25 september 2020

*Anmeldereksemplar* Himmelkrystallens børn

 Forfatter: Mette Østergaard Filsø - Udgivet: 2019 - Forlag: Forfatterskabet.dk

Sidetal: 288 - ISBN: 9788793755390

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Mordet i Elverskoven er første bog i serien om Himmelkrystallens børn.

Wauw!

Titlen gi'r forsmag på et eventyr, og coveret antyder at her er tale om en fortælling med mørke sider. Jeg forsøgte bevidst ikke at sætte forventningerne for højt af frygt for at blive skuffet, men det er vanskeligt helt at undgå at gøre sig nogle tanker om bogens indhold ud fra førstehåndsindtrykket ved mødet med omslaget - og selvom det ikke er det mest fængende omslag, jeg har mødt, var jeg alligevel meget interesseret i, hvad bogen havde at byde på.

Anna er livlig og nysgerrig på livet og på verden, og har man på noget tidspunkt oplevet at have mere energi end man kunne nå at bruge, vil man med lethed kunne relatere til hende. Hendes gå-på-mod og optimisme er det, der bærer historien, og gør den legende let at komme igennem.

Universets elvere er interessant beskrevet, men vi har som læsere ikke fået den fulde historie om dem, - hvilket forhåbentligt (og sandsynligvis) vil blive uddybet i en 2'er. Deres evner både minder om og afviger fra det, jeg traditionelt set forbinder med elvere, hvilket er på godt og ondt, - det virker dog, selvom jeg ikke nødvendigvis er enig i de valg, der er blevet taget i skabelsen af disse elvere.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

The wrong bachelor

  Forfatter: Alexandra Moody The Wrong Bachelor  er rom-com i et high school miljø. Skolen arrangerer et reality-dating forløb over nogle ug...