fredag den 15. januar 2021

The Illuminae Files

 Forfattere: Amie Kaufman & Jay Kristoff

Serien indeholder følgende bøger:

  1. Illuminae (Udgivet i 2015, 599 sider, ISBN 9780553499124)
  2. Gemina (Udgivet i 2016, 659 sider, ISBN 9781780749815)
  3. Obsidio (Udgivet i 2018, 615 sider, ISBN 9781780749839)

Jeg må indrømme, at den her serie aldrig rigtigt rørte mig, - trods det, at jeg ved, mange andre er helt vilde med den, og har givet alle tre bøger 5 ud af 5 mulige stjerner på Goodreads. 

Jeg følte aldrig, jeg kom ind under huden på karaktererne, og det, vi vidste om dem, blev for mig meget overfladisk, fordi der var så meget udenoms-snak.

Derudover gik det mig konstant på nerverne, at der hele tiden blev skiftet sådan mellem teksttyper, så jeg hele tiden måtte omstille min læsning og ændre den måde, jeg gik til teksterne på, - det tog meget energi for mig, og fjernede fokus fra det reelle indhold, som så også hurtigt blev glemt igen.

Det er ikke en serie, som står mig nært, og jeg skal være ærlig og sige, at jeg er glad for jeg lånte den på biblioteket i stedet for at købe den, for så kan jeg aflevere den tilbage, uden at have dårlig samvittighed hver gang jeg ser den i bogreolen. 

Skal serien have roser, skulle det være, at den sikkert havde fungeret rigtig godt som film eller tv-serie, hvor mulighederne for at fremstille handlingen ordentligt er en helt anden, - og det tænker jeg, ville have klædt denne serie rigtig godt.



tirsdag den 12. januar 2021

The Raven Cycle

 Forfatter: Maggie Stiefvater - Forlag: Scholastic 

Rækkefølge: 

  1. The Raven Boys (udgivet i 2012, 420 sider, ISBN 9781407134611)
  2. The Dream Thieves (udgivet i 2013, 450 sider, ISBN 9781407136622)
  3. Blue Lily, Lily Blue (udgivet i 2014, 389 sider, ISBN 9781407136639)
  4. The Raven King (udgivet i 2016, 438 sider, ISBN 9781407136646)

Den her serie er magisk.

Jo længere, jeg nåede, jo mere opslugt blev jeg, og til sidst var det nærmest umuligt at slippe bøgerne igen.

Serien er helt sin egen, og formår at fremstille dens meget forskellige karakterer troværdigt og som hele mennesker, mens både dramatiske plot-tråde og magiske plot-tråde får lov at udfolde sig, så man som læser nemt glemmer tid og sted.

Da jeg fik serien anbefalet i foråret 2020 i forbindelse med en livestream med Nanna Foss (forfatter til Spektrum-serien) fik jeg bøgerne købt, men det var længe undervejs at få dem læst. Trods de gode anmeldelser var jeg nok en smule usikker på, hvad jeg gik ind til, men serien skuffede på ingen måde, og kan sagtens leve op til den hype, der har været omkring den.

På den ene side rundes mange af de ting, vi kender fra regulere, realistiske ungdomsromaner, med kærlighedsforhold, som ikke altid er lige lette at finde rundt i, skæve forhold til forældre, der ikke altid opfører sig optimalt, og hvordan man i det hele taget skal klare sig i hverdagen, når man synes, at hele verden er ved at falde fra hinanden.

Men vi får også meget magi og mystik i form af spiritualitet, spøgelser, ley lines og en walisisk konge, som én af vores hovedpersoner er svært optaget af.

Det er konstant mange følelser på spil, og der er mange ting at blive grebet af undervejs.

Er man til de mere spirituelle fantasy-bøger, må det her nærmest være et must-read.




lørdag den 9. januar 2021

*Anmelder-eksemplar* Mystikernes mærke

 Forfatter: William Goshawk - Forlag: Forfatterskabet.dk - Udgivet: 2020

Sidetal: 190 - ISBN: 9788793927476

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget, og er derfor en reklame. Alle udtryk for holdninger til værket er dog helt mine egne.

Om Mystikernes mærke skrev jeg:

Titlen i sig selv, Mystikernes mærke, kombineret med forsideillustrationen, må være nok til at sætte fantasien i selvsving hos de fleste fantasy-fans, uanset hvilket medie, man foretrækker. Der er potentiale til en hel masse, og heldigvis holder plottet.

I betragtning af, at bogen er under 200 sider lang, og derved en del kortere end de fleste andre fantasy-romaner til unge og voksne, er det faktisk imponerende, hvor meget der er kommet med.

De væsentligste karakterer er pænt definerede, og deres historie stemmer overens med deres handlingsmønstre.

Universet virker robust og gennemtænkt, og der er nogle fine detaljer med. Her kunne man have valgt at gå mere i dybden med de forskellige typer af Mystikere, men plottet virker heldigvis, trods de steder, hvor det virker en smule kortfattet, og det er ikke fordi der ellers mangler en hel masse detaljer.

Romanen kan sagtens stå alene, men der er også plads til, at der kan udvides med en to'er, hvis forfatteren ellers er i humør til dét en dag. - Der er i hvert fald nok at tage fat på, og der er flere muligheder for at udvide universet.

Overordnet set er det faktisk en virkelig vellykket fortælling, trods det, at man kunne savne, at der var noget mere af den.

fredag den 8. januar 2021

*Anmelder-eksemplar* Skyggefolket (Mørkets Cirkel, #1)

Forfatter: Claus Jensen - Forlag: Forfatterskabet.dk - Udgivet: 2020

Sidetal: 304 - ISBN: 9788794049245

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget, og er derfor reklame. Alle udtryk for holdninger er dog helt mine egne.

Om Skyggefolket skrev jeg:

Den her så virkelig spændende ud, da jeg læste om den, og jeg havde derfor måske nok sat mine forhåbninger lidt for højt op.

Desværre virkede bogen rodet og spøjs.

Jeg havde flere gange meget svært ved at få øje på den røde tråd, trods det, at der var en nogenlunde idé om hvad karakternes mål var.

Det hænger blandt andet sammen med, at vi ikke får ret meget indblik i de enkelte karakterers indre liv undervejs. Jeg aner ikke, hvad de tænkte på det meste af tiden, eller hvad deres motivation og drivkraft var for at gøre netop som de gjorde, og deres handlinger hang kun vagt sammen med den baggrundsinformation, der var for hver af dem.

Derudover er det svært at få en fornemmelse for, hvor og hvornår vi befinder os. Forside-illustrationen giver et indtryk af et univers, der ligner den sene middelalder, hvis ikke vi er helt oppe i nærheden af industrialiseringen, hvis vi skal sammenligne med vores egen verdenshistorie. Karakternes sprog lyder relativt moderne, og taler derfor for noget ikke helt, men næsten nutidigt. Og deres måde at rejse på og kommunikationen mellem karakterer og befolkningsgrupper ligger langt tidligere - og er på grænsen mellem tidlig middelalder og højmiddelalder. Så hvordan og hvorledes er det svært at finde hoved og hale i.

Og så er der karakterernes navne. Havde de hele fortællingen igennem været nogenlunde ensrettet i forhold til sprogstammer ville jeg ikke have en finger at sætte på noget, uanset hvor særprægede de enkelte navne kan lyde i mine ører, - men der er flere navne, som "Kristian" og "Teo" der stikker ud og ikke hører i samme gruppe som resten. Så selvom vi har at gøre med mange forskellige folkeslag (dværge, elvere, mennesker, orker osv) i denne verden, virker det alligevel pudsigt at det kun er nogle enkelte navne, der stikker ud.

Jeg savnede også meget et verdenskort, eller bare et kort over det område, vores karakterer færdes i, for dét i sig selv er heller ikke til rigtigt at finde ud af. Sammen med tiden, som jeg heller ikke rigtig blev klog på, er det noget af det, der virkelig forvirrede mig. Selvom nogle fantasy-universer sagtens kan klare sig uden et verdenskort, gik det simpelthen ikke for mig her. Og i forhold til tiden undrede det mig meget, at der i nogle sammenhænge blev brugt større begreber som "tidens tandhjul" der flyttede sig, mens vi på andre steder får præcise minuttal - som "23 minutter" eller "tre kvarter" eller lignende. Det var meget et spring fra den ene yderlighed til den anden, og man kan undre sig over, hvordan karaktererne var klar over, nøjagtigt hvor mange minutter, noget ville tage, når dét at man så præcist udmåler tiden er et relativt nyt fænomen i en større historisk kontekst.

Samlet set var det ikke lige frem den mest positive oplevelse jeg havde af bogen, desværre. Der var for mange spørgsmål og for få svar. Idéen var der, og der var grundlag for en del, - men det blev ikke ordentligt gennemført.

Derfor gav jeg også kun bogen 2 ud af 5 mulige stjerner.

*Anmelder-eksemplar* Eva under isen

 Forfatter: Christin Marie Guild - Forlag: Forfatterskabet.dk - Udgivet: 2019

Sidetal: 364 - ISBN: 9788793755765

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget, og er derfor reklame. Alle udtryk for holdninger er dog helt mine egne.

*TRIGGER-WARNING* Indeholder pædofili, incest og overgreb begået mod børn

Om Eva under isen skrev jeg:

Av, av, av mit hjerte.. (Nej, det slår slet ikke til med et enkelt "av"). Det her er en BARSK fortælling, og bestemt ikke for de sarte, - husk kleenex undervejs! Her fik tårerne i hvert fald frit løb indtil flere gange i løbet af læsningen.

Vi følger i første del af bogen to piger, der i løbet af deres barndom og årene før deres pubertet begge oplever overgreb fra den samme mand.

Det er, ærligt, grusomt og hjerteskærende at følge med i på sidelinjen, trods det, at der ikke er direkte beskrivelser af det, de bliver udsat for. 

Til dels er bare det, at mennesker, og især børn og unge, skal udsættes for den slags, utilgiveligt, og ligger så langt fra det, de fleste af os heldigvis oplever, at det er svært at rumme og kapere. 

Og til dels er pigernes oplevelse af ikke at blive lyttet til nærmest lige så forfærdelig. Når situationen bliver tiet ihjel, får pigerne ikke mulighed for ordentligt bearbejde det, de går igennem, og bliver låst fast i nogle knapt så hensigtsmæssige mønstre, der kommer til at sætte spor langt ind i deres voksenliv, hvis ikke i resten af deres liv.

I anden del af bogen er der gået en årrække. Pigerne er nu i 20'erne, og har begge svært ved at leve en almindelig, gennemsnitlig voksentilværelse, takket være de dæmoner, deres barndomstraumer har bragt med sig. De starter derfor begge i en terapi-gruppe, hvor det hurtigt går op for dem, at de har en gerningsmand tilfælles, og vi får et indblik i både deres terapi-forløb og den retssag, de vælger at køre mod deres gerningsmand.

Det er ikke et eventyr eller en dans på roser. Historien har ikke den lykkelige slutning, man kan håbe på, selvom begge hovedpersoner undervejs når et godt stykke hen ad vejen med at arbejde med sig selv og deres traumer

Havde det været en drama-historie som så mange andre, havde domsafsigelsen efter retssagen været det endelige klimaks. Det er det ikke her. For sådan er virkeligheden ikke altid for ofrene. Selvom det kan hjælpe noget at en gerningsmand får sin dom, vil ofrene altid skulle leve med de traumer, de er blevet påført. Derfor slutter Eva under isen også først flere kapitler senere.

Jo jo, der er lys for enden af tunnelen. Selvom vores hovedpersoner som nævnt nok altid vil være mærket af det, de har været igennem, har de fået stof at arbejde med. De er nået videre, end de nogensinde var nået på egen hånd. De fandt nogen, der lyttede, nogen som de kunne spejle sig i, og nogen, som ville dem det bedste.

Og det er vel egentlig det, der er det grundlæggende for os alle, uanset hvilken situation vi befinder os i. Selvom ikke alle har behovet for at finde den, man kan spejle sig i 1:1, har vi alle brug for, at der er nogen, der lytter, og som er der for os, når vi har brug for det, - én, vi kan læsse af til, når det hele bliver for meget og er ved at kamme over. Uanset hvad det så end er for nogle dæmoner, vi kæmper med.

Det er nogle særligt barske temaer, der tages op i bogen her, - og der omtales en række tabuer, som er særligt vanskelige at snakke om. Pædofili og overgreb på børn er noget af det, som rigtig mange helt forståeligt har berøringsangst over for; vi ved ikke rigtigt, hvad vi skal stille op eller hvordan vi skal forholde os, og som bogen også selv nævner, ved de fleste af os knapt hvilke tegn vi skal kigge efter hos det enkelte barn for at opdage det. Det er det, der gør det så vanskeligt.

Men mon ikke vi skal blive bedre til generelt at mærke efter om vores medmennesker nu også reelt har det godt? Husker vi at lytte til mere end bare det, der bliver sagt med ord? Og husker vi at byde ind med bare at være der og være til? For nogle gange har den berørte ikke nødvendigvis behovet for at snakke eller læsse af, men bare, at der er én der er hos dem, når det hele er svært. Det er en kunst at rumme stilheden sammen, - men det kan være nok så udbytterigt for begge parter.

Hjerteskærende, forfærdelig, men også virkelig velskrevet. Et imponerende værk, som jeg kun kan anbefale, at man forsøger at kæmpe sig igennem, hvis man har hjertet til det, - for det er barske sager. Men for alle de udsatte børns skyld, - skylder vi dem så ikke at lytte? Selvom det ikke er deres historie, der bliver fortalt her, og tegnene hos den enkelte kan variere, kan man håbe, at det her kan være med til at hjælpe bare nogle stykker.

The Illuminae Files

 Forfattere: Amie Kaufman & Jay Kristoff Serien indeholder følgende bøger: Illuminae (Udgivet i 2015, 599 sider, ISBN 9780553499124) Ge...