*Anmelder-eksemplar* Undergang

 Forfatter: Søren Poder - Forlag: Brændpunkt - Udgivet: 2021 - Sidetal: 264

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Undergang handler om Niels. Han er i sit livs efterår og har problemer med helbredet, og han er derfor i risikogruppen, da corona-pandemien spreder sig til Europa i foråret 2020.

Undergang handler om den frygt, rigtig mange mennesker sad med, da vi som samfund fik besked om de første nedlukninger. Hvad skulle det dog ikke udvikle sig til? Hvor omfattende ville det her blive? Der var ikke rigtigt nogen, der havde nogle definitive svar - for det hele var stadigvæk så nyt - og selv i dag, over et år senere, er der stadig mange usikkerheder at tage højde for, når vi snakker restriktioner og forholdsregler.

Det er også en roman om frustrationer og magtesløshed i kampen mod systemet - her eksemplificeret med corona, men princippet gør sig for mange gældende uanset. Sundhedsvæsnet er for mange en jungle at finde hoved og hale i, uanset på hvilken måde man har med det at gøre, og hvilken aldersgruppe, man tilhører - og kritikken vil derfor også føles berettiget for en pæn portion af befolkningen.

Undergang står stærkt som en rørende fortælling om en mand, der i bund og grund bare gerne vil have lov til at komme i kontakt med sin kone, - hvilket af flere årsager ikke rigtigt kan lade sig gøre. Og efterhånden som desperationen for at komme til at se konen igen, bliver Niels også mere villig til at tage alternative metoder i brug for at nå hende.

Jeg skal indrømme, at selvom jeg med dén forside nok burde have været forberedt på det værste, blev jeg faktisk positivt overrasket over de drejninger, historien tog. Selvom historien tager afsæt i corona-pandemiens indtog i Danmark, handler det i højere grad om relationen mellem mennesker og det, der holder os sammen som samfund. Det, der gør, at hverdagen er til at holde ud for de fleste af os. De humane og medmenneskelige handlinger der gør, at det er til at være til, side om side, uanset alder, køn, hudfarve og andre nuancer. Og det er vel egentlig en smuk tanke - at det kan lade sig gøre at arbejde sammen på trods af menneskelige forskelle. Trods alt.

Mellem træernes grene

Forfatter: Eva Munk - Forlag: Calibat - Udgivet: 2020

Sidetal: 132 - ISBN: 9788793728509 

Av, mit hjerte!

Det skal handle om sorg.

Men også den kærlighed og det der helt særlige bånd, der kan være mellem søskende, når de har været igennem det, som Matthias og Amanda har. Noget, som langt hen ad vejen kan være en hjælp for søskende, når de skal bearbejde det, de har været igennem, og som kan hjælpe dem videre.

Uanset hvor meget gavn, søskende kan have af dette bånd, kan det dog også give bagslag i situationer som den med Matthias og Amanda. For når man er i Amandas sko, hvordan håndterer man så det, Matthias nu går igennem? Hvordan bliver man ved med at være et helt menneske, når livet bliver ved med at være hårdt?

Det er rørende og meget gribende, - og kleenex er et must flere gange undervejs.

Karaktererne er levende, realistiske, og er den type karakterer, man har lyst til at tage ud af bogen, give et kram og passe på - for selvom de allerede har været så meget igennem, er det ikke slut endnu.

Rent grafisk er bogen i en klasse for sig. Omslaget i sig selv gør så meget godt for bogen, - men også de små illustrationer, vi støder på undervejs i bogen gør meget for handlingen, og sætter læseren i den helt rigtige stemning. Der er tænkt over både farver, streg, og detaljer, - og det gør lige det ekstra, at der er kælet så meget for detaljerne på de helt rigtige steder.

Endnu en bonus er de intertekstuelle referencer, som vi støder på mange gange undervejs, - til evnetyr af H.C. Andersen, til Astrid Lindgrens brødrene Løvehjerte og til Philip Pullmans Det Gyldne Kompas. Det er ikke et krav, at man har et dybdegående kendskab til disse titler for at forstå bogen her, - den kan sagtens læses uden, - men det er gennemtænkt og veludført, og giver perfekt mening i konteksten.

Det er læsning, der skær i hjertet, - men det er det hele værd.

Turtles all the way down

 Forfatter: John Green - Udgivet: 2017 - Forlag: Penguin

Sidetal: 304 - ISBN: 9780241335437

Den her er vidunderlig og smukt skrevet. Den er rørende, og ufatteligt let at relatere til, selv hvis man ikke nødvendigvis går igennem de samme ting som hovedpersonerne gennemgår.

John Green fremstiller tankemylderet som den eneste mulige måde at reagere på i flere situationer, så man selv uden OCD kan komme i tvivl om, hvor vidt det nu også bare er sådan, det er naturligt at tænke, og man kan begynde at undre sig over, om det ikke er ens egne tanker, der er de særlige.

Selvom det forståeligt kan være op ad bakke og vanskeligt at have OCD i samme grad som hovedpersonen Aza (og John Green selv), formår John Green at vise hvordan man kan få hverdagen til at hænge sammen alligevel. Det er ikke let, men det kan lade sig gøre at fungere til trods for de vanskeligheder, det nu fører med sig.

Mentale sygdomme og udfordringer er stadig et tabu mange steder. Det er ikke noget man taler om eller beskæftiger sig med, og har man problemer med sit mentale helbred (og det kan ske for selv den bedste af os), kan det være svært at finde nogen at spejle sig i. Det er her, John Green kommer til undsætning - nok engang. Manden tryller med ordene, og kan få folk til at føle sig set, hørt og forstået. Tak for det!

Jeg gav bogen 5 ud af 5 stjerner.

Midnight Sun

Forfatter: Trish Cook - Udgivet: 2017 - Forlag: Hodder Children's Books

Sidetal: 258 - ISBN: 9781444941784 

En pige med en alvorlig sygdom ser sig ude af stand til at forlade sit hjem (i dagtimerne). Hun forelsker sig i en dreng, hun ser fra sit vindue, og han forelsker sig i hende. De dater.

Lyder det familiært? Det er det. Plottet ligger uhyre tæt op ad plottet i Everything, Everything..

Dog skal det siges, at Midnight Sun stadigvæk er virkelig cute og super sød, men det kan til tider være svært at se bort fra lighederne med andre fænomener fra populær kultur.

Kan anbefales, hvis du har lyst til at læse Everything, Everything eller En flænge i himlen i en ny version - derudover er der her tale om meget middelmådig læsning.

Jeg gav bogen (anmeldelsen til trods) 4 ud af 5 mulige stjerner.

En flænge i himlen

 Forfatter: John Green - Udgivet: 2012 - Sidetal: 330 - Originaltitel: The Fault in our Stars

Som så mange andre, havde jeg hørt meget om En flænge i himlen før jeg fik mulighed for selv at få den læst, og derfor havde jeg selvfølgelig også gjort mig nogle tanker om den på forhånd. Jeg var faktisk i lang tid i tvivl om, hvorvidt den ville være noget for mig og om jeg overhovedet orkede at læse den, netop fordi der var så meget hype omkring den i en lang periode, at jeg frygtede, at jeg ville blive skuffet, og at den var for sukkersød til min smag.

Min frygt kunne jeg dog pakke langt væk, - John Green kan virkelig noget helt særligt som forfatter. Hans sprog er flydende, hans bøger er velskrevede og geniale, og han har en fantastisk føling med livet som ung med de problematikker, der hører sig ungdomslivet til, selvom det efterhånden er lidt siden han selv var teenager og stod over for de samme problemer.

I En flænge i himlen bliver man som læser taget med ud på en rutsjebanetur af følelser, og det bliver meget intenst. Jeg grinede højt flere gange - men måtte også græde med (og over!) karaktererne og deres situation, som virker helt håbløs og meget uretfærdig. Det er ikke blevet bedre efter jeg selv er blevet forælder og kan se, hvor meningsløst det er, at unge mennesker med livet foran sig bliver ramt af en sygdom som kræft. Det er selvfølgelig ikke nemt for nogen - men ofte oplever jeg, at det virker en anelse mere uretfærdigt og unfair, når det er børn og unge, det går ud over.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Five Feet Apart

 Forfatter(e): Rachael Lippincott, Mikki Daughtry, Tobias Iaconis

Udgivet: 2019 - Sidetal: 276 - ISBN: 9781471182310

Av, mit hjerte.

Jeg skal med det samme indrømme, at jeg fældede ikke bare én, men flere tårer undervejs i denne roman.

Den er på én gang hjerteskærende og livsbekræftigende.

Den flår læseren i småstykker, men giver også én mod på livet og lyst til at opleve verden mens tid er.

Den minder os om at nyde de små øjeblikke.

Den husker os på, at vi skal få fortalt, hvad vi betyder for hinanden.

Den minder os om, at selvom livet kan være barskt og virke uretfærdigt, så er der små lyspunkter at finde rundt omkring, hvis man ellers er åben for at tage i mod dem.

Den husker os på, hvor vigtigt det er, at vi er ærlige over for hinanden, ikke blot i forhold til hvad vi føler, men også hvad vi tænker og forventer, så vi kan undgå misforståelser og fejlagtig kommunikation.

Ja, vi har ofte før hørt historien om to teenagere, hvor enten den ene eller de begge er alvorligt syge. De forelsker sig, og det virker håbløst. Og mange af disse fortællinger kommer nemt til at minde rigtig meget om noget af alt det andet.

Men det virker. Sproget er rørende, karaktererne er dybe og virkelige. Man forbander dem langt væk - men hepper også på dem på samme tid.

I mine øjne er det helt bestemt læsningen værd. Netop fordi, at selvom vi har hørt lignende historier før, kan en ny vinkel på eventyret, og en ny måde at formidle budskabet på, være dét, der gør forskellen for den enkelte.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

*Anmeldereksemplar* Da farfar forsvandt

 Forfatter: Line Lybecker - Forlag: Calibat - Udgivet i 2020 - Sidetal: 255 - ISBN 9788793728387

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar.

Av, mit hjerte.. Mine øjne har permanent løbet i vand de sidste timer.

Allerede i løbet af de første få kapitler får man en fornemmelse af, at der er noget med farfar, der er lidt off, og at helbredet ikke er, som man kunne ønske sig. Han er fraværende og ikke helt sig selv, men der kan i første omgang ikke stilles en diagnose. Og hvad stiller barnebarnet Patrick, som eneste tætte pårørende, så op? Selv sad jeg tidligt med en knugen i brystet, og blev meget rørt - følelsen af magtesløshed, man efterlades med som pårørende til en alvorligt syg, rammer Line Lybecker ufatteligt godt. Man vil så gerne gøre det bedste man kan, men hvad kan man egentlig gøre, gør det overhovedet en forskel, og burde man egentlig ikke også huske at passe på sig selv i det her, selvom det er det SIDSTE man overvejer i situationen?

Demens er en ubarmhjertig sygdom, og påvirker både den ramte, men i særdeleshed også de pårørende. Alligevel er det langt fra alle, der ved ret meget om den, og der er ikke fokus på, hvad der sker, på samme måde som fx ved kræft.

Uanset hvilken sygdom der har ramt en selv eller én man er tæt på, kan denne fortælling være med til at gøre os alle sammen klogere på de mentale udfordringer de pårørende går igennem i forbindelse med et sygdomsforløb. Den er vigtig, både for de pårørende, men kan også i høj grad være det for de, der har med de pårørende at gøre - venner, klassekammerater, lærere, pædagoger og kollegaer - i forhold til at yde den bedst mulige støtte, så de pårørende kommer igennem og på sigt kan komme til at fungere igen. Ofte kan man som pårørende føle sig overset eller glemt, og man er som uvedkommende heller ikke nødvendigvis opmærksom på den kamp, de pårørende kæmper hver eneste dag for at hænge bare nogenlunde sammen mentalt..

DERFOR er denne bog så vigtig. Den gør os opmærksom på hvor vigtigt det er at lytte og mærke efter, vigtigheden af at stoppe op og spørge, om folk omkring os i virkeligheden er okay, og at man måske skal huske at give den ekstra krammer en gang i mellem. Der kan være et større behov for det end man lige regner med.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Dinea - Modertræets datter

 Forfatter: Louise Haiberg - Forlag: Tellerup

ISBN: 9788758822723 - Sidetal: 493 - Udgivet: 2016

Det er meget muligt, at man ikke skal dømme en bog på dens omslag. Selvom omslagene ofte er smukke og gennem-bearbejdede og der er lagt mange timer i dem fra en grafikers side, fortæller de ikke det fulde billede af den historie, de omslutter. Man må også anerkende, at omslaget er det første vi møder som potentielle læsere, og de er med til at fange vores opmærksomhed og derfor kan være med til at trække læsere til, som ellers ville være gået udenom.

Jeg skal blankt erkende, at Dinea - Modertræets datter hører til blandt de bøger, hvor jeg primært samlede bogen op på grund af det flotte, flotte omslag, der netop virkede strålende som blikfang. At indholdet så var medvirkende til, at jeg læste hele bogen, er en anden sag.

Dinea har været syg hele sin barndom, ind til Ludcien fører hende til elvernes verden og en ny skæbne venter hende. Hvem kan hun stole på, hvis overhovedet nogen, ud over sig selv og de minder, der bliver ved at dukke op, om de forældre hun aldrig fik lov til at lære at kende?

Her er der lagt op til et drama, hvor mange detaljer med deres egne, individuelle, egoistiske behov, under dække af at ville noget for alles og fællesskabets bedste. Her er individer, der agerer i deres følelsers vold, trods argumenter om andet. Det er en fortælling om ikke blot racer, fordomme og følelser, men også relationerne mellem individer, uanset baggrund.

Tempoet og flowet i teksten er fint, og det driver den virkelig frem, at vi skifter mellem henholdsvist Luciens synspunkt, Dineas synspunkt og Dineas mors minder, som alle har deres vinkel på den samlede historie.

Man kunne næsten ønske sig en 2'er, hvor den nye, forskubbede relation mellem Lucien og Dinea blev udforsket, men det er næsten for meget at håbe på, nu historien her allerede virker pænt afrundet og helstøbt.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.