*Anmeldereksemplar* Isas Skygge - Xanas bog 3

 Forfatter: Søren Juhler - Udgivet: 2023 - Forlag: Byens forlag

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Jeg har tidligere anmeldt de foregående to bind i serien, Tidens fange og Molks Hævn. Anmeldelsen kan læses her.

Isas skygge afslutter serien om Xanas bog, - og hvilket eventyr, det har været!

Gennem alle tre bøger (Tidens fange, Molks Hævn og Isas Skygge) er tempoet højt og der er meget på spil, - så man skal holde tungen lige i munden fra første til sidste side for at kunne følge med.

Det er dog heldigvis som udgangspunkt gennemsyret af at det er den samme lille gruppe karakterer, vi følger, og at de problematikker de støder på gentager sig. Hvor nogle tager på tidsrejse for at få styr på sagerne, forsøger de resterende at holde styr på hvor de befinder sig på Danmarkskortet og holde rede på det hele.

For den voksne læser kan serien virke meget umiddelbar og en anelse tilfældig i sin opbygning, hvilket for nogen kan trække ned i den samlede læseoplevelse. Det er en stil og en måde at udtrykke sig på, og da det alligevel er konsekvent og handlingen skrider stødt og roligt frem ad alligevle må man formode at den primære målgruppe, - børn fra cirka 5.-6. klasse og opefter, - måske ikke vil studse så meget over det.

Med tidsrejser kan worldbuilding og plot hurtigt blive en smule forvirrende og indviklet, for hvordan bliver de forskellige dilemmaer omkring det løst, og er der styr på hvilke fælder man kan falde i undervejs? Xanas bog er ikke helt fejlfri på den konto, men de udfordringer serien har er løst så tilpas tilfredsstillende at det ikke er super vigtigt for indtrykket af serien, med mindre man går meget op i den slags detaljer.

Samlet set er Xanas bog en ret god læseoplevelse for de, der søger fart og tempo over fortællingen, og primært til 5. til 8. klassetrin, - og nødigt meget lavere, selvom læseniveauet måske er til det, da de unge mennesker i bogen så småt er begyndt at snakke om øl og fester.

Isas skygge får samlet de fleste løse plottråde sammen og bundet en fin knude på det hele, og serien er derfor en okay, over middel læseoplevelse, som jeg bestemt har været tilfreds med at følge - også selvom jeg fumlede lidt med at finde rundt i det hele i starten.

The Unmaking of June Farrow

 Forfatter: Adrienne Young - Udgivet: 2023

The Unmaking of June Farrow er tidsrejsefantasy, men relativ lowkey fantasy.

Farrow-slægten, som June Farrow er en del af, er en lang række kvinder, der på ét eller andet tidspunkt i deres liv har opdaget en dør, som de har haft en særlig trang til at gå igennem, - for så at ende i en anden tid.

Det er både enkelt og kompliceret, for det er naturligvis lige til at bevæge sig gennem døren, når den viser sig, men der er selvfølgelig regler involveret, - ellers bliver det vanskeligt med tidsrejser. Man kan ikke rejse til når som helst, og der er grænser for hvor ofte det kan lade sig gøre - og så er der alle andres underlige spørgsmål til Farrow familien at forholde sig til også.

The Unmaking of June Farrow er spændende og har elementer af noget krimi, der skal løses, for der er meget June Farrow selv mangler svar på, og som skal opklares undervejs i bogen. Det er derfor en bog, der næsten læser sig selv - den er i hvert fald til tider svær at lægge fra sig.

Selvom forudsætningen for hele romanen netop er rejsen i tiden, er det dog ikke fortsatte tidsrejser der fylder en hel masse, men nærmere de ubesvarede spørgsmål om hvad der er sket der hvor June dukker op, - og hvad der kommer til at ske fremadrettet (eller hvordan hænger det nu sammen?), der fylder mest. Man skal som tidsrejse-entusiast ikke skrue forventningerne alt for højt op.

Bogen er primært for de, der godt kan lide at lege detektiver i læsningen, og gå på jagt efter hvad der faktisk skete og hvem der har gjort hvad, - og som så derudover ikke har noget i mod fantasy-aspektet.

Derfor er det bestemt også en anbefaling med forbehold, for selvom det er en fantasy-bog er den mere til læsere af krimier og detektivromaner end til de rutinerede fantasy-læsere.

Sanjategnet

 Forfatter: Majbrit Ravnholt Cramer - Forlag: Facet - Udgivet: 2024

Sanjategnet er en standalone bog, der blander fantasy med krimi. I en verden der ligner vores egen findes der individer, der ikke kan dø rigtigt. De dør, bliver begravet, - og pludselig efter en rum tid opstår de igen der hvor de er født. Ind til de så ikke gør. De, der dør med et bestemt tegn ved sig, genoplives ikke, - men hvorfor? Og hvem står bag?

Romanen blander magi, tidsrejser og portaler i en grad, hvor man skal holde tungen lige i munden for at kunne følge med i, hvad der er hoved og hale på det hele. Hvem er hvem, - og hvem kan vi stole på? Hvor, og ikke mindst hvornår er vi? Det er komplekst og kan være vanskeligt at holde redde i, især hvis man er ny i genren, - så Sanjategnet er på alle måder til læseren, der er hjemmevant i tidsrejser og portalfantasy.

Det er en spændende fortælling, som sagtens kunne være udfoldet endnu mere, måske over to romaner. Vi kender vores verden, men det er begrænset hvor godt vi lærer paralleluniverserne at kende, og det er egentlig en smule synd, for de lyder spændende, - og de kunne så med fordel tilføre endnu mere dybde til de karakterer, der stammer herfra.

Samtidig kunne jeg godt savne endnu mere om, hvad det vil sige at høre til de, der i praksis er udødelige i vores verden. Hvordan er det opstået? Hvilke udfordringer møder de på daglig basis? Hvor mange er der af dem? Og hvad skal der blive af deres art i vores verden efter romanen her?

Der er stadig mange usikkerheder og meget overladt til fantasien, selv efter sidste side er vendt. Det skal dog ikke afskrække potentielle læsere, for her ER altså tale om en pageturner, der er gribende og vanskelig at lægge fra sig! Anbefales til de, der i forvejen holder af tidsrejser og genre-mashups.

*Anmeldereksemplar* De sidste mennesker

 Forfatter: Silja Bødker - Forlag: Facet - Udgivet: 2023

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

I De sidste mennesker følger vi Thomas på 15 år, der hører til i 2018. En skæbnesvanger aften bliver han fragtet til fremtiden af et glensplejset menneske, der påstår at Thomas skal frelse menneskeheden. Det skal lade sig gøre ved at sende Thomas retur til før kristi fødsel, hvor han skal finde Pagtens Ark, - og det går naturligvis ikke så let som man kunne have håbet.

Bogen er skrevet til udskolingen, og det mærkes tydeligt. Der er fart over feltet og masser af action, og fordi der hele tiden sker noget nyt keder man sig aldrig. Samtidig er bogen af en længde hvor den er til at overskue og rimeligt letlæst, og i kraft af at det er en enkeltestående titel og ikke en del af en serie er der også overskud til at færdiggøre den i ét stræk.

Sproget er præget af en relativt stor mængde bandeord og engelske udtryk som for andre aldersgrupper måske kan virke en smule malplacerede, men til gengæld vil more de unge mennesker den er tilegnet, idet det læner sig op af det sprog de er vant til at bruge mellem hinanden. Det kan for de unge være nemt at relatere til karakterer, der et stykke hen ad vejen smider om sig med forkortelser og engelskre fraser, mens det for andre til gengæld vil virke en smule fjernt og anderledes; det handler om smag og behag.

Med rødder i lærerverdenen kan det undre mig personligt at Thomas ikke ved hvad ordet "hellig" betyder; når nu kristendom er på skoleskemaet allerede fra første klasse er det ét af de udtryk der burde sidde på rygraden når man kommer i de store klasser, og det er noget af det man forventer at børnene bare kan.

Samtidig kan jeg savne reflekteren over de paradokser der hører sig til tidsrejser, og selvom systemet i dette univers fungerer en smule anderledes end typisk for tidsrejsehistorier, kunne der med fordel være flettet en smule tanker ind om forskellige dilemmaer; hvilke muligheder og begrænsninger er der, når man hopper i tid, og hvad kan der gå galt?

Da der dog kan være stor forskel på læseoplevelsen hos den unge og den voksne læser, er min vurdering stadig at bogen har mulighed for at gå rent ind hos den primære målgruppe, og at den bestemt har sine læsere rundt omkring. Den er et interessant og anderledes take på både menneskehedens historie og dens videre færd i løbet af kommende århundreder, og den giver god plads til at filosofere videre efter endt læsning.

*Anmeldereksemplar* De Glemte Vogtere 2; Tidsdyret

 Forfatter: Andreas Boeskov - Forlag:: Gyldendal - Udgivet: 2023

Reklame: Bogene er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Tidsdyret er anden bog i serien om De Glemte Vogtere. Første bog i serien har jeg anmeldt her.

Fortællingen om De Glemte Vogteres møde med Tidsdyret starter nogle måneder efter første bind slap dem. Der er sket en udvikling, især med Asger, der har fået mere selvtillid og i højere grad har lært at omfavne sine kræfter som Vogter, og det klæder ham virkelig. Det er en fornøjelse at se hvordan worldbuildingen omkring Vogterne får lov at udvikle sig gradvist, og vi lærer mere om hvordan kræfterne bruges i deres arbejde.

Universet får mere og mere dybde, blandt andet med introduktionen af Horace, der bor i Rio de Janeiros favela, og som er vokset op i en helt særlig familie, der giver ham mulighed for at manipulere tiden, - men kræfterne er tilknyttet et bestemt dyr, som er forsvundet, og derfor mangler hans familie. Han er desperat, og kun derfor vokser samarbejdet med Vogterne.

Tidsyret er spændende og velfortalt; der er masser af action, men der er også god plads til personlig udvikling blandt karaktererne, - naturligvis følger vi Asgers udvikling på nærmeste hold, men der sker også mærkbar forandring hos de andre undervejs, og det er altid fedt at se at der også er tænkt over netop dét aspekt.

Vi oplever mere af verden her i bog 2, ikke bare i udviklingen af Asgers kræfter som Vogter, men også den verden vi kender med besøg blandt andet i Rio de Janeiros favela. Vi får udforsket nogle af de muligheder (og tilhørende begrænsninger) både Arkivet og Vogternes kræfter har, - og det samme med Horaces evner inden for manipulation af tiden. Det kan noget, at karaktererne selv diskuterer paradokser, muligheder og begrænsninger, og at der ikke er uendelige muligheder for hvad der kan ske.

De Glemte Vogtere vandt - velfortjent - prisen for Årets Fantasy Debut i 2022. Med Tidsdyret beviser Andreas Boeskov, at der faktisk er noget om snakken med serien her. Den har masser af potentiale til at tryllebinde både børn og voksne!

Kuppelbyens hemmelighed (Urværkerne, #1)

 Forfatter: Stine Bahrt - Forlag: Krabat - Udgivet: 2021

Historien om Urværkerne og Kuppelbyens hemmelighed er noget helt for sig, - jeg er i hvert fald kun sjældent stødt på denne kombination af fantasy, steampunk og dystopi i ét. Og det virker, heldigvis. Det er ikke perfekt, - men det står stærkt, det er en god begyndelse på en serie, - og så kan man håbe på, at resten kommer hen ad vejen.

Vi lever i en verden opdelt i de, der har evner inden for opfindelser, og dem, der ikke har. Dem, der har evnen, lever en mere priviligeret tilværelse en resten, med mere mad tilgængeligt og en bedre uddannelse. Vores hovedperson har naturligvis denne evne, og når man så er vokset op med forældre uden evnen, åbnes der en ny verden af muligheder. Det er fascinerende, men idyllen får selvfølgelig ikke lov at vare ved.

Det er en magisk kombination af flere ting. Kostskole-delen, som en god portion af handlingen centrerer sig omkring, giver god anledning til opbygning af relationer, og disse fremstår også relativt godt gennemarbejdet. De forskellige karakterer får anledning til at gøre nogle ting, de ikke ville kunne komme til i andre sammenhænge, og får på den måde adgang til en række informationer, der sætter yderligere gang i handlingen.

I kraft af at vores hovedperson selv er vokset op undre andre kår end de andre urværkere, er hendes viden om samfundet heller ikke den samme, idet megen viden er forbeholdt urværkerne. Hendes forvirring gør, at vi som læsere også er på bar bund med mange ting, og selvom det gør noget for handlingen, at vi lærer i takt med at vores hovedperson gør det, savnede jeg en del worldbuilding i første del af bogen. For hvorfor lever man som man gør i dette samfund, - hvad er historien bag? Det er heldigvis noget af det, vi får en smule svar på hen ad vejen, efterhånden som handlingen skrider frem, - og jeg krydser fingre for, at det er et element, der bliver bygget endnu mere på i de kommende bøger.

Derudover kommer vi kort omkring hovedpersonens egen identitetsdannelse. Hun er 15 år og interesserer sig vist nok for både drenge og piger, - men der kommer aldrig mærkat på, og hun er tilpas forsigtig til, at vi som læsere også kan blive i tvivl om, hvor hun står. Det bliver også et enkelt sted antydet, at hun er polygam, men føler sig presset til at være monogam, hvilket heller ikke bliver addresseret yderligere. Det handler ikke om, at det skal være super grafisk, for det kalder bogen slet ikke på, - men nærmere, at man kunne ønske sig lidt mere sikkerhed omkring hvordan vores hovedperson forholder sig til de forskellige labels, og at det forhåbentlig bliver accepteret af omverdenen.

Til slut er der én helt særlig ting jeg savner i den her bog, - et kort over kuppelbyens struktur. Det bliver beskrevet hvordan byen er bygget op i cirkler, og der er tydeligvis tænkt over det, men det kunne underbygge beskrivelserne virkelig godt at få en dygtig illustrator på. KORT - altid kort!

*Anmelder-eksemplarer* Xanas bog 1+2

 Forfatter: Søren Juhler - Forlag: Byens forlag - Udgivet: 2020, 2021

Reklame: Bøgerne er modtaget som anmeldereksemplarer fra forfatteren. Alle holdninger er mine egne.

Tidens Fange og Molks Hævn er de første to bøger i serien Xanas Bog, som er en fantasy-serie der henvender sig til især børn og unge fra 5.-6. klasse og op. 

Der er fart over feltet fra start til slut, og det er netop på tempoet, at bøgerne virkelig henter point hjem og står stærkt; man keder sig ikke, og det er konsekvent fristende lige at få det næste kapitel med for at se, hvor vores hovedpersoner føres hen næste gang og se, om de klarer skærende. Det illustreres blandt andet ved, at mange replikker er skrevet I VERSALER, - især i den første bog,  Tidens fange, hvor karaktererne ofte får rodet sig ud i nogle situationer, hvor det hele bliver meget hektisk, og de af gode grunde er fyldt med adrenalin.

Bøgernes bærende karakterer er i 13-14-års alderen, og de er skrevet meget tro mod hvad man kan forvente af unge mennesker i dén aldersgruppe. De er spontane og ofte drevet af deres umiddelbare impulser, og glemmer ofte at standse op og vurdere situationen, før de kaster sig ud i det - og selvom det for en voksen læser kan virke frustrerende, at karaktererne ikke tænker sig om(!), er det noget af det, der gør karaktererne så virkelige. Også voksne kan have tendensen til at reagere umiddelbart, når adrenalinen slår ind, og der er ikke altid tid til at tænke nærmere over konsekvenserne før man står i det.

I løbet af de første to bind kan der nemt opstå en række spørgsmål til universets opbygning, - blandt andet i form af, hvordan tidsrejserne, de blå krystaller og det blå lys reelt virker, og hvad reglerne for magi er i dette univers. Og så kan man naturligt blive nysgerrig på, hvordan der i universet skelnes mellem drager og dinosaurer, - for der er brugt flere forskellige begreber om de store dyr, som karaktererne flyver på undervejs, og som også er afbilledet på begge forsider. Det er ikke alle svar, vi nødvendigvis skal have allerede nu, og det er heller ikke det hele, karaktererne nødvendigvis selv har behov for at få svar på, men som læser kan man sagtens komme til at undre sig, - og så kan man jo håbe, at nogle af mysterierne bliver løst i bog 3, som jeg kan forstå er under udarbejdelse i skrivende stund.

Der er lagt op til at vi følger eventyrernes klassiske hjem-ude-hjem model. Pigen Xana befinder sig i starten af fortællingen i hvad der svarer til middelalderen med sin søster, men finder sig pludseligt i vores tidsalder hos jævnaldrende. Følges eventyrernes model bliver det spændende at se, om hun finder sig til rette blandt sine nye kammerater og falder til i vores verden, eller om hun genfinder sin søster og livet i middelalderen. Uanset hvordan fortællingen drejes, er det spændende at se, hvordan problematikkerne gribes an, for ender hun i middelalderen må det også være med visheden om, hvilke forandringer der vil komme til at ske i verden omkring hende, mens livet i vores tid kan blive på bekostning af relationen til søsteren, som også betyder meget for Xana.

Intet er dog afgjort endnu, og handlingen har endnu mulighed for at tage mange forskellige drejninger, både i forhold til de store plottråde, som endnu ikke føles helt afsluttede, men også i forhold til relationerne mellem karaktererne, hvor der også er rig mulighed for, at der kan udfoldes flere ting.

*Anmelder-eksemplar* Spektrum-serien

 Forfatter: Nanna Foss

Seriens første fire bind er oprindeligt udgivet hos forlaget Tellerup, men er genudgivet hos Gyldendal.

SpektrumReboot (de nye udgaver af de første fire bind) er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget, og er derfor reklame.

Om bog 1, Leoniderne, skrev jeg:

Spektrum-serien er en serie, som man får virkelig meget ud af at læse allerede ved første gennemlæsning.

Men en gennemlæsning åbner virkelig læserens øjne for mange af de små detaljer om foreshadowing der er lagt ind allerede fra bog 1 her.

Det gør så meget for læseoplevelsen, at man i nærmest hvert kapitel får en aha-oplevelse, og kan blive ved med at forundres over den store mængde detaljer, der er kommet med.

Det er "kun" anden gang jeg læser serien (første gang var den gamle udgave fra Tellerup, anden gang den nye udgave fra Gyldendal), og jeg er derfor sikker på, at en tredje gennemlæsning vil gøre, at jeg lægger mærke til endnu flere ting, - især efter vi får de kommende bøger i serien.

Jeg kan allerede mærke, det kommer til at blive en ting at genlæse serien, efterhånden som der kommer mere på, - for jo flere informationer vi får med, jo flere aha-oplevelser kan man også få ud af en genlæsning.

Der er imponerende, hvor gennemtænkt og gennemarbejdet bogen er, og selvom det har kostet masser af energi at nå frem til den nye udgave her, gør det en mærkbar forske, at der er kælet mere for de små ting. De store ting i serien har været helt på plads fra den første bog, - men de detaljer, der er ændret i den nye udgave, gør virkelig en forskel.

Sproget er mere up-to-date og mere inkluderende, - og selvom det ikke er SÅ mange år siden bogen kom, er der sket ret meget på den sproglige front. Heldigvis har Nanna Foss god føling med, hvad der rør sig, og hvad der har været væsentligt at gøre noget ved, - for selvom det ikke er alle kritiske vendinger, der er redigeret væk, kan der sagtens argumenteres for at beholde de, der stadig er at finde i bogen.

Jeg elskede serien allerede ved første gennemlæsning, - og jeg elsker den nye udgave endnu mere. Plottet er fantastisk, og der er kælet ekstra for både omslag og sprog. 

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner, - og gav den gerne flere.

Bogen blev oprindeligt udgivet i 2014 med ISBN 9788758813707 og et sidetal på 541.

Den blev relanceret i 2020 med ISBN 9788702308143 og et sidetal på 387.

Om bog 2, Geminiderne, skrev jeg:

Man skulle tro, at noget af det nervepirrende og spændende ved serien blev dæmpet lidt her ved anden gennemlæsning. Det er ikke tilfældet for mit vedkommende, - jeg sidder stadig helt ude på kanten af stolen af spænding, trods det, at jeg altså godt kan huske hvilken retning historien tager...

Det er de mange detaljer, der gør hele forskellen i genlæsningen. Der er så meget foreshadowing i Spektrum-serien, at det er utroligt Nanna Foss selv kan holde styr på det og holde den røde tråd.

For hold nu op, hvor er der meget, der bliver meget mere klart, nu man får det genlæst, og man begynder at kunne se alle de små tråde, der leder frem til noget senere i serien, og som man nemt kan overse ved første gennemlæsning! Det kommer lidt bag på mig, hvor lidt af det jeg opfangede første gang, og hvor meget mere det hele giver mening nu.

Det er netop det, der er de sjove ved Spektrum-serien, - for uanset hvor god, man TROR man er til at regne plottwists ud, så skal serien nok overraske og komme bag på én. For Nanna Foss gør det fænomenalt godt, og hun har heldigvis en super-snørklet hjerne (og det mener jeg som en kompliment!), der kan kreere en labyrint af sidespring og sideløbende fortællinger, der på magisk vis går op i en højere enhed.. Hvordan hun holder hovedet koldt undervejs fatter jeg ikke!

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen blev oprindeligt udgivet i 2015 med ISBN 9788758816302 og et sidetal på 656.

Den blev relanceret i 2020 med ISBN 9788702308150 og et sidetal på 465.

Om bog 3, Ursiderne, skrev jeg:

Nasrin er en type, som kan være vanskelig at komme ind under huden på, - men når man først kommer tæt på hende, er det det hele værd, - hun har mere at byde på, end hvad førstehåndsindtrykket umiddelbart viser.

Her i Ursiderne bliver vi præsenteret for en lidt anden udtryksform i løbet af bogen, som er en helt særlig repræsentation af Nasrins mentale tilstand, - og det er på én gang uhyre veludført og skræmmende læsning. For med disse visuelle udtryk får vi som læsere et helt andet indblik i, hvordan Nasrin har det, og hvorfor hun reagerer som hun gør, end hvad vi havde fået på andre måder. Og selvom jeg har læst bogen før, kom det alligevel bag på mig hvor virkningsfuldt det er, og hvor stærkt det kan påvirke læseren. Man kan ikke undgå at blive revet med og føle en del af den smerte, som Nasrin selv brænder inde med meget af tiden.

Genlæsningen af Spektrum-serien påvirker mig, som jeg ikke før har oplevet at en genlæsning af en serie gør, - for hvor det ofte handler om nostalgi, handler det denne gang også om at finde mange spor og ledetråde, som skal bruges senere i serien, - enten i det, som allerede er udgivet, eller det, som kommer. Og det er imponerende hvor meget mere, man kan samle op og få med her anden gang, som jeg i hvert fald selv missede første gang.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen blev oprindeligt udgivet i 2017 med ISBN 9788758823317 og et sidetal på 547.

Den blev relanceret i 2020 med ISBN 9788702308167 og et sidetal på 443.

Om bog 4, Kvadrantiderne, skrev jeg:

Det er imponerende, hvad Noah STADIG kan gøre ved ens hoved, selvom det er anden gang man læser bogen.. Man skulle tro, jeg var forberedt på, hvad jeg gik ind til, - men jeg bli'r STADIG blæst bagover.

Selvom det er knapt så forvirrende, nu hvor jeg trods alt vidste lidt mere om hvad jeg gik ind til, er det stadig kaotisk og en voldsom oplevelse at få en tur i Noahs hoved, - og uanset hvor hardcore man ellers er, skal man nok nå at blive overrasket.

Førstehåndsindtrykket af Noah i den første bog var da heller ikke udelukkende positivt, - selvom han forsvarer Emilie over for en klassekammerat, er Noah stadig mest sin egen, og har svært ved at rumme andre mennesker.

Derfor hjælper det en hel del på indtrykket af ham, at vi nu får lov at opleve verden gennem hans øjne og høre nogle af årsagerne til, at han er blevet så fjendsk og udadreagerende.

Det er ikke en undskyldning for at være grov, men det forklarer meget. Og det er nok netop det der skal til for at man kan varme lidt op over for ham.

For selv en bad boy som Noah kan også have bløde sider, - og når man giver sig tid til at lære ham at ende, er han god nok på bunden. Han er langt fra perfekt, og har stadig en del udvikling til gode, - men det må være hvad man kan forvente af en teenager med den bagage, Noah bærer rundt på.

Har man først læst om Noah, giver det virkelig stof til eftertanke i forhold til hvordan man møder andre, - og netop derfor står bogen så stærkt. For gennem tre bøger har vi nu mødt den Noah, der handler og taler før han får tænkt tingene igennem, han er grov og svær at komme ind på livet af, - men nu, hvor vi kender ham bedre, er han meget mere end hvad han først viser os. Og sådan er det vel også med så mange andre, - at det, man først ser, ikke er hele personen. De fleste af os gemmer på hemmeligheder, som man skal grave for at få frem og på den måde få det fulde billede af, hvem vi er som mennesker, - så uanset hvem, man møder, handler det vel i bund og grund om at være åben og nysgerrig på, hvad der gemmer sig bag overfladen. Det er dét, der gør Noahs bog til noget helt særligt hos mig. At vi får set, hvor meget ekstra en person kan gemme på bag den hårde overflade.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen blev oprindeligt udgivet i 2019 med ISBN 9788758831060 og et sidetal på 698.

Den blev relanceret i 2020 med ISBN 9788702308174 og et sidetal på 527,

Sprækken til Luscuro

 Forfatter: Julie Midtgaard - Forlag: Tellerup

Om bog 1, Elementprøven, skrev jeg:

Den her bog kan altså noget helt særligt.

Som historie-interesseret og bosat i Aalborg er det spændende at se på de få kapitler i starten af bogen, der netop foregår i Aalborg i slutningen af 1600-tallet, når man har en idé om, hvor tingene rent faktisk må have foregået, hvis det var gået for sig i virkeligheden.

Vores hovedperson, 14-årige Gry, bliver dømt til at skulle brændes på bålet for at være en heks, men i stedet for at dø i flammerne, bliver hun på mystisk vis transporteret til en fremmed verden kaldet Luscuro. Her bliver hun optaget på en skole for sikstere, et begreb for et folk, der blandt andet har forbindelser til elementerne, og hun lærer en masse nyt om både elementerne og sig selv før den eksamen, der skal teste hende som sikster.

Som læser er der meget at forholde sig til i denne verden, der på mange måder er forskellig fra vores egen. Hvad er hele den her deal med elementerne, og hvordan kommer siksterne i kontakt med deres elementer? Hvordan med de her rodfår, og lokkerne, og isfuglen, - og alle de andre fremmede væsner, som hører til i Luscuro? Gudinden er kort omtalt i bogen, så der er altså en form for religion i denne verden, men hvilken indflydelse har det på hverdagen for en almindelig sikster - og hvad betyder Gudinden for den krig, der raser i verdenen? Det er en krig, som vi ved raser, men som vi endnu ikke kender så mange detaljer af. Fronterne er ikke voldsomt skarpt trukket op endnu, men der er lagt op til, at Gry kommer til at spille en væsentlig rolle, blandt andet takket være den evne hun har ud over det element, hun har fundet ud af er hendes.

Gry er kun 14 år, og af naturlige årsager meget forvirret over det, der foregår omkring hende, og de ændringer, der pludselig er sket i hendes tilværelse. Der er meget at forholde sig til, også for hende, hvorfor det for læseren kan være naturligt at identificere sig med meget af den tvivlen, som Gry står med. En del af det, hun gennemgår, skyldes af naturlige årsager også hendes alder, hvilket dog ikke er så meget i fokus endnu, men den første forelskelse mærkes og påvirker Gry; og mon ikke mange voksne selv vil kunne erindre en lignende følelse af, at ét var hvad fornuften sagde, noget andet var hvad hjertet ville, første gang vi oplevede det samme?

Gry er ikke den perfekte heltinde, der kan det hele fra starten, og hun må prøve sig frem med mange af de ting, hun giver sig i kast med. Det er ikke hver gang det lykkes, men man kan se, at hun langsomt gør små fremskridt og bliver bedre på de ting, hun øver sig på, - både i forhold til kontrollen over sit element, men også de personlige egenskaber, hvor blandt andet relationen til værelseskammeraten Nøks er lidt uheldig, da de første gang mødes, mens begge karakterer udvikler sig i en positiv retning og nærmer sig hinanden, efterhånden som handlingen skrider frem, og de må overkomme en række udfordringer sammen.

Jeg er fan af det her med, at der ikke alene tages udgangspunkt i tilfældig magi, hvor man ved at sige et par ord kan gøre, hvad der passer én, men at der tages fat i den natur, der omgiver os, og som vores karakterer færdes i. Det giver en følelse af, at det bliver mere ægte og troværdigt, selvom det stadig ligger langt fra det, vi kender i vores verden; elementerne er til at tage at føle på.

Der er stadig en del ubesvarede spørgsmål her efter den første bog i serien, men historien er heller ikke slut endnu. Gry har endnu plads til at udvikle sig, og jeg er sikker på, der venter hende mange udfordringer endnu, før hun er færdig med at vise sit fulde potentiale.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2019 og er 383 sider lang. Den har ISBN 9788758832.

Om bog 2, Elementsygen skrev jeg:

Åh - for pokker, Julie ❤️😍🥰

Sikke en rejse, vi kommer med på her; Gry bliver virkelig prøvet af på nogle punkter, som jeg i hvert fald ikke havde forudset, da jeg blev færdig med Elementprøven, både på det personlige plan og i forhold til hendes elementkræfter, som rummer flere aspekter end først antaget. Det er ikke sådan lige at forudse næste skridt, og hvad det nøjagtigt er, Gry har i vente fremadrettet - for handlingen kan stadig tage mange drejninger, især med alt det nye, vi lærer her i bogen om både Gry og Luscuro i det hele taget. Nogle ting er nogenlunde sikre og til at forudsige, men der er også stadig mange ubekendte og mange spørgsmål, jeg glæder mig til at få svar på i bog 3 - som næsten ikke er til at holde ud at skulle vente på nu!

Gry har fra start været en nuanceret karakter, der ikke passer ind i den almindelige steretyp for, hvordan heltinden er, men til gengæld meget menneskelig. Hun er usikker på sig selv, tvivler på sin kunnen, kæmper med sit temperament, og er i sine følelsers vold flere gange, både i bog 1 og i bog 2 - som hendes jævnaldrende, unge i 14-15 års alderen nu er flest. Hun er relaterbar og til at tage og føle på.

Der snakkes meget om balance i tingene her i bog 2, både på et personligt plan og som noget rent større, og også Gry må kæmpe med sin indre balance, nu hvor hun endnu en gang skal forsøge at passe ind et sted, der er markant anderledes end det, hun tidligere har været vant til. Det er svært at lægge låg på frustrationerne, når de er ved at blive for meget. Samtidigt kan dét, at man bliver presset ud i at løse nogle fælles udfordringer måske netop være det, der gør at frustrationerne over visse andre blive mere overkommelige - trods det, at førstehåndsindtrykket af visse karakterer ikke er det bedste.

Grys følelsesmæssige udvikling er virkelig interessant at følge i begge bøger, og det er tydeligt, hvor meget hun udvikler sig igennem det nu cirka halvandet år der er gået for hende siden vi lærte hende at kende. Hun har stadig meget til gode og mange ting, der skal arbejdes med, men det varmer, at der er flere ting, der så småt er begyndt at falde på plads for hende allerede, så hun kan lære sig selv bedre at kende og de rette vilkår for at klare de udfordringer, der uden tvivl stadig venter hende.

Elementerne fylder naturligvis stadig en hel masse her i bog 2, og både Grys og de andres elementkræfter bliver prøvet af, så de viser nye sider af sig selv; det er ikke småting, Gry kan præstere under de rette omstændigheder, og med endnu mere træning bliver det interessant at følge, hvad hendes elementkræfter kan føre til.

World-buildingen er stadig velgennemtænkt og gennemført. Kortene forrest og bagerst i bogen er en god hjælp til at finde ud af, hvor vi er henne, efterhånden som der bliver snakket om forskellige lokationer og rejsemulighederne til og fra forskellige dele af Lusuro. Der er dog også en stor del af kortet som endnu er uudforsket, og man kan næsten ikke undgå at overveje, hvad disse steder mon gemmer på af hemmeligheder.

De væsner, vi møder undervejs både i første og anden bog har deres helt særegne karaktertræk og historie, og det er fedt at der er lavet en kobling mellem de væsner, vi møder i Luscuro, og det, Gry kender fra hendes barndom i Aalborg; det er gennemført, at de myter vi har i vores verden, rent faktisk stammer et sted fra, trods det, at det er en lille detalje i bøgerne her.

Via sociale medier er flere læsere begyndt at foreslå en fagbog over Luscuros planteliv og væsner, - det kunne være sejt at det rent faktisk blev gennemført. Der er allerede benævnt en del planter og væsner i bøgerne ind til videre, og det ville tilføje ekstra dybde til worldbuildingen, at man kunne gå på opdagelse i mange af de hemmeligheder fra Luscuros verden, som af forskellige årsager ikke når at komme med i serien, og så ville et opslagsværk desuden være praktisk ved fremtidige genlæsninger af serien, så man kan hurtigt kan få genopfrisket de forskellige planter og væsners særlige kendetegn og evner.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2020 og er 416 sider lang. Den har ISBN 9788758839103.

Om bog 3, Elementkrigen, skrev jeg:

Det afgørende slag nærmer sig med hastige skridt, - det er der vist ikke tvivl om. Det betyder også, at Gry og vennerne må tage nogle valg - og nogle gange på egen hånd. Det kan nemig være svært at vide, hvem man kan stole på, og hvorvidt det, de planlægger, overhovedet kan lade sig gøre, - hvorfor pigerne er i tvivl om, om de ville få lov til at gøre forsøget. Selvom Elementkrigen adskiller sig fra sine to forgængere rent strukturmæssigt, er det kun positivt. Hvor de tidligere bøger har fulgt Gry og venindernes studier og nogle af de udfordringer, der har knyttet sig til skolegangen, er det en anderledes oplevelse, at denne ikke følger skolen nær så slavisk, og at pigerne i højere grad selv tager styringen for begivenhedernes gang. Det er altid interessant når karaktererne forsøger selv at påvirke slagets gang og ikke kun vente på at tingene kommer til dem, - og selvom pigerne i serien her længe har været i stand til at gøre mange ting på egen hånd, har de alligevel rykket sig, og gør endnu mere end de ville have været i stand til, da vi lærte dem at kende. Især Gry har stadig en del at lære om sine kræfter, og udviklingen i hendes talent er spændende at følge; det har gennem serien været en gradvis udvikling, som endnu ikke har peaket, - det er tydeligt, at Gry endnu har mere at lære. Så hvad hun kan bringe det til i bog fire glæder jeg mig til at følge. Noget af det, der virkelig har været en bonus i bogen her, er det mere indgående kendskab vi får til lokker-folket. Hvordan det sker skal jeg ikke spoile her, - men det giver nogle nye perspektiver på Reynir og hans valg, og hans karakter får en ny dybde. Det påvirker naturligvis også relationen mellem Reynir og Gry, men også Reynirs relation til de andre sikstere påvirkes i bogen her. Måske vi kan håbe på, at siksterne og lokkerne med tiden kan leve i fred med hinanden? Der er i hvert fald noget der tyder på, at det er en mulighed. Det største minus må være den cliffhanger, vi efterlades med.. Det er ikke fair, Julie! ;-) - Hvornår kommer bog fire??

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2020 og er 412 sider lang. Den har ISBN 8758841091.

*Anmeldereskemplar* Rummets Detektiver

 Forfattere: Søren og Morten Ellemose - Forlag: Forfatterskabet.dk

Serien er modtaget fra forlaget som anmelder-eksemplarer.

Om bog 1, Tidsmaskinen, skrev jeg:

Wauw. Der er noget særligt ved det her koncept, som jeg i hvert fald har svært ved at stå for.

I bogen her følger vi til dels fire, meget forskellige 7. klasseselever fra 2015, og til dels et tvillingepar fra 2155. De første mange kapitler veksler mellem de to grupper for hvert kapitel, hvilket giver en god dynamik og et godt flow i handlingen, - der er lagt op til, at det er svært for læseren at lægge bogen fra sig, fordi man lige skal have det næste med i én af de to tidslinjer.

Et stykke henne ad vejen mødes de to grupper så. Det ville nemt kunne skabe forvirring, da der sker et skift i rytmen i bogen, men det lykkes at gennemføre det på en måde, så det giver mening. Det til trods for, at vi nu låses fast på at se verden gennem Xanders øjne. Som så mange andre drenge på hans alder har han ikke nødvendigvis fokus på det, der sker omkring ham. Derfor flyder tidslinjen lidt ud efterhånden som Xanders tanker gør det i hans dagdrømmeri, men det gør dog også, at vi kommer ind under huden på Xander på en måde, som ellers havde været vanskelig; han er en type, der kan være svær at læse, hvis ikke man får ham til at åbne op, og han har en tendens til at trække sig ind i sig selv.

Lige netop det, at vi har adgang til Xanders tanker gør, at bogen kan være særlig let at relatere til for en stor gruppe af Xanders jævnaldrende, som ellers vil kunne have svært ved at finde nogen at spejle sig i, både i medier og i litteratur. Xander skiller sig ud, i og med han døjer med det faglige i skolen, og han ikke lader til at være blandt de mest populære elever, og han sætter enda en ære i at være anderledes og lytte til musik, som de andre på skolen knapt ved hvad er for noget. Selvom han ikke giver udtryk for at være et decideret mobbeoffer står det dog sløjt til med det sociale på skolen. Han er ikke den typiske helt eller hovedperson, og det er netop det, der gør ham til noget særligt; selvom han ikke rummer de kvaliteter, vi normalt forbinder med en helt, kommer man alligevel som læser til at holde af ham undervejs, eller i det mindste fatte sympati med ham. Det sker netop fordi vi får indblik i, hvorfor han gør de ting, han gør, og hvad meningen med det er.

Tvillingerne fra 2155 er Xanders modstykke; det afsløres, at de er designet og derefter blevet til i en maskine. De er vokset op på en måde, der er radikalt anderledes end det, vi kender i vores nutid. Meget af det, de oplever, virker meget langt fra vores virkelighed. Dog er det ikke mere fjernt end at det på nogle punkter virker som noget, vi kender; deres dagligdag lyder som om den er bygget op som vores, dog med nogle andre fag på skoleskemaet, og selvom det rent æstetiske har ændret sig, er essensen af deres måde at leve på stadig meget lig vores. Det kan virke urealistisk at vi mennesker skulle kunne nå at udvikle vores teknologi så meget inden 2155, men den teknologi der nævnes ligner alligevel noget, vi kender fra andre science fiction romaner, film og tv-serier fra de sidste årtier.

Selve plottet har potentiale til meget. Denne vekslen mellem to tidslinjer kan gøre meget for at udvikle karakterernes forståelse af både sig selv og den tid, de lever i, uanset om man kigger på gruppen fra nutiden eller tvillingerne fra fremtiden. Det er en bog 1 i en serie på fem bøger, så det er begrænset hvor meget af denne udvikling, vi har fået lov til at se endnu, men der er allerede så småt begyndt at dukke misforståelser op grupperne i mellem, og kommunikation er ikke let, når to parters begrebsverdener er meget forskellige. Det bliver spændende at se, hvordan - hvis overhovet - de to grupper lærer at kommunikere mere effektivt end de gør på nuværende tidspunkt.

Det er derudover interessant at se, at der både er inkluderet teori om tidsrejseparadokser i selve bogens handling, og hvor naturligt det virker, især for tvillingerne fra fremtiden, at tale om, og hvor meget reel videnskab, der kan nå at inkluderes på så relativt få sider. Det er naturligvis ikke alt, der kan blive helt korrekt, - det er nu en gang fiktion, men det er altid positivt, at der er gjort nogle tanker om hvad der ligger bag de ting, der digtes til et fiktivt univers.

Overordnet set synes jeg, der er tale om en virkelig vellykket 1'er. Også selvom den kan have svært ved at stå alene og den ender på en cliffhanger. Jeg ser frem til at få fingre i fortsættelsen.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet første gang i 2015. Denne udgave er fra 2019. Den er 193 sider lang, og har ISBN 9788793755291.

Om bog 2, Intergalaktisk Eventyr, skrev jeg:

Rummets Detektiver er en serie, der byder på masser af fart og spænding og et højt tempo der fanger læseren, så man næsten ikke kan slippe bogen igen, - og takket være det enkle sprog og den relativt korte længde er de lette at sluge i løbet af en enkelt dag for den øvede læser.

Sproget har et godt flow, hvor der liver leget med udtryk og talemåder, hvilket for nogle må kunne virke udfordrende, men det åbner også op for en diskussion om, hvad det er der kendetegner netop den tid, vi lever i, og hvad der gør det til noget særligt, - hvorfor taler vi på den måde, vi gør, og hvorfor går vi klædt som vi gør?

Målgruppen for serien er 10-15 år og ser det som det naturligste i verden at agere og klæde sig, som de gør netop nu, mens de sandsynligvis vil himle med øjnene over, hvordan deres forældre var, da de var på samme alder, - og denne udvikling kan være fin at få øjnene op for.

Er sproget blandt den gruppe unge i bogen, der er fra vores nutid, ikke nok til at sætte tingene i perspektiv for læseren, bliver man opmærksom på det i mødet med de to teenagere fra fremtiden, som ud over selv at have et aktivt ordforråd, som kan undre i nutiden, ofte bliver forvirrede over, hvordan man taler i vores tid, fordi mange talemåder vil udfases med tiden.

Karaktererne er ved at finde deres personlighed, og vi lærer dem langsomt bedre at kende. Fordi bøgerne er så komprimerede kan karaktererne hurtigt komme til at virke en anelse karikerede og unuancerede, men flere af dem er så småt her i bog to begyndt at åbne mere op og vise personlighedstræk, som vi ikke blev præsenteret for i den første bog, hvilket - heldigvis - tilføjer en ny dybde til karaktererne og gør dem mere virkelige. Det opleves også i de problematikker, som de unge mennesker står over for; selvom de endnu en gang befinder sig i en presset situation, er de stadig teenagere med reelle teenage-problemer og den tilgang til tilværelsen, som nu hører pubertetsårene til. Det gør dem lette at relatere til, både for den teenager, der netop nu gennemgår noget lignende, men også for de voksne læsere, som sandsynligvis vil kunne genkende flere aspekter fra deres egne ungdomsår.

Plottet fortsætter i umiddelbar forlængelse af den første bog. Og så alligevel ikke. For hvornår skete den første bogs hændelser egentlig? Søndag eller mandag? Det er en anelse forvirrende, og vi har ikke alle svarene endnu, selv efter endt læsning af bogen her. Der er stadig mange uopklarede mysterier, som skal løses, men der er også kommet nogle svar på nogle af de spørgsmål, bog 1 kunne efterlade læseren med, - så der er håb forude i forhold til at få besvaret yderligere spørgsmål i de næste tre bøger. Allerede nu kan handlingen dog tage mange drejninger, og der vil sandsynligvis være mange løse ender, der skal samles til slut, - det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at tage sig ud.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet første gang i 2015. Denne udgave er fra 2019. Den er 204 sider lang og har ISBN 9788793755307.

Om bog 3, Dusørjægerens hævn, skrev jeg:

[Anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget]

Efter bog 2 skulle man næsten have troet, at det ikke kunne blive vildere.

Det kunne det. Meget, endda. Hvordan Søren og Morten Ellemose har formået både at skrue op for tempoet, holde fast i den røde tråd for historien, sørge for karakterernes individuelle, gradvise udvikling, og tilføje et ekstra skud humor og intertekstuelle referencer, og alt sammen vellykket, er mig en gåde. <spoiler>Og så siges det ellers, at mænd ikke kan multi-taske.. Det passer ikke!</spoiler>

Tonen, temaet, og karaktererne er de samme som i de foregående bøger, og selve opbygningen af romanen minder også om det, vi kender; den velkendte ramme er netop det, der gør, at man som læser stadig føler sig godt tilpas i universet, selvom vi nu befinder os et godt stykke ude i fremtiden. Tingene er ikke <i>helt</i> som de plejer for Xander og de andre, som skal finde sig til rette i en hverdag, der ligger et godt stykke fra det de kender - og selv for Tammie og Robert forløber tingene i deres tid sig noget anderledes end det, de er vant til, for gruppen kan selvfølgelig ikke holde sig fra at komme ud for en række ulykker i løbet af alt for kort tid. Gruppens problematikker bliver relativt hurtigt uoverskuelige, og det kan være svært at se, hvordan de skal klare sig gennem deres udfordringer denne gang i god behold, - kan dét overhovedet lade sig gøre?

Denne gang bliver der dog endelig løftet lidt af sløret for, hvorfor seriens titel er <i>Rummets Detektiver</i>. Dog får vi ikke hele sandheden at vide endnu, så der er ikke meget at spoile p.t., men for de, der lige som jeg har undret sig over, hvad der ligger gemt i seriens titel, er der dog lys forude, så der er ét mysterie mindre at få opklaret.

Hele idéen om tidsrejser virker mere og mere klar, og Roberts teori om, hvordan det hænger sammen, bliver diskuteret yderligere denne gang, så den virker lettere at forstå; selvom det er en kompliceret affære burde alle kunne være med.

Der bliver endda diskuteret etik i denne bog; det er kort blevet diskuteret tidligere, takket være Tammies passion for at hjælpe truede arter, men er bliver gået mere i dybden med det denne gang, og endda på en måde, så Tammie kommer til at minde en smule om Hermione Grangers forsøg på at hjæle husalferne i Harry Potter-serien. De mener det godt begge to, men selvom intentionen er god, kunne deres energi til tider være brugt bedre andetsteds. Dog er spørgsmålene, de rejser, interessante, og det er ingen skam at få vendt de vigtige problemstillinger flere gange, for hvornår er vi egentlig sikre på, at kommunikation går ordentligt igennem? Hvornår er et ja faktisk et ja? Kan vi være sikre på, at dem, vi forsøger at kommunikere med, forstår vores hensigt, selvom vi i teorien taler samme sprog? Forskellige folkefærd lægger ofte hver deres betydninger i de samme ord og handlinger, og kan derfor hurtigt misforstå hinanden, - det samme gør sig gældende på tværs af arter, og det kan derfor være en fin hentydning til, at vi skal huske at tænke os ekstra godt om, når vi omgås nye personer.

Humoren ligner den, vi er blevet præsenteret for i de to forgangne bøger, og spiller derfor både på, at vores hovedpersoner er i puberteten og er blevet meget opmærksomme på de ting, der nu følger med dér, - og det, der vil komme til at ske med deres kroppe både nu og over de næste mange år. De er anderledes bevidste om deres kroppe end de har været tidligere, og det er blevet et følsomt emne, som de ofte hver især bliver forlegne over, også når der forsøges joket med det. Det hører sig alderen til at skulle finde sig selv og den, man gerne vil være, og herunder at finde sig til rette i en krop i konstant forandring, - det er ikke nemt at være teenager.

Serien er bestemt ikke gået ned på intertekstuelle referencer, og Star Wars er noget af det letteste at referere til, når der tales om eventyr i rummet, hvorfor der netop også er mange referencer til netop Star Wars i serien her, - men også Harry Potter, Ringenes Herre og mange andre fiktive universer kan man finde referener til i løbet af bogens knap to hundrede sider. Nok er vores hovedpersoner mest til gyserfilm, men de har styr på en bred vifte af genrer inden for både film og bøger, og er i stand til at referere til dem løbende.

Undervejs får karaktererne gjort sig flere tanker om, både hvem de er nu, og hvem de gerne vil være på længere sigt, hvorfor de også så småt begynder at ændre deres adfærd en smule, så de stille og roligt bevæger sig i retning af deres fremtidige jeg. Det er befriende at se, hvor langt karaktererne kan nå at rykke sig på så relativt få sider og så kort tid, som bøgerne her strækker sig over. Nok er der mange år mellem vores tid og den tid, de befinder sig i, men for dem strækker hver bog sig kun over nogle få timer, og alligevel kan man efter hver bog mærke, at de enkelte karakterer har rykket sig undervejs, og ændret i hvert fald en smule af det, de var ved bogens start.

Derudover er deres indbyrdes relationer også forskubbet en smule, og hvor det især var Xander der havde styr på tingene i bog 2 takket være den bog, han havde fået fat i, er Georg, Robert og Tammie mere på i starten af bogen her. Det giver især Georg noget positivt, at hans logik og intelligens kommer mere i spil, og han får lov til at brillere mere end hvad vi ellers har fået lov til at se. Og når nu Robert selv får tænkt at han er gruppens uofficielle leder er det en interessant vinkel, at han faktisk selv føler at han får kamp til stregen om netop den titel fra Xanders kant; Xander er, blandt andet takket være sin bog, ofte et skridt foran, og han fylder meget flere scener, hvilket man da godt kan tænke vil kunne føre til konflikter på længere sigt.

Jeg er stadig vild med serien her.. og venter nu spændt på at se, hvad der kommer til at ske i de næste to bøger. Det kan næsten ikke gå hurtigt nok.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet første gang i 2017. Denne udgave er fra 2019. Den er 184 sider lang og har ISBN 9788793755314

Om bog 4, Evighedens Planet, skrev jeg:

Endnu en gang imponeres jeg over hvordan tempoet med denne succes kan holdes så højt uden at det får konsekvenser for hverken karakterudvikling eller den røde tråd, - det giver mening, at handlingen skrider frem som den gør, og at de forskellige karakterer langsomt udvikler sig i hver deres helt særlige retning, der giver mening for den enkeltes personlighed og særlige træk. Selvom vi lærer meget nyt om de enkelte karakterers fortid, er den nye information noget, der virker naturligt for den enkelte karakter, og det giver mening ud fra det samlede indtryk serien ind til videre har givet af den pågældende karakter, ligesom de hver især bevæger sig fremad i et naturligt tempo, der giver mening ud fra deres baggrund og essensen af, hvem de er. Deres personligheder bliver gradvist tegnet mere og mere tydeligt op, så de står stærkere, både hver især, men også de ting, der binder dm sammen som gruppe.

Plottet er velgennemtænkt og skrider frem i et tempo, der virker naturligt for bogen, og der tages undervejs nogle drejninger, som kunne forudses allerede i bind 1 i forhold til karakternes udvikling og relationer, men der sker også nogle tvists, som jeg i hvert fald ikke havde forudset, da jeg startede med serien, - og den udvikling, handlingen tager, er imponerende og uforudsigelig i en grad, så man ofte skal være vågen for at følge med.

Her i bog fire skiftes der oftere synsvinkel end i de tidligere bøger i serien, og trods det, at det med fordel kunne være markeret tydeligere, hvem vi følger i det pågældende afsnit, er det ret hurtigt tydeligt, og det er kun en bonus, at vi får lov at opleve forskellige ting med forskellige karakterers øjne, så vi på den måde lærer de enkelte karakterer bedre at kende end hvis vi havde set det hele gennem Xanders øjne som i de foregående bøger. Vi finder ud af mere om, hvad de forskellige karakterer hver især har af talenter, der kan gøre en forskel i de udfordringer, der venter dem. Det betyder dog også, at man ind i mellem kan himle med øjnene over alle de ting, de enkelte karakterer tænker, men ikke får gjort eller sagt højt, - trods det, at man sagtens kan sætte sig ind i, hvorfor de ikke får gjort de her ting.

Overordnet er her tale om endnu en veldrejet roman fra Søren og Morten Ellemose, og serien om Rummets Detektiver får stadig min klare anbefaling.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2019. Den er 223 sider lang og har ISBN 9788793755321.

Om bog 5, Nebulastjernen, skrev jeg:

Serien om Rummets Detektiver er hektisk og til tider en anelse kaotisk, og man kommer bestemt ikke sovende til at følge med i handlingen; der er fart over feltet fra første kapitel, og man skal selv være på som læser for at få alle detaljerne med.

Plottet er skruet godt sammen og gennemtænkt, så der er en rød tråd i kaoset, og det er tydeligt, at her er tale om en serie af sammenhængende bøger, hvor opbygningen af hver enkelt roman minder om opbygningen af den forrige, - og alligevel har hver roman sit eget plot, hvor karaktererne møder nogle helt særlige udfordringer og udvikler sig på en bestemt måde, der hjælper dem netop her og giver dem noget særligt i de kommende romaner.

Vi følger primært seks unge mennesker, fire fra vores tid og to fra fremtiden. De er hver især noget særligt og har deres egen udviklede personlighed og stemme i bogen, så man hurtigt kan se, hvem der er hvem, uden at der nødvendigvis er sat navn på i dialogerne. Derudover ses det tydeligt, at de unge mennesker er i puberteten. Det ses til dels i omgangstonen mellem dem, som er helt typisk for aldersgruppen og meget svarende til, hvad man ville finde hos en almindelig gruppe unge mennesker på samme alder, og til dels i deres interesser og hobbyer, som varierer fra det meget nørdede, hvor man nærmest stiger sig blind på et bestemt emne, til det sociale aspekt, hvor det at kunne gebærde sig og at tage sig godt ud i andres øjne er i fokus, - nøjagtigt som der i en gennemsnitlig, virkelig 7. klasse vil være stor forskel på, hvad eleverne bruger deres fritid på.

Derudover kan man tydeligt mærke de forandringer, vores hovedpersoner går igennem i bøgerne, til dels grundet de udfordringer, de står over for, og til dels de ting, der normalt sker, når man er på deres alder, og både det fysiske og det mentale gennemgår en række forandringer; vores venner er ved at blive voksne, og reagerer naturligt på det, for selvfølgelig følger der en række spørgsmål med, som kan være vanskelige at få sagt højt. Det hjælper, at vores venner kommer under pres fra andre kanter, og så virker de pupertets-relaterede udfordringer pludselig mere overkommelige og til at overskue.

I kraft af, at Rummets Detektiver er en serie på hele 5 bøger, har der naturligt været en del bolde i luften og mange spørgsmål, der skulle besvares, og her runder Nebulastjernen fint serien af med besvarelser af ikke alle, men mange af de spørgsmål. Vi ved nu lidt mere om Georgs fortid og hvorfor han endte hvor han gjorde efter at have mistet sine forældre, og vi ser lidt af, hvad fremtiden kommer til at byde på, - især for Xander, som er den af de seks, som vi har fulgt tættest gennem de fem bøger. Forklaringen på, hvorfor han får sin pilottitel, når nu den mere erfarne Robert ikke har fået nogen, kommer endelig her. Vi får også en smule indblik i gruppens interne, fremtidige relationer, - eller, nogen af dem er i hvert fald kort antydet, hvorfor man må tænke sig til resten, lige som der stadig er en portion spørgsmål tilbage, som ligger ubesvarede tilbage.

Det må være overladt til læserens fantasi at finde ud af, hvad der sker efter denne afslutning, - omend sidste kapitel dog lægger op til en mulig fortsættelse, som man kan nemt kan drømme om en dag bliver skrevet.

Er man til science fiction og tidsrejser er dette en serie, man ikke må lade ligge. Den giver alt det fantastiske ved tidsrejser, hvor man får lov til at opleve noget helt andet end det, man plejer, men også udfodringen ved at dukke op et sted, der er meget anderledes end ens egen tid. Den diskuterer, hvordan tidsrejser overhovedet kan lade sig gøre, og prøver at forklare det på forskellig vis, - og diskuterer herunder, hvad tid egentlig er for en abstrakt størrelse, og hvad der sker, hvis man prøver at påvirke den i den ene eller anden retning, samt herunder hvor let det kan gå galt. Og den får os til at tænke over, om den måde vi lever på i dag nu også er den rigtige. Får vi nok ud af tilværelsen, og behandler vi hinanden og jorden ordentligt? Der er lagt op til store spørgsmål, hvis man går i dybden med bøgerne her, og der er meget at forholde sig til, hvis man ellers giver sig tid til at få mest muligt ud af bøgerne.

For de unge i målgruppen vil der være en lang række problemstillinger, som virker bekendte, og som man kan spejle sig i. Ting, som man ikke nødvendigvis får sagt højt, hverken til vennerne, til lærerne eller til forældrene, fordi det af forskellige årsager ikke er noget, man taler om. Og så er det fantastisk, at der er gjort plads til de her udfordringer i bøgerne, så man kan blive mindet om, at man ikke er den eneste, der står med de her ting, og at der er andre, der gennemgår noget, der ligner til forveksling.

For de voksne læsere vil der være mange referencer til noget, man kender fra ens egen barndom og ungdom, både i forhold til ens forbrug af film, bøger og spil, men også i forhold til det rent sproglige, hvor der tages ord, udtryk og vendinger op, som gradvist er ved at blive udfaset i sproget i dag, og det kan give anledning til mange gode grin at mindes en tid der var, ligesom det kan give anledning til diskussion med ens egne unge mennesker om, hvordan sproget er i konstant forandring, og hvilke af de sproglige fænomener, vi i dag tager for givet, som om nogle år vil være gået af mode eller have ændret betydning.

Serien som helhed har mine største anbefalinger. De rummer og kan meget, og det er en god påmindelse om, hvad børne- og ungdomslitteraturen også kan rumme.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2020. Den er 202 sider lang og har ISBN 9788793755338.