*Anmeldereskemplar* Rummets Detektiver

 Forfattere: Søren og Morten Ellemose - Forlag: Forfatterskabet.dk

Serien er modtaget fra forlaget som anmelder-eksemplarer.

Om bog 1, Tidsmaskinen, skrev jeg:

Wauw. Der er noget særligt ved det her koncept, som jeg i hvert fald har svært ved at stå for.

I bogen her følger vi til dels fire, meget forskellige 7. klasseselever fra 2015, og til dels et tvillingepar fra 2155. De første mange kapitler veksler mellem de to grupper for hvert kapitel, hvilket giver en god dynamik og et godt flow i handlingen, - der er lagt op til, at det er svært for læseren at lægge bogen fra sig, fordi man lige skal have det næste med i én af de to tidslinjer.

Et stykke henne ad vejen mødes de to grupper så. Det ville nemt kunne skabe forvirring, da der sker et skift i rytmen i bogen, men det lykkes at gennemføre det på en måde, så det giver mening. Det til trods for, at vi nu låses fast på at se verden gennem Xanders øjne. Som så mange andre drenge på hans alder har han ikke nødvendigvis fokus på det, der sker omkring ham. Derfor flyder tidslinjen lidt ud efterhånden som Xanders tanker gør det i hans dagdrømmeri, men det gør dog også, at vi kommer ind under huden på Xander på en måde, som ellers havde været vanskelig; han er en type, der kan være svær at læse, hvis ikke man får ham til at åbne op, og han har en tendens til at trække sig ind i sig selv.

Lige netop det, at vi har adgang til Xanders tanker gør, at bogen kan være særlig let at relatere til for en stor gruppe af Xanders jævnaldrende, som ellers vil kunne have svært ved at finde nogen at spejle sig i, både i medier og i litteratur. Xander skiller sig ud, i og med han døjer med det faglige i skolen, og han ikke lader til at være blandt de mest populære elever, og han sætter enda en ære i at være anderledes og lytte til musik, som de andre på skolen knapt ved hvad er for noget. Selvom han ikke giver udtryk for at være et decideret mobbeoffer står det dog sløjt til med det sociale på skolen. Han er ikke den typiske helt eller hovedperson, og det er netop det, der gør ham til noget særligt; selvom han ikke rummer de kvaliteter, vi normalt forbinder med en helt, kommer man alligevel som læser til at holde af ham undervejs, eller i det mindste fatte sympati med ham. Det sker netop fordi vi får indblik i, hvorfor han gør de ting, han gør, og hvad meningen med det er.

Tvillingerne fra 2155 er Xanders modstykke; det afsløres, at de er designet og derefter blevet til i en maskine. De er vokset op på en måde, der er radikalt anderledes end det, vi kender i vores nutid. Meget af det, de oplever, virker meget langt fra vores virkelighed. Dog er det ikke mere fjernt end at det på nogle punkter virker som noget, vi kender; deres dagligdag lyder som om den er bygget op som vores, dog med nogle andre fag på skoleskemaet, og selvom det rent æstetiske har ændret sig, er essensen af deres måde at leve på stadig meget lig vores. Det kan virke urealistisk at vi mennesker skulle kunne nå at udvikle vores teknologi så meget inden 2155, men den teknologi der nævnes ligner alligevel noget, vi kender fra andre science fiction romaner, film og tv-serier fra de sidste årtier.

Selve plottet har potentiale til meget. Denne vekslen mellem to tidslinjer kan gøre meget for at udvikle karakterernes forståelse af både sig selv og den tid, de lever i, uanset om man kigger på gruppen fra nutiden eller tvillingerne fra fremtiden. Det er en bog 1 i en serie på fem bøger, så det er begrænset hvor meget af denne udvikling, vi har fået lov til at se endnu, men der er allerede så småt begyndt at dukke misforståelser op grupperne i mellem, og kommunikation er ikke let, når to parters begrebsverdener er meget forskellige. Det bliver spændende at se, hvordan - hvis overhovet - de to grupper lærer at kommunikere mere effektivt end de gør på nuværende tidspunkt.

Det er derudover interessant at se, at der både er inkluderet teori om tidsrejseparadokser i selve bogens handling, og hvor naturligt det virker, især for tvillingerne fra fremtiden, at tale om, og hvor meget reel videnskab, der kan nå at inkluderes på så relativt få sider. Det er naturligvis ikke alt, der kan blive helt korrekt, - det er nu en gang fiktion, men det er altid positivt, at der er gjort nogle tanker om hvad der ligger bag de ting, der digtes til et fiktivt univers.

Overordnet set synes jeg, der er tale om en virkelig vellykket 1'er. Også selvom den kan have svært ved at stå alene og den ender på en cliffhanger. Jeg ser frem til at få fingre i fortsættelsen.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet første gang i 2015. Denne udgave er fra 2019. Den er 193 sider lang, og har ISBN 9788793755291.

Om bog 2, Intergalaktisk Eventyr, skrev jeg:

Rummets Detektiver er en serie, der byder på masser af fart og spænding og et højt tempo der fanger læseren, så man næsten ikke kan slippe bogen igen, - og takket være det enkle sprog og den relativt korte længde er de lette at sluge i løbet af en enkelt dag for den øvede læser.

Sproget har et godt flow, hvor der liver leget med udtryk og talemåder, hvilket for nogle må kunne virke udfordrende, men det åbner også op for en diskussion om, hvad det er der kendetegner netop den tid, vi lever i, og hvad der gør det til noget særligt, - hvorfor taler vi på den måde, vi gør, og hvorfor går vi klædt som vi gør?

Målgruppen for serien er 10-15 år og ser det som det naturligste i verden at agere og klæde sig, som de gør netop nu, mens de sandsynligvis vil himle med øjnene over, hvordan deres forældre var, da de var på samme alder, - og denne udvikling kan være fin at få øjnene op for.

Er sproget blandt den gruppe unge i bogen, der er fra vores nutid, ikke nok til at sætte tingene i perspektiv for læseren, bliver man opmærksom på det i mødet med de to teenagere fra fremtiden, som ud over selv at have et aktivt ordforråd, som kan undre i nutiden, ofte bliver forvirrede over, hvordan man taler i vores tid, fordi mange talemåder vil udfases med tiden.

Karaktererne er ved at finde deres personlighed, og vi lærer dem langsomt bedre at kende. Fordi bøgerne er så komprimerede kan karaktererne hurtigt komme til at virke en anelse karikerede og unuancerede, men flere af dem er så småt her i bog to begyndt at åbne mere op og vise personlighedstræk, som vi ikke blev præsenteret for i den første bog, hvilket - heldigvis - tilføjer en ny dybde til karaktererne og gør dem mere virkelige. Det opleves også i de problematikker, som de unge mennesker står over for; selvom de endnu en gang befinder sig i en presset situation, er de stadig teenagere med reelle teenage-problemer og den tilgang til tilværelsen, som nu hører pubertetsårene til. Det gør dem lette at relatere til, både for den teenager, der netop nu gennemgår noget lignende, men også for de voksne læsere, som sandsynligvis vil kunne genkende flere aspekter fra deres egne ungdomsår.

Plottet fortsætter i umiddelbar forlængelse af den første bog. Og så alligevel ikke. For hvornår skete den første bogs hændelser egentlig? Søndag eller mandag? Det er en anelse forvirrende, og vi har ikke alle svarene endnu, selv efter endt læsning af bogen her. Der er stadig mange uopklarede mysterier, som skal løses, men der er også kommet nogle svar på nogle af de spørgsmål, bog 1 kunne efterlade læseren med, - så der er håb forude i forhold til at få besvaret yderligere spørgsmål i de næste tre bøger. Allerede nu kan handlingen dog tage mange drejninger, og der vil sandsynligvis være mange løse ender, der skal samles til slut, - det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at tage sig ud.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet første gang i 2015. Denne udgave er fra 2019. Den er 204 sider lang og har ISBN 9788793755307.

Om bog 3, Dusørjægerens hævn, skrev jeg:

[Anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget]

Efter bog 2 skulle man næsten have troet, at det ikke kunne blive vildere.

Det kunne det. Meget, endda. Hvordan Søren og Morten Ellemose har formået både at skrue op for tempoet, holde fast i den røde tråd for historien, sørge for karakterernes individuelle, gradvise udvikling, og tilføje et ekstra skud humor og intertekstuelle referencer, og alt sammen vellykket, er mig en gåde. <spoiler>Og så siges det ellers, at mænd ikke kan multi-taske.. Det passer ikke!</spoiler>

Tonen, temaet, og karaktererne er de samme som i de foregående bøger, og selve opbygningen af romanen minder også om det, vi kender; den velkendte ramme er netop det, der gør, at man som læser stadig føler sig godt tilpas i universet, selvom vi nu befinder os et godt stykke ude i fremtiden. Tingene er ikke <i>helt</i> som de plejer for Xander og de andre, som skal finde sig til rette i en hverdag, der ligger et godt stykke fra det de kender - og selv for Tammie og Robert forløber tingene i deres tid sig noget anderledes end det, de er vant til, for gruppen kan selvfølgelig ikke holde sig fra at komme ud for en række ulykker i løbet af alt for kort tid. Gruppens problematikker bliver relativt hurtigt uoverskuelige, og det kan være svært at se, hvordan de skal klare sig gennem deres udfordringer denne gang i god behold, - kan dét overhovedet lade sig gøre?

Denne gang bliver der dog endelig løftet lidt af sløret for, hvorfor seriens titel er <i>Rummets Detektiver</i>. Dog får vi ikke hele sandheden at vide endnu, så der er ikke meget at spoile p.t., men for de, der lige som jeg har undret sig over, hvad der ligger gemt i seriens titel, er der dog lys forude, så der er ét mysterie mindre at få opklaret.

Hele idéen om tidsrejser virker mere og mere klar, og Roberts teori om, hvordan det hænger sammen, bliver diskuteret yderligere denne gang, så den virker lettere at forstå; selvom det er en kompliceret affære burde alle kunne være med.

Der bliver endda diskuteret etik i denne bog; det er kort blevet diskuteret tidligere, takket være Tammies passion for at hjælpe truede arter, men er bliver gået mere i dybden med det denne gang, og endda på en måde, så Tammie kommer til at minde en smule om Hermione Grangers forsøg på at hjæle husalferne i Harry Potter-serien. De mener det godt begge to, men selvom intentionen er god, kunne deres energi til tider være brugt bedre andetsteds. Dog er spørgsmålene, de rejser, interessante, og det er ingen skam at få vendt de vigtige problemstillinger flere gange, for hvornår er vi egentlig sikre på, at kommunikation går ordentligt igennem? Hvornår er et ja faktisk et ja? Kan vi være sikre på, at dem, vi forsøger at kommunikere med, forstår vores hensigt, selvom vi i teorien taler samme sprog? Forskellige folkefærd lægger ofte hver deres betydninger i de samme ord og handlinger, og kan derfor hurtigt misforstå hinanden, - det samme gør sig gældende på tværs af arter, og det kan derfor være en fin hentydning til, at vi skal huske at tænke os ekstra godt om, når vi omgås nye personer.

Humoren ligner den, vi er blevet præsenteret for i de to forgangne bøger, og spiller derfor både på, at vores hovedpersoner er i puberteten og er blevet meget opmærksomme på de ting, der nu følger med dér, - og det, der vil komme til at ske med deres kroppe både nu og over de næste mange år. De er anderledes bevidste om deres kroppe end de har været tidligere, og det er blevet et følsomt emne, som de ofte hver især bliver forlegne over, også når der forsøges joket med det. Det hører sig alderen til at skulle finde sig selv og den, man gerne vil være, og herunder at finde sig til rette i en krop i konstant forandring, - det er ikke nemt at være teenager.

Serien er bestemt ikke gået ned på intertekstuelle referencer, og Star Wars er noget af det letteste at referere til, når der tales om eventyr i rummet, hvorfor der netop også er mange referencer til netop Star Wars i serien her, - men også Harry Potter, Ringenes Herre og mange andre fiktive universer kan man finde referener til i løbet af bogens knap to hundrede sider. Nok er vores hovedpersoner mest til gyserfilm, men de har styr på en bred vifte af genrer inden for både film og bøger, og er i stand til at referere til dem løbende.

Undervejs får karaktererne gjort sig flere tanker om, både hvem de er nu, og hvem de gerne vil være på længere sigt, hvorfor de også så småt begynder at ændre deres adfærd en smule, så de stille og roligt bevæger sig i retning af deres fremtidige jeg. Det er befriende at se, hvor langt karaktererne kan nå at rykke sig på så relativt få sider og så kort tid, som bøgerne her strækker sig over. Nok er der mange år mellem vores tid og den tid, de befinder sig i, men for dem strækker hver bog sig kun over nogle få timer, og alligevel kan man efter hver bog mærke, at de enkelte karakterer har rykket sig undervejs, og ændret i hvert fald en smule af det, de var ved bogens start.

Derudover er deres indbyrdes relationer også forskubbet en smule, og hvor det især var Xander der havde styr på tingene i bog 2 takket være den bog, han havde fået fat i, er Georg, Robert og Tammie mere på i starten af bogen her. Det giver især Georg noget positivt, at hans logik og intelligens kommer mere i spil, og han får lov til at brillere mere end hvad vi ellers har fået lov til at se. Og når nu Robert selv får tænkt at han er gruppens uofficielle leder er det en interessant vinkel, at han faktisk selv føler at han får kamp til stregen om netop den titel fra Xanders kant; Xander er, blandt andet takket være sin bog, ofte et skridt foran, og han fylder meget flere scener, hvilket man da godt kan tænke vil kunne føre til konflikter på længere sigt.

Jeg er stadig vild med serien her.. og venter nu spændt på at se, hvad der kommer til at ske i de næste to bøger. Det kan næsten ikke gå hurtigt nok.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet første gang i 2017. Denne udgave er fra 2019. Den er 184 sider lang og har ISBN 9788793755314

Om bog 4, Evighedens Planet, skrev jeg:

Endnu en gang imponeres jeg over hvordan tempoet med denne succes kan holdes så højt uden at det får konsekvenser for hverken karakterudvikling eller den røde tråd, - det giver mening, at handlingen skrider frem som den gør, og at de forskellige karakterer langsomt udvikler sig i hver deres helt særlige retning, der giver mening for den enkeltes personlighed og særlige træk. Selvom vi lærer meget nyt om de enkelte karakterers fortid, er den nye information noget, der virker naturligt for den enkelte karakter, og det giver mening ud fra det samlede indtryk serien ind til videre har givet af den pågældende karakter, ligesom de hver især bevæger sig fremad i et naturligt tempo, der giver mening ud fra deres baggrund og essensen af, hvem de er. Deres personligheder bliver gradvist tegnet mere og mere tydeligt op, så de står stærkere, både hver især, men også de ting, der binder dm sammen som gruppe.

Plottet er velgennemtænkt og skrider frem i et tempo, der virker naturligt for bogen, og der tages undervejs nogle drejninger, som kunne forudses allerede i bind 1 i forhold til karakternes udvikling og relationer, men der sker også nogle tvists, som jeg i hvert fald ikke havde forudset, da jeg startede med serien, - og den udvikling, handlingen tager, er imponerende og uforudsigelig i en grad, så man ofte skal være vågen for at følge med.

Her i bog fire skiftes der oftere synsvinkel end i de tidligere bøger i serien, og trods det, at det med fordel kunne være markeret tydeligere, hvem vi følger i det pågældende afsnit, er det ret hurtigt tydeligt, og det er kun en bonus, at vi får lov at opleve forskellige ting med forskellige karakterers øjne, så vi på den måde lærer de enkelte karakterer bedre at kende end hvis vi havde set det hele gennem Xanders øjne som i de foregående bøger. Vi finder ud af mere om, hvad de forskellige karakterer hver især har af talenter, der kan gøre en forskel i de udfordringer, der venter dem. Det betyder dog også, at man ind i mellem kan himle med øjnene over alle de ting, de enkelte karakterer tænker, men ikke får gjort eller sagt højt, - trods det, at man sagtens kan sætte sig ind i, hvorfor de ikke får gjort de her ting.

Overordnet er her tale om endnu en veldrejet roman fra Søren og Morten Ellemose, og serien om Rummets Detektiver får stadig min klare anbefaling.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2019. Den er 223 sider lang og har ISBN 9788793755321.

Om bog 5, Nebulastjernen, skrev jeg:

Serien om Rummets Detektiver er hektisk og til tider en anelse kaotisk, og man kommer bestemt ikke sovende til at følge med i handlingen; der er fart over feltet fra første kapitel, og man skal selv være på som læser for at få alle detaljerne med.

Plottet er skruet godt sammen og gennemtænkt, så der er en rød tråd i kaoset, og det er tydeligt, at her er tale om en serie af sammenhængende bøger, hvor opbygningen af hver enkelt roman minder om opbygningen af den forrige, - og alligevel har hver roman sit eget plot, hvor karaktererne møder nogle helt særlige udfordringer og udvikler sig på en bestemt måde, der hjælper dem netop her og giver dem noget særligt i de kommende romaner.

Vi følger primært seks unge mennesker, fire fra vores tid og to fra fremtiden. De er hver især noget særligt og har deres egen udviklede personlighed og stemme i bogen, så man hurtigt kan se, hvem der er hvem, uden at der nødvendigvis er sat navn på i dialogerne. Derudover ses det tydeligt, at de unge mennesker er i puberteten. Det ses til dels i omgangstonen mellem dem, som er helt typisk for aldersgruppen og meget svarende til, hvad man ville finde hos en almindelig gruppe unge mennesker på samme alder, og til dels i deres interesser og hobbyer, som varierer fra det meget nørdede, hvor man nærmest stiger sig blind på et bestemt emne, til det sociale aspekt, hvor det at kunne gebærde sig og at tage sig godt ud i andres øjne er i fokus, - nøjagtigt som der i en gennemsnitlig, virkelig 7. klasse vil være stor forskel på, hvad eleverne bruger deres fritid på.

Derudover kan man tydeligt mærke de forandringer, vores hovedpersoner går igennem i bøgerne, til dels grundet de udfordringer, de står over for, og til dels de ting, der normalt sker, når man er på deres alder, og både det fysiske og det mentale gennemgår en række forandringer; vores venner er ved at blive voksne, og reagerer naturligt på det, for selvfølgelig følger der en række spørgsmål med, som kan være vanskelige at få sagt højt. Det hjælper, at vores venner kommer under pres fra andre kanter, og så virker de pupertets-relaterede udfordringer pludselig mere overkommelige og til at overskue.

I kraft af, at Rummets Detektiver er en serie på hele 5 bøger, har der naturligt været en del bolde i luften og mange spørgsmål, der skulle besvares, og her runder Nebulastjernen fint serien af med besvarelser af ikke alle, men mange af de spørgsmål. Vi ved nu lidt mere om Georgs fortid og hvorfor han endte hvor han gjorde efter at have mistet sine forældre, og vi ser lidt af, hvad fremtiden kommer til at byde på, - især for Xander, som er den af de seks, som vi har fulgt tættest gennem de fem bøger. Forklaringen på, hvorfor han får sin pilottitel, når nu den mere erfarne Robert ikke har fået nogen, kommer endelig her. Vi får også en smule indblik i gruppens interne, fremtidige relationer, - eller, nogen af dem er i hvert fald kort antydet, hvorfor man må tænke sig til resten, lige som der stadig er en portion spørgsmål tilbage, som ligger ubesvarede tilbage.

Det må være overladt til læserens fantasi at finde ud af, hvad der sker efter denne afslutning, - omend sidste kapitel dog lægger op til en mulig fortsættelse, som man kan nemt kan drømme om en dag bliver skrevet.

Er man til science fiction og tidsrejser er dette en serie, man ikke må lade ligge. Den giver alt det fantastiske ved tidsrejser, hvor man får lov til at opleve noget helt andet end det, man plejer, men også udfodringen ved at dukke op et sted, der er meget anderledes end ens egen tid. Den diskuterer, hvordan tidsrejser overhovedet kan lade sig gøre, og prøver at forklare det på forskellig vis, - og diskuterer herunder, hvad tid egentlig er for en abstrakt størrelse, og hvad der sker, hvis man prøver at påvirke den i den ene eller anden retning, samt herunder hvor let det kan gå galt. Og den får os til at tænke over, om den måde vi lever på i dag nu også er den rigtige. Får vi nok ud af tilværelsen, og behandler vi hinanden og jorden ordentligt? Der er lagt op til store spørgsmål, hvis man går i dybden med bøgerne her, og der er meget at forholde sig til, hvis man ellers giver sig tid til at få mest muligt ud af bøgerne.

For de unge i målgruppen vil der være en lang række problemstillinger, som virker bekendte, og som man kan spejle sig i. Ting, som man ikke nødvendigvis får sagt højt, hverken til vennerne, til lærerne eller til forældrene, fordi det af forskellige årsager ikke er noget, man taler om. Og så er det fantastisk, at der er gjort plads til de her udfordringer i bøgerne, så man kan blive mindet om, at man ikke er den eneste, der står med de her ting, og at der er andre, der gennemgår noget, der ligner til forveksling.

For de voksne læsere vil der være mange referencer til noget, man kender fra ens egen barndom og ungdom, både i forhold til ens forbrug af film, bøger og spil, men også i forhold til det rent sproglige, hvor der tages ord, udtryk og vendinger op, som gradvist er ved at blive udfaset i sproget i dag, og det kan give anledning til mange gode grin at mindes en tid der var, ligesom det kan give anledning til diskussion med ens egne unge mennesker om, hvordan sproget er i konstant forandring, og hvilke af de sproglige fænomener, vi i dag tager for givet, som om nogle år vil være gået af mode eller have ændret betydning.

Serien som helhed har mine største anbefalinger. De rummer og kan meget, og det er en god påmindelse om, hvad børne- og ungdomslitteraturen også kan rumme.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2020. Den er 202 sider lang og har ISBN 9788793755338.