30 september 2025

*Anmeldereksemplar* Odysséen

 Forfatter: Stephen Fry - Forlag: Modtryk - Udgivet: 2025

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Odysséen er en klassiker. Og en tidsløs én af slagsen. Det er sådan en titel, de fleste nok som minimum har hørt om, og som i flere tilfælde nok vil være sådan én, nogen vil -påstå- at de har læst alene grundet idéen om at det da vel nok er sådan noget man bør?

Den er efterhånden udgivet i en del forskellige udgaver. Nogle er mere spiselige end andre. Denne udgave er blot én af flere fortællinger fra den græske mytologi som Stephen Fry har fortolket og bearbejdet, og det er tydeligt at det er gjort med en stor kærlighed til og respekt for materialet. Samtidig mærker man klart Stephen Frys stemme og underfundige humor undervejs i projektet.

Det gør det også til en leg og meget overkommeligt at læse med; Stephen Fry formår at løsne hvor det kunne have været tungt, og i måske endnu højere grad end tidligere gøre fortællingen til allemandseje. Nu kan almindelige mennesker også være med, - også uden at miste pusten undervejs.

Stephen Frys Odysséen er til dig, der er nysgerrig på de græske myter, sagn og fortællinger, - men som også gerne vil have dem i en både indbydende og spiselig udgave, der er til at gå til uden en hel masse forudgående palaver.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

*Anmeldereksemplar* Odysséen

  Forfatter: Stephen Fry - Forlag: Modtryk - Udgivet: 2025 Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er m...