Bare Alice

 Forfatter: Luna Harley - Forlag: Klippe - Udgivet: 2021

Bare Alice hører til den type ungdomsromaner, jeg kunne ønske mig flere af derude. Ikke fordi der nødvendigvis er noget galt med dem, der allerede er på markedet, - men fordi repræsentation af minoriteter af forskellig art, der falder så naturligt som det gør her i Bare Alice, desværre hører til sjældenhederne.

Alice har altid været tæt knyttet til sin bedste veninde Olivia, og de bliver ofte omtalt som værende én person. Men nu hvor de ikke længere er børn og veninden er begyndt at interessere sig for romantik, er det svært at være Alice. Identitetsspørgsmål får lov til at fylde, og Alice begynder stille og roligt at skulle definere hvem hun nu skal være, og får virkelig lov til at vokse som person i løbet af bogen. Det handler ikke om at droppe gamle venskaber for at finde sig selv, men nærmere om balancen mellem gradvist at definere (og omdefinere) sig selv efterhånden som man bliver ældre og udvikler sig - og at det samme skal ske med venskaber for at få dem til at bestå. Både for ens egen skyld, men bestemt også for modpartens.

For selvom Alices relation til Olivia langt hen ad vejen ligner et venskab, man kan finde mellem to tilfældige børn på en tilfældig folkeskole et tilfældigt sted i landet, betyder det ikke nødvendigvis at relationen er sund. Der er ikke balance i relationen, og Alice og Olivia er ikke lige i deres venskab. Det er Olivia, der fylder, og Olivia, der sætter dagsordenen, - og Alice følger langt hen ad vejen bare med, fordi det er det letteste. Heldigvis er der håb for både Olivia og Alice, der nok begge må bidde nogle ting i sig undervejs for at nå en sund relation på længere sigt, - men det kan lade sig gøre, når blot man arbejder for det. Kommunikation er naturligvis nøgleordet, - et begreb de fleste af os forstår, men som ind i mellem kræver mere end man regner med.

Det er dog ikke kun venskabet mellem Alice og Olivia, der får lov at fylde, men også Alices voksende selvstændighed og hendes søgen efter sig selv. Det bliver en slags dannelsesrejse for Alice, der skal finde frem til kernen i sig selv og en personlighed, der ikke baserer sig på afhængigheden af Olivia. Hvem er hun, hvad vil hun, og hvad går hun op i, når Olivia ikke er ved siden af hende? Som nævnt handler det ikke om at droppe venskabet helt, men at blive dannet som et menneske, ikke kun afhængigt af dem man er sammen med, men også når man bare er sig selv. 

Der kan være store forskelle på hvordan vi som individer opfører os i forskellige sociale kontekster, - i skolen, til sport eller fritidsaktiviteter, hjemme med forældre, bedsteforældre eller partner, på arbejdspladsen og så videre. Hvad disse forskellige personligheder har tilfældes, og det vi gør når vi er helt alene, er også med til at definere os. Men rejsen ind til den kerne er kompliceret, og det kræver ofte en del overvejelser. Heldigvis er personligheder ikke en fast størrelse, og vi har mulighed for at udvikle os undervejs.

Noget af det, der bliver definerende for Alices historie er hvordan det langsomt går op for hende, at hun ikke har den samme interesse i de jævnaldrende drenge som Olivia giver udtryk for at have. Oprindeligt har Alice kæmpet bravt for at passe ind, høre til og være som de andre, til dels takket være påvirkningen fra relationen til Olivia, men hun finder stille og roligt ud af, at der er mulighed for at gå andre veje, - at dét, de andre gør, ikke nødvendigvis er det rigtige for hende.

For nogle LGBTQIAP+-personer er vejen til et label soleklar allerede fra barnsben, og de er slet ikke i tvivl om, at de er noget andet end cishet. Det er det mest naturlige i verden at tingene naturligvis hænger sammen på den måde. Det gør sig dog ikke nødvendigvis gældende for alle medlemmer af LGBTQIAP+, og nogle finder først frem til deres label relativt sent, - hvis de overhovedet når til det. Nogle gange handler det om at man mangler ord for den levede oplevelse, og at man ikke har sproget til at forklare hvad det er der foregår. Andre gange kommer erkendelsen indefra først senere i livet, og man kan måske have været forbi forskellige labels før man ender med dét, der føles mest rigtigt for én.

Alice hører til den gruppe for hvem det sent bliver klart at de ikke er heteroseksuelle. For Alices vedkommende handler den sene opdagelse i bund og grund nok om at hun længe har stået i skyggen af Olivia, - og erkendelsen titter frem og viser sig i takt med at hun gradvist lærer sig selv bedre at kende. Det er for ende en del af overgangen til voksenlivet, og hører med til at finde ud af hvem hun i virkeligheden er, og hvad hun vil bruge sit liv på.

Det er fantastisk at opleve, hvordan brikkerne stille og roligt falder på plads for Alice, og hvordan hun finder en ro i at være i det, - at hun finder sig selv i forløbet. Ikke uden Olivia, men med en ny og anderledes voksen relation til bedsteveninden. Dét at skulle vokse fra at være barndomsvenner til at være venner som voksne kan i sig selv være svært, - for er man venner for nemhedens skyld, fordi man alligevel går i klasse sammen, eller fordi man reelt vil hinanden? Og kan venskabet holde til at man bliver ældre og ændrer sig? Livet byder på lidt af hvert for os alle sammen, og det kan være svært at finde hoved og hale i.

Generelt er det her en bog, med rigtig mange styrker. Sproget er levende, naturligt og (som flere andre også har nævnt i deres anmeldelser) meget Lunask, - det er noget helt for sig, og det er svært ikke at blive fanget af. Det er i hvert fald ét af de elementer jeg vil se frem til ved fremtidige udgivelser fra Luna Harley. Samtidig er karaktererne livagtige og virkelige, og det er nemt at blive ramt og at identificere sig med dem, - og uanset om man er en Alice eller en Olivia i det virkelige liv, er der mulighed for at det giver stof til eftertanke og mulighed for at udvikle sig som person, baseret på netop fortællinger som denne, der kan give læseren mulighed for at reflektere over både egen personlighed og de indvirkninger det her på ens medmennesker.

For mig står Bare Alice stærkt som en coming of age fortælling med en hovedperson, der godt må være tiltrukket af sit eget køn, og som godt må tvivle på sig selv undervejs. Den er noget særligt i sit sprog og i sin udførelse, fordi Alices usikkerhed og hang til det introverte ikke forsvinder som ved et trylleslag undervejs i historien, - det er okay stadig at være menneske med de flaws og uperfektheder, der følger med. Der er ikke et stort behov for at ensrette karaktererne undervejs, men snarere at lade dem finde deres egen måde at leve deres liv på, så de får den slutning, der passer til netop dem. Det er befriende og skønt at se, at Alice finder sig selv, og når frem til den hun gerne vil være, - og at hun får lov til at være Bare Alice, uden hurlumhej, uden at skulle lave om på sig selv.

*Anmelder-eksemplar* Søstre

 Forfatter: Daisy Johnson - Forlag: Screaming Books - Dansk udgivelse: 2021 - Sidetal: 183

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Forbered dig på et mindfuck. Plottet springer i tid og kan ofte virke meget forvirrende og mærkeligt, - men jeg lover, at der er en mening med galskaben, også selvom det ind i mellem kan være svært at få øje på.

For hvorfor er det egentlig, vi skal have den her historie? Det var jeg også længe om at finde ud af, - men hvor er jeg glad for, jeg læste videre, trods det mystiske ved det hele!

Dynamikken mellem søskende er ofte noget helt særligt, og selvom to sæt søskende ikke vil opleve nøjagtigt den samme relation, er der alligevel nogle ting, der knytter søskende sammen, som kan være svært at sætte sig ind i som enebarn. 

Det bånd, to eller flere børn oplever gennem en fælles opvækst er svært at sammenligne med noget andet, - og for September og July er den nærmest noget endnu mere specielt.

Der er 10 måneder mellem de to søstre, og de har altid været meget tætte, til dels forstærket af at søstrene mistede deres far, da de var små - og selv trods deres forskelle, kan det især for July til tider føles som om de er én og samme person.

Det er en fortælling om det at være, og det at rumme, både en selv, ens følelser og folk omkring én. Det er en fortælling om at finde fodfæste i verden til trods for, hvor forvirrende og uoverskueligt det kan virke. Det er en fortælling om at mærke efter og at være tro mod sig selv - hvis man ellers kan finde selvet, og finde ud af, hvem man er. 

Det er én af de bøger, der for alvor sætter tanker i gang og kalder på fordybelse - for trods det, at den er relativt kort, rummer den mange lag, mange følelser, og meget af alt. Det er fristende at læse den i en enkelt sitting, og det kan også sagtens lade sig gøre, - men den kræver også mulighed for bearbejdning efterfølgende.

Pixie lever stadig

 Forfatter: Sofie Riis Endahl - Forlag: Byens forlag - Udgivet: 2021

Pixie lever stadig er fortællingen om tiden omkring sidste studentereksamen og tiden efter. Det er fortællingen om den identitetskrise, der kan fylde så utroligt meget hos rigtig mange unge. For hvem er man uden for gymnasiets faste rammer med et allerede fastsat socialt hierarki? Det kan være svært at finde ud af, hvad man så skal - hvad skal tiden gå med, og hvem skal nu være en del af ens liv?

Det at komme ud på den anden side af gymnasiet er en skillevej, der er med til at forme og danne det enkelte menneske. For nogle er de fremtidige valg oplagte og lige til, mens det for andre er langt mere kompliceret at finde den rette hylde og meningen med tilværelsen. Det kræver benhårdt arbejde påny at finde fodfæste, og kan ind i mellem tage lang tid.

Mange unge føler sig pressede af samfundet, af familien, af vennerne, af tidligere og nuværende lærere, og mange andre, - måske endda også af sig selv - i forhold til at skulle vælge noget bestemt, at skulle agere på en bestemt måde, at skulle vælge sig ind på en uddannelse lige efter gymnasiet. Desværre er de løsninger, andre ser som værende rigtige for én, ikke altid det rigtige for den enkelte. Samtidig sker der noget i vennernes lejre, i kraft af at de står over for lignende udfordringer, og de måske bevæger sig i en anden retning.

Vi som mennesker udvikler os hele tiden, i forskelligt tempo og i forskellige retninger, og vi bliver ikke ved med at være de mennesker, vi var engang. Det kan være svært at tage afsked med det, der var engang, - netop fordi det kræver en del at skulle til at definere, hvem og hvad man så skal være. Det er en proces at finde ud af, og det er ikke altid lige til at finde ud af, hvordan ens egen proces kommer til at være.

Sofie Riis Endahl har efterhånden en del realistiske ungdomsromaner bag sig, og hun har en helt særlig evne til at ramme, der hvor det gør ondt. Tonen, sproget, temaerne, det sociale omkring de unge, er som taget ud af virkeligheden. Mange af tingene er mere eller mindre evigtgyldige, og gjorde sig også gældende for 10, 20, eller 30 år siden - men der er også meget, som er noget helt særligt for nutidens unge, heriblandt brugen af sociale medier, og for at fange det, kræver det altså at man selv er med, hvor det gælder, og har en finger på pulsen.

Pixie lever stadig er, som de andre romaner fra Sofie Riis Endahl, et helt særligt friskt pust i dansk, realistisk ungdomslitteratur. Det er bøger, der taler til danske unge med indhold, der giver mening og er relaterbart i forhold til netop deres virkelighed. Man kan sige meget om - og få meget ud af udenlandsk realistisk ungdomslitteratur, men (og måske lyder jeg gammeldags her) noget andet med litteratur, der er skrevet om og for netop de danske unge ud fra en samfundsstruktur, som de selv har levet og som de selv er en del af.

(Huen er i øvrigt fra min egen studentertid 😁)

Rød og Blå

 Forfatter: Nicole Boye Rødtnes - Forlag: Alvilda

Om bog 1, Den Sorte Enkes By, skrev jeg:

Det her er imponerende.. Virkelig.

Fortællingen er umulig at slippe igen, og nu sidder jeg bare utålmodigt og venter på at finde ud af, hvornår jeg kan læse en fortsættelse.

Rød og Blå er stærkt inspireret af A Handmaid's Tale, hvilket kan mærkes, men Rødtnes gør fortællingen til sin egen, og selvom de to berør nogle af de samme temaer, er Rød og Blå et meget selvstændigt værk, som man ikke må undervurdere.

Styrken hos Rød og Blå er, at vi får et perspektiv fra flere lejre, og ikke kun hører historien fra én side, samt at vi får lov til at høre lidt om, hvilke overvejelser der ligger bag at indrette samfundet anderledes end hvad man har kendt hidtil. Samtidig får vi som læsere indblik i nogle af de udfordringer, det kan have sig, både på et ledelsesplan, men også på et mere personligt plan, hvor individet, uanset køn, synes at situationen er vanskelig.

Den Sorte Enkes By er en stærk start på serien. Nu må bog 2 gerne komme snart.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Den Sorte Enkes By er udgivet i 2019. Den er 440 sider lang, og har ISBN 9788741506074.

Om bog 2, Den hvide enkes død, skrev jeg:

Jeg er ikke okay.

Det skal åbenbart være en ting at slutte bøgerne i serien her med cliffhangere, - hvilket kan være en smule hårdt for læserens mentale helbred.

Generelt kræver bogen, som sin forgænger, en god portion kleenex undervejs, - man skal være ualmindeligt hårdhudet for ikke at blive påvirket at de brutaliteter, der foregår i Viduana. Det er bestemt ikke for sarte sjæle.

Uanset hvordan man har det med enkernes måde at styre byen på, er det svært ikke at få øje på hvor hårdt især den sorte enke, Justina, dømmer folk for lovovertrædelser på Dommens Dag. Hun viger ikke fra sine holdninger, og kan være vanskelig at diskutere med, fordi hun er så stædig som hun er, - og hun har svært ved at se, at tingene kan foregå på andre måder end den, hun selv har besluttet sig for.

Og det er vel i bund og grund derfor, at Viduana ikke er det idyl, som enkerne havde håbet, det kunne være. Der er ikke plads til afvigelser eller forskelligheder, når der bliver slået ned på alt, der ikke går nøjagtigt efter Justinas hoved. Uanset hvor meget hun vil byen og dens indbyggere, er det også hendes stædighed, der er årsagen til den ulmende uvilje mod systemet.

Det er svært ikke at have medfølelse for Clara, Elias, Silas og de andre. Trods det at Viduana ved første øjekast kan synes det trygge og idealistiske valg, er der også en del ting i den måde, byen er bygget op på, der virker bedst på papiret, - og som i virkeligheden er med til at skabe splid og at få folk til at tænke i oprør. 

Bogen er velskrevet, og dét, at vi ser handlingen gennem flere forskellige karakterers øjne fra kapitel til kapitel, giver en super god vekselvirkning, der nuancerer plottet og tempoet, så bogen er næsten umulig at lægge fra sig igen.

Trods de barske sider af handlingen er det svært ikke at holde af serien. Men det betyder også, at jeg både ser frem til og frygter hvad tredje bind i serien har at byde på. For selvom jeg gerne vil have afslutningen med, kan mængden af brugte kleenex i forbindelsen med læsningen af de første to bøger måske give en idé om, at seriens klimaks bliver vildt.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Den Hvide Enkes Død er udgivet i 2020. Den er 440 sider lang og har ISBN 9788741506111.

Mindelandet

 Forfatter: Line Wenzel - Forlag: Tellerup

Om bog 1, Dronningens Erindringer, skrev jeg:

Wauw.. bare, - wauw.

Jeg blev tidligt revet med, og blev fuldstændigt grebet af fortællingen her.

Universet er godt skruet sammen, og jeg vild med, hvordan det at udøve magi fungerer i denne verden, - og at der er en tydelig, gennemtænkt forskel på at være magiker og på at være heks; det virker, at de hver defineres på helt deres egen måde, og at deres handlemåder tilsyneladende er vidt forskellige.

At der der udover optræder forskellige overnaturlige væsner undervejs er kun en bonus, - dem får vi forhåbentligt lov til at se mere til fremover, både fordi de er fantastiske, men også for at lære deres baggrund i dette univers at kende.

Der er et super flow i teksten her, og jeg havde meget svært ved at slippe den; til dels grundet det interessante univers, og til dels fordi det hele bare klappede undervejs. Der var ikke indlagt pause undervejs, - man skal lige have det næste kapitel med.

Personerne er interessante og flere af de mest fremtrædende karakterer får virkelig lov til at shine undervejs. Der er stadig enkelte karakterer, som jeg gerne vil se mere til og af fremover, - men man kan jo heller ikke nå det hele i første bog; der skal jo også være noget at glæde sig til.

Jeg ser virkelig frem til at få fingrene i den næste bog!

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2019 og har ISBN 9788758830988. Den er 295 sider lang.

Bonus: Sværdet i baggrunden er en replica af Frodos (og Bilbos) sværd Sting fra Ringenes Herre-filmene.

Om bog 2, Kongernes Arv, skrev jeg:

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg var svært begejstret for Dronningernes Erindringer. Og når en 1'er er en succes, kan man altid være nervøs for om 2'eren kan leve op til 1'eren, og om niveauet kan holdes.

Her er der dog ingen grund til bekymring. Kongernes Arv er mindst lige så god som sin forgænger, og trods det, at perspektivet flyttes, og vi nu får fortalt noget, som foregår flere år før handlingen i bog 1, giver det hele mening, da bogen her netop er med til at besvare nogle af de spørgsmål, vi som læsere efterlades med i bog 1.

Det er i mine øjne kun en bonus, at vi her følger handlingen gennem Siljes øjne, da det giver en helt anden oplevelse end hvis vi havde oplevet historien fra Leonoras synspunkt, da det netop er Leonora, der for alvor er en masse action omkring. Silje er stadig med på sidelinjen stort set gennem alle Leonoras udfordringer, men fordi hun ser det mere udefra, har hun et overblik, som Leonora mangler, og vi får derfor nogle andre ting foræret, - men får også nogle ting frataget, især hen mod slutningen, hvor Silje netop misser noget af det, Leonora oplever, - det gør dog igen, at selvom vi misser en masse action, får vi nogle andre ting foræret, som Leonora ikke ville have set.

Det er også interessant at se forskellen på Tellas fortælling og Siljes fortælling. Begge historier følger en ung pige, der gennemgår en masse udfordringer og som udvikler sig og finder sig selv undervejs, men deres rejser er vidt forskellige, og det, de får med sig, er derfor også naturligt meget forskelligt. Det har været spændende at se Tellas udvikling til at blive mere komfortabel med brugen af magi i bog 1, mens det for Silje har været interessant at kigge på både hendes udvikling af sin identitet, både i forhold til sine forældre, men også den skiftende relation til Leonora.

Som nævnt, da jeg anmeldte bog 1, er jeg stadig fan af det her med, at brugen af magi ikke er gratis, men at det koster noget af den, der bruger magien, og det er en stor bonus at vi ser her i bog 2 nøjagtigt hvor meget, den reelt set kan koste, og hvor dyrt det kan være for både udøveren og de pårørende til vedkommende.

Bøgerne her kan klart anbefales - hvornår kommer bog 3? ;-)

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2020. Den har ISBN 9788758839028 og er 297 sider lang.

Om bog 3, Slægternes fejde, skrev jeg:

Oh..

En rejse er forbi.

Det er alt, hvad man kan håbe på - og mere til.

Det er måske ikke drømme-slutningen, - og absolut ikke den slutning på serien jeg havde ventet, da jeg læste den første bog i serien. Der har været for mange plottwists undervejs til, at dét kunne lade sig gøre.

Magisystemet i universet her er noget helt særligt. Det koster noget, og jo større end mængde magi man bruger, jo mere koster det naturligvis. Det giver selvfølgelig nogle komplikationer undervejs for de involverede, - for er man parat til at betale hvad det koster? Det er ikke et enkelt dilemma, og det er interessant at se hvordan forskellige karakterer serien igennem har meget forskellige overvejelser omkring hvilke ting de finder vigtige, - og hvad de vil betale for at få det, de ønsker sig.

De konstante etiske overvejelser omkring hvad der er rigtigt og forkert og hvad man burde gøre er interessante, også i vores verden - for hvad skal der egentlig til for at man har "krav" på noget? Hvornår har nogen fået for meget magt, og hvordan kan det reguleres? Ligestillingsdebatten er heller ikke nem i en verden, hvor nogle, men ikke alle har særlige evner - hvordan lovgiver man lige om dét, så alle føler sig retfærdigt behandlet?

Vi hører flere argumenter i både den ene og den anden retning undervejs i serien, - men her i bog 3 kommer vi mere ind under huden på én, der forsøger at tage et neutralt standpunkt end hvad vi har oplevet tidligere, hvilket gør debatten særligt interessant. Kan det lade sig gøre at blive ved med at forholde sig neutralt, - eller vil man på et tidspunkt blive nødt til at vælge side?

Endnu engang har Line Wenzel præsteret en veludført bog, som ikke er til at lægge fra sig igen. Plottet er godt skruet sammen, og selvom vi langt hen ad vejen i de to første bøger har været disponeret for at tage dronningeslægtens parti, kan det nu være vanskeligt at finde ud af, hvem man skal holde med.

Simen, der i stedet taler for kongeslægten, er både irriterende, har for høje tanker om sig selv, og er ikke den skarpeste, - men han kæmper også bravt for en sag, som han virkelig tror på, hvilket gør, at man undervejs sagtens kan komme til at holde af ham.

Over for ham er Evyanna sød og mere uskyldig, - og umiddelbart endnu lettere at holde af en Simen er det. Hun er åben og interesseret i mennesker og er god til dyr, - men er det hele mon for godt til at være sandt? I hendes situation har hun kun gavn af at vise sig fra sin bedst mulige side, - og dermed skjule de knapt så attraktive sider.

Det er svært at være Iden. Hun bliver fanget i et spil mellem parterne i en situation, hvor hun for ganske nyligt har mistet alt hvad hun kendte, - familie, venner, bekendte og sit hjem - og hun er derfor nem at påvirke i forskellige retninger, fordi hun naturligt er meget i sine følelsers vold. Det kan være svært at holde hovedet koldt og finde ud af, hvilken beslutning, der er den rigtige at tage, - hvis dét overhovedet kan lade sig gøre.

Den sidste del af bogen viser meget godt hvad den type situationer kan gøre ved et menneske, - for Iden er, når det kommer til stykket, kun menneskelig, med alt hvad det indebærer, og det kan være vanskeligt at stå imod under det pres, som hun har været placeret under i flere uger ved bogens afslutning.

Så selvom slutningen som nævnt slet ikke blev, som jeg havde regnet med, - så er jeg sikker på, at det var det heltrigtige for Iden, og forhåbentligt også det bedste for landet Sunira.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2020. Den har ISBN 9788758840031 og er 304 sider lang.

*Anmeldereksemplar* Øglejægerne

 Forfatter: Camilla Wandahl - Forlag: Gyldendal

Bog 1, Kloens Klippe, er tilsendt som anmeldereksemplar.

Om bog 1, Kloens Klippe, skrev jeg:

Ærild og hans lillesøster bliver angrebet som store børn, og kun Ærild slipper hjem derfra. I flere år formodes lillesøsteren død af de fleste, mens Ærild selv er sikker på, at hans lillesøster findes derude et sted, og at han forhåbentlig stadig kan nå at redde hende. Men det er ikke sådan lige til, og Ærild går allerede her i Kloens Klippe gennem mange, vanskelige udfordringer, både fysisk og mentalt, for at han komme sin lillesøster en smule nærmere, og det skal da også vise sig, at lillesøsterens forsvinden ikke er den eneste problematik, han må slås med.

Der er allerede fra prologen lagt op til en fortælling med fart over feltet, og der er mange udfordringer for det folkefærd, Ærild tilhører. Vi introduceres til en verden, hvor mennesker har bosat planeten og overtalt den oprindelige befolkning, som Ærild tilhører, til at arbejde for sig i noget, der ligner slave-lignende forhold i bytte for, at menneskene tilsyneladende beskytter det oprindelige folk. Det virker dog nærmere som om, at det er det oprindelige folk, der beskytter menneskene mod planetens vilde væsner, og at menneskene nyder godt af den billige arbejdskraft.

Trods et højt intelligensniveau blandt den oprindelige befolkning og mane fordele i deres fysik i forhold til almindelige mennesker, finder langt de fleste sig i behandlingen, og kun en lille gruppe gør modstand, - man kan håbe, for den oprindelige befolknings skyld, at denne gruppe får lov at vokse i bog 2.

Det er interessant at befinde sig i en verden som denne, hvor menneskene bliver skurkene, og det er det er de væsner, der adskiller sig fra os, som vi identificerer os med og holder med undervejs, og det sætter tingene i perspektiv, at der bliver vendt nogle ting på hovedet, - oftest er det trods alt menneskeracen, vi holder med, - og i forhold til tidens racisme-debat kan det næsten kun sætte tanker i gang, og det er svært ikke at se nogle referencer. Blandt andet fordi der er lagt op til, at der skal ske noget blandt den oprindelige befolkning i deres relation til menneskene i den næste bog. Det er på en gang en smule urovækkende at skulle se sin egen art som værende skurken, og underligt befriende at der bliver sat ord på nogle af de ting, hvide mennesker gennem tiden har udsat farvede for gennem historien, og at det helt tydeligt er forkert, netop fordi vi oplever historien fra ofrenes synsvinkel, - og at de, der ikke har magten, ikke nødvendigvis selv oplever det, de gør som værende forkert. Der er lagt i støbeskeen til, at man kan blive provokeret og rykket med som læser.

Når det er sagt, er her generelt fart over feltet, og selv sad jeg ofte og var nervøs for Ærilds ve og vel undervejs, for han kommer ud for nogle grusomme ting, - han når nærmest ikke at slappe af, før den næste udfordring kommer, og det næste moralske dilemma skal løses. Selvom jeg ikke nødvendigvis var enig i alt, hvad han foretog sig undervejs, er hans valg undervejs fuldt forståelige.. Ærild er en karakter, der ofte handler før han tænker. Han er meget impulsiv og styret af sit temperament, hvilket også er med til at sætte ham i nogle af de konflikter, han efterfølgende må slås med. Det er måske også netop det karaktertræk der kan skille vandende blandt læserne i forhold til hvorvidt man bryder sig om ham, for på den ene side kommer han til at fremstå ukontrolleret, til tider en smule aggresiv, og meget i sine følelsers vold, mens det på den anden side er begrundet, hvorfor han gør som han gør, takket været historien om hans lillesøster. At der så også kan være andre faktorer i spil, er hvad det er, - men det skal ikke spoiles her.

Worldbuildingen virker rigtig godt. Vi får foræret en tilpas mængde baggrundsviden om den verden, vi befinder os i, så man forstår, hvor vi er, og hvorfor tingene fungerer som de gør, uden at det tager overhånd, og beskrivelserne af denne ellers fremmede planet er gode og naturlige, så man kan se verdenen tydeligt for sig.

Tempoet er som nævnt godt, og der er et godt flow i sproget, så man liiiiige skal have et kapitel mere med.

Overordnet er her tale om en stærk 1'er i, hvad der forhåbentlig vil vise sig at være en fænomenal fantasy-serie. Jeg glæder mig til 2'eren!

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2020 er 240 sider lang. Den har ISBN 9788763865692.

Yes, No, Maybe So

 Forfattere: Becky Albertalli & Aisha Saeed - Udgivet: 2020 - Sidetal: 436

Jamie og Maya kendte hinanden som børn, og mødes nu tilfældigt igen som teenagere, hvor de føler sig presset af deres mødre til at bruge sommeren sammen på at banke på døre for at fremme sagen for en lokal politiker. Det var ikke lige sådan, de havde forventet at sommeren skulle gå, - de havde andre planer, men tingene tager fart, og de bliver grebet af sagen - og måske også lidt af hinanden?

I kraft af tidens debat om den politiske tilstand, især i USA, når det kommer til, hvordan vi behandler samfundets minoriteter, er bogen her lidt en flad fornemmelse. Godt nok udkom den for flere måneder siden, og altså et godt stykke før den seneste tids optøjer, men.. Den rummer bare potentialet til så meget mere, men det er som om, slagkraften er ikke-eksisterende, og selv sidder jeg tilbage med en lidt flad fornemmelse efter sidste side.

Jamie og Maya er søde sammen, og jeg kan sagtens se dem som et par, og under dem alt det bedste. Og alligevel kunne jeg ikke være mere ligeglad med karaktererne. De rørte mig ikke for alvor, og det var svært at finde ud af, hvad de stod for - især Maya, som først og fremmest går med til at stemme dørklokker for en politiker for at få den bil, hendes forældre har lovet hende. Hun er forarget over en lov, som muligvis, muligvis ikke bliver vedtaget i distriktet. Men ud over det, har jeg svært ved at finde ud af, HVEM hun er. Det samme gør sig gældende for Jamie, som dog viser en smule mere personlighed i debatten mellem ham og vennerne.

Jeg kunne ønske mig noget mere personlighed fra dem begge, og selvom den politiske sag, de kæmper, er væsentlig og vigtig, er det som om, at dét er noget af det eneste, der holder romanen oppe hos mig.

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

XY

 Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes - Forlag: Alvilda - Udgivet: 2015 - Sidetal: 240

Årh.. Hvordan har jeg på mystisk vis fået fat i så stor en stak bøger, der får mig til at tude? Og så fra første kapitel, allerede! Det er nærmest ikke til at arbejde med, og det er da utroligt hvad små, sorte kruseduller på hvidt papir kan gøre ved tårekanalerne.

Uanset læserens kønsidentitet må XY her kunne sætte tanker i gang hos modtageren i forhold til vedkommendes indstilling til køn, og hvorvidt man opfatter det som en social konstruktion eller som noget mere biologisk - eller hvor man nu befinder sig rent holdningsmæssigt. For hvilke betingelser skal der egentlig opfyldes for, at man er det ene eller det andet? Er det det, man har mellem benene, eller de kromosomer, man er født med - eller det det, man føler sig som, der bør gælde? Debatten raserer ivrigt rundt omkring, og det er nok for meget at håbe på, at alle får en forståelse for, hvad det egentlig drejer sig om, og hvordan det kan føles at være fanget i en forkert krop, og / elller ikke turde dele sine tanker om køn og seksualitet af frygt for, hvordan omverdenen vil tage imod det. Men bogen her kan forhåbentlig sætte skub i nogle ting, og udbrede i hvert fald en smule forståelse for, hvordan det kan være at være inde i hovedet på én, der ikke er som de fleste andre på dette punkt.

Romanen er velskrevet, og karkatererne har masser af dybde, - trods det, at det hele er fiktion, kunne man sagtens møde Christoffer eller Asta ude i den virkelige verden. Og man må sige, at står man med de problematikker, som Christoffer og Asta står med, eller noget lignende, har man rigeligt at se til - uden også at skulle forholde sig til andres fordomme og idéer om, hvordan det hele hænger sammen. Derfor er det gavnlig læsning at forsøge at bevæge sig ind bag facaden og få et indblik i, hvordan andre mennesker tænker, og forsøge at sætte sig ind i, hvorfor og hvordan man overhovedet kan komme i tvivl om noget så omfattende som kønsidentitet, hvilket mange, der ikke har oplevet det på egen krop, kan tænke må være mærkeligt og forvirrende.

Overordnet en velskrevet bog med nogle uhyre vigtige problemstillinger, som vi som samfund er nødt til at få italesat for at udbrede kendskabet til de minoriteter, der er særligt udsat. Det gavner os alle på den lange bane, at der også er plads til de skæve eksistenser og dem, der ikke passer ind i de traditionelle kasser - der skal være plads til os alle sammen.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

What if it's us?

 Forfattere: Becky Albertalli & Adam Silvera - Udgivet: 2018 - Forlag: HarperTeen

Sidetal: 437 - ISBN: 9780062795250

På mange måder er der her tale om en følsom, rørende og nærmest hjerteskærende historie, og man kan tydeligt mærke begge forfattere i teksten, har man bare læst en smule af det, de ellers har skrevet.

Men jeg holder dog, ærligt talt, ikke helt så meget af denne fortælling som jeg havde håbet jeg ville.

Bogen virker forceret og tvunget, og selvom konceptet er fint, er det desværre bare ikke ført helt til dørs. Becky Albertalli og Adam Silvera har begge flere succesfulde bøger bag sig, hvilket måske er årsagen til, at de nu kan læne sig lidt tilbage og gøre knapt så meget ud af efterbearbejdningen af et ellers fint koncept.

Man må formode at makkerparret har skaffet sig en fanskare, der automatisk køber alt, der har forfatternes navn trykt, uden at tænke over, hvad de køber. Og det kan måske også få det til at køre rundt i en periode, men man skal da være varsom med at blive for overmodig og uforsigtig, men måske huske at gennemredigere den ekstra gang eller to for at få kvaliteten af bogen helt i top næste gang.

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

Vingeskudt

 Forfatter: Trine Juul Hansen - Forlag: Alrune - Udgivet: 2016 - Sidetal: 151

Av.. Når man læser beskrivelsen af bogen må man også forberede sig på, hvor barsk den er. For den er barsk. Det er hårdt og uretfærdigt, og det gør ondt i sjælen.

Amalie bliver udsat for et seksuelt overgreb til en fest, og bruger det meste af weekenden på skiftevis at sove og at gå i bad. Både hendes mor og søster kan fornemme, at der er et eller andet med hende, men det er svært at tale om.

Den her måde, hvorpå Amalies tanker konstant drejer sig om, hvad hun selv kunne have gjort anderledes for at undgå overgrebet, er nok meget almindelige for personer i hendes sted - uanset køn, men det gør det ikke mere behageligt at beskæftige sig med. Skyldfølelsen hører for mange med, og gør det vanskeligt at overskue en almindelig hverdag igen. Selvbebrejdelserne vil næsten ingen ende tage, uanset hor lidt skyld man selv har haft i processen.

I disse tider, hvor der er kommet ny samtykkelovgivning, er debatten ekstra interessant, - for ville handlingen så have set anderledes ud? Ville gerningsmanden have ageret anderledes - og ville Amanda have tænkt anderledes om situationen? Det er svært at vide - men man kan håbe, det ville have gjort en forskel.

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

A very large expanse of sea

 Forfatter: Tahereh Mafi -Sidetal: 310 - Udgivet: 2018 - ISBN: 9780062866561 

Jeg er ikke helt klar over, hvad jeg forventede, da jeg gik i gang med bogen her, men det var bestemt noget andet end det, jeg tog med mig - på en positiv måde. Den overraskede og var vanskelig at lægge fra sig.

Den portrætterer to teenageres flirt gennem et skoleår og viser nogle grimme sider af, hvad racisme og fordomme gør ved de personer, det går ud over - på den hårde måde. Det er barsk læsning, der giver stof til eftertanke, og man kan næsten ikke undgå at gå sine egne ord og handlinger efter i sømmene efter læsning som denne her; og det er vel egentlig meget sundt? Selvom det kan være usundt at blive krænket over alting og ingenting, er det kun meget godt at vi tænker over, at de ting vi gør og siger ikke kun påvirker os selv, men også folk omkring os - på godt og ondt.

Budskabet er nobelt, og bliver endda fortalt uden at være bedrevidende eller for at virke som en løftet pegefinger, men nærmere som en venlig påmindelse og en fin gestus.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Turtles all the way down

 Forfatter: John Green - Udgivet: 2017 - Forlag: Penguin

Sidetal: 304 - ISBN: 9780241335437

Den her er vidunderlig og smukt skrevet. Den er rørende, og ufatteligt let at relatere til, selv hvis man ikke nødvendigvis går igennem de samme ting som hovedpersonerne gennemgår.

John Green fremstiller tankemylderet som den eneste mulige måde at reagere på i flere situationer, så man selv uden OCD kan komme i tvivl om, hvor vidt det nu også bare er sådan, det er naturligt at tænke, og man kan begynde at undre sig over, om det ikke er ens egne tanker, der er de særlige.

Selvom det forståeligt kan være op ad bakke og vanskeligt at have OCD i samme grad som hovedpersonen Aza (og John Green selv), formår John Green at vise hvordan man kan få hverdagen til at hænge sammen alligevel. Det er ikke let, men det kan lade sig gøre at fungere til trods for de vanskeligheder, det nu fører med sig.

Mentale sygdomme og udfordringer er stadig et tabu mange steder. Det er ikke noget man taler om eller beskæftiger sig med, og har man problemer med sit mentale helbred (og det kan ske for selv den bedste af os), kan det være svært at finde nogen at spejle sig i. Det er her, John Green kommer til undsætning - nok engang. Manden tryller med ordene, og kan få folk til at føle sig set, hørt og forstået. Tak for det!

Jeg gav bogen 5 ud af 5 stjerner.

Tigerhjerte

 Forfatter: Lise Villadsen - Udgivet: 2018 - Forlag: Høst & Søn

Sidetal: 280 - ISBN: 9788763857673

Av, av, av. Kikis forældre er blevet skilt, og mor har fundet en ny mand. Da Kikis tvillingebror har valgt at bo hos deres far, føler Kiki sig forpligtet til at bo hos deres mor; men det betyder også den nye mand og dennes søn, Jonathan, som er lidt ældre en Kiki, og både er mystisk og interessant. Han er svær at komme ind på livet af, men endnu sværere at holde sig fra. Og det bliver kun mere kompliceret, da Kikis mor bliver gravid med Jonathans far.

Fortællingen rejser nogle interessante dilemmaer, som der ikke er en entydig løsning på, men som mange vil kunne relatere til. Kikis vanskeligheder med samvittighed og kærlighedskvaler er til at tage og føle på, og er beskrevet meget realistisk. Det samme kan man sige om Kikis personlighed, idet hun som 16 årig stadig ikke helt har sluppet barndommens naivitet, men alligevel er i stand til at forholde sig til en del voksne og modne problematikker på en moden og velovervejet måde.

Tempoet og sproget flyder, og hastigheden virker helt rigtig; der er et godt flow i teksten, der gør, at man fristes til lige at få et kapitel mere..

Generelt et vellykket værk, der, trods det ligner andre fortællinger på markedet, bestemt er anbefalelsesværdigt.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

The Hate U Give

 Forfatter: Angie Thomas - Udgivet: 2017 - Forlag: Walker Books - Sidetal: 448

Bogen og dens efterfølger, On the Come Up, kan læses uafhængigt af hinanden.

Man kan ikke komme udenom, at THUG er en vigtig fortælling at få ud, også i Danmark, selvom vilkårende er anderledes her end de er i staterne.

Desværre er fortælle-stilen ikke den bedste, og der er god plads til forventninger - og Angie Thomas kommer da også efter det i efterfølgeren, On the Come Up.

Dialogen føles tvungen, og jeg var ofte tæt på at lægge bogen fra mig og opgive, når jeg nåede til steder med meget dialog.

Slutningen føles næsten for intens, og den kunne med fordele være skrevet mindre dramatisk, uden at handlingen nødvendigvis ville lide under det.

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

They both die at the end

 Forfatter: Adam Silvera - Udgivet: 2017 - Forlag: Simon & Schuster

Sidetal: 368 - ISBN: 9781471166204

Dansk titel: De dør begge til sidst

Med denne bog i hånden græd jeg MEGET. Flere gange.

Den er ekseptionelt rørende, og må være et mustread, hvis man orker kærlighedshistorier.

Mateo og Rufus er meget forskellige, men har også en del tilfældes. Én ting er, at de begge vil dø i løbet af de næste 24 timer, en anden ting er, at de ikke har nogen andre, de har lyst til at dele deres sidste dag med. Så de finder hinanden.

Et kammeratskab udvikler sig på grundlaget af, at de gerne vil nyde deres sidste tid med én, som forstår situationen og fuldt kan sætte sig ind i den situation, de står i, og som dagen går, udvikler dette kammeratskab sig til noget mere end det.

Og selvom titlen spoiler ret meget, når man lige at håbe det bedste for drengene.. Men med Adam Silvera som forfatter kan man selvfølgelig næsten kun forvente at få sit hjerte knust.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

There's Someone Inside Your House

 Forfatter: Stephanie Perkins - Udgivet: 2017 - Forlag: Pan Macmillan - Sidetal: 287

Dansk titel: Når ingen hører dig skrige

Sørg for at have GOD tid til rådighed, før du går i gang med bogen her, - for den er noget nær umulig at slippe igen, når man først kommer i gang.

Det kræver dog også, at man kan holde til det høje spændingsniveau undervejs, og selvom der ikke for alvor bliver slået tvivl om, hvem der overlever, hvem der dør, og hvem skurken er, er der så tilpas meget action involveret, kan det alligevel komme til at blive en tand for nervepirrende for de mindre rutinerede eller mere sarte læsere, hvorfor yngre læsere også må frarådes at læse bogen - nogle af de scener, der er taget med i bogen, kan nemt komme til at virke meget voldsomme, og kan virke ubehagelige og meget uhyggelige.

Vi finder relativt tidligt ud af, hvem skurken er, så langt hen ad vejen er her tale om et kapløb med tiden for at få vedkommende fanget, inden næste offer i rækken nås, og det er ikke umiddelbart så let som det lyder, selvom handlingen foregår i en provinsby, hvor alle kender alle, og man skulle tro, at der ikke var nogen steder at gemme sig - især i betragtning af, at mordene har nået de landsdækkende nyheder. Det er netop dette kapløb med tiden der gør det interessant at følge med i, og gør, at man som læser kan få meget vanskeligt ved at slippe bogen, fordi næste kapitel lige skal med.

Derudover er det ikke blot mysteriet om, hvorvidt gerningsmanden bliver fanget, der er interessant, men også spørgsmålet om, hvad der ligger gemt i hovedpersonens fortid, - hvad er det, hun skammer sig sådan over? Og hvad er der egentlig med Ollie, - taler rygterne om ham sandt? Der er mange mysterier i denne bog - og vi får heldigvis svar på langt de fleste inden sidste side er vendt. Mindre kan man næsten ikke forlange.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.