Hvor længe varer deres magiske uddannelse, - og hvad kan de bruge den til, når de skal uddanne sig videre i den ikke-magiske verden?

Hvad giver det dem at udvikle et netværk med andre magikere, - både på kort og på lang sigt?

Spørgsmålene er mange, - og der er nok at fodre fantasien med.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Sprækken til Luscuro

 Forfatter: Julie Midtgaard - Forlag: Tellerup

Om bog 1, Elementprøven, skrev jeg:

Den her bog kan altså noget helt særligt.

Som historie-interesseret og bosat i Aalborg er det spændende at se på de få kapitler i starten af bogen, der netop foregår i Aalborg i slutningen af 1600-tallet, når man har en idé om, hvor tingene rent faktisk må have foregået, hvis det var gået for sig i virkeligheden.

Vores hovedperson, 14-årige Gry, bliver dømt til at skulle brændes på bålet for at være en heks, men i stedet for at dø i flammerne, bliver hun på mystisk vis transporteret til en fremmed verden kaldet Luscuro. Her bliver hun optaget på en skole for sikstere, et begreb for et folk, der blandt andet har forbindelser til elementerne, og hun lærer en masse nyt om både elementerne og sig selv før den eksamen, der skal teste hende som sikster.

Som læser er der meget at forholde sig til i denne verden, der på mange måder er forskellig fra vores egen. Hvad er hele den her deal med elementerne, og hvordan kommer siksterne i kontakt med deres elementer? Hvordan med de her rodfår, og lokkerne, og isfuglen, - og alle de andre fremmede væsner, som hører til i Luscuro? Gudinden er kort omtalt i bogen, så der er altså en form for religion i denne verden, men hvilken indflydelse har det på hverdagen for en almindelig sikster - og hvad betyder Gudinden for den krig, der raser i verdenen? Det er en krig, som vi ved raser, men som vi endnu ikke kender så mange detaljer af. Fronterne er ikke voldsomt skarpt trukket op endnu, men der er lagt op til, at Gry kommer til at spille en væsentlig rolle, blandt andet takket være den evne hun har ud over det element, hun har fundet ud af er hendes.

Gry er kun 14 år, og af naturlige årsager meget forvirret over det, der foregår omkring hende, og de ændringer, der pludselig er sket i hendes tilværelse. Der er meget at forholde sig til, også for hende, hvorfor det for læseren kan være naturligt at identificere sig med meget af den tvivlen, som Gry står med. En del af det, hun gennemgår, skyldes af naturlige årsager også hendes alder, hvilket dog ikke er så meget i fokus endnu, men den første forelskelse mærkes og påvirker Gry; og mon ikke mange voksne selv vil kunne erindre en lignende følelse af, at ét var hvad fornuften sagde, noget andet var hvad hjertet ville, første gang vi oplevede det samme?

Gry er ikke den perfekte heltinde, der kan det hele fra starten, og hun må prøve sig frem med mange af de ting, hun giver sig i kast med. Det er ikke hver gang det lykkes, men man kan se, at hun langsomt gør små fremskridt og bliver bedre på de ting, hun øver sig på, - både i forhold til kontrollen over sit element, men også de personlige egenskaber, hvor blandt andet relationen til værelseskammeraten Nøks er lidt uheldig, da de første gang mødes, mens begge karakterer udvikler sig i en positiv retning og nærmer sig hinanden, efterhånden som handlingen skrider frem, og de må overkomme en række udfordringer sammen.

Jeg er fan af det her med, at der ikke alene tages udgangspunkt i tilfældig magi, hvor man ved at sige et par ord kan gøre, hvad der passer én, men at der tages fat i den natur, der omgiver os, og som vores karakterer færdes i. Det giver en følelse af, at det bliver mere ægte og troværdigt, selvom det stadig ligger langt fra det, vi kender i vores verden; elementerne er til at tage at føle på.

Der er stadig en del ubesvarede spørgsmål her efter den første bog i serien, men historien er heller ikke slut endnu. Gry har endnu plads til at udvikle sig, og jeg er sikker på, der venter hende mange udfordringer endnu, før hun er færdig med at vise sit fulde potentiale.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2019 og er 383 sider lang. Den har ISBN 9788758832.

Om bog 2, Elementsygen skrev jeg:

Åh - for pokker, Julie ❤️😍🥰

Sikke en rejse, vi kommer med på her; Gry bliver virkelig prøvet af på nogle punkter, som jeg i hvert fald ikke havde forudset, da jeg blev færdig med Elementprøven, både på det personlige plan og i forhold til hendes elementkræfter, som rummer flere aspekter end først antaget. Det er ikke sådan lige at forudse næste skridt, og hvad det nøjagtigt er, Gry har i vente fremadrettet - for handlingen kan stadig tage mange drejninger, især med alt det nye, vi lærer her i bogen om både Gry og Luscuro i det hele taget. Nogle ting er nogenlunde sikre og til at forudsige, men der er også stadig mange ubekendte og mange spørgsmål, jeg glæder mig til at få svar på i bog 3 - som næsten ikke er til at holde ud at skulle vente på nu!

Gry har fra start været en nuanceret karakter, der ikke passer ind i den almindelige steretyp for, hvordan heltinden er, men til gengæld meget menneskelig. Hun er usikker på sig selv, tvivler på sin kunnen, kæmper med sit temperament, og er i sine følelsers vold flere gange, både i bog 1 og i bog 2 - som hendes jævnaldrende, unge i 14-15 års alderen nu er flest. Hun er relaterbar og til at tage og føle på.

Der snakkes meget om balance i tingene her i bog 2, både på et personligt plan og som noget rent større, og også Gry må kæmpe med sin indre balance, nu hvor hun endnu en gang skal forsøge at passe ind et sted, der er markant anderledes end det, hun tidligere har været vant til. Det er svært at lægge låg på frustrationerne, når de er ved at blive for meget. Samtidigt kan dét, at man bliver presset ud i at løse nogle fælles udfordringer måske netop være det, der gør at frustrationerne over visse andre blive mere overkommelige - trods det, at førstehåndsindtrykket af visse karakterer ikke er det bedste.

Grys følelsesmæssige udvikling er virkelig interessant at følge i begge bøger, og det er tydeligt, hvor meget hun udvikler sig igennem det nu cirka halvandet år der er gået for hende siden vi lærte hende at kende. Hun har stadig meget til gode og mange ting, der skal arbejdes med, men det varmer, at der er flere ting, der så småt er begyndt at falde på plads for hende allerede, så hun kan lære sig selv bedre at kende og de rette vilkår for at klare de udfordringer, der uden tvivl stadig venter hende.

Elementerne fylder naturligvis stadig en hel masse her i bog 2, og både Grys og de andres elementkræfter bliver prøvet af, så de viser nye sider af sig selv; det er ikke småting, Gry kan præstere under de rette omstændigheder, og med endnu mere træning bliver det interessant at følge, hvad hendes elementkræfter kan føre til.

World-buildingen er stadig velgennemtænkt og gennemført. Kortene forrest og bagerst i bogen er en god hjælp til at finde ud af, hvor vi er henne, efterhånden som der bliver snakket om forskellige lokationer og rejsemulighederne til og fra forskellige dele af Lusuro. Der er dog også en stor del af kortet som endnu er uudforsket, og man kan næsten ikke undgå at overveje, hvad disse steder mon gemmer på af hemmeligheder.

De væsner, vi møder undervejs både i første og anden bog har deres helt særegne karaktertræk og historie, og det er fedt at der er lavet en kobling mellem de væsner, vi møder i Luscuro, og det, Gry kender fra hendes barndom i Aalborg; det er gennemført, at de myter vi har i vores verden, rent faktisk stammer et sted fra, trods det, at det er en lille detalje i bøgerne her.

Via sociale medier er flere læsere begyndt at foreslå en fagbog over Luscuros planteliv og væsner, - det kunne være sejt at det rent faktisk blev gennemført. Der er allerede benævnt en del planter og væsner i bøgerne ind til videre, og det ville tilføje ekstra dybde til worldbuildingen, at man kunne gå på opdagelse i mange af de hemmeligheder fra Luscuros verden, som af forskellige årsager ikke når at komme med i serien, og så ville et opslagsværk desuden være praktisk ved fremtidige genlæsninger af serien, så man kan hurtigt kan få genopfrisket de forskellige planter og væsners særlige kendetegn og evner.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2020 og er 416 sider lang. Den har ISBN 9788758839103.

Om bog 3, Elementkrigen, skrev jeg:

Det afgørende slag nærmer sig med hastige skridt, - det er der vist ikke tvivl om. Det betyder også, at Gry og vennerne må tage nogle valg - og nogle gange på egen hånd. Det kan nemig være svært at vide, hvem man kan stole på, og hvorvidt det, de planlægger, overhovedet kan lade sig gøre, - hvorfor pigerne er i tvivl om, om de ville få lov til at gøre forsøget. Selvom Elementkrigen adskiller sig fra sine to forgængere rent strukturmæssigt, er det kun positivt. Hvor de tidligere bøger har fulgt Gry og venindernes studier og nogle af de udfordringer, der har knyttet sig til skolegangen, er det en anderledes oplevelse, at denne ikke følger skolen nær så slavisk, og at pigerne i højere grad selv tager styringen for begivenhedernes gang. Det er altid interessant når karaktererne forsøger selv at påvirke slagets gang og ikke kun vente på at tingene kommer til dem, - og selvom pigerne i serien her længe har været i stand til at gøre mange ting på egen hånd, har de alligevel rykket sig, og gør endnu mere end de ville have været i stand til, da vi lærte dem at kende. Især Gry har stadig en del at lære om sine kræfter, og udviklingen i hendes talent er spændende at følge; det har gennem serien været en gradvis udvikling, som endnu ikke har peaket, - det er tydeligt, at Gry endnu har mere at lære. Så hvad hun kan bringe det til i bog fire glæder jeg mig til at følge. Noget af det, der virkelig har været en bonus i bogen her, er det mere indgående kendskab vi får til lokker-folket. Hvordan det sker skal jeg ikke spoile her, - men det giver nogle nye perspektiver på Reynir og hans valg, og hans karakter får en ny dybde. Det påvirker naturligvis også relationen mellem Reynir og Gry, men også Reynirs relation til de andre sikstere påvirkes i bogen her. Måske vi kan håbe på, at siksterne og lokkerne med tiden kan leve i fred med hinanden? Der er i hvert fald noget der tyder på, at det er en mulighed. Det største minus må være den cliffhanger, vi efterlades med.. Det er ikke fair, Julie! ;-) - Hvornår kommer bog fire??

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2020 og er 412 sider lang. Den har ISBN 8758841091.