*Anmeldereksemplar* Thulesingulariteten

 Forfatter:  Torben Magnild Husum - Forlag: Mellemgaard - Udgivet: 2020

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Det første der rammer læseren i mødet med en bog er dens omslag, - og om vi vil være ved at dømme bogen på dens forsde eller ej, er omslaget immervæk meget sigende om både bogen og intentionen med den. Forsiden til Thulesingulariteten er ingen undtagelse.

Forsideillustrationen kan i første omgang give associationer til bøger fra før årtusindeskiftet, - og selvom bogen foregår noget nærmere vores nutid, matcher stemningen alligevel stort set nogle af ungdomsromaner fra slutningen af 1900-tallet.

Her er tale om et mix af spænding, mystik, noget okkult og en snert af science fiction. Det stikker i flere retninger, men det virker at der er så mange facetter af den samme historie.

Langt hen ad vejen er det en lidt alternativ detektivroman. Modsat de mange i genren der prøver at afmystificere problemet ved at gå efter den simplest mulige løsning, er det netop det mystiske og overnaturlige der ledes efter i Thulesingulariteten, - det hele er mere kompliceret end først antaget. Hen ad vejen bliver sløjfen heldigvis bundet fint om mysteriet, og det giver mening til sidst.

Thulesingulariteten er tilpas skæv og humoristisk til at man nemt flyver gennem bogen, - og så er det også til at se bort fra de småting, man kunne have ønsket sig anderledes.

Orion-effekten, en selvstændig fortsættelse til Thulesingulariteten, udkom i november 2022. 

*Anmelder-eksemplarer* C & C forever

 Forfatter: Lotte Kontala - Forlag: Mellemgaard - Udgivet: 2020, 2021

Reklame: Bøgerne er modtaget som anmeldereksemplarer. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Læserækkefølge: Den mystiske julebog - Den mystiske nøgle - Den mystiske dukke

Den første bog i serien om Cecilie og Clara er grundlæggende en okay start på serien om de to veninder. Den lægger grundstenene for deres venskab, og selvom pigerne har været veninder i længere tid før vi møder dem, er det en fin introduktion til hvem de er. Når det så er sagt, føles bogen også som en præsentation og en introduktion til serien, og den har svært ved at stå alene.

Starten kan nemt komme til at føles lang og deprimerende, - én af veninderne er flyttet, og den anden sidder tilbage ensom i klassen ind til forældrene fortæller at hendes familie også skal flytte. Midten af fortællignen er spændende, og der er masser af fart over feltet - og det kan komme til at føles en smule forjaget i betragtning af, at det er her nærmest hele plottet foregår, og både indledning og udtoning fylder nogenlunde lige så meget. I forlængelse af det kommer slutningen også til at trække ud i langdrag. Alt det spændende er overstået, og alt ånder fred og ro, - så man kan let forvirres som læser over at det ikke afsluttes. Kommer der mere? Var der noget, jeg ikke havde fanget? Hvad sker der?

En lille kommentar skal også lyde til relationen mellem Cecilie og hendes bror. I starten af bopgen er deres relation anstrengt, og de går ikke til hinanden, hvis der er noget de har brug for at snakke om, - og i betragtning af at hun er 9 og han er 12 er det måske ikke så mærkeligt. Men ret hurtigt bliver de tætte, og selvom nogle voldsomme oplevelser selvfølgelig godt kan bringe søskende tættere sammen, kan det da godt undre hvad en 12 årig dreng pludselig ser i sin 9 årige lillesøster, som han tidligere ikke har haft nævneværdig relation til.

Anden bog i serien, Den mystiske nøgle, står strammere, både i forhold til struktur og karakterudvikling. De enkelte personer fremstår tydeligere og med en mere klart defineret personlighed, og vi begynder langsomt at komme mere ind på livet af dem.

Plottet er skarpere, og der er færre sidespring, der ikke er relevante for hovedplottet, - og det er fantastisk at gå på jagt efter små hints til hvad der kommer til at ske senere, både som førstegangslæser og i forbindelse med genlæsninger. De gemmer sig flere steder.

Bogen er spændende og nervepirrende, og det er en af de bøger, der er meget vanskelig at lægge fra sig, fordi man lige skal have det næste med. 

Den mystiske dukke er tredje bind i serien, og her er det som om strukturen endelig er lagt helt fast. Det står strammere end nogensinde før, og selvom der stadig er ting der står ubesvarede i forholdet til plottet, er det detaljer, som man nok vil bide mest mærke i som voksen læser, mens det før børn måske ikke vil undre i samme grad.

- Hvad er julemandens råd for noget? Hvorfor får vi ikke mere at vide om det?

- Hvordan kan to kvinder eksistere som dukker i 10 år? Vi har før konstateret at der er en form for magi i universet, men hvordan får de næring undervejs? Kan de forblive dukker for evigt?

- Hvorfor har gerningsmanden ikke forsøgt at løse konflikten i de mellemliggende år og bruge det, at han har sine ofre i sin varetægt til sin fordel - i stedet for at de bare står og samler støv på hylden?

Så selvom historiens struktur generelt er strammere, er der altså nogle plothuller, der virker spøjse, og som sætter tanker i gang hos den vågne læser.

Titlen på serien, C&C forever, vil for mange sætte tanker i gang i forhold til hvad serien handler om. Man skal dog ikke forvente den traditionelle, realistiske venindebog, hvor det er pigernes regulere hverdag, der er fokus på, - det hele foregår i forskellige skoleferier, hvor pigerne kommer ud for forskellige mystiske ting.

Overordnet set er bøgerne hurtigt læst og fint materiale til børn fra mellemtrinnet, der gerne vil mystik og magisk realisme, - og for den stærke læser vil den sidste side hurtigt være vendt. Bøgerne kan hver især have lidt svært ved at stå alene, så det anbefales at de læses i den nævnte rækkefølge, da der i så fald vil være nogle ting, der begynder at give mening.

The Extraordinaries og Flash Fire

 Forfatter: T J Klune - Udgivet: 2020 og 2021

T J Klunes forfatterskab - eller i hvert fald The Extraordinaries, Flash Fire og The House in the Cerulean Sea (Eventyrhuset på dansk) - er omtalt en del på instagram i løbet af de sidste måneder, så det har helt naturligt været vanskeligt at stå for fristelsen. Lidt medløber er man vel, - jeg ville i hvert fald gerne finde ud af, om der var noget om snakken i forhold til de her bøger. Jeg har stadig The House in the Cerulean Sea til gode, men The Extraordinaries og Flash Fire blev læst i løbet af få dage - jeg elskede dem, og de var meget vanskelige at lægge fra sig (pokkers IRL forpligtigelser der gør, at man er nødt til at standse op en gang i mellem og gøre noget andet!).

I en verden, hvor enkelte individer har fået særlige superkræfter - vi ved ikke hvor mange, hvor forskellige kræfterne er, eller hvorfor det netop er de pågældende individer, der får superkræfter - følger vi en dreng, der går i high school. Han har ADHD, og har det med at rode sig ud i nogle bemærkelsesværdige situationer. Og så er han mere end almindeligt optaget af to af de Extraordinaries, som dem med superkræfter bliver kaldt, der befinder sig i netop hans by, i en grad, hvor han skriver fanfiction om dem.

Tempoet er højt, det er komisk, og der er en sitcom-vibe over det. Der er undervejs i plottet lagt mange hints ud til hemmeligheder, som vores hovedperson først får afsløret langt senere, men som den vågne læser måske vil være i stand til at samle op undervejs. Der er plottwists, man kun kan elske. 

Og så der er LGBTQIAP+ repræsentation med på en helt naturlig måde, - det bliver ikke gjort til en TING at der er karakterer, der er det, og det er ikke en coming-out fortælling. Det er der bare. Som det også er i virkeligheden. Det er gjort til noget helt almindeligt, dagligdags, nede på jorden noget, der ikke behøver fylde eller blive gjort til noget ud over det sædvanlige. Og det er måske netop det, jeg elsker bøgerne allermest for. At repræsentationen ikke bliver gjort til noget stort, men at det er en del af en fortælling, der egentlig handler om noget andet - superhelte, at gøre det rigtige, at finde sammen med den, man elsker - og så er flere karakterer så tilfældigvis en del af LGBTQIAP+. Det er sådan det skal skrives! Ja tak..

Jeg har kun læst de her to bøger af T J Klune, men jeg er solgt. Jeg er vild med dem, og jeg synes personligt godt, at de kan leve op til den hype, der har været omkring dem. Og det får mig kun til i højere grad at glæde mig til The House in the Cerulean Sea.

*Anmelder-eksemplarer* Xanas bog 1+2

 Forfatter: Søren Juhler - Forlag: Byens forlag - Udgivet: 2020, 2021

Reklame: Bøgerne er modtaget som anmeldereksemplarer fra forfatteren. Alle holdninger er mine egne.

Tidens Fange og Molks Hævn er de første to bøger i serien Xanas Bog, som er en fantasy-serie der henvender sig til især børn og unge fra 5.-6. klasse og op. 

Der er fart over feltet fra start til slut, og det er netop på tempoet, at bøgerne virkelig henter point hjem og står stærkt; man keder sig ikke, og det er konsekvent fristende lige at få det næste kapitel med for at se, hvor vores hovedpersoner føres hen næste gang og se, om de klarer skærende. Det illustreres blandt andet ved, at mange replikker er skrevet I VERSALER, - især i den første bog,  Tidens fange, hvor karaktererne ofte får rodet sig ud i nogle situationer, hvor det hele bliver meget hektisk, og de af gode grunde er fyldt med adrenalin.

Bøgernes bærende karakterer er i 13-14-års alderen, og de er skrevet meget tro mod hvad man kan forvente af unge mennesker i dén aldersgruppe. De er spontane og ofte drevet af deres umiddelbare impulser, og glemmer ofte at standse op og vurdere situationen, før de kaster sig ud i det - og selvom det for en voksen læser kan virke frustrerende, at karaktererne ikke tænker sig om(!), er det noget af det, der gør karaktererne så virkelige. Også voksne kan have tendensen til at reagere umiddelbart, når adrenalinen slår ind, og der er ikke altid tid til at tænke nærmere over konsekvenserne før man står i det.

I løbet af de første to bind kan der nemt opstå en række spørgsmål til universets opbygning, - blandt andet i form af, hvordan tidsrejserne, de blå krystaller og det blå lys reelt virker, og hvad reglerne for magi er i dette univers. Og så kan man naturligt blive nysgerrig på, hvordan der i universet skelnes mellem drager og dinosaurer, - for der er brugt flere forskellige begreber om de store dyr, som karaktererne flyver på undervejs, og som også er afbilledet på begge forsider. Det er ikke alle svar, vi nødvendigvis skal have allerede nu, og det er heller ikke det hele, karaktererne nødvendigvis selv har behov for at få svar på, men som læser kan man sagtens komme til at undre sig, - og så kan man jo håbe, at nogle af mysterierne bliver løst i bog 3, som jeg kan forstå er under udarbejdelse i skrivende stund.

Der er lagt op til at vi følger eventyrernes klassiske hjem-ude-hjem model. Pigen Xana befinder sig i starten af fortællingen i hvad der svarer til middelalderen med sin søster, men finder sig pludseligt i vores tidsalder hos jævnaldrende. Følges eventyrernes model bliver det spændende at se, om hun finder sig til rette blandt sine nye kammerater og falder til i vores verden, eller om hun genfinder sin søster og livet i middelalderen. Uanset hvordan fortællingen drejes, er det spændende at se, hvordan problematikkerne gribes an, for ender hun i middelalderen må det også være med visheden om, hvilke forandringer der vil komme til at ske i verden omkring hende, mens livet i vores tid kan blive på bekostning af relationen til søsteren, som også betyder meget for Xana.

Intet er dog afgjort endnu, og handlingen har endnu mulighed for at tage mange forskellige drejninger, både i forhold til de store plottråde, som endnu ikke føles helt afsluttede, men også i forhold til relationerne mellem karaktererne, hvor der også er rig mulighed for, at der kan udfoldes flere ting.

Rosenholm-trilogien

 Forfatter: Gry Kappel Jensen - Forlag: Turbine - Udgivet: 2019, 2020, 2021

Læserækkefølge:

1. Roser og violer
2. Forglem mig ej
3. Natskygge

Rosenholm - titlen på serien - er navnet på en kostskole. Her går unge mennesker på hvad der svarer til en gymnasial uddannelse, - men de traditionelle gymnasiefag er skiftet ud med undervisning i forskellige typer af magi. Her møder vi fire piger, der skal dele værelse i løbet af deres tid på Rosenholm. Det bliver naturligvis nogle hektiske år, hvor det nærmest føles som om at slottet Rosenholm bider fra sig, - magi er ikke sådan at spøge med, især ikke når spøgelser involveres, og de levende får smag for magt.

Rosenholm-trilogien er velskrevet og umulig at lægge fra sig, når først man er kommet i gang. Især med den tredje bog i serien, Natskygge, er det vanskeligt, og selv skulle jeg i hvert fald liiige have det næste med, - det var egentlig min intention at overholde læseplanen lagt for bogen i forbindelse med et readalong, men da jeg først var kommet i gang, glemte jeg at stoppe igen.. Sådan går det nogle gange.

De fire hovedpersoner - Kirstine, Kamille, Malou og Victoria - er meget forskellige, hvilket naturligvis betyder at det også skulle være lige til at finde én af dem, man kan identificere sig med og spejle sig i. Pigerne har hver deres at slås med, og kommer fra vidt forskellige baggrunde, og fremstår som dybe, realistiske karakterer, som jeg i hvert fald ofte (især i den sidste bog!) havde lyst til tage ud og give et kram.

Hver bog har nogenlunde den samme struktur, hvor vi følger hovedpersonerne i løbet af det, der svarer til et skoleår, cirka, hvor de bliver præsenteret for de udfordringer, de har i vente, og gradvist må udføre noget detektivarbejde for at løse de udfordringer, de møder. Med fire så forskellige hovedpersoner som disse er en del af spændingen også at følge, hvordan deres interne dynamik udvikler sig undervejs og ændrer karakterer efterhånden som pigerne lærer hinanden bedre at kende og formes af de udfordringer der møder dem.

Rosenholm er dystert, magisk, og spændende, - og det er fristende at drømme sig væk til slottets mystik, hvis ellers man kunne være garanteret et noget mere fredeligt ophold end hvad Kirstine, Kamille, Malou og Victoria oplever. Jeg skal blankt indrømme, at jeg er vild med serien her - og at jeg med garanti kommer til at besøge Rosenholm igen på et tidspunkt. - Det her - er dansk fantasy, når det viser sig fra sin bedste side.

*Anmelder-eksemplar* Mogthunheims forbandelse (De III udvalgte, #1)

 Forfatter: Paul Anthony Sørensen - Forlag: HoneyBadger - Udgivet: 2020 - Sidetal: 340

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forfatteren. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Mogthunheims forbandelse er en eventyrlig fantasyfortælling om Sebastian, Eliot og Bjørn, der finder et skrin der gør, at de i drømme kommer til Mogthunheim - et parallelunivers til vores verden. Her er drengene De Udvalgte, som skal genoprette freden og sørge for at det igen er den rette regent, der sidder på tronen.

Der er langt en del energi i world-buildingen i det her univers, og selvom jeg stadig sidder tilbage med enkelte spørgsmål, nås der alligevel langt omkring, og det står for mig ret stærkt. Dog krydser jeg fingre for at en fortsættelse vil give svar på nogle af de største spørgsmål, der stadig gnaver.

• For er det tilfældigt eller skæbnebestemt, at det netop er disse tre drenge, der kommer til Mogthunheim? 
• Er der flere paralleluniverser at rejse i mellem? 
• Når en karakterer bosat i Mogthunheim på et tidspunkt nævner en gud, er det mon så en gud, vi kender til i vores verden, eller er religionen noget særligt for denne verden? 
• Og når Sebastian, Eliot og Bjørn går fra at være teenagere i vores verden til at være voksne mænd i Mogthunheim, hvordan er de så ved et trylleslag pludselig i stand til at styre deres nye kroppe? Hvorfor er deres motorik og balance ikke mere påvirket?

Jeg tænker selv, at man som teenager i forvejen kan have et pudsigt og måske endda lidt skævt forhold til sin krop, som kan være svær at styre i forbindelse med at den ændrer sig helt vildt, - og her sker det så snart drengene falder i søvn.. Det virkede i mine øjne lidt mærkeligt, at det gik så let for dem med at omstille sig, - også selvom der kan være en god forklaring.

Drengenes venskaber står stærkt gennem hele fortællingen, hvilket også Claire fra drengenes klasse bemærker. Det var noget særligt allerede inden, de kom til Mogthunheim, og blev kun stærkere af de udfordringer, de måtte igennem undervejs i fortællingen, - og det bliver spændende at følge med i, om der er noget der kan ryste dette venskab og konstellationen mellem drengene, der har fungeret i en helt særlig form for dynamik gennem længere tid. I kraft af at Claire her i løbet af den første bog løbende får mere og mere med drengene at gøre, og sandsynligvis kommer til at få en mere betydningsfuld rolle fremover, kan man som læser kun gisne om, hvilken indflydelse det kan få på drengenes venskaber, - og om fortællingens temaer kommer til at flytte sig fra i høj grad at handle om den her nærmest brødre-lignende relation drengene har til måske også at rumme noget mere.

Undervejs i fortællingen får vi løbende en smule at vide om ikke bare Sebastian, Eliot og Bjørn, men også flere af de andre karakterer. Det varierer lidt, hvor smooth det virker og hvor godt inkorporeret baggrundshistorierne er i hoved-fortællingen, og enkelte steder kommer det til nærmere at ligne info-dumps, der desværre tog lidt af pusten fra resten af historien. Selvom det er en interessant del af fortællingen, og jeg naturligvis gerne vil lære karaktererne endnu bedre at kende, kunne det med fordel være erstattet af nogle mere subtile hints til deres baggrund, som så kunne leveres løbende i takt med fortællingens udvikling og hvor det er relevant i forhold til resten. Det er især væsentligt i forhold til at der lægges kraftigt op til, at det her er første bog i en serie, og man dermed må forvente, at der kommer endnu mere af historien.

Generelt synes jeg fortællingen og verdenen som helhed står virkelig stærkt, og at den sagtens kan læses som en enkeltstående bog, - trods det, at den ender på en cliffhanger, og at der kraftigt er lagt op til, at der kommer en fortsættelse på et tidspunkt.

Asgårds døtre

 Forfatter: Sidsel Katrine Slej - Forlag: Tellerup

Læserækkefølge:

1. Ingeborgs fortælling
2. Íssóls fortælling

Konceptet med at følge nogle af Asgårds valkyrier tiltalte mig egentlig en del; nordisk mytologi har altid kunnet fange min interesse, og de myter, der knytter sig til det synes jeg er virkelig spændende. World-buildingen i denne serie synes jeg i bund og grund egentlig også er virkelig vellykket, og det er interessant at kigge på både guder, verdener og overnaturlige væsner undervejs. Her er min største anke næsten at det ikke er beskrevet endnu mere, - beskrivelserne er så fine, og jeg bliver så glad, når der blandt andet kommer nisser med i den form, som myterne oprindeligt beskriver dem som.

Det går mig dog en anelse på, at vi bliver præsenteret for kvindelige hovedpersoner, der i kraft af deres valkyrie-status i mit hoved burde være selvstændige og stærke, men som kommer til at stå meget i skyggen af de mænd, der omgiver dem. De er meget let påvirkelige, og tager ikke mange selvstændige valg, - de har kun begrænset at skulle have sagt i deres eget liv, de er meget underdanige og lystrer deres mænd snarere end at leve i et ligeværdigt forhold. Det bliver et meget konservativt og patriarkalsk samfund, som er præsenteret, når kvinderne med jævne mellemrum må reddes af deres mænd og nærmest intet kan på egen hånd - trods det at de selv siger, at de har temperament.

Så for mig levede læseoplevelsen desværre langt fra op til forventningerne. Trods det at universet er velkonstrueret, var - og er - jeg meget imod den måde samfundet er bygget op på i fortællingen til en grad hvor jeg med jævne mellemrum havde det helt skidt over at se hvordan kvinderne blev behandlet.

Luftkasteller

 Forfatter: Katrine Skovgaard - Forlag: Calibat - Udgivet: 2020 

Sidetal: 212 - ISBN: 9788793728486

Amanda har glædet sig til at starte i gymnasiet, men oplever modvind på den sociale front, fordi hun ikke har kysset eller været i seng med nogen endnu, - og det grænser til decideret mobning.

Luftkasteller er en roman om det at finde sig selv og at skulle erkende, at man ikke nødvendigvis er lige som alle de andre, - og at både én selv og verden omkring en skal forstå, at det også er helt okay. Der skal være plads til mange forskellige typer af mennesker, og at vi ikke alle sammen er ens. 

Men i gymnasiet, hvor det sociale fællesskab betyder utroligt meget, og det for mange er vigtigt at passe ind i flokken og helst ikke skille sig for meget ud, kan netop den erkendelse være meget vanskelig.

Det er fantastisk at se, at der med tiden bliver sat mere og mere fokus på de her problemstillinger i litteraturen, så der er mulighed for at mange forskellige unge får noget at spejle sig i - og på den måde måske kan få den støtte der er nødvendig for at de finder ud af, at deres måde at være menneske på naturligvis også er helt i orden, og at der ikke er noget i vejen med dét.

Luftkasteller er velskrevet og fængende, og rammer de unge der, hvor mange af dem befinder sig, både sprogligt og i forhold til mange af de ting, der rør sig blandt dem tematisk, - og så er bogen tilpas kort til, at den er hurtigt læst og overskuelig at gå i gang med.

Hvordan man overlever døden

 Forfatter: Kasper Lapp - Forlag: Calibat - Udgivet: 2020

Sidetal: 105 - ISBN: 9788793728691

Hvordan man overlever døden er en kort og hurtigt læst bog, som absolut fortjener, at man læser den i ét stræk.

Måske netop fordi den er så kort, er der mange indtryk og oplevelser på forholdsvist lidt spalteplads.

Alligevel er der ikke på nogen måde sprunget let og elegant hen over tingene - der mangler ikke noget, og det, der betyder noget, får lov til at fylde. Det er en bog, hvor vi for alvor får lov til at komme ind under huden på hovedpersonen og mærke hans sindstilstand.

Robert har naturligvis sine bevæggrunde for at stå i den situation han nu befinder sig i - og det er til at tage og føle på, hvordan han på én gang føler sig udkørt og tom og på den anden side fyldt med en hel masse gode ting.

Der er barskt og til tider nærmest umenneskeligt at følge, - men måske netop også det, der gør det så interessant. For hvad er det der gør, at vi som mennesker kan blive presset helt derud, hvor vi ikke længere føler at livet er værd at leve, - trods en, set udefra, egentlig udmærket og komfortabel tilværelse?

Det indre liv hos Robert er virkelig spændende at følge med i, og det er vanskeligt ikke at blive rørt eller mærket undervejs - både af Roberts langsomt skiftende sindsstemning, men også af Viktors livsglæde og mod på tilværelsen.

Bogen tager nogle tunge emner op, og kan derfor blive for meget for nogen, - men den er absolut læsningen værd alligevel, fordi den netop formår at rumme så meget og ramme relativt bredt på kort tid.

The Invisible Life of Addie LaRue

 Forfatter: V.E. Schwab - Udgivet: 2020 - Sidetal: 560

Den her bog kan noget helt særligt, - og sætter spor hos sin læser, som har mulighed for at blive længe efter.

Da jeg først hørte om konceptet her, var min første tanke at den ville minde lidt om How To Stop Time af Matt Haig (som også har skrevet The Midnight Library), der handler om en mand, der har det modsatte af progeria, dvs. noget der gør, at han ældes væsentligt langsommere end alle os andre og derfor også lever længere. Han er født i en tid med hekseafbrændinger, og skifter jævnligt identitet af frygt for hvilke konsekvenser det vil have, hvis folk opdager, at han ikke bliver ældre.

I modsætning til hovedpersonen i How To Stop Time har Addie LaRue selv valgt sin tilværelse, - eller, hun har i hvert fald sagt ja til en aftale, men at hun så ikke kendte de fulde konsekvenser af aftalen før den blev indgået er så hvad det er. Kort fortalt er hun ikke tilfreds med sin tilværelse i starten af 1700-tallet, og ønsker sig fri for at andre skal bestemme over hende, - hun vil have sin frihed. Og det får hun, en skæbnesvanger aften.

Men hvad indebærer det egentlig at være fri, og at der ikke er nogen der har noget at skulle have sagt i ens tilværelse? Hvem er vi egentlig, når vi absolut ingen bånd har til andre? Det er et vanskeligt spørgsmål at besvare, især i en globaliseret verden, hvor kontakt med andre kun er få tast på en digital dims væk. Vi efterlader fodspor, både i den virkelige og den digitale verden nærmest hele tiden uden nødvendigvis at tænke videre over det, - det er bare sådan, det er. Det er næsten umuligt ikke at efterlade et eller andet mærke i verden eller helt at forsvinde under radaren. 

Det har dog været hverdagen for Addie i 300 år, - og selvom hendes motivation for at vælge den aftale, hun har indgået, er velbegrundet og fuldt forståelig, især set med feministiske briller, så er hendes tilværelse på sigt ikke nødvendigvis ønskværdig. Hun kan godt kommunikere med folk, men hun kan ikke fortælle dem sit virkelige navn på nogen måde, og de vil glemme hende det sekund, hun er ude af syne. Og hvad gør man så, når man ikke kan beholde et arbejde eller finde en bolig, der er helt ens egen? 

For Addie bliver det en forhutlet tilværelse, hvor hun kommer til at leve fra dag til dag og med sporadiske en-vejs-relationer. Det gør især, at de første år af hendes nye liv er særligt vanskelige, og der går lang tid med at falde til og finde sin plads i en verden, der ikke husker én.

Rent filosofisk tager Addie LaRue fat i nogle interessante problematikker. Hvad vil det egentlig sige at være lykkelig? Hvad skal der til for at vi har det godt og føler os tilpasse i tilværelsen? Handler lykke og det at have det godt om mind-set og indre faktorer, eller er det baseret på ydre faktorer? - Hvis man fik muligheden for at ændre noget, burde man så overhovedet gøre det?

For selvom mange af os sandsynligvis har siddet og dagdrømt om hvad-nu-hvis-tilværelser, og ønsket os væk i scenarier hvor tilværelsen blev så og så meget bedre, hvis bare lige.., så har vi i bund og grund ingen garanti for at vide, om de ønskede ændringer så reelt også ville gøre noget godt. Og man behøver ikke have set eller læst meget fantasy for at vide, at denne typer ønsker nærmest altid har konsekvenser, - og at den, der opfylder ønskerne, ofte vil forsøge at vende dem til deres egen fordel.

Addie LaRue handler om livet og tilværelsen og de store linjer. Hvad er det, der gør det værd at leve? Hvad er det, vi sætter allermest pris på, som gør det hele det værd? Det handler om at finde i en balance mellem at leve i nuet og nyde det, der er - for vi ved ikke, hvor længe vi har det - og at se ud over det. For dét, der den ene dag lyder som en fair aftale, er det ikke nødvendigvis på lang sigt. Man skal naturligvis være åben for nye muligheder og at tænke langsigtet, men ikke uden at overveje konsekvenserne grundigt inden man siger ja. Det er en roman om eksistentielle, universelle spørgsmål. Hvad er det, der gør livet værd at leve? Hvad skal vi egentlig her på jorden, og hvad er formålet med det hele?

Bogen har efterhånden været ude et godt stykke tid, og jeg undrer mig over, at der endnu ikke er noget ude om en eventuel dansk oversættelse. Den kan virkelig noget, - sproget er fantastisk, karaktererne er relaterbare, og det er på én gang en bog, der giver stof til eftertanke, men som også kan sluges i én sitting. Det er en af disse typer low key fantasy bøger, som med lethed kan læses af de, der ikke er vant til at læse genren.

Jeg har selv haft bogen liggende et godt stykke tid efter at have fået den anbefalet via sociale medier gennem en længere periode, og selvom jeg da gerne indrømmer, at jeg havde en del forventninger til bogen før jeg gik i gang, blev det hele indfriet og mere til. Jeg følte mig blæst bagover fra start til slut i forhold til kvaliteten af den her bog. Den er tro mod genren uden at være super hardcore. Karaktererne  er ægte og lette at holde af med virkelige følelser, som man bliver revet med af, og med ægte, virkelige liv med reelle dilemmaer, der er til at tage at føle på. Og plottet er skruet sammen på en måde, så bogen er meget vanskelig at lægge fra sig, og man liiige skal have det næste med.

Anbefales til høj som lav - uanset om man er til fantasy eller ej. Tør du bede til de guder, der svarer efter mørkets frembrud?

Dragernes Æra 1 - Drageægget

 Forfatter: C. G. Valentin - Forlag: Klippe - Udgivet: 2020

Sidetal: 340 - ISBN: 9788797117040

Om Dragernes Æra 1, Drageægget, skrev jeg:

Jeg skal blankt indrømme, at jeg med dén serie- og bogtitel havde håbet på endnu mere drage-action på siden i løbet af bogen, og det var lidt ærgerligt at jeg på det punkt måske havde skruet lidt for meget op for mine forventninger, - hvilket, ærligt, er min egen fejl. Jeg ØVER mig i at skrue ned for den slags forudindtagelser, men det lykkes ikke hver gang.

Når dét så er sagt, er det her en STÆRK start på en fantasy-serie, - og at det fremover så forhåbentlig kommer til at handle endnu mere om drager, er kun positivt i mine øjne! Yay!

Vores hovedperson, Juliana, stammer fra vores verden, og bliver ufrivilligt hevet ind i en parallel-verden befolket af væsner, som Juliana var overbevist kun eksisterede i bøger og på film. Universet og måden man lever på er meget forskelligt fra det, Juliana er vokset op med, - så da hun samtidigt finder ud af, at hun ikke bare sådan lige kan komme tilbage til sin egen verden, er hun naturligvis oprørt.

Julianas usikkerhed og følelse af ikke rigtigt at slå til er til at tage at føle på, og man kan mærke hendes desperation og frustration gennem siderne, når udfordringerne bliver for meget for hende, og tingene bliver svære at magte. Generelt er Julianas stærke følelsesliv beskrevet meget i dybden, og det er virkelig her, bogens største styrke ligger.

Stormflod - Grøn Klode 1

 Forfatter: Eva Munk - Forlag: Klippe - Udgivet: 2020

Sidetal: 131 - ISBN: 9788797117057

Om Stormflod skrev jeg:

En bog som den her er vigtig i forhold til at sætte fokus på klimaet, og hvor meget det betyder, at vi gør noget - ikke om lidt, men nu, - og at vi alle kan gøre en forskel og hjælpe lidt på vej. Det er ikke altid ret meget, der skal til for at gøre forskellen.

Til trods for bogens aktualitet og væsentlighed, som jeg bestemt anerkender, er den dog også lige til den korte side. Det kan være en fordel for de, der har udfordringer i forhold til læsning, at den er let at gå til og nemt tilgængelig. Men selv manglede jeg noget mere kød (no pun intended) på fortællingen og dybde i karaktererne - for de kan og vil en hel masse, som vi simpelthen ikke når at se, fordi der ikke er lagt plads ind til det.

Så selvom jeg egentlig i bund og grund holder af fortællingen, savner jeg også, at den bliver dobbelt så lang - hvis ikke tre gange så lang - som den er, for at man for alvor kan komme omkring både temaet om klimaet og karaktererne.

*Anmelder-eksemplar* Mystikernes mærke

 Forfatter: William Goshawk - Forlag: Forfatterskabet.dk - Udgivet: 2020

Sidetal: 190 - ISBN: 9788793927476

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget, og er derfor en reklame. Alle udtryk for holdninger til værket er dog helt mine egne.

Om Mystikernes mærke skrev jeg:

Titlen i sig selv, Mystikernes mærke, kombineret med forsideillustrationen, må være nok til at sætte fantasien i selvsving hos de fleste fantasy-fans, uanset hvilket medie, man foretrækker. Der er potentiale til en hel masse, og heldigvis holder plottet.

I betragtning af, at bogen er under 200 sider lang, og derved en del kortere end de fleste andre fantasy-romaner til unge og voksne, er det faktisk imponerende, hvor meget der er kommet med.

De væsentligste karakterer er pænt definerede, og deres historie stemmer overens med deres handlingsmønstre.

Universet virker robust og gennemtænkt, og der er nogle fine detaljer med. Her kunne man have valgt at gå mere i dybden med de forskellige typer af Mystikere, men plottet virker heldigvis, trods de steder, hvor det virker en smule kortfattet, og det er ikke fordi der ellers mangler en hel masse detaljer.

Romanen kan sagtens stå alene, men der er også plads til, at der kan udvides med en to'er, hvis forfatteren ellers er i humør til dét en dag. - Der er i hvert fald nok at tage fat på, og der er flere muligheder for at udvide universet.

Overordnet set er det faktisk en virkelig vellykket fortælling, trods det, at man kunne savne, at der var noget mere af den.

*Anmelder-eksemplar* Skyggefolket (Mørkets Cirkel, #1)

Forfatter: Claus Jensen - Forlag: Forfatterskabet.dk - Udgivet: 2020

Sidetal: 304 - ISBN: 9788794049245

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget, og er derfor reklame. Alle udtryk for holdninger er dog helt mine egne.

Om Skyggefolket skrev jeg:

Den her så virkelig spændende ud, da jeg læste om den, og jeg havde derfor måske nok sat mine forhåbninger lidt for højt op.

Desværre virkede bogen rodet og spøjs.

Jeg havde flere gange meget svært ved at få øje på den røde tråd, trods det, at der var en nogenlunde idé om hvad karakternes mål var.

Det hænger blandt andet sammen med, at vi ikke får ret meget indblik i de enkelte karakterers indre liv undervejs. Jeg aner ikke, hvad de tænkte på det meste af tiden, eller hvad deres motivation og drivkraft var for at gøre netop som de gjorde, og deres handlinger hang kun vagt sammen med den baggrundsinformation, der var for hver af dem.

Derudover er det svært at få en fornemmelse for, hvor og hvornår vi befinder os. Forside-illustrationen giver et indtryk af et univers, der ligner den sene middelalder, hvis ikke vi er helt oppe i nærheden af industrialiseringen, hvis vi skal sammenligne med vores egen verdenshistorie. Karakternes sprog lyder relativt moderne, og taler derfor for noget ikke helt, men næsten nutidigt. Og deres måde at rejse på og kommunikationen mellem karakterer og befolkningsgrupper ligger langt tidligere - og er på grænsen mellem tidlig middelalder og højmiddelalder. Så hvordan og hvorledes er det svært at finde hoved og hale i.

Og så er der karakterernes navne. Havde de hele fortællingen igennem været nogenlunde ensrettet i forhold til sprogstammer ville jeg ikke have en finger at sætte på noget, uanset hvor særprægede de enkelte navne kan lyde i mine ører, - men der er flere navne, som "Kristian" og "Teo" der stikker ud og ikke hører i samme gruppe som resten. Så selvom vi har at gøre med mange forskellige folkeslag (dværge, elvere, mennesker, orker osv) i denne verden, virker det alligevel pudsigt at det kun er nogle enkelte navne, der stikker ud.

Jeg savnede også meget et verdenskort, eller bare et kort over det område, vores karakterer færdes i, for dét i sig selv er heller ikke til rigtigt at finde ud af. Sammen med tiden, som jeg heller ikke rigtig blev klog på, er det noget af det, der virkelig forvirrede mig. Selvom nogle fantasy-universer sagtens kan klare sig uden et verdenskort, gik det simpelthen ikke for mig her. Og i forhold til tiden undrede det mig meget, at der i nogle sammenhænge blev brugt større begreber som "tidens tandhjul" der flyttede sig, mens vi på andre steder får præcise minuttal - som "23 minutter" eller "tre kvarter" eller lignende. Det var meget et spring fra den ene yderlighed til den anden, og man kan undre sig over, hvordan karaktererne var klar over, nøjagtigt hvor mange minutter, noget ville tage, når dét at man så præcist udmåler tiden er et relativt nyt fænomen i en større historisk kontekst.

Samlet set var det ikke lige frem den mest positive oplevelse jeg havde af bogen, desværre. Der var for mange spørgsmål og for få svar. Idéen var der, og der var grundlag for en del, - men det blev ikke ordentligt gennemført.

Derfor gav jeg også kun bogen 2 ud af 5 mulige stjerner.

Status for 2020 og TBR for 2021

 Status for læse-året 2020

Da vi startede året 2020, var jeg personligt helt uforberedt på det år vi havde i vente. Jeg vidste, at jeg skulle skrive et bachelor-projekt og (forhåbentlig) afslutte min læreruddannelse i juni, og jeg havde planer om bryllup i juli. Jeg havde endda forhåbninger om huskøb, da min familie og jeg havde snakket om det i det meste af et års tid allerede på dét tidspunkt. Men rygterne om corona havde jeg fuldstændigt undervurderet, og havde ikke overvejet det som en påvirkning i Danmark. Jeg satte derfor mit oprindelige læse-mål for 2020 efter det, jeg allerede vidste, så pr. 1. januar 2020 satte jeg mig for, at jeg i løbet af året ville læse:

Mindst 100 bøger - og / eller 36.600 sider

Jeg har i flere år nu sat mig for at læse 100 bøger om året. Det svarer til cirka 2 bøger om ugen, og det vidste jeg, at jeg magtede. For sidetallet handlede det om at få læst 100 sider om dagen, hvilket også har været en prioritering. Selvom det bestemt ikke er alle dage, jeg har fået læst lige meget, gav det dog en struktur at have sat et mål og vide, hvor jeg nogenlunde var på vej hen.

Men så kom corona og blæste det hele bagover. Det var, indrømmet, også sværere end jeg havde forudset at koncentrere sig om studier og bachelorskrivningen, så læsning af de bøger, jeg selv valgte, blev hurtigt min overspringshandling, og jeg nåede derfor mit mål lige hurtigt nok. Allerede 1. april 2020 forhøjede jeg derfor mit mål til at ville læse:

Mindst 200 bøger - og / eller 50.000 sider

Det var en pæn forøgelse, og heller ikke urealistisk. Jeg har før ramt begge mål, så det var inden for, hvad jeg ville kunne nå, hvis jeg arbejdede for det, - det vidste jeg.

Deadline for bachelorprojekt nærmede sig, og bryllup var også inden for rækkevidde, så tempoet blev sat ned. Det hjalp ikke meget på tempoet, at min familie og jeg sidst på sommeren fik øjnene op for et hus, vi gerne ville købe, og som vi endte med at skrive under på en købsaftale for, - dog først med overtagelse 1. december.

Det betød også, at det først blev omkring 1. oktober, at jeg igen gjorde noget ved min mentale målsætning for læseåret 2020. Jeg havde på dét tidspunkt opgivet at gøre noget ved mit mål på Goodreads, da jeg ikke mente jeg ville få meget ud af at justere på det hele tiden, men i stedet satte jeg mig for, at det ville være befriende mentalt at nå at læse;

Mindst 250 bøger - og / eller 75.000 sider

Målet om 250 bøger var det første jeg nåede. Der var lidt længere op til de 75.000 sider. Her havde jeg oprindeligt tænkt tallet som 73.200, hvilket svarer til 200 sider pr. dag i gennemsnit, men tænkte også, at 75.000 så pænere ud - arrogant som det lyder - så det blev dét, jeg stilede efter.

Med flytning i december blev det dog lettere sagt end gjort, og hele første halvdel af december var afsat til at finde på plads i det nye hus. Det lykkedes dog rimeligt, og i kraft af, at corona fik lagt en dæmper på sociale sammenkomster i anden halvdel af december, kunne jeg også afsætte mere tid til læsning, og tog dermed revanche.

Det lykkedes da også at runde de 75.000 sider på falderebet; de blev rundet den 30. december, så der til slut var tid til at nyde nytårsaftens dag med familien.

Hvad er min målsætning for 2021 så?

Som sidst vælger jeg at køre den sikre løsning og sætte mig et mål om 100 læste bøger i det kommende år.

Har jeg lært én ting af 2020, må det være, at vi ikke ved, hvad fremtiden byder os, og at vores hverdag med et trylleslag blive vendt på hovedet. Derfor vælger jeg med vilje at sætte mit mål lavt.

Jeg ved, at 100 bøger på et år kan virke meget for mange, - men for mig er det lige til, og det virker umiddelbart realistisk.

TBR for 2021

Jeg har naturligvis gjort mig nogle tanker om, hvad jeg gerne vil læse i det kommende år. Det er meget påvirket af, hvad jeg allerede har stående i min bogreol, og så skal der selvfølgelig være plads til nye udgivelser og genlæsninger af gamle favoritter undervejs. 

Der er nogle enkelte bøger på min liste, der ikke er udkommet i det nye år, - de er udelukkende med, fordi jeg enten ved med sikkerhed eller krydser fingre for, at de får en udgivelsesdato i løbet af 2021, og at jeg derfor kan nå at få dem læst.

Listen kan man finde herunder. Den er sat i vilkårlig rækkefølge, og den eneste faktor er, at de bøger, der indgår i samme serie, også står sammen.

• Aurora Rising af Amie Kaufman og Jay Kristoff
• Aurora Burning af Amie Kaufman og Jay Kristoff

• The Raven Boys af Maggie Stiefvater
• The Dream Thieves af Maggie Stiefvater
• Blue Lily, Lily Blue af Maggie Stiefvater
• The Raven King af Maggie Stiefvater

• Rejsen til Falkien af Christina Bonde
• Kampen for Valianien af Christina Bonde
• Tilbage til Izola af Christina Bonde

• Skyriel af Lene Dybdahl
• Blodbæst af Lene Dybdahl
• Ildstorm af Lene Dybdahl

• Drømmerens datter af Pernille Eybye
• Drømmejægeren af Pernille Eybye
• Drømmernes hersker af Pernille Eybye
• Drømmernes slot af Pernille Eybye
• Drømmernes kamp af Pernille Eybye

• Himmelherren af Kenneth Bøgh Andersen

• Helgi Daner af Josefine Ottesen

• Sjæleoffer af Henriette Hesselholdt
• Gudernes Krig bind 4 af Henriette Heselholdt

• I månens skygge af Pernille Eybye

• The Fall of Gondolin af J. R. R. Tolkien

• Hår(d) af Dennis Jürgensen

• Sprækken til Luscuro bind 4 af Julie Midtgaard

• Jernulven af Siri Pettersen (på norsk, vel at mærke.. kryds fingre for mig..)

• Låsen og Vogteren af Louise Haiberg

• Bondekongens Rejse af Christina E. Ebbesen

• Silhuet af Nick Clausen

• Et manipuleret liv af Pernille L. Stenby

*Anmelder-eksemplar* Pandora #2 - Sandstorm

 Forfatter: Christian Engkilde - Forlag: Silhuet - Udgivet: 2020

Sidetal: 496 - ISBN: 9788793839373

Reklame. Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget. Alle udtryk for holdninger er dog mine egne.

Om Sandstorm skrev jeg:

Her kan man virkelig tale om en værdi efterfølger.

Serien om Pandora foregår i vores verden i en relativt nær fremtid, - men meget er forandret, og det er minimalt hvad man kan genkende fra den verden, vi kender.

I den første bog om Pandora udforskede vi, sammen med Pandora, en del af landskabet omkring det sted, hvor Pandora voksede op, og vi fik mulighed for at lære mennesker at kende, for hvem livsvilkårene i en vis grad mindede om Pandoras egne. I forhold til miljø og persongalleri var der derfor tale om en relativt blød opstart, hvor vi bliver introduceret til meget af det, vores hovedperson allerede er kendt med, - og selvom der var en del ukendte faktorer, var Pandora alligevel langt hen ad vejen godt med.

Det gør sig ikke på samme måde gældende her i bog 2, hvor Pandora og barndomsvennen Alexander er taget videre ud i verden og går på opdagelse i arealer, som er helt fremmede for Pandora. Hun er hjemmevant i bjerglandskabet, og er nu kommet ud, hvor landskabet er mere jævnt, så alene her er det nyt og anderledes for hende. Men også de mennesker, hun støder på undervejs, er meget anderledes end dem, hun kender og er vokset op med. Slummen og storbyerne er fremmede for hende, og det hele er meget fremmed for Pandora.

Hendes utilpashed er til at tage at føle på, og hendes desperation undervejs når ind under huden på læseren; det er svært at stå både med følelsen af ikke at passe ind i alt det fremmede og ikke at slå til i det, hun har sat sig for - ting, de fleste af os sandsynligvis vil kunne sætte sig ind i.

Heldigvis er Pandora STÆDIG (ja, i versaler!), og hun kæmper for at nå sit mål, også selvom der er bump på vejen.

Hvor hun i den første bog langt hen ad vejen virkede utilnærmelig og vanskelig at komme ind på livet af, er hun det også til dels her i bog 2. Men hun er også ved at modnes og åbne op. Hun er ved at lære at omgås andre mennesker på en måde, som hun ikke har været vant til før. Langt hen ad vejen er det med Alexander som drivkraften bag det. Det er ham, der sætter skub i hende og sørger for, at hun udvikler sig som person i stedet for at stå i stampe, hvilket ellers havde passet den Pandora, vi mødte i starten af bog 1, helt fint.

I Pandoras udforskning af landet syd for hendes jævnstavn er det virkelig interessant at se, hvordan forskellige grupper af folk har tilpasset sig den nye verden på meget forskellige måder, og at de har valgt meget forskellige måder at organisere sig på og finde ud af, hvem der skal bestemme - og hvordan netop det skal foregå. I forhold til de psykologiske forhold der er på spil i den nye verden, især blandt den del af befolkningen, der er gamle nok til at kunne huske en verden "før", er der rigtig meget at gå på opdagelse i og undres over. For mange af de her mennesker nåede jo netop at opleve konsekvenserne af de styreformer, de selv praktiserer, før i tiden - ikke nødvendigvis på egen krop, men de må sandsynligvis have lært om det, da de gik i skole, og hørt om det i nyhederne. At de så alligevel tyr til de styreformer kan ved første øjekast måske undre, - men det siger også meget om menneskeheden, vores psykologi, og hvordan vi fungerer i grupper, uanset hvad der er etisk korrekt. For hvem tænker ikke på sig selv først i en så presset situation, folkene i denne verden befinder sig i? Nok har man læst historie, - men man skal også tage det til efterretning, før man for alvor kan lære af det. 

Der er mange interessante ting at tage fat på i serien om Pandora, og derfor er den bestemt anbefalelsesværdig - fra 13-14 års alderen og op. Og dét nærmest uanset om man læser det, fordi man er vild med dystopier, eller om man er mere til relationerne mellem mennesker og hvordan vi udvikler os personligt, som også virkelig er i spil her.

Det siger måske også lidt om min læseoplevelse, at det lykkedes mig at læse bogen, der fylder cirka 500 sider, i løbet af én enkelt dag, og det endda med den 4-årige hjemme.. (Ingen børn har dog lidt overlast i løbet af læsningen 😉)

Større end os

 Forfatter: Christina Bonde - Forlag: Tellerup - Udgivet: 2020

Sidetal: 267 - ISBN: 9788758840840

Om Større end os skrev jeg:

Hvad sker der for, at jeg føler jeg får knust mit hjerte i de fleste af de bøger, jeg læser for tiden?

Det er som om, jeg er kommet ind i en stime af den slags, - og det ved jeg altså ikke helt, om mine følelser kan holde til i længden!

Pointen må være, at det er meget vigtigt at huske kleenex, når man læser bogen her, - for hold nu op, hvor bliver der åbnet for sluserne med jævne mellemrum..

Op mod jul tager 18-årige Caroline tilbage til det sted, hvor hendes bror mistede livet fem år tidligere. 

Hendes liv har ikke været det samme siden, og hun ved med sig selv, at hun må gøre et eller andet.

Hvad der nøjagtigt skal ske er hun vist ikke engang selv helt klar over, - bare der sker noget.

Det kommer dog bag på Caroline, hvad der møder hende, og den følelsesmæssige rejse, hun selv er taget ud på, er overvældende - både for Caroline og den læser, der følger hende.

Kan og skal man tilgive alt? Er det overhovedet nødvendigt at tilgive? Hvad skal der til for at Caroline kommer op af sit hul og videre med sit liv?

Hun kan ikke glemme det, der skete med hendes bror, - og det er heller ikke meningen, hun skal det. Men det liv hun har levet siden broderens liv er ikke et helt liv, - det er en lettere forkrøblet tilværelse, hvor der ikke er ret meget, der hænger sammen. Og det er mildt sagt hjerteskærende at følge. For det bør ingen gå igennem alene, - og især ikke i så ung en alder, som Caroline oplever det.

Men oven i det, er det her også en meget hjertevarm fortælling, hvor vi møder folk, der tør åbne sig for andre og se ud over egne sorger og laster for at kunne imødekomme andre. Det er fortællingen om, hvordan fællesskabet og sammenholdet, samt dét at turde åbne op og tale om tingene, er en vigtig del af processen med at heale og komme sig. Og det er historien om, hvor magisk julen kan være, - også i den virkelige verden.

Større end os har mine varmeste anbefalinger. Men husk de kleenex!

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Asfalteksem

 Forfatter: Line Wenzel - Forlag: Tellerup - Udgivet: 2020

Sidetal: 256 - ISBN: 9788758839059

Om Asfalteksem skrev jeg:

Årh, mit hjerte!

Amalie går i 2.g og spiller i et band sammen med sin nu eks-kæreste Signe og to andre.

At Amalie og Signe har en fortid som par kan gøre det vanskeligt at finde et nyt fælles fodslag i bandet.

Det gør det ikke lettere at Signe er begyndt at date Lau fra bandet, og at Lau også gerne vil have, at bandet spiller hans sange, i stedet for primært at spille dem Amalie har skrevet.

Samtidig viser det sig, at Laura fra klassen ikke er helt som Amalie havde troet, - og Amalies storebror er også ved at flytte hjemmefra.

Hvordan holder man fast i sig selv, når alt omkring én ændrer sig?

Det er svært at være teenager, - der er mange ting at forholde sig til og at tage stilling til, og det er nemt at ty til at blive vred på verden og bebrejde folk omkring sig.

Og mange vil nok kunne nikke genkendende til mange af de frustrationer, Amalie står tilbage med, når det føles som om det hele bare kommer på én gang.

Derudover er det fantastisk at læse en historie om en pige, der tilfældigvis er homoseksuel, uden at det er dét, der er hele historien eller hele hendes personlighed; selvom det naturligvis er en del af Amalie, så rummer hun så meget mere end dét.

Det er så vigtigt, at hun bliver præsenteret som værende et helt menneske med interesser, hobbyer og op- og ned-ture, der ikke kun bunder i hendes seksualitet, - nøjagtigt som det er tilfældet i den virkelige verden.

Jeg gav Asfalteksem 4 ud af 5 mulige stjerner.

Sort måne

 Forfatter: Haidi Wigger Klaris - Forlag: Tellerup

Om bog 1, Blodarv, skrev jeg:

Det her er starten på noget stort og meget spændende!

Connor er som hovedperson nem at identificere sig med; hans frustrationer med sin situation, mosteren og morfaren, byrådet og byen er til at tage at føle på, og teenage-hormonerne kan de fleste nok nikke genkendende til.

Der er noget mystisk på færde i den by, Connor må flytte til efter moderens død, - men nøjagtigt hvad det er, er svært at gennemskue. Og netop dette mysterie er noget af det, der virkelug driver plottet.

For hvad er det, byrådet skjuler. Hvorfor er reglerne i DENNE by så anderledes og konservative?

Det er en interessant begyndelse, - og jeg ser frem til resten af serien!

Bogen er udgivet i 2020 og er 287 sider lang. Den har ISBN 9788758838762.

The Trials of Apollo #5: The Tower of Nero

 Forfatter: Rick Riordan - Forlag: Disney-Hyperion - Udgivet: 2020 - Sidetal: 416

Denne bog er den femte i serien om The Trials of Apollo (på dansk: Apollons prøvelser).

Om The Tower of Nero skrev jeg:

Årh!! Sidste side blev vendt med tårer i øjnene..

Det er en epoke, der er slut, og det er virkelig mærkeligt, at der ikke er en ny serie på vej fra Rick Riordan (han har ikke afvist at skrive flere i fremtiden, men så vidt jeg ved skriver han ikke på noget nyt p.t.).

Det er derfor et emotionelt farvel til et univers, jeg selv har fulgt gennem en del år efterhånden, og som samlede mig op, da Harry Potter var overstået.

Så hvad skal jeg mon gøre af mig selv nu? Det er lidt som at stå med en identitetskrise og skal til at definere sig selv igen.

Da vi mødte Apollo var han ærlig talt vanskelig at holde ud. Han var arrogant, overfladisk og narcissistisk.

Det har derfor været interessant at følge hans rejse gennem 5 bøger, hvor han virkelig er kommet på prøve, og har udviklet sig som person; selvom han stadig kan vise nogle mindre charmerende sider af sig selv, er han endt ud som en langt bedre person, der også er meget lettere at omgås end hvad vi har oplevet tidligere. Han er vokset med opgaven.

Som sædvanligt fra Rick Riordan er der fart over feltet fra første kapitel, og man kommer næppe til at kede sig (så er min påstand i hvert fald, at man ikke læser bøgerne rigtigt).

Humor og action er i højsædet, og det er næsten umuligt at slippe bogen igen, når man først er kommet i gang.

Med Riordans univers er det sådan, at mere vil have mere.

Det er ikke til at undvære, når man først er startet, - og det er svært at forestille sig at ikke at skulle have læst bøgerne. For selvfølgelig!