Pumpkinheads

 Forfatter: Rainbow Rowell

Pumpkin Heads er en tegneserie om to unge mennesker. De går på deres sidste år i high school, og i løbet af efteråret arbejder de på et landsted der har en række boder og aktiviteter til børnefamilier. Den ene har sat sig for, på deres sidste aften, endelig at sige noget til den pige han længe har beundret på afstand, - men det er selvfølgelig ikke særlig enkelt.

Det er feel good vibes, med særligt fokus på det magiske i gode venner som bakker én op, uanset hvad. Man kan næsten dufte græskar og æbler gennem siderne, og der er skruet max op for det helt særligt hyggelige ved efteråret.

Farverne er smukke, og stregen i tegneserien føles helt rigtig til historien. Den fanger karaktererne i de særlige udtryk som ofte ses hos teenagere, der stadig står med følelsen af at verden ligger for deres fødder og hvordan de stadig har alle muligheder åbne. Blandingen af at være spændt, men også føle det er en smule skræmmende det hele, sidder knivskarpt.

Pumpkin Heads er relativt letlæst og kan læses fra 11-12 års alderen, men man kan også sagtens læse med som voksen. Så savner du lige det sidste skud efterår inden julen for alvor sætter ind, så er Pumpkin Heads et fint bud!

Havet kalder

 Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes - Udgivet: 2023

Disclaimer: Bogen er en genudgivelse af Livet tilbage fra 2019. Den har jeg anmeldt her.

Trigger warnings: Selvmord, selskade

Havet kalder er en genudgivelse (og lettere forarbejdet udgave) af Livet tilbage, som rørte mig dybt, første gang jeg læste den, - og Havet kalder vækker mange af de samme følelser endnu en gang.

Fortællingen tager udgangspunkt i myten om selkier, - at når mennesker begår selvmord bliver de til sæler, men at de hellig tre kongers dag skal være mennesker igen fra solopgang til solnedgang. De bliver først sæler igen, når de påfører sig deres skind og vender tilbage til havet. Her følger vi naturligvis en gruppe individer, der netop vender tilbage til menneskeskikkelsen, men får frataget deres skind og må vende tilbage til deres familier fra tiden før, - men tingene er ikke, som de var engang.

Det gør meget for fortællingen, at vi får kapitler fra både selkierne og deres pårørende undervejs, og at der på den måde veksles mellem meget forskellige følelser og tilgange til det, at selkierne gerne vil have deres skind igen og tilbage til havet. Det er en kamp for alle involverede, og kommunikation er svært når de involverede er i deres følelsers vold, - de vil det gerne, men det er især vanskeligt at sætte egne behov til side og se det hele fra den andens synsvinkel.

Særligt ét citat fra bogen satte sig helt særligt hos mig, - "Lad være med at sige til hende, at hun ikke må forsvinde. Fortæl hende om alle de grunde, hun har til at blive."

Det at tale om mentale udfordringer og psykiske sygdomme er stadig virkelig tabubelagt og et ømt punkt for mange, og mange pårørende kan have svært ved at finde de rigtige ord og den bedste indgangsvinkel til at snakke med den berørte. Ofte kommer de til at sætte sig selv i fokus og få det til at handle om dem selv og deres behov, og i mindre grad om hvad det reelt er den ramte reelt har brug for. 

Det er så vigtigt at huske, at det sjældent blot er ét lille bump på vejen der gør, at det hele ramler og virker uoverskueligt, men at det ofte er mere og større end dét. Samtidig gør det kun ondt være at lade det være op til den ramte at tage sig både af egne og pårørendes behov, når de knapt nok har overskud til at tage sig af egne udfordringer.

Havet kalder er en utrolig vigtig roman, der rammer lige der hvor det gør rigtig ondt, - især hvis læseren selv har stået med store udfordringer med mentalt helbred. Det gør den kun det mere vigtig, både for at de, der selv står i lignende situationer har mulighed for at få sat ord på de kampe de står med, men også for forhåbentlig at kunne give de pårørende en flig af indsigt i, hvad det hele egentlig handler om, trods det at alle sager naturligvis er vidt forskellige.

Det klæder fortællingen at have fået en makeover, og man kan håbe og krydse fingre for at den med dét når endnu længere ud og får fat i flere læsere, - for det er virkelig en af dem, der i høj grad fortjener at blive læst.

Kapløbet om jættekvindens våben & De dødes skib (Når runesten revner, 1 og 2)

Forfatter: Jakob Leth - Forlag: Mellemgaard - Udgivet: 2019 og 2021

Kapløbet om jættekvindens våben og De dødes skib er de første to bind i den planlagte trilogi, Når runesten revner.

Det handler om Jonas og Omid, der i lang tid har levet et helt almindeligt liv, - men i mødet med klassens nye pige bliver de rodet ind i en verden, de ellers kun kender fra deres begrænsede undervisning i nordisk mytologi. Ragnarok og verdens undergang er tættere på end vi regner med, - og drengene er nogen af de eneste, der kan gøre en forskel.

Når runesten revner er en god blanding af eventyr og fantasy kombineret med udforskning af forskellige dele af Danmark, efterhånden som Jonas og Omid rejser landet rundt for at løse den udfordring, de står over for. Der startes ud i Århus-området, og der er udflugter til både Lindholm Høje, Ribe og Stevns, - så vi kommer vidt omkring.

Jonas og Onid er typiske teenagedrenge med hver deres bekymringer, og selvom den slags træder lidt i baggrunden i kampen for at redde verden fra Ragnarok, er man alligevel ikke i tvivl om at de har deres egne personligheder og drømme for livet.

Også på fantasy-fronten er der skruet på de rigtige knapper, - der sker noget, og vi kommer vidt omkring flere dele af de nordiske myter, der virkelig får lov til at blomstre i bøgerne her, efterhånden som Jonas og Onid går på opdagelse i en verden, de ikke havde kendskab til før. Som læsere bliver vi hevet med både i en elverhøj og i den hule hvor Loke bliver holdt fanget, og det er en fornøjelse at se en loyalitet over for myterne fra asatroen. Der er stadig myter til gode, og det bliver spændende at se hvilke der får en plads i bog 3.

Plotmæssigt står serien stærkere i De Dødes Skib end i Kapløbet om jættekvindens våben, og tempoet er bedre i betragning af bøgernes længde. Også sprogligt sker der en udvikling fra første til anden bog, og bøgerne blvier gradvist sværere at lægge fra sig. Selvom der stadig er plads til forbedring, er det en fornøjelse at se at der ser noget, og at bøgernes kvalitet gradvist bliver bedre og bedre.

I forhold til layout og bogens opsætning kunne jeg til dels ogdt have ønsket mig en større ensartethed i bøgernes forsider, så det var mere tydeligt at de er en serie. Selve brødteksten kunne med fordel være sat op, så det fremgik tydeligt hvilken karakter vi følger på hvilket tidspunkt, - og at der var lidt flere nuancer i netop opsætningen.

Jeg glæder mig dog virkelig til at få afslutningen på serien med i bog 3, for der er lagt op til at det bliver vildt. Spændingskurven er allerede stigende i løbet af de to første bøger, og kan dét holde, bliver den afsluttende del af fortællingen forhåbentlig virkelig en pageturner.

Rosenholm-trilogien

 Forfatter: Gry Kappel Jensen - Forlag: Turbine - Udgivet: 2019, 2020, 2021

Læserækkefølge:

1. Roser og violer
2. Forglem mig ej
3. Natskygge

Rosenholm - titlen på serien - er navnet på en kostskole. Her går unge mennesker på hvad der svarer til en gymnasial uddannelse, - men de traditionelle gymnasiefag er skiftet ud med undervisning i forskellige typer af magi. Her møder vi fire piger, der skal dele værelse i løbet af deres tid på Rosenholm. Det bliver naturligvis nogle hektiske år, hvor det nærmest føles som om at slottet Rosenholm bider fra sig, - magi er ikke sådan at spøge med, især ikke når spøgelser involveres, og de levende får smag for magt.

Rosenholm-trilogien er velskrevet og umulig at lægge fra sig, når først man er kommet i gang. Især med den tredje bog i serien, Natskygge, er det vanskeligt, og selv skulle jeg i hvert fald liiige have det næste med, - det var egentlig min intention at overholde læseplanen lagt for bogen i forbindelse med et readalong, men da jeg først var kommet i gang, glemte jeg at stoppe igen.. Sådan går det nogle gange.

De fire hovedpersoner - Kirstine, Kamille, Malou og Victoria - er meget forskellige, hvilket naturligvis betyder at det også skulle være lige til at finde én af dem, man kan identificere sig med og spejle sig i. Pigerne har hver deres at slås med, og kommer fra vidt forskellige baggrunde, og fremstår som dybe, realistiske karakterer, som jeg i hvert fald ofte (især i den sidste bog!) havde lyst til tage ud og give et kram.

Hver bog har nogenlunde den samme struktur, hvor vi følger hovedpersonerne i løbet af det, der svarer til et skoleår, cirka, hvor de bliver præsenteret for de udfordringer, de har i vente, og gradvist må udføre noget detektivarbejde for at løse de udfordringer, de møder. Med fire så forskellige hovedpersoner som disse er en del af spændingen også at følge, hvordan deres interne dynamik udvikler sig undervejs og ændrer karakterer efterhånden som pigerne lærer hinanden bedre at kende og formes af de udfordringer der møder dem.

Rosenholm er dystert, magisk, og spændende, - og det er fristende at drømme sig væk til slottets mystik, hvis ellers man kunne være garanteret et noget mere fredeligt ophold end hvad Kirstine, Kamille, Malou og Victoria oplever. Jeg skal blankt indrømme, at jeg er vild med serien her - og at jeg med garanti kommer til at besøge Rosenholm igen på et tidspunkt. - Det her - er dansk fantasy, når det viser sig fra sin bedste side.

Awen, bog 1 og 2 - Kaldet fra Galathea & Arven fra fortiden

 Forfattere: Nathali og Bettina Liane - Forlag: Turbine - Udgivet: 2019, 2021

Kaldet fra Galathea fungerede for mig som noget helt særligt magisk og dragende, som var vanskeligt at slippe igen. Fortællingen om det her sæt tvillinger, som set udefra har haft en privilegeret opvækst hvor de absolut intet har manglet af materielle goder, men som bliver mobbet, hånet og set ned på af deres egen familie, og er blevet det gennem hele deres opvækst, - og nu får de muligheden for at sejle med Galathea og gå en radikalt anden tilværelse i møde.

Livet på Galathea er stadig langt hen ad vejen meget privilegeret, og Aia og Peter mangler stadig ingenting. Tilværelsen er mere behagelig end tidligere, men de er stadig udsatte, og kan ikke for alvor sige sig fri for at møde mennesker, der ikke vil dem godt - hverken blandt klassekammerater eller lærere kan de altid føle sig helt sikre. Det betyder at Aia og Peter må igennem en masse udfordringer og benspænd i kampen for bare at blive accepteret - og respekt må de kigge langt efter.

Eventyret fortsætter i Arven fra fortiden, hvor Aia kæmper med ensomheden. Peter trækker sig og søger ikke hendes selskab, og veninden Suki har også ændret sig. Aia begynder at date én af drengene på Galathea, men heller ikke dette forhold giver hende den nærhed, hun kunne have ønsket sig. Det betyder at Aia i løbet af denne bog står mere på egne ben en tidligere, og at hun gennemlever en særlig form for personlig udvikling. 

Aia har alle dage været stædig og holdt på sit, men det, at hun presses til at skulle klare så mange ting uden nødvendigvis at have sin bror eller vennerne ved sin side hele tiden, betyder at hun bliver mere selvstændig i et hurtigt tempo. Jovist, når det virkelig brænder på, viser vennerne sig da også at bakke op og stå ved hendes side. Men der er ingen tvivl om, at det her er Aias kamp, og at det er hende, det handler om.

Arven fra fortiden er mere hård og væsentlig mere barsk en sin forgænger. Til dels fordi Aias ensomhed skinner så klart igennem, og til dels begivenhederne omkring bogens klimaks, der må kunne få selv den mest hårdføre til at knække. Det gør ondt, og man kan fristes til at hive Aia ud af fortællingen og give hende et stort kram og noget omsorg, - for det mangler hun bestemt efter denne omgang!

Både Kaldet fra Galathea og Arven fra fortiden er uhyre velskrevede og vanskelige at lægge fra sig. Det er svært ikke at blive fuldstændigt opslugt af dette univers, der virkelig formår at sætte barren højt for fantasy til unge.

Så er det bare at vente på bog 3, hvor det bliver spændende at se, om Aia kan få lappet sig lidt sammen efter de hjerteskærende og grusomme begivenheder i Arven fra fortiden.

Til Aretz' Ende 1 og 2 - Sumbaronens Rejse og Bondekongens Rejse

 Forfatter: Christina E. Ebbesen - Forlag: Ulven og Uglen

Sumparonens Rejse er udgivet i 2019. Den er 501 sider lang og har ISBN9788793349414.

Bondekongens Rejse er udgivet i 2021. Den er 509 sider lang og har ISBN 9788793349520.

For mig står de her bøger som noget helt særligt. Det er MAGISK at se at dansk fantasy får lov til at udfolde sig på denne måde, - især, når der er lagt så meget arbejde i worldbuilding som der er med Til Aretz' Ende serien. Det er gennemført og man kan ikke lade være med at blive grebet af det, - man drages ind i fortællingen, og det kommer til at virke nærmest virkeligt. Både i forhold til forskellige måder at få samfundet til at fungere på, varierende tolerance over for de, der er anderledes end én selv, og meget individuelle forhold til religion og moral. Der er en helt særlig dybde over Aretz, og selvom jeg generelt er vild med meget af det fantasy, der er kommet på det danske marked de senere år, hører serien her i mine øjne til blandt noget af det aller-bedste, og det er helt tydeligt, hvor meget energi der er lagt i at kreere denne verden.

Anmeldelsen af de to første bøger i serien kommer her som noget samlet. Ikke, fordi de ikke kan tåle hver deres anmeldelse, for det ville de sagtens kunne bære, men fordi det efter at have vendt sidste side i bog 2 er blevet ret tydeligt at (som Christina E. Ebbesen også selv har pointeret) at der oprindeligt er tænkt på dem som værende én samlet bog. I forhold til gængse træk for genren er det helt tydeligt, at første del af Gavin og Robins eventyr ikke rigtigt var slut, da vi vendte sidste side i bind 1, - selvom den står fint som en afsluttet roman, er det alligevel som om der mangler noget, - og det får vi heldigvis i bind 2, hvor slutningen er mere åben.

Uden den mindste form for spoiler indblandet, kan det vist godt afsløres at Robin og Gavins relation er kompliceret. De kommer fra to meget forskellige baggrunde, fra dele af samfundet hvor vidt forskellige normer hersker, og de kommer derfor ofte til at gå skævt af hinanden, - det bringer en del misforståelser med sig, at de hver især kommer til at gå ud fra, at den anden da selvfølgelig (indsæt selv tanke eller handling) - uden at tage højde for de massive forskelle i opvækst og bagland.

Gavin er vokset op i et klassesamfund, hvor stand har meget at sige, og hvor det at være tiltrukket af det køn, man selv er, er utænkeligt, - i denne del af verden er det blevet prædiket, at det er forkert. I Robins del af verden hersker noget der i højere grad ligner demokrati og frisind. Der er umiddelbart ingen, der tænker anderledes om Robin, fordi han er tiltrukket af mænd. 

Undervejs på deres færd vokser de begge to, om end det er på hver sin måde; hvor Robin har brug for at finde sig selv og komme videre efter flere år i et skidt forhold, bliver der prikket til Gavins måde at tænke om forskellige emner på, og han bliver med tiden mere tolerant over for de, der er anderledes end ham selv. De er endnu ikke helt i mål, nogen af dem, - men der er heldigvis også flere bøger i vente.

Noget af det, som fantasy-genren er virkelig god til, er i mine øjne netop det her med at tage nogle emner op til debat, som i andre former for litteratur kan være vanskeligere at nå i dybden med; i og med at man i fantasy-universer har muligheden for at få tingene mere på afstand, opstår der simultant en mulighed for at få vist nogle aspekter af debatten, som ellers ikke ville være kommet frem. Og i forhold til Gavins langt hen ad vejen meget konservative måde at tænke på, er det fantastisk at se hvordan han bliver udfordret på sine holdninger på en ordentlig måde, så han har mulighed for at vokse og udvide sit mind-set, - og at vi får at se, at der er mange måder at leve og gøre tingene på. Denne verden er, som vores egen, rig på måder at leve på, og indeholder mange forskellige typer karakterer, som der naturligvis alle skal være plads til.

Fordi de to bøger oprindeligt er tænkt som ét samlet værk, er der en smule forskel i strukturen og den måde, de rundes af på. Efter Sumpbaronens Rejse stod jeg i hvert fald selv tilbage med en følelse af, at jeg havde en idé om noget af det, der ventede i Bondekongens Rejse; konkurrencen, som Gavin deltager i, er endnu ikke slut, og der er her noget helt konkret at tage fat på. Slutningen på Bondekongens Rejse er mere åben, og selvom jeg da personligt har nogle forhåbninger i forhold til hvad der skal ske i resten af serien, er der i skrivende stund ikke meget at gætte ud fra, - men jeg glæder mig(!), for selvom det endnu er meget ukonkret, er der lagt op til, at det nok skal blive spændende alligevel!

Det er som om, der i starten af bog 1 lægges op til en nærmest eventyr-lignende struktur med en ung mand, der meget gerne vil vinde prinsessens hånd og det halve kongerige - noget Klods Hans agtigt, i kraft af at Gavin ikke umiddelbart er det mest oplagte valg til at skulle giftes med prinsessen, men forsøger sig i en turnering alligevel i et forsøg på at få muligheden. Langt hen ad vejen ser vi da også nogle eventyrtræk blande sig med fantasy-genren i fortællingens opbygning og de prøvelser, Gavin må gå igennem undervejs. At det så undervejs udvikler sig til at blive andet og mere end bare eventyret, er så hvad det er, - hvilket bestemt også er positivt.

Som tidligere nævnt er det svært ikke at blive grebet af fortællingen. Fordi Gavin og Robins venskab stille og roligt bygges op i løbet af den første bog, får vi masser af muligheder for at følge dem i meget forskellige situationer. Så da handlingen i bog 2 for alvor intensiveres hen mod den sidste tredjedel af bogen, er det store følelser involveret, - man kommer hele følelsesregistret igennem. Det kan derfor også kun anbefales at have god tid til de sidste 150 sider af bogen, - for det bliver uhyre vanskeligt at lægge bogen fra sig, når først man når her til.

Bondekongens Rejse var for mig én af de udgivelser, jeg havde glædet mig mest til her i 2021. Sumpbaronens Rejse er en stærk start på serien, og jeg ville have mere, - og Bondekongens Rejse kan SAGTENS leve op til sin forgænger. Der er mere eventyr i vente, mere bromance, og stærke følelser - sidstnævnte både karaktererne i mellem, efterhånden som historien skrider frem, men så sandelig også hos læseren.

Jeg kan vist roligt sige, at jeg elsker de her bøger, - og jeg GLÆDER mig til at læse videre! Denne verden har tydeligvis masser at byde på - i forhold til væsner, magisystem, og samfundsstruktur, og det er en fornøjelse at få lov til at læse med.

*Anmelder-eksemplar* Eva under isen

 Forfatter: Christin Marie Guild - Forlag: Forfatterskabet.dk - Udgivet: 2019

Sidetal: 364 - ISBN: 9788793755765

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget, og er derfor reklame. Alle udtryk for holdninger er dog helt mine egne.

*TRIGGER-WARNING* Indeholder pædofili, incest og overgreb begået mod børn

Om Eva under isen skrev jeg:

Av, av, av mit hjerte.. (Nej, det slår slet ikke til med et enkelt "av"). Det her er en BARSK fortælling, og bestemt ikke for de sarte, - husk kleenex undervejs! Her fik tårerne i hvert fald frit løb indtil flere gange i løbet af læsningen.

Vi følger i første del af bogen to piger, der i løbet af deres barndom og årene før deres pubertet begge oplever overgreb fra den samme mand.

Det er, ærligt, grusomt og hjerteskærende at følge med i på sidelinjen, trods det, at der ikke er direkte beskrivelser af det, de bliver udsat for. 

Til dels er bare det, at mennesker, og især børn og unge, skal udsættes for den slags, utilgiveligt, og ligger så langt fra det, de fleste af os heldigvis oplever, at det er svært at rumme og kapere. 

Og til dels er pigernes oplevelse af ikke at blive lyttet til nærmest lige så forfærdelig. Når situationen bliver tiet ihjel, får pigerne ikke mulighed for ordentligt bearbejde det, de går igennem, og bliver låst fast i nogle knapt så hensigtsmæssige mønstre, der kommer til at sætte spor langt ind i deres voksenliv, hvis ikke i resten af deres liv.

I anden del af bogen er der gået en årrække. Pigerne er nu i 20'erne, og har begge svært ved at leve en almindelig, gennemsnitlig voksentilværelse, takket være de dæmoner, deres barndomstraumer har bragt med sig. De starter derfor begge i en terapi-gruppe, hvor det hurtigt går op for dem, at de har en gerningsmand tilfælles, og vi får et indblik i både deres terapi-forløb og den retssag, de vælger at køre mod deres gerningsmand.

Det er ikke et eventyr eller en dans på roser. Historien har ikke den lykkelige slutning, man kan håbe på, selvom begge hovedpersoner undervejs når et godt stykke hen ad vejen med at arbejde med sig selv og deres traumer

Havde det været en drama-historie som så mange andre, havde domsafsigelsen efter retssagen været det endelige klimaks. Det er det ikke her. For sådan er virkeligheden ikke altid for ofrene. Selvom det kan hjælpe noget at en gerningsmand får sin dom, vil ofrene altid skulle leve med de traumer, de er blevet påført. Derfor slutter Eva under isen også først flere kapitler senere.

Jo jo, der er lys for enden af tunnelen. Selvom vores hovedpersoner som nævnt nok altid vil være mærket af det, de har været igennem, har de fået stof at arbejde med. De er nået videre, end de nogensinde var nået på egen hånd. De fandt nogen, der lyttede, nogen som de kunne spejle sig i, og nogen, som ville dem det bedste.

Og det er vel egentlig det, der er det grundlæggende for os alle, uanset hvilken situation vi befinder os i. Selvom ikke alle har behovet for at finde den, man kan spejle sig i 1:1, har vi alle brug for, at der er nogen, der lytter, og som er der for os, når vi har brug for det, - én, vi kan læsse af til, når det hele bliver for meget og er ved at kamme over. Uanset hvad det så end er for nogle dæmoner, vi kæmper med.

Det er nogle særligt barske temaer, der tages op i bogen her, - og der omtales en række tabuer, som er særligt vanskelige at snakke om. Pædofili og overgreb på børn er noget af det, som rigtig mange helt forståeligt har berøringsangst over for; vi ved ikke rigtigt, hvad vi skal stille op eller hvordan vi skal forholde os, og som bogen også selv nævner, ved de fleste af os knapt hvilke tegn vi skal kigge efter hos det enkelte barn for at opdage det. Det er det, der gør det så vanskeligt.

Men mon ikke vi skal blive bedre til generelt at mærke efter om vores medmennesker nu også reelt har det godt? Husker vi at lytte til mere end bare det, der bliver sagt med ord? Og husker vi at byde ind med bare at være der og være til? For nogle gange har den berørte ikke nødvendigvis behovet for at snakke eller læsse af, men bare, at der er én der er hos dem, når det hele er svært. Det er en kunst at rumme stilheden sammen, - men det kan være nok så udbytterigt for begge parter.

Hjerteskærende, forfærdelig, men også virkelig velskrevet. Et imponerende værk, som jeg kun kan anbefale, at man forsøger at kæmpe sig igennem, hvis man har hjertet til det, - for det er barske sager. Men for alle de udsatte børns skyld, - skylder vi dem så ikke at lytte? Selvom det ikke er deres historie, der bliver fortalt her, og tegnene hos den enkelte kan variere, kan man håbe, at det her kan være med til at hjælpe bare nogle stykker.

Pandora #1 - Vulkanvinter

 Forfatter: Christian Engkilde - Forlag: Silhuet - Udgivet: 2019

Sidetal: 215 - ISBN: 9788793839076

Jeg har læst denne første bog i serien om Pandora før. Følgende anmeldelse er baseret på min anden gennemlæsning af serien. Anmeldelsen efter første gennemlæsning kan findes her.

Det har taget en smule længere at læse bogen denne gang, end det gjorde første gang, - omstændighederne ændrer sig. Jeg står dog ved, at jeg ville ønske, jeg havde haft tiden og overskuddet til at læse bogen i ét stræk, - for historien om Pandora kan virkelig noget helt særligt, som jeg ikke har set andre steder i lignende bøger.

I mange af de andre dystopier, der er på markedet, kan de ting, der har ledt op til historien, virke langt ude i fremtiden, og det er sjældent noget, der vil være realistisk at forvente inden for vores egen levetid.

Med Pandora er det anderledes.. For uanset hvor skeptisk man end er, er det svært at nægte, at klimaet ændrer sig. Og så kan det være vanskeligt ikke at lade fantasien løbe. For det er ikke alle klimaforandringer, vi kan gøre noget ved.

Ikke nok med det, spilles der også på noget af det, der sker med mennesker, når ressourcerne er sparsomme, og det er svært at klare sig.

I nutiden er de fleste bekvemme og vant til en pæn mængde luksus, - og det er det, mange af de voksne på Pandoras tid er vokset op med. Nu må de kæmpe og vitterligt slide for hvert et måltid, og det er en omvæltning, når man har været vant til noget andet.

Der er allerede skrevet flere romaner om det at klare sig på en øde ø med sparsomme ressourcer, - Robinson Crusoe, Fluernes Herre, Skjult på øen osv., - men fælles for dem er, at her kan man undervejs håbe, det får en ende.

I Pandoras verden er det permanent; der er ikke nogen, der kommer og redder dem, og de må selv kæmpe med at få hverdagen til at fungere under nye vilkår.

Det er barskt, hårdt, og enormt skræmmende at forholde sig til. Og det er måske netop det, der gør at Pandoras historie bliver siddende i kroppen. For hvad nu hvis det var én selv, der kom til at opleve det her?

Selvom Pandora som person kan være vanskelig at komme ind på livet af, er det alligevel svært ikke at komme til at holde af hende undervejs og heppe på hendes mission. Hun har noget at kæmpe for, og vil gøre alt, hvad der står i hendes magt for at nå sit mål. Hendes stædighed kan mange nok nikke genkendende til, når der er noget, man virkelig vil.

Og en del vil også kunne nikke genkendende til den akavede relation, der langt hen ad vejen er mellem Pandora og Alexander, fordi deres individuelle idéer om og ønsker for deres relation i løbet af bogen er så forskellige, netop fordi deres personligheder og deres opvækst stikker i hver sin retning. Det er på én gang tå-krummende akavet og underholdende, og det bliver interessant at se, hvordan deres relation får lov til at udvikle sig.

Jeg ser i øvrigt virkeligt frem til at komme i gang med bog 2, som jeg har været heldig at modtage som anmeldereksemplar fra forlaget, og som naturligvis snarest muligt skal læses. Forhåbentligt på lidt kortere tid en det har været tilfældet med bog 1 i denne omgang..

Basismagi C

 Forfatter: Katrine Skovgaard - Forlag: Silhuet - Udgivet: 2019

Sidetal: 321 - ISBN: 9788793839113

Om BasisMagi C skrev jeg:

Er det ikke enhver fantasy-nørds drøm, at ens kemibog pludselig forvandler sig til en grundbog i kemi? Det var det i hvert fald for mig (ærlig talt brød jeg mig heller ikke ret meget om kemi, - men det er en anden historie).

Dét er hverdagen for Signe og fire andre heldige unge, der har anlæg for magi, og nu må jonglere undervisning udi forskellige magiske discipliner ved siden af deres normale hverdag. 

I kraft af at de fem unge mennesker går på hver deres ungdomsuddannelse med de krav, der følger med, fagligt og socialt, kan det være vanskeligt nok i sig selv at skulle overskue ekstra undervisning og lektier i magi.

Naturligvis kan de dog ikke nøjes med det, da Signes mor og flere andre bliver syge, - og det skyldes noget magisk af en art. Men hvem står bag? 

Det kan Signe og de andre ikke lade være med at undersøge, - nogen må jo gøre noget, når de voksne tilsyneladende har svært ved at finde den skyldige og gøre noget ved det.

Men kombinationen af unge mennesker med de hormoner, der følger ungdommen med, magiske kræfter, de først lige har lært at kende, og følelser i klemme er ikke nødvendigvis for det bedste. Det skaber selvfølgelig nogle handekraftige unge, der får taget nogle hurtige beslutninger, - men de får også hurtigt handlet før de får tænkt sig om, og det kan have konsekvenser. Især, når man har med magi at gøre.

Plottet er interessant og godt skruet sammen, - bogen var i hvert fald for mit vedkommende svær at slippe igen, da jeg først var kommet i gang.

Signe er som de andre meget intuitiv, og hendes alder taget i betragtning er det nok meget naturligt. Det kan dog være svært at se, hvad det er, hun bliver ved med at se i Frederik fra gymnasiet, når han gennem flere måneder kun viser hende meget lidt opmærksomhed, - det er i hvert fald ikke meget, vi støder på det i teksten, - og det ville umiddelbart virke mere naturligt at den energi, hun bruger på at savle over Frederik, i stedet kunne være brugt på at udvikle relationen til bl.a. Sebastian, som hun har en noget bedre relation til. Deres forhold bliver til gengæld meget underspillet, og man kan nemt komme til at savne noget mere fyld her.

At hun uden videre tilgiver Julie, når Julie har været en dårlig veninde, virker også lidt absurd.

Selv blev jeg lidt forarget over, at Signe ikke var bedre i stand til at sige fra på egne vegne, når Frederik og Julie behandler hende dårligt, når hun til gengæld er god til at tage kampen på sin mors vegne. Hun viser jo netop at hun har energien og drivet, - men har åbenbart svært ved at gøre noget ved det, når det gælder hende selv.

Ser man bort fra frustrationerne omkring Signe er det dog en virkelig velskrevet fortælling, som der er god mulighed for at arbejde videre på, - for selv om man kunne HÅBE på den fortsættelse, der endnu ikke har været snak om, er der dog rig mulighed for selv at tænke sig på fremtidige scenarier for Signe, Julie, Sebastian og de andre.

For hvad kan Signe og Sebastian ikke udvikle sig til?

Hvor længe varer deres magiske uddannelse, - og hvad kan de bruge den til, når de skal uddanne sig videre i den ikke-magiske verden?

Hvad giver det dem at udvikle et netværk med andre magikere, - både på kort og på lang sigt?

Spørgsmålene er mange, - og der er nok at fodre fantasien med.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Rød og Blå

 Forfatter: Nicole Boye Rødtnes - Forlag: Alvilda

Om bog 1, Den Sorte Enkes By, skrev jeg:

Det her er imponerende.. Virkelig.

Fortællingen er umulig at slippe igen, og nu sidder jeg bare utålmodigt og venter på at finde ud af, hvornår jeg kan læse en fortsættelse.

Rød og Blå er stærkt inspireret af A Handmaid's Tale, hvilket kan mærkes, men Rødtnes gør fortællingen til sin egen, og selvom de to berør nogle af de samme temaer, er Rød og Blå et meget selvstændigt værk, som man ikke må undervurdere.

Styrken hos Rød og Blå er, at vi får et perspektiv fra flere lejre, og ikke kun hører historien fra én side, samt at vi får lov til at høre lidt om, hvilke overvejelser der ligger bag at indrette samfundet anderledes end hvad man har kendt hidtil. Samtidig får vi som læsere indblik i nogle af de udfordringer, det kan have sig, både på et ledelsesplan, men også på et mere personligt plan, hvor individet, uanset køn, synes at situationen er vanskelig.

Den Sorte Enkes By er en stærk start på serien. Nu må bog 2 gerne komme snart.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Den Sorte Enkes By er udgivet i 2019. Den er 440 sider lang, og har ISBN 9788741506074.

Om bog 2, Den hvide enkes død, skrev jeg:

Jeg er ikke okay.

Det skal åbenbart være en ting at slutte bøgerne i serien her med cliffhangere, - hvilket kan være en smule hårdt for læserens mentale helbred.

Generelt kræver bogen, som sin forgænger, en god portion kleenex undervejs, - man skal være ualmindeligt hårdhudet for ikke at blive påvirket at de brutaliteter, der foregår i Viduana. Det er bestemt ikke for sarte sjæle.

Uanset hvordan man har det med enkernes måde at styre byen på, er det svært ikke at få øje på hvor hårdt især den sorte enke, Justina, dømmer folk for lovovertrædelser på Dommens Dag. Hun viger ikke fra sine holdninger, og kan være vanskelig at diskutere med, fordi hun er så stædig som hun er, - og hun har svært ved at se, at tingene kan foregå på andre måder end den, hun selv har besluttet sig for.

Og det er vel i bund og grund derfor, at Viduana ikke er det idyl, som enkerne havde håbet, det kunne være. Der er ikke plads til afvigelser eller forskelligheder, når der bliver slået ned på alt, der ikke går nøjagtigt efter Justinas hoved. Uanset hvor meget hun vil byen og dens indbyggere, er det også hendes stædighed, der er årsagen til den ulmende uvilje mod systemet.

Det er svært ikke at have medfølelse for Clara, Elias, Silas og de andre. Trods det at Viduana ved første øjekast kan synes det trygge og idealistiske valg, er der også en del ting i den måde, byen er bygget op på, der virker bedst på papiret, - og som i virkeligheden er med til at skabe splid og at få folk til at tænke i oprør. 

Bogen er velskrevet, og dét, at vi ser handlingen gennem flere forskellige karakterers øjne fra kapitel til kapitel, giver en super god vekselvirkning, der nuancerer plottet og tempoet, så bogen er næsten umulig at lægge fra sig igen.

Trods de barske sider af handlingen er det svært ikke at holde af serien. Men det betyder også, at jeg både ser frem til og frygter hvad tredje bind i serien har at byde på. For selvom jeg gerne vil have afslutningen med, kan mængden af brugte kleenex i forbindelsen med læsningen af de første to bøger måske give en idé om, at seriens klimaks bliver vildt.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Den Hvide Enkes Død er udgivet i 2020. Den er 440 sider lang og har ISBN 9788741506111.

Sprækken til Luscuro

 Forfatter: Julie Midtgaard - Forlag: Tellerup

Om bog 1, Elementprøven, skrev jeg:

Den her bog kan altså noget helt særligt.

Som historie-interesseret og bosat i Aalborg er det spændende at se på de få kapitler i starten af bogen, der netop foregår i Aalborg i slutningen af 1600-tallet, når man har en idé om, hvor tingene rent faktisk må have foregået, hvis det var gået for sig i virkeligheden.

Vores hovedperson, 14-årige Gry, bliver dømt til at skulle brændes på bålet for at være en heks, men i stedet for at dø i flammerne, bliver hun på mystisk vis transporteret til en fremmed verden kaldet Luscuro. Her bliver hun optaget på en skole for sikstere, et begreb for et folk, der blandt andet har forbindelser til elementerne, og hun lærer en masse nyt om både elementerne og sig selv før den eksamen, der skal teste hende som sikster.

Som læser er der meget at forholde sig til i denne verden, der på mange måder er forskellig fra vores egen. Hvad er hele den her deal med elementerne, og hvordan kommer siksterne i kontakt med deres elementer? Hvordan med de her rodfår, og lokkerne, og isfuglen, - og alle de andre fremmede væsner, som hører til i Luscuro? Gudinden er kort omtalt i bogen, så der er altså en form for religion i denne verden, men hvilken indflydelse har det på hverdagen for en almindelig sikster - og hvad betyder Gudinden for den krig, der raser i verdenen? Det er en krig, som vi ved raser, men som vi endnu ikke kender så mange detaljer af. Fronterne er ikke voldsomt skarpt trukket op endnu, men der er lagt op til, at Gry kommer til at spille en væsentlig rolle, blandt andet takket være den evne hun har ud over det element, hun har fundet ud af er hendes.

Gry er kun 14 år, og af naturlige årsager meget forvirret over det, der foregår omkring hende, og de ændringer, der pludselig er sket i hendes tilværelse. Der er meget at forholde sig til, også for hende, hvorfor det for læseren kan være naturligt at identificere sig med meget af den tvivlen, som Gry står med. En del af det, hun gennemgår, skyldes af naturlige årsager også hendes alder, hvilket dog ikke er så meget i fokus endnu, men den første forelskelse mærkes og påvirker Gry; og mon ikke mange voksne selv vil kunne erindre en lignende følelse af, at ét var hvad fornuften sagde, noget andet var hvad hjertet ville, første gang vi oplevede det samme?

Gry er ikke den perfekte heltinde, der kan det hele fra starten, og hun må prøve sig frem med mange af de ting, hun giver sig i kast med. Det er ikke hver gang det lykkes, men man kan se, at hun langsomt gør små fremskridt og bliver bedre på de ting, hun øver sig på, - både i forhold til kontrollen over sit element, men også de personlige egenskaber, hvor blandt andet relationen til værelseskammeraten Nøks er lidt uheldig, da de første gang mødes, mens begge karakterer udvikler sig i en positiv retning og nærmer sig hinanden, efterhånden som handlingen skrider frem, og de må overkomme en række udfordringer sammen.

Jeg er fan af det her med, at der ikke alene tages udgangspunkt i tilfældig magi, hvor man ved at sige et par ord kan gøre, hvad der passer én, men at der tages fat i den natur, der omgiver os, og som vores karakterer færdes i. Det giver en følelse af, at det bliver mere ægte og troværdigt, selvom det stadig ligger langt fra det, vi kender i vores verden; elementerne er til at tage at føle på.

Der er stadig en del ubesvarede spørgsmål her efter den første bog i serien, men historien er heller ikke slut endnu. Gry har endnu plads til at udvikle sig, og jeg er sikker på, der venter hende mange udfordringer endnu, før hun er færdig med at vise sit fulde potentiale.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2019 og er 383 sider lang. Den har ISBN 9788758832.

Om bog 2, Elementsygen skrev jeg:

Åh - for pokker, Julie ❤️😍🥰

Sikke en rejse, vi kommer med på her; Gry bliver virkelig prøvet af på nogle punkter, som jeg i hvert fald ikke havde forudset, da jeg blev færdig med Elementprøven, både på det personlige plan og i forhold til hendes elementkræfter, som rummer flere aspekter end først antaget. Det er ikke sådan lige at forudse næste skridt, og hvad det nøjagtigt er, Gry har i vente fremadrettet - for handlingen kan stadig tage mange drejninger, især med alt det nye, vi lærer her i bogen om både Gry og Luscuro i det hele taget. Nogle ting er nogenlunde sikre og til at forudsige, men der er også stadig mange ubekendte og mange spørgsmål, jeg glæder mig til at få svar på i bog 3 - som næsten ikke er til at holde ud at skulle vente på nu!

Gry har fra start været en nuanceret karakter, der ikke passer ind i den almindelige steretyp for, hvordan heltinden er, men til gengæld meget menneskelig. Hun er usikker på sig selv, tvivler på sin kunnen, kæmper med sit temperament, og er i sine følelsers vold flere gange, både i bog 1 og i bog 2 - som hendes jævnaldrende, unge i 14-15 års alderen nu er flest. Hun er relaterbar og til at tage og føle på.

Der snakkes meget om balance i tingene her i bog 2, både på et personligt plan og som noget rent større, og også Gry må kæmpe med sin indre balance, nu hvor hun endnu en gang skal forsøge at passe ind et sted, der er markant anderledes end det, hun tidligere har været vant til. Det er svært at lægge låg på frustrationerne, når de er ved at blive for meget. Samtidigt kan dét, at man bliver presset ud i at løse nogle fælles udfordringer måske netop være det, der gør at frustrationerne over visse andre blive mere overkommelige - trods det, at førstehåndsindtrykket af visse karakterer ikke er det bedste.

Grys følelsesmæssige udvikling er virkelig interessant at følge i begge bøger, og det er tydeligt, hvor meget hun udvikler sig igennem det nu cirka halvandet år der er gået for hende siden vi lærte hende at kende. Hun har stadig meget til gode og mange ting, der skal arbejdes med, men det varmer, at der er flere ting, der så småt er begyndt at falde på plads for hende allerede, så hun kan lære sig selv bedre at kende og de rette vilkår for at klare de udfordringer, der uden tvivl stadig venter hende.

Elementerne fylder naturligvis stadig en hel masse her i bog 2, og både Grys og de andres elementkræfter bliver prøvet af, så de viser nye sider af sig selv; det er ikke småting, Gry kan præstere under de rette omstændigheder, og med endnu mere træning bliver det interessant at følge, hvad hendes elementkræfter kan føre til.

World-buildingen er stadig velgennemtænkt og gennemført. Kortene forrest og bagerst i bogen er en god hjælp til at finde ud af, hvor vi er henne, efterhånden som der bliver snakket om forskellige lokationer og rejsemulighederne til og fra forskellige dele af Lusuro. Der er dog også en stor del af kortet som endnu er uudforsket, og man kan næsten ikke undgå at overveje, hvad disse steder mon gemmer på af hemmeligheder.

De væsner, vi møder undervejs både i første og anden bog har deres helt særegne karaktertræk og historie, og det er fedt at der er lavet en kobling mellem de væsner, vi møder i Luscuro, og det, Gry kender fra hendes barndom i Aalborg; det er gennemført, at de myter vi har i vores verden, rent faktisk stammer et sted fra, trods det, at det er en lille detalje i bøgerne her.

Via sociale medier er flere læsere begyndt at foreslå en fagbog over Luscuros planteliv og væsner, - det kunne være sejt at det rent faktisk blev gennemført. Der er allerede benævnt en del planter og væsner i bøgerne ind til videre, og det ville tilføje ekstra dybde til worldbuildingen, at man kunne gå på opdagelse i mange af de hemmeligheder fra Luscuros verden, som af forskellige årsager ikke når at komme med i serien, og så ville et opslagsværk desuden være praktisk ved fremtidige genlæsninger af serien, så man kan hurtigt kan få genopfrisket de forskellige planter og væsners særlige kendetegn og evner.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2020 og er 416 sider lang. Den har ISBN 9788758839103.

Om bog 3, Elementkrigen, skrev jeg:

Det afgørende slag nærmer sig med hastige skridt, - det er der vist ikke tvivl om. Det betyder også, at Gry og vennerne må tage nogle valg - og nogle gange på egen hånd. Det kan nemig være svært at vide, hvem man kan stole på, og hvorvidt det, de planlægger, overhovedet kan lade sig gøre, - hvorfor pigerne er i tvivl om, om de ville få lov til at gøre forsøget. Selvom Elementkrigen adskiller sig fra sine to forgængere rent strukturmæssigt, er det kun positivt. Hvor de tidligere bøger har fulgt Gry og venindernes studier og nogle af de udfordringer, der har knyttet sig til skolegangen, er det en anderledes oplevelse, at denne ikke følger skolen nær så slavisk, og at pigerne i højere grad selv tager styringen for begivenhedernes gang. Det er altid interessant når karaktererne forsøger selv at påvirke slagets gang og ikke kun vente på at tingene kommer til dem, - og selvom pigerne i serien her længe har været i stand til at gøre mange ting på egen hånd, har de alligevel rykket sig, og gør endnu mere end de ville have været i stand til, da vi lærte dem at kende. Især Gry har stadig en del at lære om sine kræfter, og udviklingen i hendes talent er spændende at følge; det har gennem serien været en gradvis udvikling, som endnu ikke har peaket, - det er tydeligt, at Gry endnu har mere at lære. Så hvad hun kan bringe det til i bog fire glæder jeg mig til at følge. Noget af det, der virkelig har været en bonus i bogen her, er det mere indgående kendskab vi får til lokker-folket. Hvordan det sker skal jeg ikke spoile her, - men det giver nogle nye perspektiver på Reynir og hans valg, og hans karakter får en ny dybde. Det påvirker naturligvis også relationen mellem Reynir og Gry, men også Reynirs relation til de andre sikstere påvirkes i bogen her. Måske vi kan håbe på, at siksterne og lokkerne med tiden kan leve i fred med hinanden? Der er i hvert fald noget der tyder på, at det er en mulighed. Det største minus må være den cliffhanger, vi efterlades med.. Det er ikke fair, Julie! ;-) - Hvornår kommer bog fire??

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2020 og er 412 sider lang. Den har ISBN 8758841091.

De døde brødre

 Forfatter: Nick Clausen - Forlag: Tellerup - Udgivet: 2019

Sidetal: 183 - ISBN: 9788758808772

Nick Clausen kan virkelig noget med de her gyser-historier.

Selvom det er relativt lige til at regne flere detaljer ud hen ad vejen, er der også detaljer, der kommer som en overraskelse og ud af det blå, - og kombinationen er stærk.

Fortællingen er tilpas kort til, at den er hurtigt læst, - der er ikke noget, der bliver trukket i langdrag eller virker overflødigt. Samtidig er fortællingen lang nok til at vi stadig kan nå at få en fornemmelse af hovedpersonerne og finde ud af lidt om, hvem de er - ud over den åbenlyse interesse for det overnaturlige.

Det er spændende fra start til slut, og man kommer hurtigt til at sidde ude på kanten af stolen i ren og skær spænding og forventning - hvad sker der næste gang? Og hvad sker der i virkeligheden i huset?

Er man den mindste smule interesseret i gys og mysterier, er Nick Clausens bøger altså et must-read..

Før vi forsvinder

 Forfattere: Astrid Bakkegaard Lindbjerg, Julie Midtgaard, Anna Line Søgaard, Laura H.P. da Silva, James Vinter, Saynab Farah Dahir, Signe Buhl Andersen, Lea Holm Jensen, Mette Høppner Jakobsen, og Cecilie Birkshøj

Forlag: Calibat - Udgivet: 2018 - Sidetal: 148

Trods det, at jeg ellers kun yderst sjældent læser noveller, er jeg imponeret og rørt efter denne samling.

Fortællingerne er vedkommende og helt i touch med ungdomslivet, - hvad der rør sig, hvordan stemningen er, og hvordan sanserne tages i brug, - hvordan ting opleves som værende noget ekstra, noget særligt, og hvordan det tager plads og får lov at fylde til det bliver altopslugende.

Det er essensen af dét at være ung, - hvordan mange af de ting, som andre aldersgrupper slår hen som værende ubetydelige eller en del af en fase, i en periode får lov til at fylde det hele, så der ikke er mentalt overskud til andet.

Det kan, i situationen, føles som tunnelsyn, - man oplever kun det ene, og man oplever det meget intenst, - det kan være svært at få øje på andre muligheder, andre syn på sagen, andre vinkler, andre tilgange.

Derfor er samlingen også vigtig. Unge mennesker får ofte at vide, at de ældre generationer ønsker sig tilbage til deres ungdomsår, at de unge har det "nemt" i forhold til tidligere, at det aldrig bliver lettere end den situation man er i nu.

Det er bare ikke nødvendigvis sandheden for alle. For med alderen får vi også værktøjer til at håndtere de kriser, som livet byder os, - og vi bliver bedre til at håndtere konflikter, udfordringer og modgang. Det er der desværre bare mange, der glemmer.

Novellerne er gode til de unge, der har brug for at se sig selv - og føle, at de ikke er de eneste, der står med de udfordringer, der er aktuelle hos den enkelte. Og de er gode til de ældre generationer, der har glemt hvilke udfordringer, der reelt hører sig ungdommen til, og hvor hårdt det kan påvirke det enkelte individ.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Mindelandet

 Forfatter: Line Wenzel - Forlag: Tellerup

Om bog 1, Dronningens Erindringer, skrev jeg:

Wauw.. bare, - wauw.

Jeg blev tidligt revet med, og blev fuldstændigt grebet af fortællingen her.

Universet er godt skruet sammen, og jeg vild med, hvordan det at udøve magi fungerer i denne verden, - og at der er en tydelig, gennemtænkt forskel på at være magiker og på at være heks; det virker, at de hver defineres på helt deres egen måde, og at deres handlemåder tilsyneladende er vidt forskellige.

At der der udover optræder forskellige overnaturlige væsner undervejs er kun en bonus, - dem får vi forhåbentligt lov til at se mere til fremover, både fordi de er fantastiske, men også for at lære deres baggrund i dette univers at kende.

Der er et super flow i teksten her, og jeg havde meget svært ved at slippe den; til dels grundet det interessante univers, og til dels fordi det hele bare klappede undervejs. Der var ikke indlagt pause undervejs, - man skal lige have det næste kapitel med.

Personerne er interessante og flere af de mest fremtrædende karakterer får virkelig lov til at shine undervejs. Der er stadig enkelte karakterer, som jeg gerne vil se mere til og af fremover, - men man kan jo heller ikke nå det hele i første bog; der skal jo også være noget at glæde sig til.

Jeg ser virkelig frem til at få fingrene i den næste bog!

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2019 og har ISBN 9788758830988. Den er 295 sider lang.

Bonus: Sværdet i baggrunden er en replica af Frodos (og Bilbos) sværd Sting fra Ringenes Herre-filmene.

Om bog 2, Kongernes Arv, skrev jeg:

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg var svært begejstret for Dronningernes Erindringer. Og når en 1'er er en succes, kan man altid være nervøs for om 2'eren kan leve op til 1'eren, og om niveauet kan holdes.

Her er der dog ingen grund til bekymring. Kongernes Arv er mindst lige så god som sin forgænger, og trods det, at perspektivet flyttes, og vi nu får fortalt noget, som foregår flere år før handlingen i bog 1, giver det hele mening, da bogen her netop er med til at besvare nogle af de spørgsmål, vi som læsere efterlades med i bog 1.

Det er i mine øjne kun en bonus, at vi her følger handlingen gennem Siljes øjne, da det giver en helt anden oplevelse end hvis vi havde oplevet historien fra Leonoras synspunkt, da det netop er Leonora, der for alvor er en masse action omkring. Silje er stadig med på sidelinjen stort set gennem alle Leonoras udfordringer, men fordi hun ser det mere udefra, har hun et overblik, som Leonora mangler, og vi får derfor nogle andre ting foræret, - men får også nogle ting frataget, især hen mod slutningen, hvor Silje netop misser noget af det, Leonora oplever, - det gør dog igen, at selvom vi misser en masse action, får vi nogle andre ting foræret, som Leonora ikke ville have set.

Det er også interessant at se forskellen på Tellas fortælling og Siljes fortælling. Begge historier følger en ung pige, der gennemgår en masse udfordringer og som udvikler sig og finder sig selv undervejs, men deres rejser er vidt forskellige, og det, de får med sig, er derfor også naturligt meget forskelligt. Det har været spændende at se Tellas udvikling til at blive mere komfortabel med brugen af magi i bog 1, mens det for Silje har været interessant at kigge på både hendes udvikling af sin identitet, både i forhold til sine forældre, men også den skiftende relation til Leonora.

Som nævnt, da jeg anmeldte bog 1, er jeg stadig fan af det her med, at brugen af magi ikke er gratis, men at det koster noget af den, der bruger magien, og det er en stor bonus at vi ser her i bog 2 nøjagtigt hvor meget, den reelt set kan koste, og hvor dyrt det kan være for både udøveren og de pårørende til vedkommende.

Bøgerne her kan klart anbefales - hvornår kommer bog 3? ;-)

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2020. Den har ISBN 9788758839028 og er 297 sider lang.

Om bog 3, Slægternes fejde, skrev jeg:

Oh..

En rejse er forbi.

Det er alt, hvad man kan håbe på - og mere til.

Det er måske ikke drømme-slutningen, - og absolut ikke den slutning på serien jeg havde ventet, da jeg læste den første bog i serien. Der har været for mange plottwists undervejs til, at dét kunne lade sig gøre.

Magisystemet i universet her er noget helt særligt. Det koster noget, og jo større end mængde magi man bruger, jo mere koster det naturligvis. Det giver selvfølgelig nogle komplikationer undervejs for de involverede, - for er man parat til at betale hvad det koster? Det er ikke et enkelt dilemma, og det er interessant at se hvordan forskellige karakterer serien igennem har meget forskellige overvejelser omkring hvilke ting de finder vigtige, - og hvad de vil betale for at få det, de ønsker sig.

De konstante etiske overvejelser omkring hvad der er rigtigt og forkert og hvad man burde gøre er interessante, også i vores verden - for hvad skal der egentlig til for at man har "krav" på noget? Hvornår har nogen fået for meget magt, og hvordan kan det reguleres? Ligestillingsdebatten er heller ikke nem i en verden, hvor nogle, men ikke alle har særlige evner - hvordan lovgiver man lige om dét, så alle føler sig retfærdigt behandlet?

Vi hører flere argumenter i både den ene og den anden retning undervejs i serien, - men her i bog 3 kommer vi mere ind under huden på én, der forsøger at tage et neutralt standpunkt end hvad vi har oplevet tidligere, hvilket gør debatten særligt interessant. Kan det lade sig gøre at blive ved med at forholde sig neutralt, - eller vil man på et tidspunkt blive nødt til at vælge side?

Endnu engang har Line Wenzel præsteret en veludført bog, som ikke er til at lægge fra sig igen. Plottet er godt skruet sammen, og selvom vi langt hen ad vejen i de to første bøger har været disponeret for at tage dronningeslægtens parti, kan det nu være vanskeligt at finde ud af, hvem man skal holde med.

Simen, der i stedet taler for kongeslægten, er både irriterende, har for høje tanker om sig selv, og er ikke den skarpeste, - men han kæmper også bravt for en sag, som han virkelig tror på, hvilket gør, at man undervejs sagtens kan komme til at holde af ham.

Over for ham er Evyanna sød og mere uskyldig, - og umiddelbart endnu lettere at holde af en Simen er det. Hun er åben og interesseret i mennesker og er god til dyr, - men er det hele mon for godt til at være sandt? I hendes situation har hun kun gavn af at vise sig fra sin bedst mulige side, - og dermed skjule de knapt så attraktive sider.

Det er svært at være Iden. Hun bliver fanget i et spil mellem parterne i en situation, hvor hun for ganske nyligt har mistet alt hvad hun kendte, - familie, venner, bekendte og sit hjem - og hun er derfor nem at påvirke i forskellige retninger, fordi hun naturligt er meget i sine følelsers vold. Det kan være svært at holde hovedet koldt og finde ud af, hvilken beslutning, der er den rigtige at tage, - hvis dét overhovedet kan lade sig gøre.

Den sidste del af bogen viser meget godt hvad den type situationer kan gøre ved et menneske, - for Iden er, når det kommer til stykket, kun menneskelig, med alt hvad det indebærer, og det kan være vanskeligt at stå imod under det pres, som hun har været placeret under i flere uger ved bogens afslutning.

Så selvom slutningen som nævnt slet ikke blev, som jeg havde regnet med, - så er jeg sikker på, at det var det heltrigtige for Iden, og forhåbentligt også det bedste for landet Sunira.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2020. Den har ISBN 9788758840031 og er 304 sider lang.