Om bog 1, Og de blev lokket, skrev jeg:
Og de blev lokket er fabelagtig, og meget mere intens end jeg havde forestillet mig, før jeg gik i gang. Den kan, pudsigt nok, virkelig lokke sin læser, og det er svært ikke at blive betaget af fortællingen.
Enkelte karakterer virker stadig meget overfladiske og endimensionelle, men eftersom bog 2 er kommet, og bog 3 er ved at blive udarbejdet, kan man håbe at disse karakterer bliver udfoldet mere med tiden.
Det samme gælder motiverne bag visse andre karakterers handlinger; der er stadig en del, der mangler at blive udfoldet, og serien har derfor endnu til gode at vise sit fulde potentiale.
Bjergtaget - Og de blev lokket er udgivet i 2019. Den er 371 sider lang og har ISBN 9788793456488.
Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.
Jeg er fan!
Hvad der i Og de blev lokket kun var overfladisk beskrevet er nu uddybet, og som læser får man nu en bedre indsigt i både forholdene i vores verden og i Bjerget; der er rent ud sagt kommet meget mere farve og dybde i fortællingen.
Derudover flyder sproget, så bogen er vanskelig at slippe igen, og de konstante skift i synsvinkel fra kapitel til kapitel gør det kun mere spændende, idet en stor del af kapitlerne ender i cliffhangers.
Hvornår kommer bog 3?
Bjergtaget - Smagen af aske er udgivet i 2019. Den er 400 sider lang og har ISBN 9788793456587.
Jeg gav bogen 5 ud af 5 stjerner.
Om bog 3, Jordmassens Dronning, skrev jeg:
Hold nu fast, en episk afslutning på en meget intens fantasy-trilogi. Bogen her er mindst lige så intens som forside-illustrationen giver udtryk for - hvis ikke mere.
Tempoet er højere end nogensinde før, og der er skruet op for både drama og action, så man kommer bestemt ikke til at kede sig undervejs - uanset om man er til det ene eller til det andet.
Der er langt hen ad vejen stadig tvivl om, hvem vi egentlig kan stole på, og hvad man overhovedet kan stille op for at få den slutning, man håber på, - udfaldet kan gå i forskellige retninger, og det er først til aller-sidst, at der bliver lagt noget fast.
Og så alligevel. For er det egentlig slut her? Det må vist være op til den enkelte læser - trods det at Sigrid og Sohrab nok med lidt god vilje kunne lokkes til at tolke mange forskellige ting ud af de sidste kapitler i bogen. ;-)
Bjergtaget - Smagen af aske er udgivet i 2020. Den er 474 sider lang og har ISBN 9788793456747 .
Jeg gav bogen 4 ud af 5 stjerner.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar