Jeg har det fucking fint

Forfatter: Luna Harley - Forlag: Klippe - Udgivet: 2024

Trigger warnings: Selvskade, selvmordsforsøg, omtale af selvmord, stalking, store mængder alkohol, indlæggelser

Jeg har det fucking fint handler om Froya, som (surprise!) IKKE har det fucking fint. Det er bare svært at erkende, når livet ser ud som det gør for Froya. Rutinen er den samme, - fester, alkohol, selvskade og psyk. Og et hjørne af sociale medier for andre i samme situation som Froya.

Det her er én af de bøger, der nemt kan komme til at gøre rigtig ondt at læse. Den er hård og meget barsk, og det er svært ikke at blive ramt af hvor håbløst det hele kan føles, uanset om man selv står i en situation der minder om Froyas, eller om man er pårørende til.

Det er råt og vildt, når vi bevæger os ud i en skyggeside af samfundet som de fleste nok har en fornemmelse af findes derude et sted, men hvor de færreste ved hvor stort et problem det faktisk er - eller hvad der kan gøres ved det. For løsningen er bare ikke særlig simpel, når de, der har størst brug for hjælpen, også har brug for at erkende at de faktisk har brug for hjælp, før de kan få den. Men når de dét, før det er for sent?

Luna Harley har skrevet flere ungdomsromaner, og man mærker tydeligt at Luna har masser på hjerte. Det er velskrevet og velfortalt, blandt andet fordi hendes bøger er meget autentiske og trækker på Lunas egne erfaringer. Det er et vigtigt perspektiv at få med, både for at de, der står i lignende situationer har nogen at spejle sig i og for at vide, at de ikke står alene med deres udfordringer. Men også for pårørende - familie, venner, lærere, osv., fordi det åbner et lille vindue ind til hvad der reelt foregår i hovedet på de udsatte. Det er et tankemønster der kan være svært at forstå hvis man ikke selv har været der, og kan forhåbentlig skabe en smule forståelse omkring det. 

Jeg har det fucking fint er ikke for sarte sjæle. Det kræver is i maven at læse det, og det ER hårdt. Men det er også en vigtig bog at få læst, og måske især for pårørende til unge med ondt i livet, der har brug for en smule indsigt i hvad det hele handler om. Det må dog anbefales at potentielle læsere venter med at gå i gang til de er i det rette headspace til barsk læsning - og at den ikke angribes af for unge læsere.

Høstnat (Ravnenes Hvisken, #0,2)

Forfatter: Malene Sølvsten - Forlag: Gyldendal - Udgivet: 2024

Høstnat er en spinoff til Ravnenes Hvisken trilogien. Selvom bogen kronologisk ligger før Ravnenes Hvisken bøgerne, anbefales det alligevel at have læst dem før man giver sig i kast med bogen her.

Høstnat er en selvstændig spinoff til Ravnenes Hvisken, og er Benedict og hans brors baggrundshistorie. For hvordan endte de egentlig i det nordjyske, der er så langt fra deres hjemland? Og hvordan opstod koblingen til Elias, Od Dinesen og guderne heroppe?

Det er et hektisk, indviklet eventyr. Der er meget på spil for alle involverede parter, og der er ingen der er meget for at lade de andre slippe afsted med mere end højst nødvendigt; alle er tilgengæld sig selv nærmest. Når først det hele går i gang, går det stærkt, og man skal holde tungen lige i munden for at kunne følge med, hvis man bli´r inviteret til fest med guderne.

Høstnat er uundværlig for den trofaste Ravne-læser. Det er et glædeligt gensyn med gamle kendinge, og der er meget nyt at lære om alle involverede parter. Det er velskrevet og spændende, og bogen er nærmest umulig at lægge fra sig. Og så fylder den ikke mere end at den er nem at have med i lommen eller i håndtasken, - hvad mere kan man ønske sig af sin sommerlæsning?

 

Blodskat (Knogledrengen, #3)

 Forfatter: Astrid B. Z. Madsen - Forlag: Calibat - Udgivet: 2024

Blodskat er 3. og sidste bind i serien om Knogledrengen. Jeg har også anmeldt de første to bind i serien, - de kan læses her.

Blodskat rummer kulminationen på drengen Allisters prøvelser; hvor vi i de to første bind har set ham introduceret for en kuffert fuld af knogler og fulgt ham i forsøget på at flygte fra onklen Mortimer, bringer sidste bind i trilogien lidt flere svar på hvad det hele egentlig handlede om. Det er langt fra alt, der bliver besvaret, men det hele giver langt mere mening nu, hvor vi har fået en forståelse for, hvad der reelt var med den kuffert med knogler, og hvorfor den var så vigtig.

Knogledrengen-serien er en fortælling med fart over feltet og masser af action, så man keder sig bestemt ikke. Det er velfortalt og spændende, og bøgerne er vanskelige at lægge fra sig. Det eneste der skærer en smule i øjnene er IT-lokalet fra bog 2, som virker en smule malplaceret (det er flere år siden, de fleste skoler afskaffede IT-lokaler til fordel for personlige enheder), - men det er heldigvis ikke værre end at det sagtens kan tilgives.

Genremæssigt befinder vi os i den magiske realisme. Det er en fin indgang til fantasygenren til de, der endnu ikke er overbevist om hvad dén genre kan, - og for de der ellers sværger til fantasy, kan bøger som disse måske lokke i retning af at det hele ikke KUN behøver foregå i en fremmed, magisk verden.

Både sprog og plot passer til en målgruppe på cirka 9 til 12 år, eller 3.-6. klasse, - og bør være et oplagt valg til en lidt actionpræget serie til selvlæsning, hvorfor den også med fordel kan inkluderes i de fleste skolebibliotekers samlinger. Med den relativt åbne slutning er der også masser at tage fat på i forhold til at lade fantasien vandre fremad, - for hvad sker der mon for Allister efter sidste side er vendt?

Blodskat er alt hvad man kunne håbe på af en afslutning på serien. Det bliver ikke for firkantet i slutningen, men runder findt de løse tråde af og giver de væsentligste svar på de spørgsmål der er dukket op, - og selvom der ikke er et endeligt svar på alting, kan man alligevel lægge bogen fra sig med ro i maven. Helt, som det skal være.

Serien har i hvert fald mine varmeste anbefalinger!

De sorte hullers klub

 Forfatter:  Lise Villadsen - Forlag: Gutkind - Udgivet: 2024

I De sorte hullers klub følger vi en flok unge mennesker, der hver torsdag mødes i en gruppe for de, der døjer med ensomhed. De er der af vidt forskellige årsager, og har hver deres at slås med. Og netop grundet deres forskellige baggrunde stikker deres forventninger (og deraf tilgange) til gruppen i meget forskellige retninger.

Ensomhed er en udfordring for mange, især hvis man skiller sig en smule ud fra normalen. Det her er også en roman man som læser måske bedst forstår, hvis man selv har prøvet at stå uden for fællesskabet på et tidspunkt, hvor et af ens helt store ønsker har været at passe ind, og blive set og anerkendt for den man er. 

Det kan være fristende at begynde at lave om på elementer af den, man er, for at passe ind i fællesskabet, - eller måske lige frem lyve om det, bare for at blive set af de andre. Men er det nu også ønskværdigt? Hvilke konsekvenser har det, både for gruppen og for en selv?

De sorte hullers klub er en anderledes tilgang til kampen mod ensomhed. Karaktererne får lov til at flage med de træk, der stritter lidt, og de får lov til at fylde og tage plads. De får langt hen ad vejen lov at være deres farverige selv. Og netop fordi de får lov at fylde i gruppen giver det anledning til eftertænksomhed hos læseren, - for selvom visse karakterer måske er lettere at være i stue med end andre, fortjener de alle en chance for at man kan lære dem bedre at kende. Venskaber kan opstå hvor og når man mindst venter det!

Dronningens Udvalgte: Skyggespil og Maskespil

 Forfatter: Julie Midtgaard 

Dronningens Udvalgte-serien fra Julie Midtgaard foregår i samme univers som Sprækken til Luscuro-serien, og selvom det er en selvstændig serie, giver det bedst mening at have læst de fire bind i Sprækken til Luscuro før man går i gang, - da det er her meget af den tidlige worldbuilding foregår.

Dronningens Udvalgte fører os til hoffet og tæt på Dronning Sora, men stadig set på afstand; hver bog har sin egen hovedperson, der naturligt har sin egen vinkel og sine egne meninger om dronningen og det spil der foregår ved hoffet.

Det er dramatisk, spændende, nervepirrende og intenst, og der er meget at holde styr på undervejs, - for det er ikke sådan lige at hitte ud af hvad nogens intentioner er her omkring. Man er sig selv nærmest, og det er farligt at stole på nogen, uanset hvor tæt man tror man er med dem. Det er nemlig ikke kun pladser ved hoffet der er i spil, men også liv og helbred.

Det er en genistreg, der løfter universet og gør forståelsen for det dybere, - men det er også mere kompliceret end Sprækken til Luscuro var det, hvorfor målgruppen også bliver lige en smule ældre. Derfor må faste læsere af serien dog endelig ikke snyde sig selv for oplevelsen af bøgerne her, som også findes med fabelagtigt smukke sprayed edges!