*Anmeldereksemplar* Et skridt mod skæbnen (Fornyerens øje, #2)

Forfatter: Sidsel Sander Mittet - Forlag: Facet - Udgivet: 2026

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Et skridt mod skæbnen er andet bind i serien om Fornyerens øje. Jeg har tidligere anmeldt første bind i serien, - Enden på begyndelsen. Min anmeldelse af dén bog kan læses her.

Ved Fornyerens arrede røv, en fortsættelse vi får her!

Som i Enden på begyndelsen bliver vi kastet ind i et univers, hvor ind i mellem kan føles lidt som om man følger med på sidelinjen som tilskuer til en DnD-gruppe  der har fået lidt for frie tøjler.

Det er kaotisk, vildt, og stikker lidt i flere retninger nogle gange, - men DET VIRKER!

Blandt andet takket være de skiftende synsvinkler i hvert kapitel, hvor vi får lov at snuse til nogle meget forskellige tilgange til livet, tilværelsen, opgaverne og alt derimellem på.

Forbered dig på masser af sjofelheder, farverige bemærkninger og flere "voksne" handlingsforløb undervejs.

Nok er det kompliceret, - men det er også underholdende, og levner plads til en række store spørgsmål undervejs, som man nemt kan filosofere længe over efter endt læsning.

Sidsel Sander Mittets bøger hører til i de fantastiske genrer, - og henvender sig til et voksent publikum. Det betyder masser af action (på mere end én front), og behandling af nogle af de store spørgsmål i tilværelsen.

Og så er det super-gennemført fra start til slut; der er lagt masser af energi i både karakterer, worldbuilding, plot, og så selvfølgelig de grafiske detaljer undervejs i bøgerne. Det kan man da kun elske!

Og han skreg. Og Rushaad skreg. Og monstrene skreg. Dødsmøllet brummede.

*Anmeldereksemplar* Cluster Z - Vinterland

 Forfatter: Jannie Uhre Kongsgaard - Forlag:  Facet - Udgivet: 2026

Reklame: Bogen er modtaget som et uopfordret anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Cluster Z - Vinterland blander det dystopiske med det let fantastiske; magisk realisme, om man vild, og leger med et muligt udfald af hvordan corona pandemien OGSÅ kunne have haft formet vores verdensbillede. 

Det er en roman om alt det, der gør os til mennesker, - på godt og ondt. Hvordan sammenhold og kærlighed kan være altafgørende, men også hvordan trængsel og krisetider kan få det værste frem i os.

Cluster Z - Vinterland er rå, mørk og barsk på mange områder, men rummer også håb og et lys for enden af tunnellen.

Det er en relativt kort fortælling (under 300 sider), men vi kommer alligevel fint rundt om både world building, plot, karakterer og temaer.

Fortællingen er strategisk godt bygget op med mange fine fortællekneb. Den er medrivende og overordnet virkelig velskrevet, - og er en spændende ny spiller på den danske dystopiske scene.

Sanjategnet

 Forfatter: Majbrit Ravnholt Cramer - Forlag: Facet - Udgivet: 2024

Sanjategnet er en standalone bog, der blander fantasy med krimi. I en verden der ligner vores egen findes der individer, der ikke kan dø rigtigt. De dør, bliver begravet, - og pludselig efter en rum tid opstår de igen der hvor de er født. Ind til de så ikke gør. De, der dør med et bestemt tegn ved sig, genoplives ikke, - men hvorfor? Og hvem står bag?

Romanen blander magi, tidsrejser og portaler i en grad, hvor man skal holde tungen lige i munden for at kunne følge med i, hvad der er hoved og hale på det hele. Hvem er hvem, - og hvem kan vi stole på? Hvor, og ikke mindst hvornår er vi? Det er komplekst og kan være vanskeligt at holde redde i, især hvis man er ny i genren, - så Sanjategnet er på alle måder til læseren, der er hjemmevant i tidsrejser og portalfantasy.

Det er en spændende fortælling, som sagtens kunne være udfoldet endnu mere, måske over to romaner. Vi kender vores verden, men det er begrænset hvor godt vi lærer paralleluniverserne at kende, og det er egentlig en smule synd, for de lyder spændende, - og de kunne så med fordel tilføre endnu mere dybde til de karakterer, der stammer herfra.

Samtidig kunne jeg godt savne endnu mere om, hvad det vil sige at høre til de, der i praksis er udødelige i vores verden. Hvordan er det opstået? Hvilke udfordringer møder de på daglig basis? Hvor mange er der af dem? Og hvad skal der blive af deres art i vores verden efter romanen her?

Der er stadig mange usikkerheder og meget overladt til fantasien, selv efter sidste side er vendt. Det skal dog ikke afskrække potentielle læsere, for her ER altså tale om en pageturner, der er gribende og vanskelig at lægge fra sig! Anbefales til de, der i forvejen holder af tidsrejser og genre-mashups.

*Anmeldereksemplar* De sidste mennesker

 Forfatter: Silja Bødker - Forlag: Facet - Udgivet: 2023

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

I De sidste mennesker følger vi Thomas på 15 år, der hører til i 2018. En skæbnesvanger aften bliver han fragtet til fremtiden af et glensplejset menneske, der påstår at Thomas skal frelse menneskeheden. Det skal lade sig gøre ved at sende Thomas retur til før kristi fødsel, hvor han skal finde Pagtens Ark, - og det går naturligvis ikke så let som man kunne have håbet.

Bogen er skrevet til udskolingen, og det mærkes tydeligt. Der er fart over feltet og masser af action, og fordi der hele tiden sker noget nyt keder man sig aldrig. Samtidig er bogen af en længde hvor den er til at overskue og rimeligt letlæst, og i kraft af at det er en enkeltestående titel og ikke en del af en serie er der også overskud til at færdiggøre den i ét stræk.

Sproget er præget af en relativt stor mængde bandeord og engelske udtryk som for andre aldersgrupper måske kan virke en smule malplacerede, men til gengæld vil more de unge mennesker den er tilegnet, idet det læner sig op af det sprog de er vant til at bruge mellem hinanden. Det kan for de unge være nemt at relatere til karakterer, der et stykke hen ad vejen smider om sig med forkortelser og engelskre fraser, mens det for andre til gengæld vil virke en smule fjernt og anderledes; det handler om smag og behag.

Med rødder i lærerverdenen kan det undre mig personligt at Thomas ikke ved hvad ordet "hellig" betyder; når nu kristendom er på skoleskemaet allerede fra første klasse er det ét af de udtryk der burde sidde på rygraden når man kommer i de store klasser, og det er noget af det man forventer at børnene bare kan.

Samtidig kan jeg savne reflekteren over de paradokser der hører sig til tidsrejser, og selvom systemet i dette univers fungerer en smule anderledes end typisk for tidsrejsehistorier, kunne der med fordel være flettet en smule tanker ind om forskellige dilemmaer; hvilke muligheder og begrænsninger er der, når man hopper i tid, og hvad kan der gå galt?

Da der dog kan være stor forskel på læseoplevelsen hos den unge og den voksne læser, er min vurdering stadig at bogen har mulighed for at gå rent ind hos den primære målgruppe, og at den bestemt har sine læsere rundt omkring. Den er et interessant og anderledes take på både menneskehedens historie og dens videre færd i løbet af kommende århundreder, og den giver god plads til at filosofere videre efter endt læsning.

*Anmeldereksemplar* Legenden om Agrat, #3: Krigeren fra Rogatan

 Forfatter: Anne Mette Asp - Forlag: Facet - Udgivet: 2023

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Krigeren fra Rogatan er tredje bind i Legenden om Agrat. Min anmeldelse af første bind, Jernstaven, kan læses her. Min anmeldelse af andet bind, Hævnens Broderskab, kan læses her.

Agrat har mødt meget modstand, allerede i Jernstaven og Hævnens Broderskab. Men hans lidelser er langt fra slut endnu, og der er mange prøvelser i vente her i Krigeren fra Rogatan, hvor han virkelig bliver sat på prøve.

Det er som om at så snart Agrat tager fra sin kone, så forlader heldet ham, og han bliver involveret i ting, han helst havde undgået. Efter et stykke tid er det ikke længere noget, der sådan for alvor kommer bag på læseren, fordi frekvensen af konflikterne og skæbnesvangre møder er relativt høj. Man kan da også med tiden begynde at tvivle på hvor Agrats vilje til at kæmpe videre kommer fra; er det ganske enkelt ukuelig optimisme, eller ser han bare ikke selv hvor uheldig han altid er når han drager ud?

Undervejs i romanen bliver mange af seriens åbne spørgsmål besvaret og lukket af, og vi lærer mere om både Agrats baggrund og hvorfor det hele skulle gå som det gjorde. De sidste kapitler indeholder da også informationer, der vil gøre en anden gennemlæsning af trilogien ekstra interessant, da det netop giver en dybere forståelse af Agrats karakter og de udfordringer han står over for, ikke bare i serien, men også i årene op til hans eventyr.

Efter endt læsning er der, forventeligt, stadig ting man som læser kan fundere over, og der er plads til at drømme videre i universet og dets muligheder. Magisystemet er ikke fuldt udforsket eller forklaret, og især her er der rigeligt med muligheder for reflektion over potentielle anvendelsesmuligheder, og det er måske også her man nemt kan savne lidt mere system og retning. For hvilke begrænsninger har magien egentlig? Og hvor mange muligheder er der for dem, der kan bruge den?

Overordnet er Krigeren fra Rogatan en udmærket afrunding på trilogien. Agrat har som karakter fået lov at udvikle sig fint gennem serien, og det fungerede fint at få taget ordentligt afsked med nogle af de mange, han har mødt undervejs på sin rejse.

Anbefales fra 13-14 år.

*Anmeldereksemplar* Flammen og Bølgen 3: De sidste drager

 Forfatter: Sidsel Sander Mittet - Forlag: Facet - Udgivet: 2023

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

De sidste drager er tredje bind i serien om Flammen og Bølgen. Min anmeldelse af første bind i serien, Den røde drage, kan læses her. Min anmeldelse af andet bind i serien, Den sorte drage, kan læses her.

Så fik vi afslutningen på Flammen & Bølgen-trilogien, - og hvilken måde at slutte den på! Jeg var solgt allerede fra første bind, men den her afslutning står alligevel som noget helt særligt. Det er dragende, fængslende og svært at lægge fra sig.

Både Ignis, Mashal og de andre gennemgår en naturlig udvikling, og deres reaktioner, tanker og følelser i kølvandet på deres oplevelser kan måske virke voldsomme, men hvor er det også fedt at se hvor realistisk det er beskrevet. Det er -ikke- en dans på roser at kæmpe mod systemerne, og det er helt naturligt at det påvirker hovedpersonernes mentale helbred, deres håb for fremtiden og tro på hvad der egentlig er det rigtige at gøre; det er normalt at tvivle på den oprindelige plan, og selvom det kan være hårdt at læse om den slags oplevelser, gør det også karaktererne dét mere virkelige at de ikke bare går derfra uden mén.

De sidste drager følger også op på de tråde, der er lagt ud i Den røde drage og Den sorte drage og binder en fin sløjfe på det hele undervejs. Det er ikke det endeligegyldige svar på alting, men trods alt på det mest væsentlige, og der er lagt op til at læseren fint kan lade fantasien arbejde med hvad der sker efter sidste side er vendt. Og dét på en måde, hvor der på én gang er opsat -nogle- rammer, men der stadig er frihed til at danne sit eget billede af mulige fremtider for karaktererne.

Trilogien om Flammen & Bølgen skiller sig en smule ud fra tidligere udgivelser fra Sidsel Sander Mittet; der er til dels tale om et genreskift (fantasy til dystopisk science fiction), og til dels en lidt anden måde at fortælle på. Der er inkluderet fine, grafiske detaljer undervejs i bogen i form af dagbogsnotater og eksempler på håndskrift, hvilket komplementerer handlingen virkelig godt og er et fint touch til fortællingen.

Serien er velfortalt, gribende, og kan (forhåbentlig) være med til at sætte en række tanker i gang hos både unge og voksne, - for den kan læses fra udskolingen og frem. Og nej, børne- og ungdomslitteratur bliver man altså ikke for gammel til Især ikke, når det har så vigtigt et budskab som serien her!

*Anmelder-eksemplar* Hævnens broderskab

 Forfatter: Anne Mette Asp - Forlag: Facet - Udgivet: 2023

Hævnens Broderskab er anden bog i Legenden om Agrat. Jeg har også anmeldt første bog i serien, Jernstaven, - den anmeldelse kan læses her.

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Hævnens broderskab er fortsættelsen på historien om Agrat, der langt hen ad vejen egentlig bare gerne vil have lov til at være i fred og passe sin smedje, - men omstændighederne vil det hele tiden anderledes. Endnu en gang tvinges han fra sit hjem, og denne gang byder eventyret også på barske perioder i fangeskab.

Legenden om Agrat er ikke spækket med magi eller overnaturlige væsner, - men byder primært på meget menneskelige følelser og frustrationer, når tingene på ingen måde går Agrats vej.

Det gør noget ved tempoet, at Agrats følelsesliv for alvor får lov til at udfolde sig. Til gengæld har netop følelserne også fået så meget spalteplads at vi som læsere nærmest selv må igennem de samme følelser som Agrat, og opleve hans frustrationer over de uretfærdigheder han møder og afsavnet til dem han elsker. Det bliver en rå og ofte hård omgang.

Cover-illustrationerne til både første og anden bog er virkelig flotte, og især den til anden bog her fanger virkelig stemningen med sine grå og mørke nuancer. Det kan virke deprimerende at se på, men der er bestemt heller ikke megen solskinshistorie over fortællingen.

Legenden om Agrat er fantasy, men ikke traditionel fantasy. Fantasy-nørden i mig kan ofte godt savne endnu mere af det magiske og overnaturlige, - og jeg krydser virkelig fingre for at det får større indflydelse på kommende bøger i serien. Når det så er sagt, lykkes fortællingen virkelig godt med det karakterdrevne og udpenslede følelsesliv, og det er også dét, man bør læse serien for.

Hævnens Broderskab er en interessant og virkelig spændende to'er, og jeg glæder mig til at se hvad serien har at byde på fremadrettet.

*Anmelder-eksemplar* Jernstaven (Legenden om Agrat, #1)

 Forfatter: Anne Mette Asp - Forlag: Facet - Udgivet: 2022

Reklame: Bogen er modtaget som uopfordret anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Trigger Warnings: Aggresivitet, vold, beskrivelser af blod

Det første der faldt mig ind da jeg så at serie titlen hed Legenden om Agrat var, at det skulle være en historie fortalt af en anden en Agrat selv, og at der altså var tale om en tredjepersonsfortæller. Det er det ikke, kan jeg afsløre, - her er tale om en jeg-fortæller. Men selv om det i første omgang hylede mig en smule ud af den og forstyrrede mit læseflow lidt i begyndelsen, er det heldigvis ikke noget der i længden har betydning for fortællingen.

Legenden om Agrat foregår i en verden, hvor magi ikke er særlig udbredt. Det er der, men det kommer først i fokus relativt sent i fortællingen.

Her er snarere tale om en fortælling, hvor vi følger Agrat, der i begyndelsen kan virke naiv og som om han ikke helt har styr på sin egen fysik, - og hvordan han langsomt modnes og udvikler sig. Det er bog 1 i en serie, så Agrats dannelsesrejse er slet ikke slut endnu, men vi fornemmer stille og roligt hvor han er på vej hen, - og det er virkelig en fornøjelse at vi så tidligt i serien kan se tegn på at der sker noget i dén henseende.

Efterhånden som fortælligen skrider frem og Agrats færd tager sin begyndelse bliver vi også introduceret til objekter, som gemmer på mere end hvad man skulle regne med. Hvordan magisystemet helt nøjagtigt hænger sammen og hvilke muligheder og begrænsninger det har mangler vi stadig at få opklaret, og det håber jeg bestemt bliver berørt i de efterfølgende bind. Det er fint, at vi bliver præsenteret for flere udgaver af magien, og får set nogle af de muligheder den har, - det hjælper plottet frem at vi ser nogle af de muligheder der er, men jeg kunne godt ønske mig det udfoldet i endnu højere grad.

Legenden om Agrat handler naturligvis ikke kun om Agrat selv. Han får nogle interessante bekendtskaber på sin færd, og allerede her i første bind oplever vi nogle spændende forviklinger baseret på karaktererne og de hemmeligheder de gemmer på, - mange gemmer på hemmeligheder, som gradvist afsløres, og der er lagt op til endnu mere drama fremadrettet. Det betyder også at det ikke kun er Agrats udvikling, der er interessant at følge, men også mange af de karakterer, han møder undervejs.

Samtidig taler det til seriens fordel at der er malet et billede af tydelige kulturforskelle blandt de forskellige grupper af karakterer, og at forskellige dele af universet naturligvis har forskellige måder at gøre tingene på. Langsomt åbnes der op for at universet er mere kompliceret end Agrat havde regnet med.

Overordnet set er her tale om en helt fin begyndelse på en serie, som nok skal blive interessant at følge i de kommende bind.

*Anmelder-eksemplar* Lyset (Arias fortælling, #3)

 Forfatter: Ida Søby Fogh - Forlag: Facet - Udgivet: 2022

Reklame: Bogen (og dens to forgængere) er alle modtaget som anmeldereksemplarer fra forlaget. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Min anmeldelse af de to første bøger i serien, Kaldet og Synet, kan findes her.

Vi er nu nået til tredje og sidste bind i serien om Arias fortælling, og det begynder at spidse til i konflikten mellem de evneløse og de forbandede/velsignede (som naturligvis bliver kaldt noget forskelligt afhængigt af ens holdning til dem). Den gode nyhed er, at det ser ud som om der findes en måde at løse konflikten på og, i hvert fald for en stund, skabe fred mellem de to folkeslag. Den dårlige nyhed er, at de evneløse ikke er interesserede i fredsmægling, og det bliver uhyre vanskeligt at gennemføre planen.

Arias fortælling er en serie, der har mulighed for at sætte indtryk hos de yngre læsere og for at tage en snak om dét at være anderledes og føle, at man ikke passer ind, - og balancen mellem hvorvidt man selv skal gøre en større indsats for at passe ind, og hvornår man skal lade være og søge i andre retninger. Det er også en fortælling om stærke venskabsbånd og det at være der for andre, når der er behov for det.

Gradvist får vi lidt mere at vide om de forskellige grene man kan have evner for. Det bliver dog svært begrænset, og ud over Hviskerne, hvis evne er at kommunikere med en dyreflok, som også er den, Aria primært tilhører, er det ikke meget vi ved om omfanget af evnerne hos de andre. Dog er det en fornøjelse at se at Arias evne får lov at udfolde sig i endnu højere grad end tidligere, og at vi for alvor får en fornemmelse af, hvad det vil sige at hviske med en dyreflok - og hvilke muligheder det giver. Det er gjort meget levende, og man kan som læser tilnærmelsesvist selv fornemme flagermusene omkring sig undervejs.

Selve løsningen på hele konflikten mellem de evneløse og de velsignede afhænger af, at Aria lærer lidt om hver af de forskellige typer af evner, - og at der sker en forening mellem en velsignet og en evneløs, som begge parter går ind til af egen fri vilje. Aria lærer det, hun skal, uden de helt store vanskeligheder, men foreningen mellem de to folkeslag synes mere vanskelig. Først og fremmest handler løsningen om at finde en partner til en tronfølger til de evneløse, og hos de velsignede tænkes i meget heteronomative baner i jagten på et partner til vedkommende. Da man i begyndelsen går ud fra, at det er en evneløs mand, de skal have fat i, er fokus udelukkende på unge kvindelige velsignede - og omvendt, da de finder ud af at det handler om en evneløs kvinde, så er det en ung velsignet mand, de leder efter. Det er der for så vidt ikke noget galt i, men det kan da undre, at der ikke stilles spørgsmålstegn ved, hvorvidt de to udvalgte kunne være af samme køn.

Derudover går lederne hos de velsignede meget målrettet mod gennemførelsen af ritualet, og i betragtning af at det er en del af profetien at de to parter skal gå til ritualet af egen fri vilje kan det igen undre, at der tænkes i baner af en kærlighedsdrik, der netop påvirker de involverede parters grad af frivillighed, - der kunne sagtens være stillet spørgsmålstegn ved, hvorvidt det var en reel, gangbar løsning på udfordringen. Der er nogle etiske dilemmaer, der sagtens kunne være diskuteret her, også på en måde hvor seriens primæere målgruppe sagtens kunne være med, - for modsat tænker jeg egentlig det er et uheldigt signal at sende, at det bliver okay at få andre til at gå i seng med én ved hjælp fra den slags substanser.

Noget af det, der fylder rigtig meget hos Aria, er jagten på hendes ophav, og mysteriet om hvem hendes far er, nu hvor hendes mor døde kort efter fødslen og Aria aldrig har kendt sin familie. Aria har længe vist, at hendes fars navn skulle starte med tre bestemte bogstaver, og når man holder den information op i mod at der i bøgernes persongalleri kun er én mand hvis navn starter med lige netop de bogstaver, ville det være oplagt at tænke over, om det monstro kunne være ham, der var Arias far. Så langt tænker Aria dog ikke, og hun bruger i stedet en pæn mængde energi på at jagte svaret ad andre omveje. Ganske vist kan man da ikke være sikker på, at det er den pågældende karakter der er hendes far, men man kunne da have håbet på at der i hvert fald var tænkt i de baner, - og når bøgernes primære målgruppe er 12-14 årige må man gå ud fra, at de er store nok til også at ville placere deres odds på lige netop dén karakter.

Arias fortælling er en serie, der er nem at blive grebet af og man kan hurtigt få lyst til lige at skulle have det næste med og finde ud af hvad er sker. Det er en fortælling, der også rundes af på en fin måde, hvor historien sådan set er afsluttet, men der også er et fint afsæt til at lade fantasien fare videre i forhold til hvad der sker med karaktererne, og hvordan det vil gå dem fremover. Så på trods af nogle af de udfordringer, der findes i serien i forhold til etiske dilemmaer og heteronormativitet, er det også en serie, der sagtens kan gøre et stort indtryk på sin læser, især i den yngre, primære målgruppe.

Det er ikke perfekt, - der er rum og plads til forbedring. Men det er bestemt også en serie med masser af potentiale, og det er absolut et forfatterskab, jeg ser frem til at følge mere fremover.

*Anmelder-eksemplar* Den sorte drage (Flammen og Bølgen, #2)

 Forfatter: Sidsel Sander Mittet - Forlag: Facet - Udgivet: 2021

Min anmeldelse af første bog i serien om Flammen og Bølgen, Den Røde Drage, kan læses her.

Reklame: Begge bøger i serien om Flammen og Bølgen er modtaget som anmeldereksemplarer fra forlaget. Alle udtryk for holdninger er dog mine egne.

Trigger Warnings for Den Sorte Drage: vold, overgreb, forsøg på voldtægt, mord

Bemærkning: Jeg fandt en del ro i at lytte til dette soundtrack under min læsning.

Her i anden bog i serien om Flammen og Bølgen fortsætter vi, hvor første bog slap. Ignis og Khalil er ankommet til Broen, der fungerer som base for oprørsgruppen Bølgen, og de bliver videre sendt på missioner sammen med Ignis' bror. Samtidig kæmper de for at holde styr på kaosnettet, - pendanten til Flammens mentale net, og en videreudvikling af dét vi i vores tid vil kalde internettet.

Hurtigt bemærker man dog en lille forskel i begyndelsen af hvert andet kapitel i denne bog i forhold til forgængeren. I begge bøger følger vi på skift Ignis og Khalil, - og nu, hvor Khalil går under navnet Mashal, er det også det, der i denne bog står som overskrift til hans kapitler.

I forhold til selve bogens indhold, bliver vi i første omgang præsenteret for hvordan oprørsgruppen Bølgen er struktureret. Hvor gruppen tidligere har været styret af Ignis' mormor, er den nu styret af en anden, noget yngre kvinde, der fører en politik der hedder, at enkelte medlemmer kun skal vide det, der er strengt nødvendigt for den opgave, de står over for, - hvilket i høj grad er frustrerende for Mashal og Ignis, og til en hvis grad også for læseren, afhængigt af ens temperament. Det kan være virkelig træls at vi ved, at vi ikke får alt at vide, - men det er også et virkelig stærkt værktøj, og ved endt læsning giver det meget bedre mening hvorfor nogle bestemte valg blev taget, selvom vi endnu ikke har fået svar på alt.

Forskellen mellem de forskellige typer af net i denne verden bliver i højere grad udforsket her i Den Sorte Drage. Mashal har gennem sin opvækst fået et dybdegående kendskab til det mentale net (men har dog ikke helt styr på hvorfor det virker som det gør), og lærer også relativt hurtigt at begå sig med kaosnettet. For Ignis er det straks vanskeligere, - igen til stor frustration for især hende selv.

Både Ignis og Mashal får lov at vise noget mere af sig selv undervejs. Ignis viser sig flere gange fra sin temperamentsfulde side, hun er spontan, ilter og umiddelbar, hvilket hun i høj grad også har haft behov for gennem sin opvækst. Mashal er opdraget til en helt anden livsstil og det viser sig også i hans måde at opføre sig på, - hvor han på mange områder har fuldstændig styr på det teoretiske, mangler han praktisk erfaring, og går derfor forkert af de mennesker han møder uden for den relativt beskyttede tilværelse han er vokset op med. Tilfælles har de dog umiddelbarheden, fanden-i-voldskheden, og at de ikke altid tænker planerne fuldstændig igennem. Om det skyldes manglende info hos dem eller generel uopmærksomhed skifter lidt, men de bliver i hvert flad begge presset ud i at skulle improvisere, - hvilket for Ignis er noget lettere end for Mashal.

Det er befriende at læse med, når vores to hovedpersoners stemmer grundlæggende forbliver de samme, og at vi som læsere stadig tydeligt kan mærke hvem de er og hvad de står for, trods de skiftende omstændigheder og ændrede livsvilkår for både Mashal og Ignis. De er levende i en grad, hvor de nærmest træder ud af siden; de er virkelige, både i deres handlemønstre og måder at tænke på, og man kan mærke, at deres følelser nærmest er helt ægte, og er et logisk produkt af deres opvækst. For selvfølgelig er Ignis bedre til at håndtere ghettoen, til at improvisere, og til at tage en maske på end Mashal, for det har hun været tvunget til i flere år for at overleve, - og selvfølgelig er Mashal på andre områder mere hjemmevant i det teknologiske, i kaosnettet og det mentale net, og til at tænke ud af boksen på andre fronter, for det er det, han er blevet skolet i gennem hele sin opvækst.

Den Sorte Drage slutter ikke på en decideret cliffhanger, men der er dog stadig en del uafklarede spørgsmål, og der er flere tråde, der skal reddes ud før serien kan afsluttes på en måde, der er tilfredsstillende som læser, - herunder en opklaring af hvad der skete Marshal i hans første leveår. Ignis' kusine Fia har endnu kun haft en lille rolle at spille, så jeg ser frem til at se hvilken betydning hun får fremadrettet, - og det samme med Ignis' bror. Og så mangler vi naturligvis det endelige opgør mellem Flammen og oprørsgruppen Bølgen, - hvordan dét spiller ud bliver også interessant.

Både Ignis og Mashal er stadig så unge, så jeg ikke forventer, at de nødvendigvis skal ende ud med kærester når serien slutter, - men hvor Mashals seksualitet og drive på dén front blev gjort relativt klart i første bog, er det endnu mere usikkert med Ignis. Der er dog kommet nogle antydninger af noget her i Den sorte drage. Det er dog endnu kun noget, vi som læsere kan gisne om, og man kan da håbe og krydse fingre for at Ignis selv når til en erkendelse af, hvad hun er til på dén front i løbet af en kommende bog i serien. Det er blevet antydet, at andre karakterer gerne så Mashal og Ignis danne par, hvilket vores hovedpersoner dog endnu kun har spillet skuespil omkring på missioner for Bølgen, - hvorvidt det bliver alvor for dem vil tiden vise.

Flammen og Bølgen som serie foregår i en fremtidsudgave af den verden vi kender, - men en flodbølge har ændret måden vi lever på, og gjort mange landområder ubeboelige. I forhold til tema og målgruppe læner den sig meget op af Christian Engkildes Pandora-trilogi (min anmeldelse af tre'eren i dén serie ligger her). Fælles for dem er, at de foregår flere år efter en naturkatastrofe, der har ændret vores levevilkår radikalt, - og at de, i hvert fald hos den samvittighedsfulde læser, giver stof til eftertanke i forhold til den måde vi behandler naturen og klimaet på. Serierne kan, forhåbentlig, være med til at gøre en lille forskel på den front, hvis man altså er så heldig at læseren tager noget af det til sig. Flammen og Bølgen er dog også helt sin egen, og ud over de grundlæggende fællestræk er der rigtig meget, der adskiller den fra Pandora, hvor mange af de problematikker, karaktererne står over for, er væsentligt anderledes, - begge serier fortjener ros på deres egen måde. Man må blot gå ud fra, at har man været glad for den ene serie, vil man med stor sandsynlighed også være det for den anden.

Slutbemærkning: Perlepladen på billedet er naturligvis hjemmelavet og er blevet til på baggrund af symbolet på forsiden af netop bog 2, Den Sorte Drage, hvilket også er det symbol, oprørsgruppen Bølgen benytter sig af i serien. Figuren er blevet cirka 56 centimeter bred og 82 centimeter høj - eller hvad der svarer til fire kvadratiske stiftplader i bredden og fem i højden. Der er brugt noget der ligner 7500 røde perler og lidt færre hvide. Hvis du vil lave din egen, så send mig endelig en mail, så hjælper jeg gerne til med mønsteret.. 

Morika 1-3; Rent blod, Vildhunden og panteren, og Blodets bånd

 Forfatter: Sidsel Sander Mittet - Forlag: Facet - Udgivet: 2015

Trigger warnings: racisme, homofobi, vold, voldtægt

Da den her serie udkom, havde jeg endnu ikke fået øjnene op for hverken bookstagram og communitiet dér, eller hvad dansk fantasy havde at byde på. Der sker hele tiden noget i bogverdenen, - så da jeg endelig fandt ud af at serien eksisterede, var der mange, mange andre bøger jeg også gerne ville læse. Undervejs har serien dog hvisket i min underbevidsthed, og jeg var sikker på at jeg nok skulle få den læst en dag, - så nu, hvor 2021 lakker mod enden skulle det være. Og selvom jeg har ventet længe på at starte på serien, er jeg nu også glad for at det er én af de serier, hvor jeg ikke har behøvet vente på en fortsættelse!

Det handler først og fremmest om en gruppe unge mennesker, der har brugt deres ungdomsår på en afsides ø, hvor de er blevet uddannet inden for forskellige områder. Det går dog langsomt op for dem, at tingene ikke er så idylliske, som de først havde troet, så de stikker af og slutter sig til oprørshæren, - som dog har sine egne udfordringer at slås med.

Bøgerne er spændende, medrivende og virkeligt vanskelige at lægge fra sig, - selv læste jeg dem over kun tre dage. Der sker noget hele tiden, uden at det på noget tidspunkt går for hurtigt, og tempoet er bestemt med til at holde gang i læselysten.

Derudover følger vi på skift to hovedpersoner, Eshiri og Korau, der nok befinder sig tæt på hinanden meget af serien, - men der er også perioder hvor de er hver for sig, og så er de som udgangspunkt meget forskellige ideres tilgang til verden og de udfordringer de møder. Skiftet mellem de to synsvinkler er derfor med til at give en større indsigt i handlingen, både på forskellige steder i Morika, men også i forhold til at nuancere den enkelte scene, som karaktererne ofte har meget forskellige tanker om.

Det er dog også en serie, der har ind til flere voldsomme scener (se trigger warnings øverst), som for den sarte læser godt kan blive en tand for meget. De mest voldsomme scener er ikke helt så slemme som dem fra forfatterens Bjergtaget-serie, men kan dog alligevel godt blive for meget. Flere af de voldsomme ting er dog også noget af det, karaktererne efterfølgende reflekterer over, og det er dem, der er med til at danne grundlag for deres modstand over for det eksisterende system, som de med tiden gerne vil ændre, - og som det altid er når man gerne vil ændre noget, så tager den slags tid, og det er sjældent noget man bare lige gør.

Morika er en af de serier, jeg sagtens kan se mig selv fordybe mig i ad flere omgange, - og selvom jeg nok tager en lille pause fra universet først, regner jeg også med at få læst serien Krøniken om Morika på et tidspunkt, som er en serie, der foregår i samme univers. Sidsel Sander Mittet skriver på en måde, så jeg i hvert fald selv relativt hurtigt bliver opslugt af det, der foregår, - og selvom jeg tydeligt kan se hvordan hun har udviklet sig som forfatter fra serien her frem mod nogle af hendes nyere udgivelser, står serien alligevel virkelig stærkt. Selvom jeg var længe om endelig at få den læst, er jeg i hvert fald kun glad for at jeg så til sidst fik det gjort!

*Anmelder-eksemplarer* Arias fortælling 1+2

 Forfatter: Ida Søby Fogh - Forlag: Facet - Udgivet: 2021

Kaldet er første bind, og Synet er andet bind i serien om Arias fortælling. Tredje og afsluttende bind i serien er i skrivende stund under udarbejdelse.

Reklame: Bøgerne er modtaget som anmeldereksemplarer fra forlaget. Alle udtryk for holdninger er dog mine egne.

Arias fortælling er historien om en pige, der ikke rigtigt hører til, nærmest uanset hvor hun befinder sig. I en verden af mennesker enten med eller uden særlige kræfter er hun vokset op blandt dem uden, og har altid set skævt til dem med særlige kræfter - De Forbandede, som de kaldes i denne del af verden. Ad omveje kommer hun dog til selv at bo i De Forbandedes del af verden - hos De Velsignede, som de kalder sig selv. Her finder hun ud af, at hun selv kan nogle ting - men hvad det er, og hvordan man styrer det, ved hun ikke helt endnu, og hvad er det for noget med, at den sidste med særlige kræfter skulle være født for mellem 10 og 20 år siden?

Aria har ikke mange venner, og har generelt en smule svært ved at få det. Hun har temperament og kan derfor være sjov at drille for nogle, og andre kommer hun til at træde over tærende fordi hun kun ser sine egne vanskeligheder og derfor glemmer at lægge mærke til, at andre også kan have det svært. Havde temperamentet stået alene kunne det have været en udfordring for alvor at nå ind til Aria for læseren, men fordi det heldigvis ikke kommer til at fylde hele hendes personlighed, men at det bliver uddybet og kun kommer frem en gang i mellem, er hun heldigvis til at holde af og holde med undervejs. Aria har nemlig både håb og drømme, og hun holder virkelig af folk omkring sig - også selvom hun ind i mellem glemmer at vise det, og hun nogle gange glemmer at se deres udfordringer.

Arias fortælling er endnu ikke afsluttet. Men de to første bind i serien står virkelig stærkt, og der er lagt op til, at afslutningen bliver rigtig vild, så den ser jeg i hvert fald frem til at få i hænderne en dag! Magi-systemet synes jeg er utroligt fascinerende i denne fortælling, for vi ved endnu ikke helt hvor mange forskellige slags evner folk kan have, og hvordan de manifesterer sig hos den enkelte, - blot at nogles kræfter er stærkere end andre og derfor mere brugbare for magtindehaverne, og at kræfterne tilsyneladende er arvelige, men at barnet kun arver kræfter fra én af sine forældre. Umiddelbart lader det da også til at kræfterne er baseret meget på, hvad der er anvendeligt i universet, og at de er meget specifikke. Men hvad det betyder for grupperingerne af De Velsignede, og om der eventuelt kunne udvikles kræfter i andre retninger, hvis miljøet så anderledes ud, er også uvist. Det må dog også forventes at der er en række uafklarede spørgsmål til serien, når sidste og afsluttende bind endnu mangler, - det er vel naturligt, - men man kan da håbe og krydse fingre for, at der bliver svaret på nogle af de største spørgsmål til blandt andet magisystemet! 

Selvom jeg i de første kapitler af Kaldet blev en smule overvældet af associationer til Laini Taylors serie om Ønskekræmmerens Datter (en serie, som jeg i øvrigt også holder meget af), bevægede fortællingen sig hurtigt en smule væk fra stilen, og selvom der stadig var enkelte paralleler at finde undervejs, blev Aias fortælling mere og mere sin egen, jo mere vi fik fortalt. Kaldet og Synet er begge velskrevede, og et godt bidrag til den danske fantasy-litteratur (som man jo altid kan ønske sig der bliver mere af), og må bestemt høre hjemme i enhver dansk fantasy-elskers bogreol. 

*Anmelder-eksemplar* Trubaduren (Mæsker, #2)

 Forfatter: Majbrit Ravnholt Cramer - Forlag: Facet - Udgivet: 2021

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Anmeldelsen af bog 1, Henretterlunden, findes her. Den er i øvrigt også modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg synes, jeg har ventet længe på den her afslutning! Jovist, der er kun gået et års tid, cirka, men den cliffhanger, Henretterlunden sluttede med, var altså næsten ikke til at holde ud.

Heldigvis har Trubaduren været værd at vente på. Der er virkelig fart på, og man skal holde tungen lige i munden for at følge med i alt det drama, der sker, og de tråde, der skal vikles ud.

Der er mange detaljer, man skal være opmærksom på, og i bog 1 var der en del åbne spørgsmål, der skulle besvares, før det hele gik op i en højere enhed - og i bog 2 bliver posen rystet, så vi som læsere for alvor kan blive i tvivl om, hvorvidt vi kan stole på de karakterer, man sandsynligvis kom til at holde af og med i bog 1.

Man kommer i hvert fald ikke til at kede sig undervejs, - og begge bøger kan være meget vanskelige at slippe igen, når man først er kommet i gang, så det kan anbefales at have god tid til læsningen.

Det er fortællingen om de misforståelser der sker, når vi glemmer at tale sammen. Om de fordomme vi kan have om andre, udelukkende baseret på deres udseende eller der hvor de er født, og hvordan det påvirker vores interaktion med dem i en grad, hvor den enkelte kan blive decideret ondskabsfuld. Og for hvad? Problematikken er til at tage ud og overføre direkte til vores verden. Det er de mindste ting, vi hurtigt kommer til at dømme hinanden på, og ikke altid på et særligt fornuftigt grundlag.

Det er fortællingen om, hvordan det kan have positiv effekt både for det enkelte individ og for samfundet som helhed, at vi ind i mellem minder os selv om at sænke paraderne og huske at kommunikere med omverdenen. Det er fortællingen om, at vi ikke skal lade andres fortællinger om en tredjepart diktere, hvad vi tænker - men at vi skal huske at tænke kritisk og undersøge sagen selv.

Det er tankevækkende bøger, der har masser af potentiale til at sætte spor hos sine læsere. Og jeg er sikker på, der er mange detaljer, der vil blive ekstra klare, ved en eventuel genlæsning, - for der er tilpas meget drama og fart over feltet til, at man godt kan komme til at misse noget.

Bøgerne i denne nu afsluttede duologi er velskrevede, dramatiske og actionprægede. Man håber og krydser fingre, for så at få sit hjerte knust, og til en hvis grad sat sammen igen. Jeg glæder mig til at følge Majbrit Ravnholdt Cramers forfatterskab, og krydser fingre for, hun har flere fantastiske historier i ærmet!

Mon ikke et par lærere rundt omkring ville have fornøjelse af at bruge bøgerne her som udgangspunkt i en debat om menneskerettigheder, racisme, fordomme, og hvordan vi behandler hinanden? - Om ikke andet så blot ud fra bog 1, Henretterlunden, der har sin andel af ting at tage fat i på dét område, og så kan eleverne selv få lov at læse fortsættelsen.

*Anmelder-eksemplar* Skaberværk

 Forfatter: Nis Dahm Sperling - Forlag: Facet - Udgivet: 2021 - Sidetal: 240

Reklame: Bogen er modtaget som anmelder-eksemplar fra forlaget. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Da jeg pakkede bogen op, var min mands første reaktion at spørge ind til, om det nu var en pædagogisk lærebog, jeg havde modtaget? Og selvom jeg sagtens kan forstå, hvordan hans tanker er blevet ledt derhen, er det ikke helt det, der er tilfældet.

Det handler om skyggeboksning. Og for at citere bagsideteksten:

Skyggeboksning: 1. (Opr.) boksning med en indbildt modstander i træningsøjemed 2. (Ny) sportsgren, hvor to modstandere programmeres med berømte bokseres bevægelser og genopfører klassiske kampe.

Vi følger to hovedpersoner, der oplever denne verden fra hver deres vinkel. Teo er selv skyggebokser, og hele hans tilværelse omhandler dén verden. Lottas verden handler nærmere om Teo, og det er svært at undgå at blive revet med af den tilværelse, han fører. Begge kæmper for at overleve en ellers miserabel tilværelse, hvor det ofte handler om at klare sig til dagen efter. Pengene er små, og livet er barskt og brutalt.

Generelt kræver det sin læser at være med, og det er absolut ikke for sarte sjæle at følge med på deres rejse. Vi kommer tæt på tilværelsen på bunden af samfundet, hvor man ofte gør hvad som helst for at tjene til dagen og vejen. Det betyder ofte vold og overfald, også uden for arenaen. Det betyder groft sprog, masturbation, stoffer, og en meget up-front og til tider aggressiv attitude fra flere af karaktererne. 

Kvinder præsenteres som værende sexobjekter, som mænd nærmest kan bruge som de har lyst, mens mændene snarere fungerer som maskiner. Altså står vi tilbage med mennesker, som tingsliggøres, og som mangler personlig frihed. Stemningen er præget af modløshed og håbløshed, og det kan være svært at finde en mening med livet, når situationen er som den er. For er der virkelig ikke mere ved tilværelsen end ren overlevelse?

Rent etisk savner jeg en dybere diskussion af skyggeteknologiens berettigelse, og hvordan det har fået lov til at udvikle sig til det, det er i historien. Hvad er det, der har ført til, at man i denne grad eksperimenterer på mennesker? Nok kan man overveje i hvilken grad samfundets mest udsatte i dag bliver udnyttet af systemet, afhængigt af hvor i verden man befinder sig, men her er der nærmest tale om ekstremer. Hvad mon har drevet samfundet så langt ud, at det tillader det?

Det skinner dog klart igennem, at der her er tale om en forfatter, der har praktiseret write what you know. Fagbegreberne sidder lige i skabet, og det sproglige flow og følingen med stemningen og strukturen omkring bokseverdenen og hvad det vil sige at være en del af det er on point. Det falder helt naturligt, og trods det at læseren ikke nødvendigvis selv har førstehåndskendskab til den beskrevne verden, føles det næsten som at være der selv.

Romanen er voldsom, men også relativt kort, så er man sart, er der trods alt grænser for, hvor længe man behøver påvirkes af denne barske fremtid. Og måske netop fordi den kan være så voldsom, indsnævrer det (desværre) målgruppen en del, da det flere gange bliver meget ubehagelig læsning. Det er bestemt ikke en let roman at skulle igennem, men den etiske diskussion, som den lægger op til i forhold til teknologiens berettigelse, synes jeg er super interessant, og det er måske noget jeg savner, at der i højere grad var blevet dvælet ved.

*Anmelder-eksemplar* Trip

 Forfatter: Helle Kaare Lindberg - Forlag: Facet - Udgivet: 2021

Sidetal: 244 - ISBN: 9788793456853

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Trip handler om Julie, der egentlig bor med sin mor og lillebror, men ikke kommer så godt ud af det med sin mor, så da chancen byder sig for at være hos onklen i en periode, slår Julie til. For en pige i 9. klasse er det udadtil en luksustilværelse med flere friheder og færre regler, end hun har været vant til tidligere, - det er som om, snoren er længere hos onklen, og Julie nyder det i fulde drag. Der er ikke længere nogen, der skælder ud, når hun kommer for sent hjem, og hun har frie tøjler til at tage til fest og stort set gøre det, hun har lyst til.

For Julie, der nærmest ikke kan vente på at blive voksen og gøre sig fri af moderens regler, som Julie i hvert fald synes er alt for strikse, er det fantastisk at kunne bestemme mere selv, end hun har kunne før og at få lov til at smage på friheden.

Men man må også lære, at friheden har en pris, og at det ikke altid er så fantastisk som det ser ud at kunne slå sig løs uden at tænke over konsekvenserne. Det er hårdere end Julie regner med stort set at skulle stå på egne ben allerede, og der er mange ting, der ikke helt fungerer, som hun havde regnet med.

Mange kan nok nikke genkendende til en del af de følelser, Julie står med, - frustrationerne i de perioder, hvor ens forældre ikke forstår én, og fornemmelsen af at blive behandlet som et barn uden mulighed for at bevise, hvor meget man kan, og at det hele nok skal gå - hvis man ellers bare får chancen. Mange oplever én eller anden form for konflikt med forældrene, når man rammer Julies alder, hvor man, som de synger i Bølle-Bob, ikke er rigtigt voksen og ikke er rigtigt barn, men lidt noget midt i mellem. Det er vanskeligt at afstemme forventningerne og det kræver kompromisser fra både den unge og dennes forældre.

Det er gribende og medrivende, - og den her selvsikkerhed og følelse af nærmest at eje verden og at være helt sikker på, at man har styr på det hele, som mange af romanens unge mennesker giver udtryk for, vil nok virke bekendt for mange. De unges måde at argumentere og tænke på er helt på linje med virkeligheden - og bogen er også godt med i forhold til et ungdommeligt sprogbrug. Der er et par af de trends, som de unge i bogen går op i, som man kan være bekymret for vil blive ved med at være relevante, og hvor langtidssigtet det er at sætte navn på populære sange og tv-serier, men i nuet vil en del nok alligevel kunne se sig selv i det.

Jeg manglede lidt i relationen mellem Julie og hendes mor. Romanen indledes med flere konflikter mellem dem, hvilket også er hovedårsagen til, at Julie flytter ind hos sin onkel. Julies mor må til dels som minimum have en mistanke om, hvilke typer der færdes her, hvilket gør det mærkeligt at hun vil lade Julie bo der, når moderen har været så meget imod at Julie skulle eksperimentere med stoffer.

Derudover er det underligt, at selvom Julies mor af naturlige årsager er meget optaget af Julies lillebror, går fra, mens Julie bor hjemme at have et stort behov for at holde styr på Julies gøren og laden, til nærmest ikke at holde kontakt til Julie mens Julie bor hos sin onkel. Jeg er med på, at moderen mentalt er prøvet, men det virker som et voldsomt skift i mentalitet, som også Julie må bemærke.

Overordnet set er der dog tale om en god, realistisk ungdomsroman, som mange - både unge og voksne - vil kunne spejle sig i, da den omhandler nogle dilemmaer og problematikker, som har været gældende gennem flere generationer.

*Anmelder-eksemplar* Den Røde Drage (Flammen og Bølgen, #1)

 Forfatter: Sidsel Sander Mittet - Forlag: Facet - Udgivet: 2021

Sidetal: 376 - ISBN: 9788793456839

- Reklame - Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget. Alle udtryk for holdninger er helt mine egne.

Jeg er virkelig imponeret over, hvor gennemført bogen her er.

 Det er helt tydeligt, at Sidsel Sander Mittet har hands on-erfaring med ild-gøgl. Det er FEDT at se, at det får lov at fylde lidt, og at der er er kommet så mange små detaljer med, - ting, som man ikke nødvendigvis ville bemærke eller tænke over, hvis ikke man selv har været i det, men som er indgroede og ofte meget bevidste handlinger for dem, der er i det. Som tidligere aktiv jonglør og deltager ved flere jonglørtræf (godt nok tilbage i 2006-2007, men stadig) er det nærliggende at blive en smule nostalgisk - der er virkelig mange detaljer, der er kommet med her, både i forhold til ting, der er specifikke for ildgøgl, men også i forhold til stemningen omkring en optræden og mentaliteten og tilgangen til det.

Når det så er sagt, er der også præsenteret en stærk start på serien, hvor der er rig mulighed for at komme omkring mange ting. Plottet og de bærende temaer er super-interessante, og det er lækkert hvordan der virkelig er tænkt over tingene, - både i forhold til kortet og hvordan denne verden er bygget op.  For nok befinder vi os i en fremtids-udgave af den verden, vi kender, men der er på én gang mange ligheder og mange forskelle på samfundsstrukturen her i bogen og den virkelige verden.

• Der er forskellen mellem land og by (eller rettere - kyst og by, i det her tilfælde), - hvor der er ret tydelige paralleller til de fordomme, der kan være om den modsatte part, hvis man kun har boet det ene sted, selv i vores verden. 

• Og så er der den teknologiske udvikling, som vel nærmest helt naturligt når nye højder, når vi når nogle hundrede år ud i fremtiden, med et såkaldt "mentalt net", der er udbredt i byen, og fungerer i stedet for de computere og gadgets vi bruger i dag. Hvordan det mere præcist virker kan man håbe bliver udforsket lidt i kommende bøger i serien, - for hvad mon det er der gør, at man bliver i stand til at logge på det mentale net?

I forhold til karaktererne og deres ægthed, er det Ignis, der står særligt stærkt for mig; hendes bekymring for og trang til at passe på og at tage sig af sin bror og kusine er ægte, og det var for mig virkelig nemt at relatere til hende. Hun rummer store følelser for sin alder, og vi får lov at opleve både frustrationerne, når det ikke går, som hun havde ønsket sig, og de mere positive følelser, når tingene arter sig.

Den anden hovedperson, Khalil, står midt i, hvad der vil nærmest må kaldes en identitetskrise. Selvom han på sin uddannelse klarer sig godt med topkarakterer og gode venner, ved han ikke, hvor han kommer fra, og hvorfor han er plaget af mystiske mareridt. Derudover kan han ikke slippe tanken om den pige, han en dag støder på, og som han bliver meget opsat på at finde igen.

Khalil rummer, som Ignis, nogle store følelser, men det handler meget om ham selv, - ikke, at der nødvendigvis er noget galt i det, men sammenligner man de to karakterer, fremstår han hurtigt mere selvcentreret og egoistisk. Hans opdragelse og fokus gennem opvæksten har været end anden end for Ignis, og en 1 til 1 sammenligning gør dem derfor nærmest til modsætninger. Det er to yderligheder, der er i spil, hvorfor en del læsere sandsynligvis vil kunne identificere sig med en smule fra hver af dem, for så at finde et standpunkt et sted mellem Ignis, der ofrer sig selv for sin bror og kusine og derigennem næsten glemmer sig selv for at tage sig af andre, og Khalil, der primært har sig selv i fokus, og ikke på samme måde er vant til at skulle tage hensyn til andre.

Den røde drage fremstår for mig som en uhyre stærk start på en serie. Den fangede med det samme, og allerede efter de første 100 sider stod det klart, at den ville komme til at stjæle en god portion af min nattesøvn, - for jeg måtte vide, hvordan denne bog endte. Nu sidder jeg så tilbage med en følelse af, at bog 2 bliver enormt svær at vente på!

Sidsel Sander Mittet har hele 9 bøger bag sig, - Morika-trilogien, Krøniken om Morika-trilogien og Bjergtaget-trilogien, der alle er fantasy-romaner. Flammen og Bølgen er som en dystopisk roman et genreskift, hvilket dog ikke umiddelbart lader til at volde problemer for forfatteren. Plottet er velgennemtænkt og sproget er vedkommende, så man kan derfor som læser trygt læne sig tilbage og nyde det - hvis man vel at mærke har tålmodighed til at vente på bog 2 i serien..

⭐⭐⭐⭐⭐/5 stjerner herfra!

Regnbuefolket

 Forfatter: Lise Bidstrup - Forlag: Facet

Om bog 1, Den gamle, skrev jeg:

En fin start på fortællingen om Regnbuefolket, hvor Silje fra start står skarpt som karakter, - og der er lagt op til både eventyr og personlig udvikling for hende. Det bliver spændende at følge hende og Gustav i de næste tre bøger.

Bogen er relativt let læst, og tilpas kort til, at den kan læses i løbet af ingen tid - og skulle derfor være til at overskue for selv de, der har lidt vanskeligheder.

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

Om bog 2, Dæmonjagten, skrev jeg:

Silje og Gustav er taget ind i en labyrint for at finde nogle glaskugler emd deres egne dæmoner i.

En ting er, at labyrinten kan være vanskelig nok at finde rundt i - men de støder også på andre udfordringer undervejs, og Silje og Gustav har nu grund til at frygte for deres liv.

Deres venskab bliver også testet undervejs - for det er ikke sådan lige til at håndtere udfordringer og uenigheder, når man er under pres, og ikke har kendt hinanden ret længe.

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

Om bog 3, Glaspusteren, skrev jeg:

Det bliver mere og mere interessant for Silje og Gustav.

Kommer de nogensinde hjem til deres egen verden? De opgaver, de bliver sat over for, virker vanskelige, og det kan knibe med at finde ud af, hvordan man kommer ud af problemerne.

Oven i det bliver Silje og Gustavs spirende venskab endnu en gang sat på prøve, - for kan Silje regne med Gustav, når det virkelig gælder?

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

Om bog 4, Forræderen, skrev jeg:

Det bliver mere og mere intenst, efterhånden som handlingen skrider frem, og man kan helt blive i tvivl om, hvordan det nogensinde skal blive godt igen.

Når alt kommer alt, er det dog til at regne ud, hvem skurken er, og hvordan det hele hænger sammen, - i hvert fald fra et voksent perspektiv, og Siljes laster og personlighed ved seriens begyndelse taget i betragtning.

Undervejsudvikler Silje sig heldigvis til det bedre, og hendes snobbede attitude forsvinder næsten helt undervejs i serien, så hun bliver lettere at holde af, efterhånden som hun lærer hvad det vil sige at være en god ven og kæmpe for mere end bare sig selv.

Alt i alt en sød, letlæst serie, som en relativt stærkt læser hurtigt kommer igennem - den er til at overskue, og har masser at byde på.

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

*Anmeldereksemplar* Mæsker

 Forfatter: Majbrit Ravnholt Cramer - Forlag: Facet

Bog 1, Henretterlunden, er modtaget som anmeldereksemplar.

Om bog 1, Henretterlunden, skrev jeg:

Henretterlunden er en forrygende start på serien Mæsker, og der er flere ting, der stikker ud og som er interessante at diskutere, især i lyset af den senere tids Black Lives Matter bevægelse.

Selvom serien foregår i et univers, der på mange måder er ulig det univers, vi kender, tænker jeg her naturligvis på, hvordan den lokale befolkning reagerer på synet af mennesker, der ser anderledes ud end dem selv.

Vi introduceres til et område i denne verden, hvor stort set alle er lyse i huden, har rødt hår og grønne øjne. Alle pånær Byriel, der har mørk hud og lyst hår. De færreste bryder sig om ham, - mange er bange for ham, fordi de tror, han er kannibal, og han har svært ved at danne relationer. Hvad grundlaget er for at folk frygter Byriel vil jeg ikke spoile her, men for de fleste almindelige mennesker i en verden, hvor høj uddannelse og kritisk tænkning ikke er almindeligt, vil frygten for ham alligevel føles begrundet, og det kan være svært at tage afstand fra en særlig måde at tænke på, når man ikke ved bedre, og der ikke findes klokkeklare beviser for, at det, man tror, er forkert.

En del af historien her i første bog i serien lægger heldigvis op til, at man vil forsøge at rykke ved folks måde at tænke om fremmede på, men som det også er tilfældet i den virkelige verden, er den opgave ikke så enkel som den lyder, - der er lang vej, og der er mange små kampe at tage, før målet kan nås.

Johanne er assistent for den lokale skolemester, og det er hende, vi følger undervejs. Da hun ved et tilfælde får set noget, som hun ikke burde have set, igangsættes en lang række ting, der gør, at Johannes liv vendes på hovedet, - hun kan ikke længere leve det fredelige liv, hun tidligere har gjort, og hendes opdagelse kommer også til at rykke ved måden, landet ledes på. Mange udfordringer venter hende, og hun opdager hemmeligheder om både sig selv og folk omkring hende. Det kan være svært at regne ud, hvordan det hele nogensinde for alvor skal blive godt igen, - for det kommer i hvert fald ikke til at blive, som det var før i tiden, det er helt sikkert.

Johanne er heldigvis en hovedperson, der er nem at holde af og identificere sig med. Hendes ageren og tankegang er meget fremme i skoene i forhold til de mennesker, hun omgås til daglig, og hun er både intelligent og empatisk.

Byriel lærer vi hen ad vejen også bedre at kende. Han er dog sværere at komme ind under huden på, og i perioder kan det være svært for alvor at heppe på ham, - hans handlinger virker ind i mellem meget spontane og irrationelle, men man fornemmer dog alligevel, at han rummer mere, end hvad han umiddelbart viser. Man kan håbe, at hans person kan få lov til at udfolde sig noget mere i bog 2.

Én af de mere interessante karakterer er i mine øjne Johannes storebror, Tue, som er en handlekraftig ung mand, som man langt hen ad vejen kan være i tvivl om, hvor man har henne. Skal man holde med ham eller ej, og kan man overhovedet stole på ham? Han er stædig, og han er typen, der helst ser, at man løser et givent problem på den måde, som HAN har foreslået, og det kan være næsten umuligt at overbevise ham om, at andre måder at gøre tingene på kan være lige så gode. Og så rummer han naturligvis sine egne hemmeligheder, som ikke nødvendigvis skal frem i et offentligt lys, - for hvad vil det monstro betyde for hans omdømme? Han rummer heldigvis mere end den pågældende hemmelighed, som ikke skal spoiles her, og han hører til blandt de karakterer, der i dette univers lader til at have den mest helstøbte personlighed og som virker allermest realistisk.

Henretterlunden er overordnet set en stærk begyndelse på noget, der godt kunne gå hen og blive virkelig godt, og jeg ser absolut frem til at følge resten af serien, - og Majbrit Ravnholt Cramers forfatterskab. Det er en stærk debut, og det bliver spædende at se, hvad der ellers kommer fra hendes hånd!

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2020 og er 402 sider lang. Den har ISBN 9788796456792.