torsdag den 29. april 2021

*Anmelder-eksemplar* Skaberværk

 Forfatter: Nis Dahm Sperling - Forlag: Facet - Udgivet: 2021 - Sidetal: 240

Reklame: Bogen er modtaget som anmelder-eksemplar fra forlaget. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Da jeg pakkede bogen op, var min mands første reaktion at spørge ind til, om det nu var en pædagogisk lærebog, jeg havde modtaget? Og selvom jeg sagtens kan forstå, hvordan hans tanker er blevet ledt derhen, er det ikke helt det, der er tilfældet.

Det handler om skyggeboksning. Og for at citere bagsideteksten:

Skyggeboksning: 1. (Opr.) boksning med en indbildt modstander i træningsøjemed 2. (Ny) sportsgren, hvor to modstandere programmeres med berømte bokseres bevægelser og genopfører klassiske kampe.

Vi følger to hovedpersoner, der oplever denne verden fra hver deres vinkel. Teo er selv skyggebokser, og hele hans tilværelse omhandler dén verden. Lottas verden handler nærmere om Teo, og det er svært at undgå at blive revet med af den tilværelse, han fører. Begge kæmper for at overleve en ellers miserabel tilværelse, hvor det ofte handler om at klare sig til dagen efter. Pengene er små, og livet er barskt og brutalt.

Generelt kræver det sin læser at være med, og det er absolut ikke for sarte sjæle at følge med på deres rejse. Vi kommer tæt på tilværelsen på bunden af samfundet, hvor man ofte gør hvad som helst for at tjene til dagen og vejen. Det betyder ofte vold og overfald, også uden for arenaen. Det betyder groft sprog, masturbation, stoffer, og en meget up-front og til tider aggressiv attitude fra flere af karaktererne. 

Kvinder præsenteres som værende sexobjekter, som mænd nærmest kan bruge som de har lyst, mens mændene snarere fungerer som maskiner. Altså står vi tilbage med mennesker, som tingsliggøres, og som mangler personlig frihed. Stemningen er præget af modløshed og håbløshed, og det kan være svært at finde en mening med livet, når situationen er som den er. For er der virkelig ikke mere ved tilværelsen end ren overlevelse?

Rent etisk savner jeg en dybere diskussion af skyggeteknologiens berettigelse, og hvordan det har fået lov til at udvikle sig til det, det er i historien. Hvad er det, der har ført til, at man i denne grad eksperimenterer på mennesker? Nok kan man overveje i hvilken grad samfundets mest udsatte i dag bliver udnyttet af systemet, afhængigt af hvor i verden man befinder sig, men her er der nærmest tale om ekstremer. Hvad mon har drevet samfundet så langt ud, at det tillader det?

Det skinner dog klart igennem, at der her er tale om en forfatter, der har praktiseret write what you know. Fagbegreberne sidder lige i skabet, og det sproglige flow og følingen med stemningen og strukturen omkring bokseverdenen og hvad det vil sige at være en del af det er on point. Det falder helt naturligt, og trods det at læseren ikke nødvendigvis selv har førstehåndskendskab til den beskrevne verden, føles det næsten som at være der selv.

Romanen er voldsom, men også relativt kort, så er man sart, er der trods alt grænser for, hvor længe man behøver påvirkes af denne barske fremtid. Og måske netop fordi den kan være så voldsom, indsnævrer det (desværre) målgruppen en del, da det flere gange bliver meget ubehagelig læsning. Det er bestemt ikke en let roman at skulle igennem, men den etiske diskussion, som den lægger op til i forhold til teknologiens berettigelse, synes jeg er super interessant, og det er måske noget jeg savner, at der i højere grad var blevet dvælet ved.



onsdag den 28. april 2021

#ReopenReadathon 24.-25. april 2021

 #ReopenReadathon

Fra lørdag den 24. april klokken 9 til søndag den 25. april klokken 9 blev der holdt Reopen-Readathon arrangeret af @Bogdoktor og @Blossomingreading - en direkte efterfølger til #LockdownReadathon, der blev afholdt i januar, som jeg også deltog i. 

Endnu engang stod den på 24 timers intens læsning med en række fotochallenges undervejs for at holde gejsten oppe, og en gruppechat, der denne gang var flyttet fra instagram til discord, hvor deltagerne kunne komme i kontakt med hinanden. 

Som sidst var der i dagene op til readathonet ivrig diskussion om valg af bøger til TBR-stakken, indkøb af snacks, mængden af snacks versus "ordentlig" mad, hvilken type snacks der er de bedste. Der er mange valg at foretage op til et readathon, - og der er ikke et klart svar på nogle af udfordringerne, så langt hen ad vejen handler det vist om at finde sin egen måde at gøre det på.

Selv valgte jeg også at tage ved lære af udfordringerne fra readathonet i januar. For hvor meget kan man egentlig nå at læse på 24 timer? Det varierer selvfølgelig fra person til person, også i forhold til hvad det er for en type bøger, man vælger. I betragtning af, at jeg sidste gang nåede min TBR-stak igennem før tid og måtte på jagt efter flere bøger, havde jeg på forhånd sørget for rigeligt læsestof denne gang - og solid morgenmad før vi gik i gang, så det i hvert fald ikke var dét, der skulle gøre at jeg måtte holde pause i utide.

Jeg deltager i skrivende stund i et readalong på Twilight-serien arrangeret af @BogredenMonika og @Markmedvilje, så den første bog i Twilight-sagaen havde selvfølgelig sikret sig en plads på listen, og skulle læses færdig i løbet af weekenden.

Af uvisse årsager har jeg længe udskudt at læse Den Store Djævlekrig af Kenneth Bøgh Andersen, og eftersom jeg fik muligheden for at låne serien på biblioteket, måtte den selvfølgelig med i stakken, og det var faktisk også den første serie, jeg nåede igennem i løbet af readathonet.

Derudover stod Dennis Jürgensens serie om Krøniker fra Kvæhl højt på ønskelisten, - endnu én af de serier, som efterhånden har en del år på bagen, som jeg af en eller anden grund aldrig havde fået læst.

Også de to første bøger i serien om Asgårds Døtre af Sidsel Katrine Slej havde fundet vej til stakken sammen med Amari og Nattens Brødre af B. B. Alston.

Den sidste bog i den stak, jeg meget gerne ville igennem i løbet af readathonet blev Tanker om titler, en relativt kort bog, der indeholder interviews med flere forskellige forfattere og forlagsfolk, der fortæller om både deres forhold til bogtitler generelt, om oversættelser af bogtitler, og om hvordan de er nået frem til specifikke bogtitler, - for dét er ikke altid lige enkelt, og det er et emne, som fremstår virkelig interessant.

Som backup havde jeg udvalgt en enkelt bog af Neil Gaiman og en serie af Nicole Boyle Rødtnes. Jeg vidste af erfaring, at jeg sandsynligvis ville kunne nå en del, og at energien til at skulle finde på, hvad jeg så skulle læse, når (hvis) jeg nåede i gennem den oprindelige stak ikke ville være så stor, - så der er med vilje udvalgt nogle enkle, korte bøger, som også ville være til at magte, når energien var ved at slippe op.

Da vi nåede de tidlige morgentimer stod det da også klart, at jeg ville nå igennem min oprindelige TBR-stak - men at jeg ikke ville kunne nå hele backup-stakken. Jeg valgte derfor serien af Nicole Boyle Rødtnes, som jeg nåede halvdelen af inden tiden løb ud - og så læste jeg resten af serien senere i løbet af søndagen.

Sammenlagt nåede jeg 18 hele bøger og de sidste 125 sider af Twilight - hvilket betød 19 færdiggjorte bøger i løbet af dette readathon, og mere end 4.000 læste sider. Det overgår januar måneds LockdownReadathon med en del, - blandt andet grundet bedre forberedelse (denne gang vidste jeg, hvad jeg gik ind til) i forhold til valg af både litteratur og snacks; man finder efterhånden ud af, hvad der virker.

En af de ændringer, jeg selv var særligt godt tilfreds med denne gang, var at chatten var flyttet fra instagram til discord, hvilket gav mulighed for, at alle deltagere kunne snakke sammen på den samme server i stedet for at være delt ud på flere forskellige gruppechats på instagram, hvor der er loft over hvor mange man må være. Dét, plus den "læsesal", der var oprettet på discordserveren, gav en helt særlig stemning til readathonet, og det var virkelig hyggeligt at følge med i. Selvom vi sad i hvert vores hjem, gav det en helt særlig følelse af fællesskab at kunne se de andre og endda få sat ansigt på nogle af dem, som man ellers kun kender instagram-brugernavnet på.

Overordnet set er det lykkedes at stable endnu et virkelig vellykket readathon på benene - og jeg krydser fingre for, at der på et tidspunkt kommer endnu flere, som jeg selvfølgelig med glæde deltager i!

tirsdag den 27. april 2021

#bucketlist

 Forfatter: Saynab Farah Dahir - Forlag: Gyldendal - Udgivet: 2021 - Sidetal: 224

#bucketlist er noget af det sødeste og mest livsbekræftende jeg længe har læst! Det er en af de bøger, der virkelig fortjener at blive læst i én sitting, - og den kan sagtens bære det (tro mig, du vil ikke fortryde det!).

Zola er færdig på gymnasiet, og er faktisk lidt usikker på, hvad hun vil fremadrettet. Det er bare svært at sige højt, især når forældrene forventer at hun tager direkte på universitet - og det er selvfølgelig ikke lige meget, hvilken uddannelse man vælger! Zola bruger sommeren på at leve livet og sætter sig som mål at hun hver dag skal krydse en ny ting af på sin #bucketlist, - noget, hun dokumenterer på instagram undervejs.

#bucketlist er en roman om at lære sig selv at kende. Om at finde det, man brænder for, og at leve livet på en måde, som giver mening for én selv. Det handler om ærlighed, over for sig selv og for andre, og det handler om at turde at åbne op og at stole på andre. Også selvom det kan være ubehageligt, skræmmende og grænseoverskridende. Det handler om udvikling, at få det bedste ud af tilværelsen og at finde meningen med det hele.

#bucketlist er en af de bøger, man bliver glad af at læse. For os, der for længst (sorry) har lagt teenage-tilværelsen på hylden til fordel for voksenlivet, mens jeg sagtens kan se hvordan mange unge vil kunne spejle sig i Zolas bekymringer og tanker i forhold til de udfordringer, livet byder hende, i forhold til valg af uddannelse, relationer til familie go venner, og den spæde begyndelse i datinglivet. Bogen leger med sproget på en måde, der føles naturlig og som virker troværdig i forhold til målgruppen, og det samme gør layoutet, som der virkelig er kælet for undervejs med instagram-posts, som man næsten skulle tro var den ægte vare.

#bucketlist fremstår for mig som en utroligt stærk debutroman fra Saynab Farah Dahir. Standarden er sat højt fra start, og jeg ser frem til at læse mere fra hendes hånd! Det her er virkelig vellykket, og jeg glæder mig kun endnu mere til de udgivelser, jeg ved er på vej fra Dahir.

*Anmelder-eksemplar* Mogthunheims forbandelse (De III udvalgte, #1)

 Forfatter: Paul Anthony Sørensen - Forlag: HoneyBadger - Udgivet: 2020 - Sidetal: 340

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forfatteren. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Mogthunheims forbandelse er en eventyrlig fantasyfortælling om Sebastian, Eliot og Bjørn, der finder et skrin der gør, at de i drømme kommer til Mogthunheim - et parallelunivers til vores verden. Her er drengene De Udvalgte, som skal genoprette freden og sørge for at det igen er den rette regent, der sidder på tronen.

Der er langt en del energi i world-buildingen i det her univers, og selvom jeg stadig sidder tilbage med enkelte spørgsmål, nås der alligevel langt omkring, og det står for mig ret stærkt. Dog krydser jeg fingre for at en fortsættelse vil give svar på nogle af de største spørgsmål, der stadig gnaver.

  • For er det tilfældigt eller skæbnebestemt, at det netop er disse tre drenge, der kommer til Mogthunheim? 
  • Er der flere paralleluniverser at rejse i mellem? 
  • Når en karakterer bosat i Mogthunheim på et tidspunkt nævner en gud, er det mon så en gud, vi kender til i vores verden, eller er religionen noget særligt for denne verden? 
  • Og når Sebastian, Eliot og Bjørn går fra at være teenagere i vores verden til at være voksne mænd i Mogthunheim, hvordan er de så ved et trylleslag pludselig i stand til at styre deres nye kroppe? Hvorfor er deres motorik og balance ikke mere påvirket?
Jeg tænker selv, at man som teenager i forvejen kan have et pudsigt og måske endda lidt skævt forhold til sin krop, som kan være svær at styre i forbindelse med at den ændrer sig helt vildt, - og her sker det så snart drengene falder i søvn.. Det virkede i mine øjne lidt mærkeligt, at det gik så let for dem med at omstille sig, - også selvom der kan være en god forklaring.

Drengenes venskaber står stærkt gennem hele fortællingen, hvilket også Claire fra drengenes klasse bemærker. Det var noget særligt allerede inden, de kom til Mogthunheim, og blev kun stærkere af de udfordringer, de måtte igennem undervejs i fortællingen, - og det bliver spændende at følge med i, om der er noget der kan ryste dette venskab og konstellationen mellem drengene, der har fungeret i en helt særlig form for dynamik gennem længere tid. I kraft af at Claire her i løbet af den første bog løbende får mere og mere med drengene at gøre, og sandsynligvis kommer til at få en mere betydningsfuld rolle fremover, kan man som læser kun gisne om, hvilken indflydelse det kan få på drengenes venskaber, - og om fortællingens temaer kommer til at flytte sig fra i høj grad at handle om den her nærmest brødre-lignende relation drengene har til måske også at rumme noget mere.

Undervejs i fortællingen får vi løbende en smule at vide om ikke bare Sebastian, Eliot og Bjørn, men også flere af de andre karakterer. Det varierer lidt, hvor smooth det virker og hvor godt inkorporeret baggrundshistorierne er i hoved-fortællingen, og enkelte steder kommer det til nærmere at ligne info-dumps, der desværre tog lidt af pusten fra resten af historien. Selvom det er en interessant del af fortællingen, og jeg naturligvis gerne vil lære karaktererne endnu bedre at kende, kunne det med fordel være erstattet af nogle mere subtile hints til deres baggrund, som så kunne leveres løbende i takt med fortællingens udvikling og hvor det er relevant i forhold til resten. Det er især væsentligt i forhold til at der lægges kraftigt op til, at det her er første bog i en serie, og man dermed må forvente, at der kommer endnu mere af historien.

Generelt synes jeg fortællingen og verdenen som helhed står virkelig stærkt, og at den sagtens kan læses som en enkeltstående bog, - trods det, at den ender på en cliffhanger, og at der kraftigt er lagt op til, at der kommer en fortsættelse på et tidspunkt.



mandag den 26. april 2021

Amari og Nattens Brødre

 Forfatter: B.B. Alston - Dansk forlag: Carlsen - Udgivet: 2021 - Sidetal: 400

Serien er første del i en serie, der på engelsk har fået titlen Supernatural Investigations.

Amari er vokset op med sin mor og bror i et fattigt kvarter i byen. Da hendes storebror forsvinder, kan hun ikke forstå hvorfor det ikke er en større historie i medierne. Ind til hun en dag finder en særlig kuffert i hans klædeskab, - en kuffert, der bliver hendes adgangsbillet til en optagelsesprøve til en særlig skole. Her finder hun ud af, at der er mere til verden end det, hun lige gik og troede.

Amari og Nattens Brødre er Middle-Grade fantasy når det er aller-bedst! Der er fart over feltet og masser af humor, - hvis man keder sig, er det fordi man ikke følger ordentligt med. Opbygningen af universet er vellykket og står stærkt, og magisystemet virker velfunderet. Jeg ser frem til at dykke mere ned i det og lære mere af det at kende i de næste bøger i serien.  

Amari er super-sej, og overvinder mange vanskelige odds i kampen for at finde ud af, hvad der skete  med hendes bror, - hun har ben i næsen, er stædig og vedholdende, og rummer både stolthed over egne præstationer og en sund portion ydmyghed - men også en vilje til at sætte sig i respekt, når intet andet hjælper.

For mig er det virkelig interessant med en farvet pige i hovedrollen, som ikke behøver gemme sig væk på grund af sin hudfarve; hun er, og rummer mange ting, og selvom hendes hudfarve også nævnes som værende én af flere udfordringer i kampen for at klare sig socialt, så er det ikke historien om dét, der er den bærende. Selvom jeg hepper på historierne om racisme og synes, det er et vigtigt emne at sætte fokus på, er det på en sær måde befriende at læse om Amari, der netop er mørk, men hvor historien handler om så meget andet end lige hudfarven, og den del af hendes historie ikke er hovedtemaet, - at vi for alvor får lov til at se hvor meget mere, Amari rummer og kan, og at det ikke er hendes hudfarve, der definerer hvem hun er, nøjagtigt som det ville være tilfældet hvis hovedpersonen havde haft en anden hudfarve. De her historier har vi også brug for at se, og jeg sætter pris på at se at mennesker, uanset hudfarve, har plads som hovedroller i fiktionen - uanset genre.

*Anmelder-eksemplar* Skaberværk

  Forfatter: Nis Dahm Sperling - Forlag: Facet - Udgivet: 2021 - Sidetal: 240 Reklame: Bogen er modtaget som anmelder-eksemplar fra forlage...