Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes - Forlag: Alvilda - Udgivet: 2026
Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.
Dragekrigene er tredje og sidste bind i serien om Magiens Alfabeter, - og hvilken rejse, vi har været på undervejs!
Serietitlen indikerer lidt; det er ikke alfabet, men alfabetER i flertal. Med al mulig grund. Der er nemlig ikke kun én måde at gå til tingene på, men flere, - og det nytter ikke noget at stirre sig blind på blot en enkelt ting, for så mister man overblikket, og tingene begynder for alvor at skride.
Som det afsluttende bind i serien er der flere tråde at samle, og flere afsløringer ser dagens lys. Nogle ting er mere forventelige en andre, - og visse detaljer har potentiale for at overraske. Jeg var i hvert fald ved at tabe kæben et par gange undervejs i læsningen, og har måske fået øje på nogle af de detaljer, der også kom bag på redaktøren! 😂
Nicole Boyle Rødtnes' bøger er generelt virkelig gennemførte, og Magiens Alfabeter er ingen undtagelse. Det virker gennemtænkt ned til de små detaljer. Worldbuildingen og magisystemet spiller, karaktererne er levende og ægte, og plottet er skruet sammen på en måde, så det hele går op i en højere enhed.
Det er en sand fornøjelse at læse med, og man får virkelig én på opleveren.
Anbefales fra ca. 12 år.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar