*Anmeldereksemplar* Dæmondybet (De Glemte Vogtere, #3)

Forfatter: Andreas Boeskov - Forlag: Gyldendal - Udgivet: 2026

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Dæmondybet er tredje bog i serien om De Glemte Vogtere.
Jeg har tidligere anmeldt både første og andet bind i serien.
Anmeldelse af første bind, De Glemte Vogtere, kan læses her.
Anmeldelse af andet bind, Tidsdyret, kan læses her.

Dæmondybet er det tredje og afsluttende bind i serien om De Glemte Vogtere. Det betyder naturligvis også, at fortællingen her byder på masser af action og drama, - og at vores helte må kigge langt efter noget, der ligner fred og fordragelighed undervejs.

Særligt de seneste hændelser fra bind 2, Tidsdyret, har sat sine spor hos Vogterne, og Asger er ikke længere helt den samme, nervøse dreng, som vi mødte i første bind; han er mere selvsikker, har mod på mere, og tør tro på, at han godt kan.. Det meste af tiden, i hvert fald.

Men også de vogtere får vi lov at se fra andre sider end hidtil; vi kommer mere ind under huden på dem, og det giver en hel masse, at vi, sådan for alvor, får en smule indsigt i, hvorfor de nu også er, som de er. Det klæder både karaktererne og fortællingen, at der bliver bundet en fin sløjfe om mange, fine detaljer.

Også på plot- og worldbuilding-fronten nås der rundt omkring de tilbageværende løse ender, og det hele får på aller-bedste vis løbende lov at gå op i en højere enhed.

Det her er dansk børne-/ungdomslitteratur, når det viser sig fra sin bedste side. Det er velskrevet og velfortalt - med et glimt i øjet.

Fortællingen er, som de rigtig gode bøger nu engang er, gode til både børnene fra 11-12 år og deres voksne, - og der er meget at hente, uanset alder.

Fantasy-delen er lige så fantastisk, som den bør være. Vogternes personligheder oser af barndommens nysgerrighed på verden og den frie tilgang til tilværelsen, før det halv-voksne ungdomsliv for alvor sætter ind, - hvilket er en kæmpe befrielse at følge med i, i en verden hvor børn i så høj grad kun er børn i alt for kort tid. Det er et vindue til noget, der er virkelig nemt at drømme sig væk i, og dét kan altså noget helt særligt!

*Anmeldereksemplar* Danske Sagnvæsener - Et Bestiarium

 Forfatter: Kenneth Bøgh Andersen & Kristian Eskild Jensen - Forlag: Gyldendal - Udgivet: 2023

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

For at citere forordet til bogen; "Et bestiarium (bestia; latin for dyr eller dyrisk væsen) var i middelalderen et opslagsværk over mytologiske skabninger, som vi nu til dags vil afskrive som ren fantasi. ... Eller sagt på en anden måde: Engang troede man, at Danmark var fyldt med monstre. Tænk, hvis man havde ret."

Bogen indeholder beskrivelser og øjenvidne-beretninger om en lang række væsner, der menes på et tidspunkt at have levet i Danmark, - hvis ikke de altså gør det endnu, og vi bare har glemt at kigge ordentligt efter.. Måske kan du endda være "heldig" (afhængigt af hvad det er for et væsen) at finde ét, der menes at have holdt til nær hvor du bor eller befinder dig til hverdag? Jeg spottede i hvert fald selv en enkelt stedbetegnelse i gåafstand fra mit hjem..

Hvert sagnvæsen har nogle sider dedikeret til beskrivelse af dem, deres levesteder og vaner, og et godt råd til hvordan man undgår dem - eller hvordan man opnår det bedst mulige udfald af et møde, man nok helst havde undværet.

Det er skrevet i et sprog, hvor de fleste kan være med, ofte allerede fra omkring 4. klasse, - og så der er nok at gå på opdagelse i og tage ved lære af, uanset alder. Væsnerne spænder bredt, både i hvor kendte de stadigvæk er blandt den brede befolkning, i karakteristik og type og i hvilken grad man kan vogte sig for dem. Der er altså noget for de fleste, og der vil for mange være ind til flere væsner, som man måske ikke engang har hørt om før, mens der er andre vi kender - eller som vi tror, vi kender, og hvor vi måske kun har set skyggen af hvad de var engang.

Danske sagnvæsner - et bestiarium er spændende og interessant, og det er svært at få nok. Mere vil have mere, og selvom det naturligt får en ende, er det bestemt en type bog, man sagtens kan tage ned fra hylden og bladre igennem flere gange. Ikke alene på grund af væsenerne og deres beskrivelser, men også for de helt fantastiske illustrationer, der klæder væsenerne og bogen så godt.

Bogen er dermed også klart anbefalelsesværdig til alle, der er bare en smule nysgerrig på de væsener der hører vores hjemlige egne til, uanset alder. Jeg har i hvert fald allerede selv et par stykker i min omgangskreds, der skal have den anbefalet personligt.

*Anmeldereksemplar* De Glemte Vogtere 2; Tidsdyret

 Forfatter: Andreas Boeskov - Forlag:: Gyldendal - Udgivet: 2023

Reklame: Bogene er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Tidsdyret er anden bog i serien om De Glemte Vogtere. Første bog i serien har jeg anmeldt her.

Fortællingen om De Glemte Vogteres møde med Tidsdyret starter nogle måneder efter første bind slap dem. Der er sket en udvikling, især med Asger, der har fået mere selvtillid og i højere grad har lært at omfavne sine kræfter som Vogter, og det klæder ham virkelig. Det er en fornøjelse at se hvordan worldbuildingen omkring Vogterne får lov at udvikle sig gradvist, og vi lærer mere om hvordan kræfterne bruges i deres arbejde.

Universet får mere og mere dybde, blandt andet med introduktionen af Horace, der bor i Rio de Janeiros favela, og som er vokset op i en helt særlig familie, der giver ham mulighed for at manipulere tiden, - men kræfterne er tilknyttet et bestemt dyr, som er forsvundet, og derfor mangler hans familie. Han er desperat, og kun derfor vokser samarbejdet med Vogterne.

Tidsyret er spændende og velfortalt; der er masser af action, men der er også god plads til personlig udvikling blandt karaktererne, - naturligvis følger vi Asgers udvikling på nærmeste hold, men der sker også mærkbar forandring hos de andre undervejs, og det er altid fedt at se at der også er tænkt over netop dét aspekt.

Vi oplever mere af verden her i bog 2, ikke bare i udviklingen af Asgers kræfter som Vogter, men også den verden vi kender med besøg blandt andet i Rio de Janeiros favela. Vi får udforsket nogle af de muligheder (og tilhørende begrænsninger) både Arkivet og Vogternes kræfter har, - og det samme med Horaces evner inden for manipulation af tiden. Det kan noget, at karaktererne selv diskuterer paradokser, muligheder og begrænsninger, og at der ikke er uendelige muligheder for hvad der kan ske.

De Glemte Vogtere vandt - velfortjent - prisen for Årets Fantasy Debut i 2022. Med Tidsdyret beviser Andreas Boeskov, at der faktisk er noget om snakken med serien her. Den har masser af potentiale til at tryllebinde både børn og voksne!

Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet

 Forfatter: Glenn Bech - Forlag: Gyldendal - Udgivet: 2022

Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet er beskrevet som værende et manifest, - allerede på bogens forside. Og man skal ikke ret langt ind i bogen før dét bliver en realitet.

Det er en bog, der eksperimenterer med udtryksform, - meget ala det, Yahya Hassan skrev i sin tid, men dog på sin helt egen måde. Det er kreativt, anderledes, og en fantastisk måde at bruge sproget på.

Glenn Bech har sin egen måde at formulere sig på, - det er kort og langt hen ad vejen meget præcist, så man næsten ikke kan være i tvivl om, hvem det givne stykke tekst henvender sig til. Det er provokerende og smertefuldt, og sidder man ikke tilbage med én eller anden form for skidt mavefornemmelse, enten på egne eller andres vegne, kan man have gavn af at læse bogen en gang mere.

Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet er helt sin egen. Den har fået en del omtale, både i pressen og i litterære kredse, og selvom jeg ikke altid er lige enig i begejstringen for hypede bøger, forstår jeg det bestemt godt her. For den kan noget. Den sætter tanker i gang, og den efterlader spor hos sin læser.. I hvert fald hvis man læser den ordentligt og giver sig tid til den.

Giv mig tiden igen

    Forfattere: Sarah Engell og Sanne Munk Jensen - Forlag: Gyldendal - Udgivet: 2022

Giv mig tiden igen er en selvstændig fortsættelse til Tag gaden tilbage, - bøgerne kan sagtens læses uafhængigt af hinanden.

Kat går i 3.g, spiller rollespil i sin fritid, hun fylder 18 i starten af bogen, - og så føler hun sig generelt meget alene og anderledes. Men hvorfor hun føler sig så anderledes er langt hen ad vejen et mysterie for hende.

Man fristes næsten til at referere til Svedbankens Rollespilssangen (YouTube, Spotify); scenarierne er forskellige, men følelsen af ensomhed uden for rollespilsuniverset er alligevel dominerende, mens selve rollespillet giver en selvtillid og noget gåpåmod som hovedpersonerne ikke oplever andre steder.

Kats rejse gennem bogen handler primært om at finde sig selv og finde sig til rette i en verden, som ved første øjekast slet ikke er indrettet til hende. Det er op ad bakke, og det er utrolig svært at navigere i, - og man skal som læser være godt hård for ikke at blive påvirket af Kats frustrationer undervejs.

Det har alle dage været en kunst at finde sig til rette i teenage-årene og i ungdomstilværelsen, og nogle har det bare sværere end andre. Kat er én af dem, der virkelig kæmper for det. Både for sin egen skyld, men også for omgangskredsens accept af, at det hun er og gør er godt nok. Hun -behøver- ikke lave om på sit autentiske selv alene for at please andre; men det er nogle gange svært at modstå presset. Og så er det altså rart at finde nogen, der støtter op om netop det.

Giv mig tiden igen er en vigtig bog, både for de unge i udskolingen og gymnasiet, men lige så meget for de voksne omkring dem. Det behøver ikke at være et tabu at skille sig ud. Det skal slet ikke være det at prøve at finde sig selv, - dét er trods alt en stor del af det at være ung. Læs gerne med!

*Anmeldereksemplar* De Glemte Vogtere

 Forfatter: Andreas Boeskov - Forlag: Gyldendal - Udgivet: 2022

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

De Glemte Vogere er fantasy primært skrevet til store børn på 11-12 år og opefter, men kan også sagtens læses af voksne.

Vi følger hovedpersonen Asger, som ofte er overladt til sig selv, både i skolen og hjemme. Han elsker at tegne, men det er som om tegningerne flyder fra hans hænder uden at han tænker over det, - og det kommer der som regel overnaturlige væsner ud af. Han tror i hvert fald de er overnaturlige - ind til én af dem viser sig i levende live, og han får lov at se nogle børn bekæmpe det. Snart er Asger blevet en del af en verden, han slet ikke havde troet mulig.

Asger er en introvert dreng, der ofte tvivler meget på sig selv og kæmper med selvtillid og selvværd. Han er forsigtig og usikker, og det er en kamp for ham at se sine egne styrker, - og undervejs bliver vi som læsere også præsenteret for eksempler på, hvad årsagen er, for ros sidder bestemt ikke på træerne, hverken hjemme i den "gamle" verden eller i den nye, Asger får lov at gå på opdagelse i.

Asger er en uhyre interessant person at dykke ned i, for mens de karakterer vi støder på andre steder i fiktionen med lignende mentale kampe ofte finder en særlig fortrolig at støtte sig til, har Asger endnu ikke fundet dén person, der er der for ham, uanset hvad. Der er også noget usagt mellem Asgers nyfundne kammerater der gør, at Asger langt hen ad vejen føler sig overflødig og tilovers, - og det er svært at rykke det helt vilde ved fra Asgers banehalvdel.

Worldbuildingen i universet her virker gennemtænkt og velovervejet, og der er mange finde detaljer med, herunder en stor mængde referencer til bøgerne om Peter Pan, som også har indflydelse på bogens plot. Det kan heldigvis sagtens lade sig gøre at være med, selvom man kun kender Peter Pan af omtale eller gennem en filmatisering, så længe man holder sig nysgerrig og er opmærksom på detaljerne.

For mange mennesker, der er introverte og / eller som har oplevet ensomhed tæt inde på kroppen, vil det være lige til at identificere sig med en karakter som Asger, hvor modløsheden og det knækkede selvværd får lov at fylde, og som læser ligger det lige for at håbe på at ensomheden og manglen på venskaber er noget af det, der bliver lavet om på for Asger efterhånden som serien skrider frem, - så længe han stadig får lov at være introvert og eftertænksom, for den slags karakterer har vi stadig brug for.

Omvendt vil mange nok også kunne se sig selv i Asgers vilje til at bruge sin fantasi, men også i hvor svært det kan være efterhånden som man bliver ældre og glemmer at lege på samme måde som da man var lille, - fordi livets alvor kommer snigende, først med skole og uddannelse og senere arbejde. Der er et håb i en verden som denne, hvor magien og fantasien får lov at fylde, og hvor der opfordres til at se det skæve i verden omkring os, til at lege og til at tænke anderledes, - for løsningen på vores udfordringer er ind i mellem mere lige til, hvis blot man giver sig selv lov til at tænke kreativt.

De Glemte Vogtere er en virkelig stærk 1'er i en serie, hvor jeg er spændt på hvordan den kommer til at fortsætte, - og jeg glæder mig til at kunne dele den med min datter om nogle år, når hun er klar til den.

Byttedyr

 Forfatter: Lise Villadsen - Forlag: Gyldendal - Udgivet: 2021

- Indeholder spoilere -

Forsideillustrationen og titlen indikerer for den vågne læser, at det her ikke er hvilken som helst krimi. Man kan forledes til at tro at der er et overnaturligt fabeldyr af en art involveret, - det er dog ikke tilfældet, og det er realistisk hele vejen igennem. Eller er det?

I bogen følger vi Wilma, - en ung, dansk pige der tager til Florida, hvor hun skal bo hos en værtsfamilie og gå et år i high school. Inden længe hører hun dog historien om, hvordan unge piger i området er forsvundet og senere fundet dræbt, hvilket naturlivis vækker bekymring.

Livet i USA er anderledes end det, Wilma kender hjemmefra, og selvom der også er ligheder, er der flere af de ting, Wilma plejer at tage for givet hjemmefra, som der nu bliver kigget skævt til, og forventningerne er generelt nogle andre, - det kræver omstilling og forandringer, som måske ikke er så lette som de i første omgang lyder.

Wilma er en hovedperson, der ved første øjekast ligner en ganske almindelig dansk teenagepige, der godt nok har haft nogle traumatiserende oplevelser med en stedfar, - men umidelbart lader hun til at være ovenpå og nogenlunde videre. Det er svært at finde nye venner i USA, men det er nemt at slå det hen som værende noget der skyldes kulturforskelle. Man kunne dog håbe at hun med tiden åbnede mere op og søgte venskaber uden for sin værtsfamilies umiddelbare bekendtsskabskreds, men det lykkes aldrig rigtig for Wilma, - hvilket blot er et af flere tegn på, at der er noget der gemmer sig under overfladen hos Wilma.

Allerede i starten bliver vi dog sporet ind på, at der er noget anderledes ved Wilma. Hun sammenligner alle, hun møder, med dyr, og ser blandt andet sig selv som et kattedyr. Det kan virke som en uskyldig mental øvelse, og er en af de ting, man let kan slå hen, - men dét er blot starten.

Afledt af de forsvundnde piger mærkes en stigende grad af frustration og ængstelighed hos Wilma. Hun er utryg, og hendes mentale helbred er ikke godt, - men det i sig selv bliver der ikke sat ord på. Det er noget vi som læsere undervejs selv må nå frem til. Man kunne blot ønske sig at Wilma fik noget af den hjælp og støtte hun havde brug for undervejs. 

Det er tydeligt at der er en kommunikationsbrist mellem Wilma og hendes værtsfamilie, der aldrig for alvor bliver tætte. Faderen i familien er meget distanceret og lever nærmest udelukkende for sit arbejde, mens moderen tilgengæld er hjemmegående og virker mere kontrollerende end Wilma er vant til det hjemmefra. Værtsfamiliens teenagebørn kommer Wilma heller aldrig for alvor ind under huden på, selvom hun gør et forsøg. Der bliver altså en skæv relation mellem Wilma og værtsfamilien, hvor de aldrig rigtigt for snakket sammen om det, der for alvor fylder. Der bliver ikke for alvor spurt ind til Wilma, der i forvejen har svært ved at åbne sig, og hun kommer aldrig rigtigt til at passe ind, - hverken her eller i high school.

Der er flere små tegn, der peger os i retning af, hvordan bogen slutter. For den vågne læser vil det altså ikke komme om en overraskelse. Jeg kunne dog godt ønske mig en større indsigt i efterspillet, som der dog kun er hintet vagt til, og hvordan det kommer til at gå karaktererne fremadrettet.

Overordnet set er der dog tale om en stærk roman. Den er dragende og svær at lægge fra sig, til dels grundet en utroværdig hovedperson, som man ikke rigtigt ved, hvor man har undervejs, - og bipersoner, som oven i det virker tilpas mystiske til, at man næsten ikke ved hvor man skal placere sin mistanke og hvem man tør stole på.

Byttedyr vil kunne være interessant også i undervisningsregi fra 6.-7. klasse, hvor fokus netop kan være på karaktererne og hvad der definerer en troværdig karakter, samt de skiftende bidder af handling og små tekststykker, hvor Wilma efterfølgende kigger tilbage på den pågældende begivenhed og reflekterer over det.

Camp, kys og kaos (Det fede liv, #1)

Forfatter: Saynab Farah Dahir - Forlag: Gyldendal - Udgivet: 2021

Anekdote: Jeg har en datter på 5 år, der tilfældigvis var hjemme den dag bogen her kom med posten. Knapt var der åbnet for pakken før barnet sad med bogen i hænderne og ivrigt studerede omslaget og bladrede i bogen, - hun var især begejstret for brugen af emojis undervejs. Hun mente bestemt at bogen var god, trods det at hun endnu kun kan genkende sit eget navn på skrift, og så nogle få andre ord - men man betvivler vel ikke en 5-årigs smag i bøger?

Anmeldelse: Det lykkedes naturligvis på et tidspunkt selv at få læst bogen. Tilbage i april læste jeg #bucketlist af samme forfatter, - en bog, jeg dengang var svært begejstret for, så jeg havde naturligvis et sæt forventninger til bogen her. Jeg prøver altid at slå det fra, - men der vil nok altid sidde en snert af forventninger, når man tidligere har læst noget af forfatteren.

Heldigvis kan Camp, kys og kaos sagtens leve op til forventningerne. Den er sød, sjov og ærlig. Karaktererne, og især hovedpersonen Sarah, er realistiske, og man får et godt indblik i Sarahs mentale tilstand undervejs, med alt hvad der hører med til livet som 14 årig fra frustrationer over forældrene, den spæde teenageforelskelse, og de skiftende tanker om egen krop og det tilhørende selvværd.

Rigtig mange 14 årige er så småt begyndt at have en holdning til deres krop. Den er ikke længere blot et værktøj og noget de bruger, men også noget, der skal leve op til en vis standard i forhold til vægt, former og muskulatur, - i hvert fald hvis man gerne vil leve op til dét samfundet dikterer. Det kan være en noget nær umulig kamp at skulle leve op til, og bliver kun vanskeliggjort hvis ens primære hobbyer ikke ligger inden for kost og træning, som det gør sig gældende for Sarah.

Det er, som seriens titel antyder, også Sarahs forhold til hendes krop der får en stor del af fokuset i løbet af bogen, - og det bør give stof til eftertanke, når Sarah selv pointerer, at det vigtigste ikke skal være tallet på vægten, men snarere et sundt forhold til mad og at det skal være sjovt at dyrke motion og bevæge sig. Sund mad behøver nemlig ikke være kedeligt, og en sund, varieret kost kan bestå af mange ting, - og på samme måde bliver det mange gange lettere at komme afsted og få dyrket motion, hvis man synes det er en fest at gøre det. Er det en sur pligt, vil det også være så meget mere fristende at blive hjemme på sofaen.

Hvor hovedpersonen Sarah er 14 år gammel, vil bogen med fordel kunne læses fra 12 års alderen og op, og er også relevant at arbejde med i skoleregi, - netop fordi den tager temaer som kropspositivisme og forholdet til egen krop op. Det er ikke en bog, der på nogen måde forherliger kroppe af en bestemt størrelse, men snarere en bog der handler om at elske og arbejde med dét, man har, uanset hvad det så skulle være, hvilket bestemt kan være en god diskussion at have med sine børn, - hvad enten det er fordi man står med dem som primær omsorgsperson eller i en faglig kontekst. I forhold til netop denne målgruppe er sproget også til at gå til, og på et niveau hvor størstedelen af læsningens fokus kan være på netop indholdet.

På den måde vedholder jeg også min begejstring for Saynabs forfatterskab, og jeg ser frem til at læse hvad der ellers kommer fra hendes hånd i fremtiden.

#bucketlist

 Forfatter: Saynab Farah Dahir - Forlag: Gyldendal - Udgivet: 2021 - Sidetal: 224

#bucketlist er noget af det sødeste og mest livsbekræftende jeg længe har læst! Det er en af de bøger, der virkelig fortjener at blive læst i én sitting, - og den kan sagtens bære det (tro mig, du vil ikke fortryde det!).

Zola er færdig på gymnasiet, og er faktisk lidt usikker på, hvad hun vil fremadrettet. Det er bare svært at sige højt, især når forældrene forventer at hun tager direkte på universitet - og det er selvfølgelig ikke lige meget, hvilken uddannelse man vælger! Zola bruger sommeren på at leve livet og sætter sig som mål at hun hver dag skal krydse en ny ting af på sin #bucketlist, - noget, hun dokumenterer på instagram undervejs.

#bucketlist er en roman om at lære sig selv at kende. Om at finde det, man brænder for, og at leve livet på en måde, som giver mening for én selv. Det handler om ærlighed, over for sig selv og for andre, og det handler om at turde at åbne op og at stole på andre. Også selvom det kan være ubehageligt, skræmmende og grænseoverskridende. Det handler om udvikling, at få det bedste ud af tilværelsen og at finde meningen med det hele.

#bucketlist er en af de bøger, man bliver glad af at læse. For os, der for længst (sorry) har lagt teenage-tilværelsen på hylden til fordel for voksenlivet, mens jeg sagtens kan se hvordan mange unge vil kunne spejle sig i Zolas bekymringer og tanker i forhold til de udfordringer, livet byder hende, i forhold til valg af uddannelse, relationer til familie go venner, og den spæde begyndelse i datinglivet. Bogen leger med sproget på en måde, der føles naturlig og som virker troværdig i forhold til målgruppen, og det samme gør layoutet, som der virkelig er kælet for undervejs med instagram-posts, som man næsten skulle tro var den ægte vare.

#bucketlist fremstår for mig som en utroligt stærk debutroman fra Saynab Farah Dahir. Standarden er sat højt fra start, og jeg ser frem til at læse mere fra hendes hånd! Det her er virkelig vellykket, og jeg glæder mig kun endnu mere til de udgivelser, jeg ved er på vej fra Dahir.

*Anmelder-eksemplar* Spektrum-serien

 Forfatter: Nanna Foss

Seriens første fire bind er oprindeligt udgivet hos forlaget Tellerup, men er genudgivet hos Gyldendal.

SpektrumReboot (de nye udgaver af de første fire bind) er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget, og er derfor reklame.

Om bog 1, Leoniderne, skrev jeg:

Spektrum-serien er en serie, som man får virkelig meget ud af at læse allerede ved første gennemlæsning.

Men en gennemlæsning åbner virkelig læserens øjne for mange af de små detaljer om foreshadowing der er lagt ind allerede fra bog 1 her.

Det gør så meget for læseoplevelsen, at man i nærmest hvert kapitel får en aha-oplevelse, og kan blive ved med at forundres over den store mængde detaljer, der er kommet med.

Det er "kun" anden gang jeg læser serien (første gang var den gamle udgave fra Tellerup, anden gang den nye udgave fra Gyldendal), og jeg er derfor sikker på, at en tredje gennemlæsning vil gøre, at jeg lægger mærke til endnu flere ting, - især efter vi får de kommende bøger i serien.

Jeg kan allerede mærke, det kommer til at blive en ting at genlæse serien, efterhånden som der kommer mere på, - for jo flere informationer vi får med, jo flere aha-oplevelser kan man også få ud af en genlæsning.

Der er imponerende, hvor gennemtænkt og gennemarbejdet bogen er, og selvom det har kostet masser af energi at nå frem til den nye udgave her, gør det en mærkbar forske, at der er kælet mere for de små ting. De store ting i serien har været helt på plads fra den første bog, - men de detaljer, der er ændret i den nye udgave, gør virkelig en forskel.

Sproget er mere up-to-date og mere inkluderende, - og selvom det ikke er SÅ mange år siden bogen kom, er der sket ret meget på den sproglige front. Heldigvis har Nanna Foss god føling med, hvad der rør sig, og hvad der har været væsentligt at gøre noget ved, - for selvom det ikke er alle kritiske vendinger, der er redigeret væk, kan der sagtens argumenteres for at beholde de, der stadig er at finde i bogen.

Jeg elskede serien allerede ved første gennemlæsning, - og jeg elsker den nye udgave endnu mere. Plottet er fantastisk, og der er kælet ekstra for både omslag og sprog. 

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner, - og gav den gerne flere.

Bogen blev oprindeligt udgivet i 2014 med ISBN 9788758813707 og et sidetal på 541.

Den blev relanceret i 2020 med ISBN 9788702308143 og et sidetal på 387.

Om bog 2, Geminiderne, skrev jeg:

Man skulle tro, at noget af det nervepirrende og spændende ved serien blev dæmpet lidt her ved anden gennemlæsning. Det er ikke tilfældet for mit vedkommende, - jeg sidder stadig helt ude på kanten af stolen af spænding, trods det, at jeg altså godt kan huske hvilken retning historien tager...

Det er de mange detaljer, der gør hele forskellen i genlæsningen. Der er så meget foreshadowing i Spektrum-serien, at det er utroligt Nanna Foss selv kan holde styr på det og holde den røde tråd.

For hold nu op, hvor er der meget, der bliver meget mere klart, nu man får det genlæst, og man begynder at kunne se alle de små tråde, der leder frem til noget senere i serien, og som man nemt kan overse ved første gennemlæsning! Det kommer lidt bag på mig, hvor lidt af det jeg opfangede første gang, og hvor meget mere det hele giver mening nu.

Det er netop det, der er de sjove ved Spektrum-serien, - for uanset hvor god, man TROR man er til at regne plottwists ud, så skal serien nok overraske og komme bag på én. For Nanna Foss gør det fænomenalt godt, og hun har heldigvis en super-snørklet hjerne (og det mener jeg som en kompliment!), der kan kreere en labyrint af sidespring og sideløbende fortællinger, der på magisk vis går op i en højere enhed.. Hvordan hun holder hovedet koldt undervejs fatter jeg ikke!

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen blev oprindeligt udgivet i 2015 med ISBN 9788758816302 og et sidetal på 656.

Den blev relanceret i 2020 med ISBN 9788702308150 og et sidetal på 465.

Om bog 3, Ursiderne, skrev jeg:

Nasrin er en type, som kan være vanskelig at komme ind under huden på, - men når man først kommer tæt på hende, er det det hele værd, - hun har mere at byde på, end hvad førstehåndsindtrykket umiddelbart viser.

Her i Ursiderne bliver vi præsenteret for en lidt anden udtryksform i løbet af bogen, som er en helt særlig repræsentation af Nasrins mentale tilstand, - og det er på én gang uhyre veludført og skræmmende læsning. For med disse visuelle udtryk får vi som læsere et helt andet indblik i, hvordan Nasrin har det, og hvorfor hun reagerer som hun gør, end hvad vi havde fået på andre måder. Og selvom jeg har læst bogen før, kom det alligevel bag på mig hvor virkningsfuldt det er, og hvor stærkt det kan påvirke læseren. Man kan ikke undgå at blive revet med og føle en del af den smerte, som Nasrin selv brænder inde med meget af tiden.

Genlæsningen af Spektrum-serien påvirker mig, som jeg ikke før har oplevet at en genlæsning af en serie gør, - for hvor det ofte handler om nostalgi, handler det denne gang også om at finde mange spor og ledetråde, som skal bruges senere i serien, - enten i det, som allerede er udgivet, eller det, som kommer. Og det er imponerende hvor meget mere, man kan samle op og få med her anden gang, som jeg i hvert fald selv missede første gang.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen blev oprindeligt udgivet i 2017 med ISBN 9788758823317 og et sidetal på 547.

Den blev relanceret i 2020 med ISBN 9788702308167 og et sidetal på 443.

Om bog 4, Kvadrantiderne, skrev jeg:

Det er imponerende, hvad Noah STADIG kan gøre ved ens hoved, selvom det er anden gang man læser bogen.. Man skulle tro, jeg var forberedt på, hvad jeg gik ind til, - men jeg bli'r STADIG blæst bagover.

Selvom det er knapt så forvirrende, nu hvor jeg trods alt vidste lidt mere om hvad jeg gik ind til, er det stadig kaotisk og en voldsom oplevelse at få en tur i Noahs hoved, - og uanset hvor hardcore man ellers er, skal man nok nå at blive overrasket.

Førstehåndsindtrykket af Noah i den første bog var da heller ikke udelukkende positivt, - selvom han forsvarer Emilie over for en klassekammerat, er Noah stadig mest sin egen, og har svært ved at rumme andre mennesker.

Derfor hjælper det en hel del på indtrykket af ham, at vi nu får lov at opleve verden gennem hans øjne og høre nogle af årsagerne til, at han er blevet så fjendsk og udadreagerende.

Det er ikke en undskyldning for at være grov, men det forklarer meget. Og det er nok netop det der skal til for at man kan varme lidt op over for ham.

For selv en bad boy som Noah kan også have bløde sider, - og når man giver sig tid til at lære ham at ende, er han god nok på bunden. Han er langt fra perfekt, og har stadig en del udvikling til gode, - men det må være hvad man kan forvente af en teenager med den bagage, Noah bærer rundt på.

Har man først læst om Noah, giver det virkelig stof til eftertanke i forhold til hvordan man møder andre, - og netop derfor står bogen så stærkt. For gennem tre bøger har vi nu mødt den Noah, der handler og taler før han får tænkt tingene igennem, han er grov og svær at komme ind på livet af, - men nu, hvor vi kender ham bedre, er han meget mere end hvad han først viser os. Og sådan er det vel også med så mange andre, - at det, man først ser, ikke er hele personen. De fleste af os gemmer på hemmeligheder, som man skal grave for at få frem og på den måde få det fulde billede af, hvem vi er som mennesker, - så uanset hvem, man møder, handler det vel i bund og grund om at være åben og nysgerrig på, hvad der gemmer sig bag overfladen. Det er dét, der gør Noahs bog til noget helt særligt hos mig. At vi får set, hvor meget ekstra en person kan gemme på bag den hårde overflade.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen blev oprindeligt udgivet i 2019 med ISBN 9788758831060 og et sidetal på 698.

Den blev relanceret i 2020 med ISBN 9788702308174 og et sidetal på 527,

*Anmeldereksemplar* Øglejægerne

 Forfatter: Camilla Wandahl - Forlag: Gyldendal

Bog 1, Kloens Klippe, er tilsendt som anmeldereksemplar.

Om bog 1, Kloens Klippe, skrev jeg:

Ærild og hans lillesøster bliver angrebet som store børn, og kun Ærild slipper hjem derfra. I flere år formodes lillesøsteren død af de fleste, mens Ærild selv er sikker på, at hans lillesøster findes derude et sted, og at han forhåbentlig stadig kan nå at redde hende. Men det er ikke sådan lige til, og Ærild går allerede her i Kloens Klippe gennem mange, vanskelige udfordringer, både fysisk og mentalt, for at han komme sin lillesøster en smule nærmere, og det skal da også vise sig, at lillesøsterens forsvinden ikke er den eneste problematik, han må slås med.

Der er allerede fra prologen lagt op til en fortælling med fart over feltet, og der er mange udfordringer for det folkefærd, Ærild tilhører. Vi introduceres til en verden, hvor mennesker har bosat planeten og overtalt den oprindelige befolkning, som Ærild tilhører, til at arbejde for sig i noget, der ligner slave-lignende forhold i bytte for, at menneskene tilsyneladende beskytter det oprindelige folk. Det virker dog nærmere som om, at det er det oprindelige folk, der beskytter menneskene mod planetens vilde væsner, og at menneskene nyder godt af den billige arbejdskraft.

Trods et højt intelligensniveau blandt den oprindelige befolkning og mane fordele i deres fysik i forhold til almindelige mennesker, finder langt de fleste sig i behandlingen, og kun en lille gruppe gør modstand, - man kan håbe, for den oprindelige befolknings skyld, at denne gruppe får lov at vokse i bog 2.

Det er interessant at befinde sig i en verden som denne, hvor menneskene bliver skurkene, og det er det er de væsner, der adskiller sig fra os, som vi identificerer os med og holder med undervejs, og det sætter tingene i perspektiv, at der bliver vendt nogle ting på hovedet, - oftest er det trods alt menneskeracen, vi holder med, - og i forhold til tidens racisme-debat kan det næsten kun sætte tanker i gang, og det er svært ikke at se nogle referencer. Blandt andet fordi der er lagt op til, at der skal ske noget blandt den oprindelige befolkning i deres relation til menneskene i den næste bog. Det er på en gang en smule urovækkende at skulle se sin egen art som værende skurken, og underligt befriende at der bliver sat ord på nogle af de ting, hvide mennesker gennem tiden har udsat farvede for gennem historien, og at det helt tydeligt er forkert, netop fordi vi oplever historien fra ofrenes synsvinkel, - og at de, der ikke har magten, ikke nødvendigvis selv oplever det, de gør som værende forkert. Der er lagt i støbeskeen til, at man kan blive provokeret og rykket med som læser.

Når det er sagt, er her generelt fart over feltet, og selv sad jeg ofte og var nervøs for Ærilds ve og vel undervejs, for han kommer ud for nogle grusomme ting, - han når nærmest ikke at slappe af, før den næste udfordring kommer, og det næste moralske dilemma skal løses. Selvom jeg ikke nødvendigvis var enig i alt, hvad han foretog sig undervejs, er hans valg undervejs fuldt forståelige.. Ærild er en karakter, der ofte handler før han tænker. Han er meget impulsiv og styret af sit temperament, hvilket også er med til at sætte ham i nogle af de konflikter, han efterfølgende må slås med. Det er måske også netop det karaktertræk der kan skille vandende blandt læserne i forhold til hvorvidt man bryder sig om ham, for på den ene side kommer han til at fremstå ukontrolleret, til tider en smule aggresiv, og meget i sine følelsers vold, mens det på den anden side er begrundet, hvorfor han gør som han gør, takket været historien om hans lillesøster. At der så også kan være andre faktorer i spil, er hvad det er, - men det skal ikke spoiles her.

Worldbuildingen virker rigtig godt. Vi får foræret en tilpas mængde baggrundsviden om den verden, vi befinder os i, så man forstår, hvor vi er, og hvorfor tingene fungerer som de gør, uden at det tager overhånd, og beskrivelserne af denne ellers fremmede planet er gode og naturlige, så man kan se verdenen tydeligt for sig.

Tempoet er som nævnt godt, og der er et godt flow i sproget, så man liiiiige skal have et kapitel mere med.

Overordnet er her tale om en stærk 1'er i, hvad der forhåbentlig vil vise sig at være en fænomenal fantasy-serie. Jeg glæder mig til 2'eren!

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2020 er 240 sider lang. Den har ISBN 9788763865692.

Skabt for dig

 Forfatter: Louise O'Neill - Forlag: Gyldendal - Udgivet: 2018 

Sidetal: 549 - ISBN: 9788702225631 

Den her havde ligget på min TBR hylde længe, før jeg endelig kom i gang med den, - og før den endelig nåede dertil, havde den rumsteret endnu længere i baghovedet i forhold til om det overhovedet var én, jeg havde lyst til at læse.

Skabt for dig minder på mange måder utroligt meget om The Handmaid's Tale, hvilket måske netop var dét der fik mig til at tvivle, - selv var jeg nemlig ikke stor fan af The Handmaid's Tale, trods det, at jeg ved at mange andre er vilde med den (agree to disagree?).

Samtidig Skabt for dig helt sin egen på andre punkter, - hvilket måske var dét der gjorde, at den fangede mig.

I mine øjne er Skabt for dig langt mere spiselig. Og så gør det naturligvis ikke noget, at den griber både feminisme og unges selvværd, selvtillid, sociale konflikter og brug af sociale medier an på en helt anden måde end hvad The Handmaid's Tale kunne, - også fordi den er dét nyere og dermed mere nutidig.

Den er skræmmende, på helt sin egen måde. Dét, at det scenarie den fremstiller, ikke lyder fuldstændig urealistisk, er en af hovedårsagerne. Med snakken om klimaforandringer, der kan ændre hele vores tilværelse, er der desværre en risiko for at et univers som det er fremstillet i Skabt for dig kan blive en realitet - og hvis ikke det giver stof til eftertanke og blod på tanden i forhold til at kæmpe videre, for alles skyld, så ved jeg ikke hvad skulle gøre det.

Vigtig læsning. For alle, - uanset køn eller alder.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Release

 Forfatter: Patrick Ness - Dansk forlag: Gyldendal - Udgivet: 2017 

Sidetal: 296 - ISBN: 9788702232882

Release er på én gang sød og hjerteskærende.

Det er en fortælling om, hvilke udfordringer det kan indebære at være homoseksuel i et hjem, hvor dét ikke er accepteret.

Men det er også en fortælling om, at det kan gøre en verden til forskel, at der er nogen, der alligevel bakker én op og støtter. At venner er den familie , man selv vælger.

Det er tydeligt undervejs, at Patrick Ness trækker på førstehåndserfaringer i forhold til nogle af de tanker, man kan brænde inde med som ung homoseksuel, - både i forhold til overvejelserne omkring det at få det fortalt til venner og familie, men også i forhold til den første forelskelse.

Det, der ødelægger det lidt for mig, er koblingen mellem Adams historie og den siddeløbende historie om Dronningen, som ikke har alverdens tilfælles, og som virker meget distancerede. Hver for sig kan historierne sagtens fungere, men det er en spøjs kobling, der afbryder en del af fortællingens flow.

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

Ravnenes Hvisken

 Forfatter: Malene Sølvsten - Forlag: Gyldendal

Bøgerne er her stillet op i den rækkefølge efter udgivelse, - og den fra min side anbefalede læserækkefølge. Handlingsmæssigt er de altså ikke stillet kronologisk op, men de to spin off bøger kan spoile de andre bøger, hvis de bliver læst for tidligt.

Om Ravnenes Hvisken bog 1 skrev jeg:

Hvor kan jeg få min egen Monster-hund? Be' om?

Jeg elsker det her univers, og selv om det er nogle store mursten at komme igennem, er triologien, hovedfortællingen, nærmest umulig at slippe igen, og jeg skal lige have det næste kapitel med, inden jeg lægger bogen fra mig.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 stjerner.

Om Ravnenes Hvisken bog 2 skrev jeg:

Historiefortælling, når det er aller-bedst! Jeg er helt vild med de her bøger, og kan allerede mærke utålmodigheden gnave, - hvornår kommer bog 3?? Jeg har brug for at læse videre, NU! 😇

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Om Verden Styrter skrev jeg:

Årh ❤ Jeg har set frem til Verden Styrter, siden dens udgivelse blev annonceret, og jeg er vild med universet.

Det er fantastisk at gå på opdagelse i andre hjørner af et givent univers end det, hovedpersonen ser, og Varnar har noget på hjertet, hvad end han vil det eller ej!

Fortællingen her er hurtigt læst, og det hele værd.

Der er kun et enkelt, lille bitte minus - jeg vil ha' mere!

Jeg gav bogen 4 ud af 5 stjerner.

Om Ravnenes Hvisken bog 3 skrev jeg:

Aaaaaaaaahhhhhhhh! Hold nu op, en afslutning på serien! Det er da helt vildt, - jeg er målløs!

Anne er en af mine yndlingsheltinder. Handlekraftig, selvstændig, stædig og helt sin egen. Hende skal man ikke komme i vejen for.

Et velstruktureret plot, hvor man gang på gang kan overraskes, og aldrig keder sig, takket være nye vinklinger på sagen. Der er endda plads til håb for en fremtid, hvor meget kan ske, og der kan være mange mulige udfald. Min fantasi er i hvert fald allerede i gang.. :-)

Det eneste større spørgsmål, jeg sidder tilbage med, er, hvad der blev af Mads efter Ragnarok.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Om Livets Blod skrev jeg:

Malene Sølvsten tryllebinder endnu engang, nu med Elias i det fokus, han selv lægger op til at ville have.

Elias har, fra det tidspunkt han blev introduceret, været en karakter, man skiftevis hader og elsker. Lige nu holder jeg allermest af ham, og har lyst til at passe på ham; trods han er velsignet med et langt liv, har han bestemt ikke haft det nemt. Tværtimod. Man forstår nu i langt højere grad, hvorfor han handler som han gør, og vi får løbende svar på nogle af de spørgsmål der har været til hans karkater i den oprindelige trilogi.

Selvom Elias stadig kan være superegoistisk og han primært tænker i, hvordan noget kan gavne sig selv, uden altid at tænke over, hvordan det påvirker andre, kan man stadig ikke lade være med at holde af ham.

Hvis jeg på nogen tænkelig måde var i tvivl før, er jeg det ikke nu; Jeg er på #TeamElias!

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Omega Waffe

 Forfatter: Kristoffer Jacob Andersen - Forlag: Gyldendal - Udgivet: 2013

Sidetal: 267 - ISBN: 9788702142808

Jeg skal indrømme, at det langt fra er første gang (og sandsynligvis heller ikke den sidste), jeg er gået i gang med en bog relativt sent på dagen, og det først for sent er gået op for mig, at;

1. Jeg kan jo ikke tillade mig at gå i seng før jeg har læst bogen færdig - den vil simpelthen ikke slippes, før sidste side er vendt.
2. Jeg BURDE nok have valgt et andet tidspunkt at læse bogen på, for selvom jeg ikke selv synes, jeg er sart, kan bogens indhold sagtens danne grundlag for en grad af ubehagelige drømme.

Omega Waffe hører til blandt disse bøger.

Bagsideteksten var første spor, der burde have fået mig til at standse op og genoverveje, hvornår jeg havde tænkt mig at læse bogen, - desværre er jeg rigtig dårlig til at huske at få læst bagsideteksterne igennem igen, når jeg overvejer den næste bog, jeg skal i gang med. Den bliver ofte kun taget i betragtning under udvælgelsen af bøger til TBR-listen, og den næste bog, jeg får læst, bliver så ofte udvalgt ud fra forsiden - hvilket har både fordele og ulemper..

Omega Waffe hører så oven i købet til blandt de bøger, som kan give læseren en skræk i livet i kraft af sin aktualitet, og selvom bogen beskriver en helt anden type sygdom, kan det ikke undgås at tankerne ledes hen på corona virusen for tiden, og hvilke konsekvenser sygdommen har, ikke bare lokalt, men på globalt plan. Og netop i den kontekst er romanen svær at komme uden om, og kan være med til at give en dybere forståelse for, hvad det vil sige at en pandemi raserer, - og hvilke etiske dilemmaer, der hører sig til problematikken, samt hvilke forholdsregler man som individ kan foretage sig.

Af den årsag er bogen helt klart anbefalelsesværdigt, da den kan danne grundlag for megen samtale med børn og unge fra 12-13 års alderen og op, da det forhåbentlig kan gøre de unge og deres forældre klogere på det, der foregår.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Kvantespring

 Forfatter: Lise Villadsen - Forlag: Gyldendal - Udgivet: 2020 

Sidetal: 256 - ISBN: 9788763865777

Der findes efterhånden rigtig mange bøger, hvor hovedpersonen selv har en eller anden form for sygdom eller udfordring, som vedkommende slås med, hvor vi følger vedkommende i deres kamp for at håndtere dette og samtidig leve livet, med de ting der følger med.

Der er længere i mellem de bøger, hvor vi får historien fra de pårørendes synsvinkel. Derfor er Kvantespring vigtig og væsentlig.

Astrids storesøster går i 3.g og har angst, hvilket naturligvis besværliggør storesøsterens hverdag en del.

Men hvad mange omkring søstrene ikke bemærker er, hvor meget det påvirker Astrid, at hun hele tiden skal tage hensyn til sin storesøster, både derhjemme og på det gymnasium, hvor de begge går.

Astrid vil, som så mange andre, bare gerne passe ind og have lov til at være ung og nyde livet, men der er ikke plads til, at hun kan få lov til at udfolde sig, fordi hun føler at hun skal være ansvarlig for sin storesøster.

Det er frustrerende, uanset alder og relation til andre, hele tiden at skulle tilsidesætte sine egne behov for den eller dem, der er ramt af udfordringer, og ind i mellem kan det føles som om, man selv er på vej ned i et mørkt hul, hvor det kan være svært at få luft eller for den sags skyld at finde sig selv, - for når majoriteten af ens vågne timer går med at være der for andre gennem en længere periode, kan man så blive ved med at være sig selv? Er man den samme som før - og hvad skal definere én nu, ud over at være pårørende?

Det er store spørgsmål, som der ikke er et enkelt svar på. Især ikke, når man som Astrid er 17 år gammel, og burde nyde den frihed der følger med ungdomsårene.

Romanen er barsk læsning. Selvom Astrid ikke altid tager de mest fornuftige valg, er de begrundede, - de kommer et sted fra, og selvom det hun gør, ikke altid er fair over for hendes søster eller forældre, er der en forklaring på horfor hun skejer ud og reagerer. For det tærrer på én at skulle leve som Astrid gør det, og det er ubærligt for hende at blive ved med.

Vigtig - og læsbar allerede fra folkeskolens ældste klasser. Men også vigtig for forældrende, og en påmindelse om, at man skal huske hensynet til alle sine børn, - ikke kun de, der har synlige udfordringer at slås med.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.