05 februar 2026

*Anmelder-eksemplar* Den som hvisker (Det røde daggry #1) - Ny udgave

 Forfatter: C. A. Wolters - Forlag: Peoples' - Udgivet: 2026

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Dette er en genudgivelse af Den som hvisker; bogen udkom første gang i 2021 hos forlaget Ulven og Uglen. Min anmeldelse af dén udgave kan findes her

Den som hvisker er mørk, dyster, makaber og mystisk. Den er barsk, rå og voldsom; og det er særligt til den voksne læser!!

Shiroin lever med en stemme inden i sig, som snor sig gennem hende, kræver lydighed og opfordrer til vold. Samtidig ønsker Shiroin sig sin retmæssige plads på tronen, men vejen dertil er ikke sådan lige til, - og med sin livvagt Kiel må hun begive sig ud på lidt af et eventyr, i mere end én forstand.

Den som hvisker falder ind under genren "romantasy", og som en del andre i dén genre, er relationerne bestemt ikke altid til den pæne side, - hvorfor jeg også nævner at det her er en meget VOKSEN bog.

Det er sådan en fortælling, der er vanskelig at slippe igen; Shiroin og Kiels relation er på én gang giftig og dragende. Den frister, og man skal lige have den næste del med.

Samtidig er særligt Shiroins indre kamp noget helt særligt og dybt fascinerende. Det er et spil både i forhold til hvad hun selv tror hun vil, hvad hun reelt vil og hvad omgivelserne forventer og forlanger af hende, - og med stemmen i sit indre bliver det blot endnu mere komplekst.

Fortællingen har fået en overhaling siden den udkom første gang, og det er den altså kun blevet bedre af.

Jeg ELSKER det her univers, og glæder mig til at læse videre!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

*Anmelder-eksemplar* Den som hvisker (Det røde daggry #1) - Ny udgave

  Forfatter: C. A. Wolters - Forlag: Peoples' - Udgivet: 2026 Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdning...