25 september 2020

*Anmeldereksempar* Baronessen

Forfatter: Jeanet Kirch - Udgivet: 2017 - Forlag: Forfatterskabet.dk 
Sidetal: 252 - ISBN: 9788799906451
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Lad mig starte med det mest i øjnefaldende; omslaget til Baronessen er virkelig betagende, og selv husets knap 3-årige havde svært ved at holde fingrende fra bogen. Ydermere er forsiden et godt billede på både en del af handlingen, men også de tanker, der går gennem hovedet på Reina, som er den mest fremtrædende karakter i fortællingen.

Jeg måtte personligt kæmpe mig igennem de første kapitler, og først derefter var jeg for alvor opslugt, og fik pludselig svært ved at lægge bogen fra mig, da historien udviklede sig i en mere intens retning.

Jeanet Kirch vil virkelig den her historie, og har lagt mange kræfter i den, men det lykkes desværre ikke fuldstændigt. Det virker til tider som om, Jeanet mangler forståelse for omgangstonen blandt gymnasieelever, og sproget bærer præg af at en voksen mislykkes med at være ung med de unge, uden at vedkommende selv er klar over det.

Der er, derudover, nogle spørgsmål man som læser mangler svar på. Det er sådan set fint med den åbne slutning, men det er alligevel som om der mangler noget. Der kunne med fordel være svaret på det oplagte - Kommer vores helte overhovedet tilbage til vores verden?

Til sidst ku' jeg, som til enhver anden roman, der foregår i en anden verden end vores egen, virkelig godt ønske mig et kort, så vi som læsere ved hvor vi befinder os!

Overordnet set er der dog tale om en vellykket roman, som man sagtens kan drømme sig væk i, selvom der er rum til forbedringer.

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.


 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

The wrong bachelor

  Forfatter: Alexandra Moody The Wrong Bachelor  er rom-com i et high school miljø. Skolen arrangerer et reality-dating forløb over nogle ug...