Byttedyr

 Forfatter: Lise Villadsen - Forlag: Gyldendal - Udgivet: 2021

- Indeholder spoilere -

Forsideillustrationen og titlen indikerer for den vågne læser, at det her ikke er hvilken som helst krimi. Man kan forledes til at tro at der er et overnaturligt fabeldyr af en art involveret, - det er dog ikke tilfældet, og det er realistisk hele vejen igennem. Eller er det?

I bogen følger vi Wilma, - en ung, dansk pige der tager til Florida, hvor hun skal bo hos en værtsfamilie og gå et år i high school. Inden længe hører hun dog historien om, hvordan unge piger i området er forsvundet og senere fundet dræbt, hvilket naturlivis vækker bekymring.

Livet i USA er anderledes end det, Wilma kender hjemmefra, og selvom der også er ligheder, er der flere af de ting, Wilma plejer at tage for givet hjemmefra, som der nu bliver kigget skævt til, og forventningerne er generelt nogle andre, - det kræver omstilling og forandringer, som måske ikke er så lette som de i første omgang lyder.

Wilma er en hovedperson, der ved første øjekast ligner en ganske almindelig dansk teenagepige, der godt nok har haft nogle traumatiserende oplevelser med en stedfar, - men umidelbart lader hun til at være ovenpå og nogenlunde videre. Det er svært at finde nye venner i USA, men det er nemt at slå det hen som værende noget der skyldes kulturforskelle. Man kunne dog håbe at hun med tiden åbnede mere op og søgte venskaber uden for sin værtsfamilies umiddelbare bekendtsskabskreds, men det lykkes aldrig rigtig for Wilma, - hvilket blot er et af flere tegn på, at der er noget der gemmer sig under overfladen hos Wilma.

Allerede i starten bliver vi dog sporet ind på, at der er noget anderledes ved Wilma. Hun sammenligner alle, hun møder, med dyr, og ser blandt andet sig selv som et kattedyr. Det kan virke som en uskyldig mental øvelse, og er en af de ting, man let kan slå hen, - men dét er blot starten.

Afledt af de forsvundnde piger mærkes en stigende grad af frustration og ængstelighed hos Wilma. Hun er utryg, og hendes mentale helbred er ikke godt, - men det i sig selv bliver der ikke sat ord på. Det er noget vi som læsere undervejs selv må nå frem til. Man kunne blot ønske sig at Wilma fik noget af den hjælp og støtte hun havde brug for undervejs. 

Det er tydeligt at der er en kommunikationsbrist mellem Wilma og hendes værtsfamilie, der aldrig for alvor bliver tætte. Faderen i familien er meget distanceret og lever nærmest udelukkende for sit arbejde, mens moderen tilgengæld er hjemmegående og virker mere kontrollerende end Wilma er vant til det hjemmefra. Værtsfamiliens teenagebørn kommer Wilma heller aldrig for alvor ind under huden på, selvom hun gør et forsøg. Der bliver altså en skæv relation mellem Wilma og værtsfamilien, hvor de aldrig rigtigt for snakket sammen om det, der for alvor fylder. Der bliver ikke for alvor spurt ind til Wilma, der i forvejen har svært ved at åbne sig, og hun kommer aldrig rigtigt til at passe ind, - hverken her eller i high school.

Der er flere små tegn, der peger os i retning af, hvordan bogen slutter. For den vågne læser vil det altså ikke komme om en overraskelse. Jeg kunne dog godt ønske mig en større indsigt i efterspillet, som der dog kun er hintet vagt til, og hvordan det kommer til at gå karaktererne fremadrettet.

Overordnet set er der dog tale om en stærk roman. Den er dragende og svær at lægge fra sig, til dels grundet en utroværdig hovedperson, som man ikke rigtigt ved, hvor man har undervejs, - og bipersoner, som oven i det virker tilpas mystiske til, at man næsten ikke ved hvor man skal placere sin mistanke og hvem man tør stole på.

Byttedyr vil kunne være interessant også i undervisningsregi fra 6.-7. klasse, hvor fokus netop kan være på karaktererne og hvad der definerer en troværdig karakter, samt de skiftende bidder af handling og små tekststykker, hvor Wilma efterfølgende kigger tilbage på den pågældende begivenhed og reflekterer over det.

Sygdomsangst - Mikkels historie og Socialangst - Idas historie

 Forfatter: Christina Bonde - Udgivet: 2021 - Forlag: Tellerup

Bøgerne om Mikkels og Idas historie foregår i samme univers, og efterfølger hinanden i nævnte rækkefølge. De kan dog læses uafhængigt af hinanden, og man kan altså sagtens læse Idas historie uden først at have været forbi Mikkel. Der er dog flere karakterer, der optræder i begge bøger, så for at få en dybere forståelse af plottet, anbefaler jeg at man læser Mikkels historie før man går i gang med Idas.

Mikkel og Ida har hver deres udfordringer, og deres mentale helbred gør det svært for dem at leve den hverdag, man kunne have ønsket sig at de havde mulighed for, - det sætter nogle begrænsninger, at det mentale ikke er helt som det skal være. Det er nok de færreste af os, der slipper helt gnidningsfrit igennem teenage-årene. Der vil for de fleste være et eller andet der ikke er helt, som vi kunne ønske os. Men for unge som Mikkel og Ida er udfordringerne lige det større end hos de fleste andre, og det gør ondt i hjertet at læse og følge med i, - især hvis man som voksen selv har børn, eller har med børn og unge at gøre i sin dagligdag. Mikkel og Ida er den type unge, som man ønsker, at man får spottet, og som man for alt i verden gerne vil hjælpe videre til en lettere hverdag.

Der er gennem de senere år heldigvis kommet mere fokus på, hvad det vil sige at slås med sit mentale helbred, og hvor mange, der reelt kæmper med det. Vi er dog langt fra i mål endnu, og derfor er det vigtigt, at der fortsat bliver gjort opmærksom på de problematikker, der er omkring det, og at der bliver kæmpet for at normalisere snakken om mentalt helbred. For selvom man ikke selv er ramt, vil de fleste af os med stor sandsynlighed på et eller andet tidspunkt møde nogen, der kæmper en usynlig kamp, - og det skader ikke at have en smule forståelse for, hvad vedkommende går igennem.

Personligt synes jeg, de her bøger burde stå fremme på ethvert skolebibliotek - og gerne aktivt anbefales til eleverne, især i folkeskolens ældste elever, der for de flestes vedkommende må formodes at kunne håndtere de ellers barske fortællinger. Jeg så gerne, at der i endnu højere grad var en debat om mentalt helbred og hvilken støtte, man kan få, allerede i folkeskolen. Der har i flere generationer været idræt på skemaet, der gør noget for elevernes fysiske helbred, - men i et samfund der i højere grad end nogensinde før presser de unge på deres mentale helbred er der altså også brug for, at mental sundhed bliver italesat.

Jeg har hørt en lille fugl synge om, at serien ikke er slut endnu, men at der er flere bøger på vej. Dem glæder jeg mig til!

*Anmeldereksemplar* Mågesang

 Forfatter: Claus Peter Horstmann - Forlag: Brændpunkt - Udgivet: 2020

Sidetal: 204 - ISBN: 9788794083034

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Om Mågesang skrev jeg:

Bagsideteksten i sig selv antydede, at det her ville blive en vild og surrealistisk læseoplevelse, - og det kunne fortællingen da bestemt også leve op til.

Jesper og Gert er brødre. I første del af bogen oplever vi udpluk af deres opvækst og liv frem til nutiden gennem Gerts øjne med fokus på de oplevelser, de har haft sammen, og det han husker om sin bror. I anden del af bogen oplever vi et stykke af nutidens Jespers gøren og laden, nu i højere grad gennem Marias øjne, - en kvinde, som Jesper har mødt, og i mindre grad gennem Gerts øjne.

Dét at opleve hovedpersonens gøren og laden gennem en anden persons øjne er lidt en surrealistisk oplevelse. Især fordi meget af bogen drejer sig om Jespers kamp med sit mentale helbred og nogle af de personlighedstræk ved Jesper der gør, at han skiller sig ud.

For Jesper er ikke som de fleste, og allerede fra barnsben er han anderledes. Jesper har som voksen svært ved at holde på et arbejde, og han er ofte indlagt grundet udsving i sit mentale helbred.

Gerts liv har været meget anderledes end Jespers. Han husker om deres barndom, at selvom der har været positive oplevelser, så er der også hændelser, der allerede her har påvirket Jesper negativt.

I løbet af voksenlivet har deres møder været mere sporadiske, selvom de dog har holdt kontakten, og i fortællingens nutid har Jesper da også folkeregister-adresse hos Gert og hans kone, trods det, at Jesper er flyttet ud i skoven.

På den ene side kunne det være interessant at have fået historien fortalt af Jesper selv for på den måde at få et indblik i, hvorfor han reagerer som han gør, og hvilke tanker han gør sig om de forskellige episoder, vi bliver præsenteret for. Men på den anden side giver denne fortælling, hvor vi ser Jesper gennem Gerts og Marias øjne, et andet syn på Jesper som person.

Vi bliver ikke hevet ind i et tankemylder, og selvom vi langt hen ad vejen må gætte os lidt til, hvad der får Jesper til at reagere, så gør det også noget helt særligt at vi får lov til at opleve hvordan verden reagerer på Jesper. For Jesper er ikke som de fleste andre. Og det er de færreste, der kan undgå at reagere på det, - på én eller anden måde.

Jespers skiftende mentale helbred giver associationer til bl.a. Erlend Loes forfatterskab, herunder især bogen om Doppler, hvor hovedpersonen går gennem noget lignende, og det er især måden der fortælles på, der adskiller de to. Humoren er langt hen ad vejen det samme, og der er også noget ved den måde, hvor bøgerne kommenterer på samfundsstrukturen på. For selvom Jesper ikke som Doppler er verbal om den måde, samfundet er skruet sammen på, og hvordan det kan ændres, siges det dog implicit mellem linjerne.

Mågesang kan virke som spøjs læsning. Den forlanger noget af sin læser, og man må tage stilling. For det er en kompliceret tilværelse, Jesper lever. Men det er også læsningen værd. Den er ikke et hurtigt læse-fix, og de er ikke noget, man nødvendigvis bare stryger igennem. Bogen bliver siddende i kroppen efter endt læsning, og får én til at fundere og tænke over tingene. Men måske netop derfor er det også dét værd at få den læst.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

De døde brødre

 Forfatter: Nick Clausen - Forlag: Tellerup - Udgivet: 2019

Sidetal: 183 - ISBN: 9788758808772

Nick Clausen kan virkelig noget med de her gyser-historier.

Selvom det er relativt lige til at regne flere detaljer ud hen ad vejen, er der også detaljer, der kommer som en overraskelse og ud af det blå, - og kombinationen er stærk.

Fortællingen er tilpas kort til, at den er hurtigt læst, - der er ikke noget, der bliver trukket i langdrag eller virker overflødigt. Samtidig er fortællingen lang nok til at vi stadig kan nå at få en fornemmelse af hovedpersonerne og finde ud af lidt om, hvem de er - ud over den åbenlyse interesse for det overnaturlige.

Det er spændende fra start til slut, og man kommer hurtigt til at sidde ude på kanten af stolen i ren og skær spænding og forventning - hvad sker der næste gang? Og hvad sker der i virkeligheden i huset?

Er man den mindste smule interesseret i gys og mysterier, er Nick Clausens bøger altså et must-read..

Turtles all the way down

 Forfatter: John Green - Udgivet: 2017 - Forlag: Penguin

Sidetal: 304 - ISBN: 9780241335437

Den her er vidunderlig og smukt skrevet. Den er rørende, og ufatteligt let at relatere til, selv hvis man ikke nødvendigvis går igennem de samme ting som hovedpersonerne gennemgår.

John Green fremstiller tankemylderet som den eneste mulige måde at reagere på i flere situationer, så man selv uden OCD kan komme i tvivl om, hvor vidt det nu også bare er sådan, det er naturligt at tænke, og man kan begynde at undre sig over, om det ikke er ens egne tanker, der er de særlige.

Selvom det forståeligt kan være op ad bakke og vanskeligt at have OCD i samme grad som hovedpersonen Aza (og John Green selv), formår John Green at vise hvordan man kan få hverdagen til at hænge sammen alligevel. Det er ikke let, men det kan lade sig gøre at fungere til trods for de vanskeligheder, det nu fører med sig.

Mentale sygdomme og udfordringer er stadig et tabu mange steder. Det er ikke noget man taler om eller beskæftiger sig med, og har man problemer med sit mentale helbred (og det kan ske for selv den bedste af os), kan det være svært at finde nogen at spejle sig i. Det er her, John Green kommer til undsætning - nok engang. Manden tryller med ordene, og kan få folk til at føle sig set, hørt og forstået. Tak for det!

Jeg gav bogen 5 ud af 5 stjerner.

Spejlsøstre

 Forfatter: Pernille Eybye - Forlag: Tellerup - Udgivet: 2011

Sidetal: 148 - ISBN: 9788758809908 

Av.. Måske ikke det mest optimale valg op til sengetid. Den her kommer jeg næsten med garanti til at drømme om nu!

Sproget undervejs er meget præget af den tid, det er skrevet i, hvilket lyder helt absurd, når den end ikke er 10 år gammel endnu, men der er simpelthen sket så tilpas meget på teknologi-fronten til, at beskrivelserne af bl.a. karakterernes telefoner virker helt ved siden af i en nutidig kontekst - og det samme gælder chat-forkortelser, som også hører en anden æra til.

Når man ser bort fra det, er der dog tale om en uhyrre intens og velskrevet fortælling, som er tilpas kort til, at den kan læses i ét stræk, - den er overskuelig, men så godt skruet sammen, at man sidder tilbage med en underlig fornemmelse i kroppen bagefter, - og som nævnt kommer jeg helt sikkert til at drømme om den i nat, det er der slet ikke tvivl om.

Efter endt læsning sidder jeg dog tilbage med nogle undringsspørgsmål, som jeg nok burde have lagt mærke til allerede mens jeg læste, - men meget vil dog også spoile en del af handlingen, så de detaljer vil jeg ikke beskrive her. Jeg kan dog afsløre, at der er enkelte ting, der i hvert fald i mit hoved ikke giver så meget mening, og som jeg tænker, Lucas burde have regnet ud selv, også, - men måske det "bare" handler om, at han som ung og naiv ikke selv har tænkt over det?

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

*Anmeldereksemplar* Smukke dreng

 Forfatter: Charlotte Fischer - Forlag: Tellerup - Udgivet i 2019

Sidetal: 376 - ISBN 9788758836096

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forfatteren.

Smukke dreng er barsk og ubarmhjertig. Allerede i løbet af de første få kapitler blødte mit hjerte for November, og nødvendigheden af, at han skulle gå så meget igennem, og det var svært at holde tårene tilbage, - en klar anbefaling herfra må være at huske at have lomeletter eller lignende i nærheden, inden man går igang.

Nok mangler November ingenting materialistisk, og med adgang til fars kreditkort kan han stadig købe, hvad han ønsker sig, men hans opvækst har været unødvendigt hård og kold. Han savner voksenkontakt og at der er én, der ser ham for den han er bag den fascade han har brugt så lang tid på at stille op, og som han bruger mange kræfter på kunstigt at opretholde. Det er svært, og det gør ondt inden i, for hvordan spørger man om hjælp til de store og svære ting, når man aldrig har fået hjælp til selv de små ting? Når det forventes, at man mander sig op, og at man ikke viser tegn på svaghed?

November portrætteres som en ung mand med hjertet på det rette sted, og som har så meget at byde på. Ud over sit gode udseende er han intelligent og klarer sig godt i skolen, og han er en stjerne på fodboldbanen. Men selvom han er 17 år og bruger mange kræfter på at leve op til de forventninger, der følger med fra samfundet, fra vennerne og ikke mindst faderen, har han brug for at kunne være nogens barn; at nogen holder om ham og vejleder ham igennem de kriser, der også hører ungdommen til. November har i sin opvækst kun kendt sin strenge fars hårde opdragelsesmetoder, og mangler én, der kan give ham kærlig omsorg, holde om ham, og lære ham om de mere bløde værdier.

Sproget i romanen ændrer sig en smule undervejs. I starten føltes det en smule kantet, og med tiden bløder det stille og roligt op, hvilket stemmer godt overens med den udvikling, vi ser November gå igennem; efterhånden som han oplever forskellige dele af tilværelsen og vokser personligt, ændres sproget i romanen også gradvist. Det bruges som værktøj til at vise en del af Novembers sindstilstand, og det virker. Dertil hører den klare udvikling i både Novembers egen måde at tale på, og hvordan hans mindset og tankegang også gennemgår en mindre rejse.

Der er et godt flow i romanen, og den er næsten umulig at slippe igen. De næsten 400 sider var hos mig læst i løbet af en enkelt aften, - jeg måtte lige have det næste med, og vide, hvordan det ville gå for November. Mit hjerte bløder i øvrigt stadig for ham - hvordan kommer det til at gå ham, nu hvor vi har forladt ham? Kan han holde til det hele?

Personligt er jeg vild med, at kapitlerne ikke er nummererede, men indledes med et hashtag, der er sigende om det kapitel, vi går i møde. Det går godt i spil med handlingen, og de brugte hashtags er velvalgte, humoristiske, og heldigvis holdt i tone med resten af romanen. Det samme gør sig gældende for den ungdomsslang, der bruges undervejs; det virker naturligt, og det er tydeligt, at der er lagt arbejde i at få det til at lyde rigtigt.

Jeg gav Smukke Dreng 4 ud af 5 mulige stjerner.

Kvantespring

 Forfatter: Lise Villadsen - Forlag: Gyldendal - Udgivet: 2020 

Sidetal: 256 - ISBN: 9788763865777

Der findes efterhånden rigtig mange bøger, hvor hovedpersonen selv har en eller anden form for sygdom eller udfordring, som vedkommende slås med, hvor vi følger vedkommende i deres kamp for at håndtere dette og samtidig leve livet, med de ting der følger med.

Der er længere i mellem de bøger, hvor vi får historien fra de pårørendes synsvinkel. Derfor er Kvantespring vigtig og væsentlig.

Astrids storesøster går i 3.g og har angst, hvilket naturligvis besværliggør storesøsterens hverdag en del.

Men hvad mange omkring søstrene ikke bemærker er, hvor meget det påvirker Astrid, at hun hele tiden skal tage hensyn til sin storesøster, både derhjemme og på det gymnasium, hvor de begge går.

Astrid vil, som så mange andre, bare gerne passe ind og have lov til at være ung og nyde livet, men der er ikke plads til, at hun kan få lov til at udfolde sig, fordi hun føler at hun skal være ansvarlig for sin storesøster.

Det er frustrerende, uanset alder og relation til andre, hele tiden at skulle tilsidesætte sine egne behov for den eller dem, der er ramt af udfordringer, og ind i mellem kan det føles som om, man selv er på vej ned i et mørkt hul, hvor det kan være svært at få luft eller for den sags skyld at finde sig selv, - for når majoriteten af ens vågne timer går med at være der for andre gennem en længere periode, kan man så blive ved med at være sig selv? Er man den samme som før - og hvad skal definere én nu, ud over at være pårørende?

Det er store spørgsmål, som der ikke er et enkelt svar på. Især ikke, når man som Astrid er 17 år gammel, og burde nyde den frihed der følger med ungdomsårene.

Romanen er barsk læsning. Selvom Astrid ikke altid tager de mest fornuftige valg, er de begrundede, - de kommer et sted fra, og selvom det hun gør, ikke altid er fair over for hendes søster eller forældre, er der en forklaring på horfor hun skejer ud og reagerer. For det tærrer på én at skulle leve som Astrid gør det, og det er ubærligt for hende at blive ved med.

Vigtig - og læsbar allerede fra folkeskolens ældste klasser. Men også vigtig for forældrende, og en påmindelse om, at man skal huske hensynet til alle sine børn, - ikke kun de, der har synlige udfordringer at slås med.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Kun

 Forfatter: Bent Haller - Forlag: Høst & Søn - Udgivet: 2006 - Sidetal: 157

Ehm.. Jeg mangler ord.

Det her var en rodet, mystisk læseoplevelse, som var meget vanskelig at finde hoved og hale i - hvad er hvad, hvornår er vi, og hvad foregår der?

Det kræver en stor indsats af læseren at forstå meningen med bogen her.

Derfor er det også meget muligt at bogen er den rette for nogen læsere - men jeg kommer sandsynligvis ikke til at læse den igen, og det er heller ikke umiddelbart en læseoplevelse, jeg vil anbefale andre.

Jeg gav bogen 1 ud af 5 mulige stjerner.

*Anmeldereksemplar* Da farfar forsvandt

 Forfatter: Line Lybecker - Forlag: Calibat - Udgivet i 2020 - Sidetal: 255 - ISBN 9788793728387

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar.

Av, mit hjerte.. Mine øjne har permanent løbet i vand de sidste timer.

Allerede i løbet af de første få kapitler får man en fornemmelse af, at der er noget med farfar, der er lidt off, og at helbredet ikke er, som man kunne ønske sig. Han er fraværende og ikke helt sig selv, men der kan i første omgang ikke stilles en diagnose. Og hvad stiller barnebarnet Patrick, som eneste tætte pårørende, så op? Selv sad jeg tidligt med en knugen i brystet, og blev meget rørt - følelsen af magtesløshed, man efterlades med som pårørende til en alvorligt syg, rammer Line Lybecker ufatteligt godt. Man vil så gerne gøre det bedste man kan, men hvad kan man egentlig gøre, gør det overhovedet en forskel, og burde man egentlig ikke også huske at passe på sig selv i det her, selvom det er det SIDSTE man overvejer i situationen?

Demens er en ubarmhjertig sygdom, og påvirker både den ramte, men i særdeleshed også de pårørende. Alligevel er det langt fra alle, der ved ret meget om den, og der er ikke fokus på, hvad der sker, på samme måde som fx ved kræft.

Uanset hvilken sygdom der har ramt en selv eller én man er tæt på, kan denne fortælling være med til at gøre os alle sammen klogere på de mentale udfordringer de pårørende går igennem i forbindelse med et sygdomsforløb. Den er vigtig, både for de pårørende, men kan også i høj grad være det for de, der har med de pårørende at gøre - venner, klassekammerater, lærere, pædagoger og kollegaer - i forhold til at yde den bedst mulige støtte, så de pårørende kommer igennem og på sigt kan komme til at fungere igen. Ofte kan man som pårørende føle sig overset eller glemt, og man er som uvedkommende heller ikke nødvendigvis opmærksom på den kamp, de pårørende kæmper hver eneste dag for at hænge bare nogenlunde sammen mentalt..

DERFOR er denne bog så vigtig. Den gør os opmærksom på hvor vigtigt det er at lytte og mærke efter, vigtigheden af at stoppe op og spørge, om folk omkring os i virkeligheden er okay, og at man måske skal huske at give den ekstra krammer en gang i mellem. Der kan være et større behov for det end man lige regner med.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.