Forfatter: Louise Haiberg - Forlag: Tellerup
ISBN: 9788758822723 - Sidetal: 493 - Udgivet: 2016
Det er meget muligt, at man ikke skal dømme en bog på dens omslag. Selvom omslagene ofte er smukke og gennem-bearbejdede og der er lagt mange timer i dem fra en grafikers side, fortæller de ikke det fulde billede af den historie, de omslutter. Man må også anerkende, at omslaget er det første vi møder som potentielle læsere, og de er med til at fange vores opmærksomhed og derfor kan være med til at trække læsere til, som ellers ville være gået udenom.
Jeg skal blankt erkende, at Dinea - Modertræets datter hører til blandt de bøger, hvor jeg primært samlede bogen op på grund af det flotte, flotte omslag, der netop virkede strålende som blikfang. At indholdet så var medvirkende til, at jeg læste hele bogen, er en anden sag.
Dinea har været syg hele sin barndom, ind til Ludcien fører hende til elvernes verden og en ny skæbne venter hende. Hvem kan hun stole på, hvis overhovedet nogen, ud over sig selv og de minder, der bliver ved at dukke op, om de forældre hun aldrig fik lov til at lære at kende?
Her er der lagt op til et drama, hvor mange detaljer med deres egne, individuelle, egoistiske behov, under dække af at ville noget for alles og fællesskabets bedste. Her er individer, der agerer i deres følelsers vold, trods argumenter om andet. Det er en fortælling om ikke blot racer, fordomme og følelser, men også relationerne mellem individer, uanset baggrund.
Tempoet og flowet i teksten er fint, og det driver den virkelig frem, at vi skifter mellem henholdsvist Luciens synspunkt, Dineas synspunkt og Dineas mors minder, som alle har deres vinkel på den samlede historie.
Man kunne næsten ønske sig en 2'er, hvor den nye, forskubbede relation mellem Lucien og Dinea blev udforsket, men det er næsten for meget at håbe på, nu historien her allerede virker pænt afrundet og helstøbt.
Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar