*Anmelder-eksemplarer* Dødens Spil og Den Sorte Brud

 Forfatter: Anne Elvedal - Dansk forlag: Straarup & Co. Dansk udgivelse: 2021 (begge bøger)

Reklame: Dødens Spil og Den Sorte Brud er modtaget som anmeldereksemplarer fra forlaget. Alle udtryk for holdninger er helt mine egne.

Trigger warnings: Seksuelt overgreb, fysisk vold, død, tab af nær familie

Efter anmeldelsen følger min oplevelse af det bogblogger-event, forlaget inviterede på i forbindelse med lanceringen af Den Sorte Brud.

Anmeldelser

Dødens Spil og Den Sorte Brud er spøgelseshistorier, når de er bedst. Det er velskrevet, fængende, fængslænde og vanskeligt at slippe igen.

Som det ofte ses med spøgelseshistorier, oplever en levende at blive opsøgt af en afdød, fordi den afdøde af en eller anden grund ikke kan bevæge sig over på den anden side, - ofte fordi grunden til deres død ikke er opklaret endnu. Samtidig har de fleste, der har set en gyserfilm, nok også fundet ud af, at man skal være varsom med at lege med åndebræt, og at de ikke er for børn, - for de fører kun sjældent noget godt med sig. Begge dele gør sig naturligvis også gældende for bøgerne her, der inddrager åndebrættet i fortællingen om afdøde, der ikke har fundet deres endelige hvile endnu.

Samtidig gør bøgerne brug af det fremragende redskab at have teenagere i rollen som hovedpersoner, hvilket i sig selv ofte allerede er en drivkraft frem mod noget dramatisk, - og på bedste vis maler bøgerne da også et realistisk billede af den (skandinaviske) ungdom med alt hvad det indebærer af følelser, der stritter i alle (og ind i mellem modstridende) retninger - alle følelser er store følelser når man er teenager, spontanitet, handlekraft - og handlen uden først at tænke over kosnsekvenserne, forvirring, en stadigt stor retfærdighedssans og et stigende niveau af frustrationer og desperation - især over voksne, der ikke vil lytte. Og så er der naturligvis inkluderet en drukkultur med fester, der ind i mellem løber lidt af sporet.

Med teenagelivet som pendant til spøgelseshistorien skabes en fin vekselvirkning mellem det mystiske, det mørke og det dystre over for identitetsdannelsen og de varierende identitetskriser, der fylder for mange i teenageårene, - og det virker. Det er spændende at gætte med på gåderne og hvad der ligger til grund for at spøgelserne bliver ved at opsøge vores hovedpersoner, og bedst som man tror man er ved at regne det hele ud, opdages nye spor, der peger i en anden retning, - og så kan man jo starte forfra med sine mistanker. Det er bøger med et højt tempo, - der er fart over feltet og der sker noget hele tiden, så man kommer som læser bestemt ikke til at kede sig.

Generelt er her tale om nogle kvalitetsbøger til unge og voksne fra 13-14 års alderen og op, der har mod på kombinationen af spøgelseshistorien og de meget virkelige teenagefølelser. Spøgelserne er ikke for sarte sjæle - teenagelivet kan i sig selv også være en vanskelig størrelse 😉

Bogbloggerevent

I forbindelse med udgivelsen af bogen Den Sorte Brud inviterede forlaget på et blogger-event. Det inkluderede et Escape Room, en rundvisning på forlagets lager, og en booktalk om kommende udgivelser hos forlaget - samt rig mulighed for smalltalk, både med andre bogbloggere og forlagets ansatte.

Efter ankomst og en kort præsentation blev gruppen af bloggere delt i to. Nogen af os startede i escape room, resten startede med rundvisning i forlagets lager. Selve escape roomet var bygget op inspireret af universet omkring Dødens Spil og Den Sorte Brud, og indeholdt derfor blandt andet et åndebræt, - og så kan oplevelsen af et escape room i sig selv opleves som værende lettere spooky. Det forgik dog heldigvis i god ro og orden, og var på et niveau hvor de fleste burde kunne være med.

Den efterfølgende rundvisning på forlagets lager og den efterfølgende booktalk var også noget helt særligt. Det er som bog-interessert gerne noget specielt at få indsigt i hvad der sker bag facaden og se og høre om processen, systemet og nogle af de tanker, der hører med - og ikke mindst snakken om, hvad Straarup&Co. er for et forlag kontra hvad det er for et forlag, de sigter mod at være. Forlagsverdenen er i konstant udvikling, og det er super-spændende at følge med i, hvad der foregår, og hvilke ting, der er på vej i den kommende tid!

Derudover var det naturligvis skønt, sjovt og underholdende at få tid til at smalltalke med nogle af de andre bogbloggere, som man ofte ellers kun kender fra instagram. Ind i mellem kan der være så meget fart på diverse arrangementer, at der ikke for alvor er tid til at snakke, så dét at der bliver sat tid af til det, kan altså noget!

Pandora #3: Jordskælv

 Forfatter: Christian Engkilde - Forlag: Silhuet - Udgivet: 2021

Jordskælv er tredje og sidste bind i serien om Pandora. Første bind i serien, Vulkanvinter, anmeldte jeg første gang her og anden gang her. Andet bind i serien, Sandstorm, modtog jeg som anmeldereksemplar fra forlaget, og min anmeldelse af dén kan findes her.

Serien om Pandora kan i mine øjne virkelig noget helt særligt. Nok er det en dystopisk serie, der i første omgang primært behandler klimaforandringer, men gradvist kommer vi også til at se hvordan det kan påvirke mennesker at komme ud i ekstreme situationer. Det er svært ikke at referere til Fluernes Herre og den kaos-energi, der opstår, når der hersker tvivl om, hvem der skal, kan og bør have magten i et samfund, hvor intet er som det plejer.

Pandora er en stærk, kvindelig hovedperson, der kan og vil en hel masse selv, og kommer hun i vanskeligheder, gør hun noget ved det i stedet for at vente på, at der kommer nogen og redder hende, eller tager valget for hende. Hun er en fighter, og har en veludviklet retfærdighedssans, så hun tager gerne kampen for dem, der ikke kan selv.

Det gør hende dog ikke perfekt. For Pandora har en tendens til at handle først, og spørge bagefter. Hun bliver gennem serien bedre til ikke at handle så spontant, og hendes handlinger bliver gradvist mere velovervejede, men hun kaster sig alligevel gerne hovedkulds ud i en opgave med det samme.

Samtidigt mærker man tydeligt at Pandora har været relativt isoleret i sin opvækst. Det har været begrundet fra faderens side - og man forstår godt hvorfor han har taget det valg. Men det gør også noget ved Pandoras evne til at opfatte mange af de små sociale signaler, andre hele tiden sender, og hun er længe om at opfatte hvad det betyder. Det er ikke fordi hun ikke ser, at der sker et eller andet, - hun observerer og ser det meste, for det er hun vant til efter at have brugt mange år i naturen, men hun opfatter ikke, hvad der ligger bagved, hvilket betyder at vi som læsere har mulighed for at samle nogle informationer op her og der, som Pandora ikke selv har læst eller tydet hos de andre karakterer endnu.

Pandora som hovedperson er helstøbt og realistisk. For naturligvis har hendes far, deres omstændigheder taget i betragtning, opdraget hende til at kunne tage vare på sig selv, og med idéen om, at hun må klare sig selv, når han ikke er der længere til at hjælpe hende, - for det har været det sikreste i nogle ellers usikre tider. Og naturligvis vil det også have nogle konsekvenser for Pandoras sociale intelligens, - se blot filmen Captain Fantastic med Viggo Mortensen som familiefar, der har opdraget sine børn langt fra den travle hverdag, mange af os i vesten er vant til, hvilket gør, at børnene nok er intelligente på mange parametre, men har svært ved at klare sig blandt jævnaldrene.

I bogen her oplever vi både kapitler fra Pandoras synsvinkel, hvilket er det bærende og de kapitler, der er flest af, men også kapitler fra Pandoras far, Tristans synsvinkel. Denne vekslen gør, i samspil med Pandoras gode observationsevne med dertilhørende manglende forståelse for hvad der ligger bag, at vi som læsere er væsentligt bedre informeret end karktererne, der langt hen ad vejen lever i en form for usikkerhed i forhold til, hvad der er sket med modparten. Det er interessant og underholdende, alvoren til trods, og til tider endda en smule frustrerende at vi ved mere end karaktererne, og derfor kan have en holdning til, hvad karaktererne måske burde gøre, når karaktererne så ikke altid handler på det.

Pandora serien er velskrevet og velovervejet. Den er virkelig veludført, og bliver flot rundet af. Men som det vel hører sig til når man kommer til at holde af historien og af karaktererne, er det fristende at ønske sig mere fra samme kant. Der er da også åbnet op for muligheden for en spinoff en dag, om det så er i form af fanfiction eller fra Christian Engkilde selv.. Men man har vel lov at krydse fingre!

*Anmelder-eksemplar* Et manipuleret liv

 Forfatter: Pernille L. Stenby - Forlag: Ulven og Uglen - Udgivet: 2021

Reklame: Bogen er modtaget som anmelder-eksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Bogen Et manipuleret liv foregår i samme univers som Inkarnation og Under Huden af samme forfatter, men kan læses uafhængigt af dem. Min anmeldelse af disse bøger kan findes her.

Hele Mestenes-universet kan noget helt særligt.

Det er fantasy i et univers, der på mange måder ligner en dystopisk udgave af den virkelighed vi kender, - med et twist af noget ekstra, noget ud over det.

Det er beskrivelserne af kampen for at finde fodfæste i verden, når man samtidig må slås med sin egen identitetsforståelse, - for hvem er man, når man ikke passer ned i de kasser, samfundet gerne vil have, man befinder sig i?

Det er en splittelse af individet, og mødet med nogle af de svære valg, vi møder i løbet af livet, som er med til at definere og skabe os som mennesker, - for uanset køn eller seksualitet er vi hele tiden nødt til at vælge til og fra, og tage stilling til det, vi møder. Nogle gange kommer valget indefra, andre gange kan man føle sig presset til det, - men valget skal tages.

Det er en kritik af samfundsstrukturen, ikke bare i denne fiktive verden, men også af den, vi lever i. Både i fiktionens og virkelighedens verden findes der grupper af mennesker, der ikke har de samme muligheder og rettigheder som resten af samfundet, - og som lever under nogle forhold, som ligger meget fjernt fra det, resten af samfundet oplever til hverdag. 

Det er forhåbentlig en øjenåbner i forhold til nogle af de privilegier, der følger med at tilhøre bestemte samfundsgrupper. Trods det, at tilhørsforholdet til disse samfundsgrupper ikke er noget individet selv vælger, må man også forholde sig til hvilke privilegier og benspænd det fører med sig at være markeret med et bestemt sæt labels.

Det er fortællingen om, hvordan vi som individer skabes, formes og påvirkes af ikke bare vores egne valg gennem livet, men også af de valg vi ikke selv har indflydelse på, som omverdenen tager for os - enten i form af enkelte individers valg gennem livet eller samfundets struktur som noget større.

Det er fortællingen om menneskets psyke og vores mentale helbred, og hvordan dét naturligt også påvirkes af det, vi møder i verden, - på godt og ondt. Det handler om, hvordan vores mentale helbred bliver påvirket af at være sammen med dem, vi elsker, - og hvordan det mentale helbred kan påvirkes af, at adskilelse fra dem, vi elsker, bliver brugt imod os.

Et manipuleret liv og resten af Mestenes-serien er altså ikke bare almindelig fantasy. Det er det også, - det er et formidabelt univers at gå på opdagelse i, med et helt særligt magisystem. Men det er også på bedste vis en kommentar til samfundet, til normer, til måden vi gør ting på, til måden vi møder verden på, - til måden, vi ser os selv og andre på. Det er gennemført og gennemtænkt - og det virker, trods det, at bogen her vistnok i første omgang blot var tænkt som at skulle være en novelle. Det klæ'r den at der er noget fyld på, at det blev en historie i romanlængde - det kan den sagtens bære!

Jeg skal blankt indrømme, at jeg har noget helt særligt for det her univers. Det kan virkelig noget, og jeg glæder mig afsindigt meget til, at der kommer mere!

*Anmelder-eksemplar* Dragernes Æra #2: Dragesværdet

 Forfatter: C. G. Valentin - Forlag: Klippe - Udgivet: 2021

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Min anmeldelse af første bog i serien, Drageægget, kan findes her.

Der er sket noget i dette univers, siden vi forlod det i bog 1, og det kræver en selvfølgelig en smule omstilling, hvilket dog føles helt naturligt og ubesværet. Hos mig var det i hvert fald ikke noget, der forstyrrede læseoplevelsen, da jeg først var kommet i gang.

I denne bog følger vi tre forskellige hovedpersoner i hver deres handlingsforløb, der dog er flettet sammen, - men det er især Sarinas karakter, der er interessant at følge.

Sarina er teenager, og hendes følelsesregister matcher naturligvis hendes alder og modenhed - på godt og ondt. Det er et spændingsfelt mellem de tidlige, spirende forelskelser, viljen til og modet på at ville gøre en forskel, tvivlen på at kunne og at slå til, nervøsitet, generel undren, og drømme og håb for fremtiden, - det hele i en intens grad, som mange netop primært oplever i ungdomsårene, hvor det hele føles ekstra overvældende.

Én af mine hovedpointer fra anmeldelsen af første bog i serien var, at bogens største styrke lå i beskrivelserne af karakterernes indre liv og hvordan deres følelsesregister var rigt og detaljeret beskrevet. Det samme gør sig gældende her i efterfølgeren, hvor det som nævnt er Sarinas karakter, der er virkelig interessant at følge, fordi hun i løbet af bogen når så mange følelser igennem,

Det er fantasy, hvor de fantastiske elementer denne gang får lov til at fylde noget mere end i forgængeren, og vi får lov at se lidt mere af, hvad universet har at byde på netop på denne front. Det var noget af det, jeg savnede en smule mere af i den første bog, så det er rart at se dét blive bragt på bane, og at der langsomt kommer mere og mere af det, - og så kan man kun håbe på, at det fortsætter på samme måde i næste bog i serien.

For mig står bøgerne om Dragernes Æra solidt som et godt bud på dansk fantasy. Det er meget karakterdrevet, men der er plads til, at fantasynørder også kan få opfyldt lidt af deres nysgerrighed på især fantastiske væsner af forskellig art og gå på opdagelse i, hvordan disse væsner interagerer med hinanden - og hvad disse interaktioner gør for plottet. Spændende!

Så er der vel kun tilbage at spørge, - hvornår kommer bog 3 mon?

*Anmelder-eksemplar* Indenfor - 24 noveller

 Forfattere: Massoud Kadkhodaee, Kasper Grandetoft, Charlotte T. Frobenius, Stine Højris, Gudrun Marie Jensen, Anne-Kirsten Brønserud, Bine Herold, A. Silvestri, Birgit Erup, Viveca Tallgren, Mette Hammeken Buch, Helle Kaare Lindberg, Lars Ahn Pedersen, Bjørn Isak, Ulla Bruhn, Keld Vorup Sørensen, Sten Jacobsen, Alfred Jensen, Niels Christian Larsen, Ane Gudrun, Mathias Ravnholt, Barbara Beatrice Davidsen, Wenche Thinnesen Vogtmann, Anne Klein

Forlag: Brændpunkt - Udgivelsesdato: 15. oktober 2021

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Indenfor er en samling af noveller, der alle har det tilfælles, at de helt grundlæggende beskæftiger sig med et menneskes indre verden i nøje udvalgte situationer. Vi er med dér, hvor hovedpersonerne bliver pressede, står i uvante situationer, eller tingene spidser til. Vi er med, når mennesket oplever noget ud over det sædvanlige, hvad enten det skyldes noget fra omverdenen, eller det kommer indefra.

Det er en blanding af forskellige scenarier. Nogle scenarier kan mange af os nok kende fra vores egen hverdag. Enten har vi oplevet lignende på egen krop, - og vi har måske enten selv reageret som hovedpersonen, eller haft lyst til at gøre det. Andre scenarier virker mere fjerne fra det, mange af os (heldigvis) kommer til at opleve.

Novellerne kan alle, hver for sig og som en del af en helhed, være øjenåbnere for, hvordan den menneskelige psyke fungerer. Vi er som mennesker forskellige, og reagerer tilsvarende forskelligt i de situationer, vi møder, - og netop derfor kan det være virkelig gavnligt at få indblik i tankeprocessen, der danner grundlag for at andre mennesker reagerer på en bestemt måde. Især, når vi er uenige.

Det er vel netop dét, skønlitteratur kan, når det er bedst. At give et indblik i andre virkeligheder, oplevelser af og syn på verden end vores egen. At give os muligheden for at reflektere over forskellige mulige tolkninger af en given situation eller kontekst, både for at forstå os selv og lære os selv bedre at kende, men også for bedre at forstå verden og de mennesker, vi møder til hverdag. 

Novellerne i Indenfor er spiselige, og sproget er til at gå til. De er hver især helstøbte og gode, realistiske, reelle bud på det menneskelige sind i forskellige situationer. Om man så er enig med hovedpersonernes måde at tackle de givne situationer på er en anden sag, - det må være op til læseren selv at bedømme. Der er i hvert fald rig mulighed for indsigter i andres tilgang til tilværelsen - og i en form, så det burde være til at overskue for de fleste.

Inden det blå lys falmer

 Forfatter: Simon Zander - Forlag: Petunia - Udgivet: 2021

Det her er en vild roman. Virkelig. Det er svært ikke at blive revet med af fortællingen, af plottet, af relationen mellem karaktererne, af sproget, og af en række virkemidler, der bare spiller. For en debut står det her uamlindeligt stærkt, og jeg ser virkelig frem til, hvad der dukker op fra Simon Zander fremover!

- Med blåkraften følger overmenneskelige evner, pligten til at forsvare den sidste by i verden og et liv i luksus. Men det er også en dødsdom. Fra du får den, er der præcis ét år til, at du skal dø. 16-årige Noël bor i Grå Zone, den fattige del af Azrone. Han ­drømmer om at få den berømte blåkraft, at blive hædret og gøre en forskel. Men blåkraften er forbeholdt de, der er så heldige at bo i Blå Zone. En dag sker det utænkelige, og Noël har kun 365 dage tilbage at leve i. Var drømmen om blåkræften overhovedet værd at stræbe efter? Eller var det kedelige, trivielle liv at foretrække? Nedtællingen er begyndt. -

Noël som hovedperson er en helstøbt karakter. Han er teenager, med mange af de ting, der hører med teenage-tilværelsen. Han dyrker dem med blåkraften på samme måde som andre teenagere dyrker deres idoler. Han bliver forelsket. Han handler før han tænker. Han siger og gør ind i mellem det forkerte, og får dårlig samvittighed. Han drømmer. Han tvivler, på verden og på sig selv. Han er alt det, mange af os oplever i - eller i hvert fald husker fra - teenage-årene. Han føles virkelig og realistisk, og netop hans uperfektheder gør det svært ikke at heppe på og holde med ham.

Blåkraften, som giver dem, der besidder den, noget der minder om superkræfter, er i sig selv vanskelig ikke at blive fascineret af. Vi finder som læsere ikke ud af ret meget om, hvordan eller hvorfor den er opstået, og vi ved heller ikke ret meget om, hvilke begrænsninger der er. Og selv om det kan være frustrerende, at vi ikke finder ud af flere detaljer undervejs, er mystikken omkring den alligevel noget af det, der gør denne verden fascinerende, - uvisheden er med til at holde det spændende. Trods det at bogen umiddelbart er skrevet som en selvstændig roman, der sagtens kan stå alene, slutter den dog (ingen spoilers, bare rolig!) tilpas åbent til, at vi som læsere stadig kan håbe på, at der en dag vil komme mere i universet, og at vi får lov at se lidt mere af alt det, blåkraften kan, - og at vi kan få lidt mere at vide om, hvad den kommer af, og hvad den har af muligheder.

Én af romanens vel nok største styrker er LGBTQIAP+-repræsentationen, som i høj grad er til stede på en måde, så det er umuligt at ignorere, - og gjort på en naturlig måde, så man ikke sætter spørgsmålstegn ved det.

• Hovedpersonen Noël er tiltrukket af mænd. Det er ikke nogen coming-out-fortælling. Der er ikke nogen der kommenterer på det. Det er der bare. 
• Én af bipersonerne bruger hen-pronominer. Ingen undrer sig, ingen træder i det eller gør noget særligt ud af det, - og ingen bruger de forkerte  pronominer.

Det er befriende, forfriskende - og noget helt særligt hvor smooth det er integreret i fortællingen, så det bare er, på en måde som de fleste LGBTQIAP+ personer kun kan drømme om det i den virkelige verden. Dét at det er der, uden at der bliver gjort et nummer ud af det, kan forhåbentlig være med til at naturliggøre repræsentation i medier, - for selvom der stadig er brug for coming-out-historier, er der bestemt også brug for fortællinger som den her, hvor personer, der er andet end CIS-HET, kan få lov til at eksistere på lige fod med alle andre, med alt hvad der der tilhører af rettigheder og accept fra samfundet.

*Anmelder-eksemplar* Kymoras masker (Et varsel om storm, #3)

 Forfatter: Tobias Stenbæk Bro - Forlag: Ulven og Uglen - Udgivet: 2021

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget. Alle udtryk for holdninger er mine egne. 

Jeg har tidligere anmeldt de to første bøger i serien her. Disse er dog ikke anmeldereksemplarer.

Når man læser serien her, er der ingen tvivl om, at der er lagt et stort stykke arbejde i world-buildingen. Universet spiller og er virkelig gennemført, og der er tænkt over mange fine detaljer, som vi som læsere bliver præsenteret for på udvalgte tidspunkter. 

Selvom serien er fantasy, er det endnu kun sporadisk vi har fået lov at opleve de magiske elementer i universet. Landkortet og religionen er anderledes end det vi kender fra vores egen verden, og handlingen udspiller sig i en tid, der på mange parametre kunne ligne europæisk middelalder. Men i denne verden eksisterer der en række magiske væsner og brugere af magi, og selvom der er langt i mellem dem, er de der. I Kymoras masker får vi lov at se lidt mere af det, end vi har gjort tidligere, og det er spændende at følge og at få lov at opleve. Der er endda lagt op til at det kan komme til at fylde endnu mere i fremtidige bind i serien.

Det er dog ikke de magiske elementer der er bærende for serien, så trods det at det ikke ville være den samme fortælling uden de magiske elementer, er det ikke dét serien læses for. Det er nærmere dramaet, det politiske spil, og tre unge mænds kamp for at opnå det, der retmæssigt tilkommer dem. Og netop her viser universet sig fra sin bedste side, for uden et godt fundament og en velopbygget verden ville fortællingen ikke have været den samme. Det fungerer, og strukturen virker naturlig. Brødrene har en sag at kæmpe for, og selvom grundlaget for deres motivation skifter en smule for hver af dem undervejs i fortællingen efterhånden som de får nye oplysninger, er den hele tiden til stede, og vi er som læsere ikke i tvivl om, hvad det er, der driver dem frem.

Det kan mærkes, at serien har skiftet forlag mellem bog 2 og 3, om end det er gjort på en subtil måde. Forsiden klinger en smule mere af fantasy, og tilgangen til sprog og plot har været anderledes - der er skruet på nogle knapper hist og her, så ændringen lige nøjagtigt er mærkbar. Heldigvis har bogen været i gode hænder hos Ulven og Uglen, hvor den er kommet under kærlig behandling og står stærkere end sine forgængere. Karaktererne står tydeligere, plottet er mere strømlinet, og konceptet står stærkere end nogensinde før.

Serien Et varsel om storm kunne med de to første bind allerede noget helt særligt, men med Kymoras masker får fortællingen for alvor lov til at blomstre. Der har fra første bind i serien været lagt an til en fortælling, som sagtens kan måle sig med de helt store fortællinger. Vores hovedpersoner står over for en række vanskelige overvejelser, hvor der ikke er nogen lette genveje til succes, - og de vokser og gror hele tiden med opgaven.

For mig personligt hører Kymoras masker til blandt de bøger, hvor jeg efter at have vendt sidste side stadig ville have mere - trods det, at den er cirka dobbelt så lang som sine forgængere. Den er velfortalt og velskrevet, og selvom der er gået hele to år siden anden bog i serien, Blodets Sti, udkom, har det været det hele værd, - for der er virkelig blevet kælet for detaljerne i mellemtiden.

Et varsel om storm er en fortælling, der står virkelig stærkt, og som har utroligt meget at byde på - og Kymoras masker er virkelig med til at løfte serien. Derfor har både serien og bogen her naturligvis også mine varmeste anbefalinger, - især hvis læseren i forvejen er interesseret i europæisk middelalder, da der her er virkelig meget at hente.

*Anmelder-eksemplar* Den som hvisker

 Forfatter: C. A. Wolters - Forlag: Ulven & Uglen - Udgivet: 2021

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Bagsidetekst: Siden hun var spæd, har Shiroin været hjemsøgt af en stemme der forlanger at blive hørt. Hun kalder den ’ormen’ fordi hun kan mærke hvordan den snor sig rundt i hendes krop. Hun ønsker sin fader, Storkejseren, død så hun kan kræve sin plads på imperiets trone, men først må hun overbevise de ti konger om at hendes køn ikke gør hende svag. Da ormen byder hende at flå kejserens strube ud, må hun dog sætte en alternativ plan i værk for at nå sin trone. Imens ulmer den profeterede dommedagskrig, og nekromantiske dæmoner lurer i Ødelandet. Shiroin og hendes elsalvianske livvagt, Kiel, må krydse kongerigerne for at komme til fronten, og sammen bevæger de sig ind i både hinandens og bjergskovenes allermørkeste skygger.

Jeg havde egentlig tænkt, at jeg ville vente med den her til readalonget går i gang om en måneds tid i skrivende stund. Men jeg kunne altså ikke lade være med lige at se, hvad det var for noget, - måske lige fornemme stemningen og læse et par sider. Og så, pludselig, var bogen nærmest umulig at lægge fra sig, og i løbet af kort tid var den læst. Hvordan dælen kan det lade sig gøre med en bog på 500 sider? Jeg forstår det ikke! 😅

C. A. Wolters er en ny forfatter på banen, men dét mærker man ikke. Denne verden er spændende sat op, og der ligger helt sikkert mere og gemmer sig, som Den som hvisker ikke er nået omkring, - der er i hvert fald hintet til både myter, væsner og en verden i krig, og ser man på det politiske system lader det til at være virkelig interessant.

Selvom worldbuildingen er i en klasse for sig og er let at fortabe sig i, blandt andet takket være det fabelagtige kort, der er i bogen (og som er fulgt med både anmeldereksemplarer og forudbestillinger!), så er det dog plottet og relationen mellem hovedpersonen Shiroin og hendes livvagt, Kiel, der er dét, der får alvor gør bogen vanskelig at lægge fra sig.

I sig selv er Shiroin en spændende hovedperson, i kraft af at hun som individ er et helt menneske med håb, drømme og viljekraft. Hun er så ydermere plaget af en stemme, der bor i hende, og som kæmper for at overtage magten i hendes krop fra tid til anden. Det gør hende kompleks og til noget helt særligt, - og hvordan hun kan formå at holde sammen på sig selv, står lidt hen i det uvisse. Imponerende er det, i hvert fald.

Kiels indre liv kender vi kun i mindre grad i kraft af at det er Shiroins perspektiv på historien vi får, og det er langt fra alle hans hemmeligheder, der er kommet frem endnu, - og selvom man efter denne bog ikke er i tvivl om, at han har stor betydning for både Shiroin og de større plottråde (ingen Kiel = ingen Shiroin), så kan tankerne let blive ledt hen på, at han med tiden vil få en endnu mere betydningsfuld rolle for fortællingen. Det er især de små hints til hans baggrund, der er værd at lægge mærke til, og der er noget her, der endnu er ufortalt, som kan komme til at blive vigtigt.

Blandt andet fordi der er nogle benspænd for Shiroins mentale virke er deres relation til tider meget op og ned og det har nogle udsving - og det er spændende hvordan det aldrig helt er til at vide, hvor de har hinanden. Bølgegangen i relationen giver nogle virkelig intense scener. Det bliver hot og dramatisk, men det er svært ikke at heppe på dem undervejs. Kiel holder ved, trods den kamp, det kan være, - og Shiroin har brug for al den støtte, hun kan få!

Det er voksent, sensuelt, varmt og lækkert, uden at kamme over. Det er lige på grænsen, men aldrig for langt. Det er en hårfin balance at ramme forholdet lige dér, hvor man kan mærke begæret, lysten og det der driver dem, uden at det bliver for meget. Men Wolters mestrer det.

Den som hvisker er fantasy for voksne, det er der ingen tvivl om. Og det er heldigvis godt fantasy. Det er lige tilpas magisk, spændende, dramatisk og intenst til, at man bliver hængende, - og kunne ønske sig, at der snart kom mere. Så, - hvis du skal læse én fantasydebutant i den kommende tid, så er den her i hvert fald et rigtig godt bud!

*Anmelder-eksemplar* Den anden komponent (Academia, #1)

 Forfatter: Line Wenzel - Forlag: Tellerup - Udgivet: 2021

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg før har været ret vild med Line Wenzels skrivestil og universer, hvor jeg blandt andet har rost serien om Mindelandet i stor stil. Serien er i mine øjne uhyre veludført, og magisystemet er velkomponeret - det giver mening, selv for en garvet fantasy-læser. Også Academia - Den anden komponent er noget helt for sig, - jeg har i hvert fald endnu ikke stødt på noget helt lige som det her.

Det handler om rivaliserende amerikanske universiteter, der alle fokuserer på noget bestemt, - hermetik (noget med kemi og grundstoffer), astronomi (stjerner) og divination (forudsigelser). Da en vigtig regeringsbygning styrter sammen, har universiteterne travlt med til dels at pege fingre af hinanden, og til dels at rense eget navn i forhold til hvor fejlen og skylden ligger. En hermetiker og en astronom bliver sat sammen i håbet om at opklare, hvad der skete - og rense deres respektive universiteters navne, og undervejs bliver de til dels mødt med egne fordomme om hinanden, og til dels får de indblik i en række hemmeligheder både hos egne universiteter - og de andre. Men hvem mon er ansvarlig for den sammenstyrtede bygning?

Når serien hedder Academia antydes det, at det er en fortælling om det, der sker, når akademikere sættes sammen. Det er en del af det - men den rummer også meget mere end det, og selvom det til tider kan blive en anelse filosofisk, skal det ikke være dét, der skræmmer en potentiel læser væk. For det er også en fortælling, der er fortalt i øjenhøjde og med hovedpersoner, der er nede på jorden og meget menneskelige. I det større perspektiv handler det ikke om den akademiske del, men om det, der sker, når mennesker af forskellige tilhørsforhold bliver sat til at arbejde sammen, - hvilket i sig selv kan være en virkelig interessant fortælling. Hertil hører det, at det akademiske bliver en bi-fortælling, som naturligvis har sin plads i serien, fordi det er det, der i første omgang gør hovedpersonerne skeptiske over for hinanden, men det er ikke det akademiske, der fylder det hele.

Kemien mellem hovedpersonerne er virkelig interessant, og måden dynamikken skifter løbende er underholdende at følge, - og nok meget reel i den givne situation. Det er naturligt at de ikke falder hinanden om halsen, når de kommer fra rivaliserende universiteter, men hvad relationen kan føre til på den lange bane bliver spændende. Deres baggrunde er ind til videre kun hintet en smule til (fjerde-generations hermetiker over for den første akademiker i familien, hvor resten af familien driver et bageri), og mon ikke også dette får lov at blive udfoldet yderligere i kommende bøger i serien? Det giver allerede nu en smule kant til karaktererne, og med det, der ellers sker i bogen, er det stadig begrænset hvor godt vi kender dem, - så at kende mere til deres baggrund kunne bestemt give dem noget mere dybde.

De her er kun første bog i serien, så der er stadig en række spørgsmål, der er ubesvarede, og der er hintet til, at vi får flere sider af universet at se i kommende bøger. Det er vel naturligt, når det nu er første bog i en serie. Der er stadig mysterier, der skal løses, og karakterer, vi skal lære bedre at kende, - det her er kun starten, og jeg er personligt virkelig spændt på hvilke drejninger den her fortælling kommer til at tage, for det lover godt.

Sproget er levende, og Line formår at balancere det akademiske over for det almene på en måde, så selv de læsere, der ikke selv er akademiske, kan være med og forstå, hvad det drejer sig om, og hvad vores hovedpersoner laver - selv når det bliver en smule avanceret. Det spiller og er tilpas nede på jorden til, at de fleste kan forstå det, uden at det tager noget af magien og flowet i fortællingen.

Jeg glæder mig i hvert fald til at læse videre i serien med tiden, - hvornår udkommer bog 2 mon?

*Anmelder-eksemplar* Stormtid

 Forfatter: Rikke Havner Alrø - Forlag: Superlux - Udgivet: 2021

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forfatter og forlag. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Trigger warnings for bogens indhold: Fysisk vold, verbal vold, sex (med samtykke!), spontan abort

Maren bor i Odense og arbejder i et firmaer, der laver ure og smykker. Det er dog kun et cover for at tage på missioner og rejse i tiden. En af disse rejser går naturligvis galt og sætter skub i en række begivenheder, der sætter tanker i gang hos Maren.

Det er spændende og medrivende, og langt hen ad vejen vanskeligt at lægge bogen fra sig, - men skulle man være fristet, er bogen delt op i flere dele (altså, ud over den traditionelle kapitel-inddeling), og så kan man jo nøjes med at læse en enkelt del ad gangen. Maren kommer ud for lidt af hvert i løbet af bogens små 500 sider, og det er undervejs nevepirrende og uhyre fængslende, og det kan ind i mellem virke helt håbløst at finde en løsning på de problemer, hun står over for.

Noget af det, jeg savner svar på i løbet af bogen, er blandt andet hvordan magi-systemet fungerer. Nogle kan rejse i tiden - men ikke alle. Nogle kan svæve - men ikke alle. I betragtning af hvor stor en betydning begge dele umiddelbart har for det, Maren skal igennem, undrede det mig en del, at det ikke blev uddybet yderligere. (Det skal dog, trods alt, tale til bogens fordel, at der flere gange diskuteres hvad det gør, at man rejser i tiden - og hvad det har af konsekvenser for vores nutid og fremtid, hvis man laver noget om undervejs.)

Samtidig er der stadig en række ubesvarede spørgsmål i forhold til hvorfor Marens mor. Hvorfor rejste hun fra Marens far - og uden at tage Marens søster med? Hvorfor afskærmede hun Maren for den magiske verden det meste af Marens barndom?

Mon ikke vi forhåbentlig får svar på nogle af spørgsmålene i bog 2.

Når det så er sagt, var jeg lettere underholdt af valget af navn til vores hovedperson, - i betragtning af at bogen tager udgangspunkt i overnaturlige væsner fra blandt andet Skandinavien, virker det som enten et heldigt tilfælde eller et meget bevidst valg, at hun hedder Maren. Selvom navnet ikke er direkte relateret til sagnet om maren, væsnet der i følge historierne er skyld i vores mareridt og dårlige drømme, ligner det til forveksling.

Stormtid fungerer som et friskt pust til den danske fantasy-scene, hvor der tages udgangspunkt i forfatterens egen fortolkning af blandt andet elvere og troldfolk i en tilnærmelsesvist moderne kontekst. En stor del af handlingen finder sted i første halvdel af 2022, og er derfor lige om hjørnet, - men man skal kigge langt efter moderne teknologi, som karaktererne ikke for alvor bruger i løbet af fortællingen. Der er dog fyldt med referencer til en række popkultur-fænomener, både bøger, serier og musik, - nogle mere åbenlyse end andre.

Stormtid er Rikke Havner Alrøs debutroman, og den står stærkt. Jovist, den er ikke perfekt (det er der vel ikke noget, der er?), og der er plads til forbedringer flere steder, - men især i betragtning af at der er lagt op til at det er første bind i en serie, synes jeg den starter ganske godt. Jeg glæder mig i hvert fald til at gå yderligere på opdagelse i dette univers, - og forhåbentlig få svar på nogle af de spørgsmål, jeg ligger inde med.

En sidste bemærkning herfra må være, at jeg er virkelig imponeret over hvor gennemført cover og smudsomslag er til bogen her. Der er virkelig kælet for alle detaljer i arbejdet her, og det er svært ikke at føle sig draget af det.

*Anmelder-eksemplar* Hvide elefanter

 Forfatter: Jakob Brodersen - Forlag: Brændpunkt - Forventet udgivelse: 16. september 2021

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Hvide elefanter er en barsk roman. Det er ikke sådan én, man bare lige læser. Den beder om at blive fordøjet og at man forholder sig til den, og det, den vil. Både i forhold til det enkelte individ, og verdenssituationen som noget større.

Det her er fortællingen om, hvordan der ofte er to sider af samme sag. Hvor kort der er fra håb til håbløshed. Fra privilegierne og mulighederne i Nordeuropa til begrænsningerne mange steder i Afrika - og for den sags skyld andre steder, hvor økonomien ikke er den samme. 

Det er en fortælling om drømmene om at gøre en forskel, og hvor lidt kontrol man i bund og grund har over, hvorvidt ens drømme bliver til virkelighed, - de er konstant påvirket af udefrakommende faktorer.

Hvide elefanter handler om Alan Bang. Han er midaldrende, single efter flere ødelagte forhold, og far til en voksen datter, der ikke har villet tale med ham i flere år. Som ingeniør kæmper han for at gøre en positiv forskel - både for de Nordeuropæiske forhold, der har behov for at få pumpet vand væk fra landområder, og for Afrika, der stadig kæmper med mangel på vand og mad.

Alan Bang er vel nok hvid, heteroseksuel mand, som de nu engang er flest. Han har i mange år prioriteret drømme og karriere over familie, - hvorfor kernefamilien ikke rigtigt blev til noget, og hans voksne datter er skuffet over, at hun ikke for alvor blev en prioritering i hans liv. 

Alan er idémanden bag den virksomhed, han og broderen driver i fællesskab, og hvor det primært er broderen, der fører sig frem i forhold til at skaffe penge hjem på det Nordeuropæiske marked, drømmer Alan videre om at ville gøre en forskel i Afrika. Men om det er fordi han reelt vil gøre en forskel dér, eller om han underbevidst bruger det som middel til at komme tættere på datteren, er uvist.

Og selvom Alan af flere omgange møder modgang, faktisk nærmest konstant, er hans tilgang til virkeligheden også præget af de privilegier der følger med at være i hans position. Han kan tillade sig at tage chancer, og bliver nærmest opfordret til at gøre det af samfundet. Han kan tillade sig at tale og gøre i forskellige sammenhænge, - og han bliver lyttet til, uden at der er ret mange der stiller nogen særlige spørgsmål til, hvorfor han dog kan tillade sig dét.

Der er i bund og grund heller ikke noget galt i at være en hvid, heteroseksuel mand som Alan Bang. Slet ikke. Men tilhører man som læser en minoritetsbaggrund af en eller anden art, bliver det let tydeligt, hvor meget man kan komme til at tage for givet som hvid, heteroseksuel mand, som ville være noget nær utænkeligt - eller i hvert fald umådeligt vanskeligt - hvis man er noget som helst andet end det.

Rent sprogligt dukker der da også sætninger og begreber op, hvor det er fristende at tænke, at de ord ville karaktererne slet ikke have tænkt på at have brugt, hvis de havde haft en anden baggrund, - og det er bemærkelsesværdigt, at ingen kommenterer på det. Det er kommentarer affødt af privilegier, og bunder ofte i racisme. Det er kommentarer, som jeg formoder ikke afspejler forfatterens egne synspunkter, men udelukkende karakterernes. Men måske derfor stikker de alligevel ud. For hvorfor er der ingen, der gør noget? Hvorfor lader hvide mennesker (og i særdeleshed hvide mænd, for det er dem, der er flest af, langt hen ad vejen i romanen her) andre hvide slippe afsted med den type kommentarer? Som samfund er vi nødt til at være bedre end det. Det hjælper ikke noget at kalde det hyggeracisme, når det i virkeligheden bare er racisme. Det skal stoppes - og det hjælper absolut ingenting, at litteraturen lader sine karakterer slippe godt fra det, også selvom det er at finde ude i virkeligheden. Forandringen skal starte et sted.

Hvide Elefanter er da også bogen om grundlægende at ville det gode i samfundet. Nok lykkes det ikke altid lige godt, - men intentionen er der hos de fleste. Og det er netop den her viden om, at også mennesker omkring os handler ud fra tesen om, at de vil nogen eller noget det bedste, der kan gøre en forskel i vores eget daglige virke - også selvom dem, vi vil det bedste, og måden vi gør det på, ikke altid er det samme. Lige præcis dén viden kan være en god påmindelse for mange - og også et vigtigt redskab i den måde, vi gebærder os på.

*Anmelder-eksemplar* Et liv under solens lys

 Forfatter: Nicolai Just - Forlag: Brændpunkt - Udgivet: 2021

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Wauw.. Dét her er en bog, der virkelig kan sætte gang i tankerne hos sin læser i forhold til, hvad der er etisk forsvarligt, i forhold til teknologiens indtog på nærmest alle tænkelige aspekter og områder af vores hverdag, og hvordan vores samfund er struktureret.

Det handler i mindre grad om klimaet, og hvad der mon skal blive af jorden, hvis vi bliver ved at opføre os som hidtil. Det er muligt, det ikke nødvendigvis påvirker den enkelte i vedkommendes levetid, - men hvad er det vi efterlader til kommende generationer?

Det handler om den luksus, teknologi kan lade os leve i, hvis den udvikler sig i samme tempo som hidtil, - hvis vi giver den lov. Men hvor langt vil og bør vi gå i stræben efter en luksustilværelse, der kun kræver et minimum af indsats fra den enkelte?

Det handler om etik, og i hvilken grad individet bør ofre sig for fællesskabet. I hvor høj en grad har vi brug for det frie valg? Har vi overhovedet et frit valg? Bør vi vælge selv, når menneskeheden står med en række akutte behov, der skal løses - og bør vi ikke stille os til rådighed, hvis vi har værktøjerne til at hjælpe?

Det handler om kombinationen af, hvor meget teknologi med stor sandsynlighed bliver i stand til at kunne i fremtiden, - og i hvilken grad det er etisk forsvarligt at lade teknologien bestemme for os, i stedet for at vi selv tager de store afgørelser i vores liv, - om karriere, bopæl, valg af partner og lignende.

Det er en balancegang at finde ud af, hvor langt man kan gå med de forskellige ting, og svarene er ikke åbenlyse. Der vil være fordele og ulemper, uanset hvilken retning man tager, - alt har konsekvenser i én eller anden grad. Så hvor meget er vi villige til at gå på kompromis - som individer og som samfund?

Et liv under solens lys hører til blandt de bøger, jeg ville have uhyre vanskeligt ved blot at læse for underholdningens skyld, for så blot at lægge den fra mig uden at forholde mig videre til den. 

Den be'r om at blive tænkt over, om at man forholder sig til den - ikke blot i tidsrummet umiddelbart før, under og efter læsning, men at den forhåbentlig kommer til at sætte elementer af læserens liv en smule i perspektiv.

For hvad er det for et liv, vi ønsker os, - for os selv og for fremtidige generationer?

Det er samtidigt, som så meget af dette dystopiske science fiction, en subtil kritik af det samfund, vi allerede lever i. Forholder vi os aktivt til det liv, vi lever? Husker vi at være kritiske i forhold til de valg og tilvalg, vi tager i livet - og den måde systemet i skolen, på arbejdspladsen og i samfundet som noget større fungerer?

Bogen er Nicolai Justs debutroman, men det kan man ikke mærke. Den står stærkt, og er absolut værd at læse.

*Anmelder-eksemplarer* Arias fortælling 1+2

 Forfatter: Ida Søby Fogh - Forlag: Facet - Udgivet: 2021

Kaldet er første bind, og Synet er andet bind i serien om Arias fortælling. Tredje og afsluttende bind i serien er i skrivende stund under udarbejdelse.

Reklame: Bøgerne er modtaget som anmeldereksemplarer fra forlaget. Alle udtryk for holdninger er dog mine egne.

Arias fortælling er historien om en pige, der ikke rigtigt hører til, nærmest uanset hvor hun befinder sig. I en verden af mennesker enten med eller uden særlige kræfter er hun vokset op blandt dem uden, og har altid set skævt til dem med særlige kræfter - De Forbandede, som de kaldes i denne del af verden. Ad omveje kommer hun dog til selv at bo i De Forbandedes del af verden - hos De Velsignede, som de kalder sig selv. Her finder hun ud af, at hun selv kan nogle ting - men hvad det er, og hvordan man styrer det, ved hun ikke helt endnu, og hvad er det for noget med, at den sidste med særlige kræfter skulle være født for mellem 10 og 20 år siden?

Aria har ikke mange venner, og har generelt en smule svært ved at få det. Hun har temperament og kan derfor være sjov at drille for nogle, og andre kommer hun til at træde over tærende fordi hun kun ser sine egne vanskeligheder og derfor glemmer at lægge mærke til, at andre også kan have det svært. Havde temperamentet stået alene kunne det have været en udfordring for alvor at nå ind til Aria for læseren, men fordi det heldigvis ikke kommer til at fylde hele hendes personlighed, men at det bliver uddybet og kun kommer frem en gang i mellem, er hun heldigvis til at holde af og holde med undervejs. Aria har nemlig både håb og drømme, og hun holder virkelig af folk omkring sig - også selvom hun ind i mellem glemmer at vise det, og hun nogle gange glemmer at se deres udfordringer.

Arias fortælling er endnu ikke afsluttet. Men de to første bind i serien står virkelig stærkt, og der er lagt op til, at afslutningen bliver rigtig vild, så den ser jeg i hvert fald frem til at få i hænderne en dag! Magi-systemet synes jeg er utroligt fascinerende i denne fortælling, for vi ved endnu ikke helt hvor mange forskellige slags evner folk kan have, og hvordan de manifesterer sig hos den enkelte, - blot at nogles kræfter er stærkere end andre og derfor mere brugbare for magtindehaverne, og at kræfterne tilsyneladende er arvelige, men at barnet kun arver kræfter fra én af sine forældre. Umiddelbart lader det da også til at kræfterne er baseret meget på, hvad der er anvendeligt i universet, og at de er meget specifikke. Men hvad det betyder for grupperingerne af De Velsignede, og om der eventuelt kunne udvikles kræfter i andre retninger, hvis miljøet så anderledes ud, er også uvist. Det må dog også forventes at der er en række uafklarede spørgsmål til serien, når sidste og afsluttende bind endnu mangler, - det er vel naturligt, - men man kan da håbe og krydse fingre for, at der bliver svaret på nogle af de største spørgsmål til blandt andet magisystemet! 

Selvom jeg i de første kapitler af Kaldet blev en smule overvældet af associationer til Laini Taylors serie om Ønskekræmmerens Datter (en serie, som jeg i øvrigt også holder meget af), bevægede fortællingen sig hurtigt en smule væk fra stilen, og selvom der stadig var enkelte paralleler at finde undervejs, blev Aias fortælling mere og mere sin egen, jo mere vi fik fortalt. Kaldet og Synet er begge velskrevede, og et godt bidrag til den danske fantasy-litteratur (som man jo altid kan ønske sig der bliver mere af), og må bestemt høre hjemme i enhver dansk fantasy-elskers bogreol. 

*Anmelder-eksemplar* Trubaduren (Mæsker, #2)

 Forfatter: Majbrit Ravnholt Cramer - Forlag: Facet - Udgivet: 2021

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Anmeldelsen af bog 1, Henretterlunden, findes her. Den er i øvrigt også modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg synes, jeg har ventet længe på den her afslutning! Jovist, der er kun gået et års tid, cirka, men den cliffhanger, Henretterlunden sluttede med, var altså næsten ikke til at holde ud.

Heldigvis har Trubaduren været værd at vente på. Der er virkelig fart på, og man skal holde tungen lige i munden for at følge med i alt det drama, der sker, og de tråde, der skal vikles ud.

Der er mange detaljer, man skal være opmærksom på, og i bog 1 var der en del åbne spørgsmål, der skulle besvares, før det hele gik op i en højere enhed - og i bog 2 bliver posen rystet, så vi som læsere for alvor kan blive i tvivl om, hvorvidt vi kan stole på de karakterer, man sandsynligvis kom til at holde af og med i bog 1.

Man kommer i hvert fald ikke til at kede sig undervejs, - og begge bøger kan være meget vanskelige at slippe igen, når man først er kommet i gang, så det kan anbefales at have god tid til læsningen.

Det er fortællingen om de misforståelser der sker, når vi glemmer at tale sammen. Om de fordomme vi kan have om andre, udelukkende baseret på deres udseende eller der hvor de er født, og hvordan det påvirker vores interaktion med dem i en grad, hvor den enkelte kan blive decideret ondskabsfuld. Og for hvad? Problematikken er til at tage ud og overføre direkte til vores verden. Det er de mindste ting, vi hurtigt kommer til at dømme hinanden på, og ikke altid på et særligt fornuftigt grundlag.

Det er fortællingen om, hvordan det kan have positiv effekt både for det enkelte individ og for samfundet som helhed, at vi ind i mellem minder os selv om at sænke paraderne og huske at kommunikere med omverdenen. Det er fortællingen om, at vi ikke skal lade andres fortællinger om en tredjepart diktere, hvad vi tænker - men at vi skal huske at tænke kritisk og undersøge sagen selv.

Det er tankevækkende bøger, der har masser af potentiale til at sætte spor hos sine læsere. Og jeg er sikker på, der er mange detaljer, der vil blive ekstra klare, ved en eventuel genlæsning, - for der er tilpas meget drama og fart over feltet til, at man godt kan komme til at misse noget.

Bøgerne i denne nu afsluttede duologi er velskrevede, dramatiske og actionprægede. Man håber og krydser fingre, for så at få sit hjerte knust, og til en hvis grad sat sammen igen. Jeg glæder mig til at følge Majbrit Ravnholdt Cramers forfatterskab, og krydser fingre for, hun har flere fantastiske historier i ærmet!

Mon ikke et par lærere rundt omkring ville have fornøjelse af at bruge bøgerne her som udgangspunkt i en debat om menneskerettigheder, racisme, fordomme, og hvordan vi behandler hinanden? - Om ikke andet så blot ud fra bog 1, Henretterlunden, der har sin andel af ting at tage fat i på dét område, og så kan eleverne selv få lov at læse fortsættelsen.

Dicte var her

 Forfatter: Eva Munk - Udgivet: 2021 - Forlag: Byens forlag

Dicte var her er en ungdomsroman, der handler om starten på gymnasielivet. Den handler om de udfordringer, der kan følge med, når man starter et nyt kapitel i livet, og i særdelshed den ensomhed, der ind i mellem følger med.

Det er langt fra alle venskaber, der holder evigt. Ofte vokser vi fra hinanden, vi følger forskellige spor, og vælger forskellige ting til og fra i livet. Som mennesker er vi forskellige, og det hører med, at der i forskellige stadier i livet også er ledsagere, der falder fra eller kommer til.

Det gør det desværre ikke lettere at sige farvel til det, der engang var, og de, som tidligere har været en stor del af, hvis ikke nærmest hele vores verden og hverdag - uanset om det er venner eller romantiske partnere. Det kan faktisk være urimeligt hårdt, og nærmest ødelæggende.

For hvem er man, når man ikke længere omgås alle dem, der nærmest var hele ens hverdag engang? Hvem er man, når man ikke har sine relationer at falde tilbage på?

Svaret kan være mere kompliceret end man lige regner med - og for nogle vil det være nærmest umuligt at svare på. En stor del af vores identitet er netop bundet op på dem, vi omgås, og hvad vi laver med dem. 

Så at miste relationen til dem betyder også at skulle definere sig selv på ny. Men hvordan gør man lige det?

Dictes fortælling minder på nogle områder om Pixies fra Pixie lever stadig af Sofie Riis Endahl. Og alligevel er bøgerne hver især helt deres egen. Hvor Dicte kæmper med ensomheden i starten af gymnasietiden, handler det for Pixie om ensomheden i tomrummet efter gymnasiet. Det er to forskellige stadier, for hvor mange finder det naturligt, at de selvfølgelig skal i gymnasiet efter folkeskolen, er der langt flere muligheder og veje at gå efter gymnasiet, og man bliver på en anden måde ført i forskellige retninger. Og selvom ensomheden kan fylde meget i begge situationer, er den alligevel en anden. 

• Pixie ved ikke for alvor hvilken retning hendes liv skal tage efter gymnasiet, og derfor fylder ensomheden og tabet af venskaberne fra gymnasietiden ekstra meget. 
• Dicte ved godt hvad hun skal bruge i hvert fald de næste tre år på, for hun er kun lige startet på gymnasiet, - og det gør ondt på en særlig måde at hun til hverdag skal se på hendes nu tidligere bedste veninde, der aktivt har valgt Dicte fra til fordel for nogle andre.

Mit indtryk af Eva Munks forfatterskab er virkelig godt, og hendes bøger har en tendens til at sparke benene væk under sin læser. Sproget er virkelig godt, og plottet rammer lige der, hvor der er behov for det, - og gerne også der hvor det gør allermest ondt. Som regel er jeg efterladt med tårer i øjnene.

Jeg vil ikke ønske for nogen, at deres situation ender som Dictes. Men jeg vil håbe for dem, der har det lige som Dicte, at de får læst hendes historie og får lov til at opleve at de ikke står alene med deres udfordringer. Og så krydser jeg fingre for, at nogle af dem, de møder i deres hverdag, holder øjnene åbne. For ingen fortjener at stå helt alene.

The Extraordinaries og Flash Fire

 Forfatter: T J Klune - Udgivet: 2020 og 2021

T J Klunes forfatterskab - eller i hvert fald The Extraordinaries, Flash Fire og The House in the Cerulean Sea (Eventyrhuset på dansk) - er omtalt en del på instagram i løbet af de sidste måneder, så det har helt naturligt været vanskeligt at stå for fristelsen. Lidt medløber er man vel, - jeg ville i hvert fald gerne finde ud af, om der var noget om snakken i forhold til de her bøger. Jeg har stadig The House in the Cerulean Sea til gode, men The Extraordinaries og Flash Fire blev læst i løbet af få dage - jeg elskede dem, og de var meget vanskelige at lægge fra sig (pokkers IRL forpligtigelser der gør, at man er nødt til at standse op en gang i mellem og gøre noget andet!).

I en verden, hvor enkelte individer har fået særlige superkræfter - vi ved ikke hvor mange, hvor forskellige kræfterne er, eller hvorfor det netop er de pågældende individer, der får superkræfter - følger vi en dreng, der går i high school. Han har ADHD, og har det med at rode sig ud i nogle bemærkelsesværdige situationer. Og så er han mere end almindeligt optaget af to af de Extraordinaries, som dem med superkræfter bliver kaldt, der befinder sig i netop hans by, i en grad, hvor han skriver fanfiction om dem.

Tempoet er højt, det er komisk, og der er en sitcom-vibe over det. Der er undervejs i plottet lagt mange hints ud til hemmeligheder, som vores hovedperson først får afsløret langt senere, men som den vågne læser måske vil være i stand til at samle op undervejs. Der er plottwists, man kun kan elske. 

Og så der er LGBTQIAP+ repræsentation med på en helt naturlig måde, - det bliver ikke gjort til en TING at der er karakterer, der er det, og det er ikke en coming-out fortælling. Det er der bare. Som det også er i virkeligheden. Det er gjort til noget helt almindeligt, dagligdags, nede på jorden noget, der ikke behøver fylde eller blive gjort til noget ud over det sædvanlige. Og det er måske netop det, jeg elsker bøgerne allermest for. At repræsentationen ikke bliver gjort til noget stort, men at det er en del af en fortælling, der egentlig handler om noget andet - superhelte, at gøre det rigtige, at finde sammen med den, man elsker - og så er flere karakterer så tilfældigvis en del af LGBTQIAP+. Det er sådan det skal skrives! Ja tak..

Jeg har kun læst de her to bøger af T J Klune, men jeg er solgt. Jeg er vild med dem, og jeg synes personligt godt, at de kan leve op til den hype, der har været omkring dem. Og det får mig kun til i højere grad at glæde mig til The House in the Cerulean Sea.

Sygdomsangst - Mikkels historie og Socialangst - Idas historie

 Forfatter: Christina Bonde - Udgivet: 2021 - Forlag: Tellerup

Bøgerne om Mikkels og Idas historie foregår i samme univers, og efterfølger hinanden i nævnte rækkefølge. De kan dog læses uafhængigt af hinanden, og man kan altså sagtens læse Idas historie uden først at have været forbi Mikkel. Der er dog flere karakterer, der optræder i begge bøger, så for at få en dybere forståelse af plottet, anbefaler jeg at man læser Mikkels historie før man går i gang med Idas.

Mikkel og Ida har hver deres udfordringer, og deres mentale helbred gør det svært for dem at leve den hverdag, man kunne have ønsket sig at de havde mulighed for, - det sætter nogle begrænsninger, at det mentale ikke er helt som det skal være. Det er nok de færreste af os, der slipper helt gnidningsfrit igennem teenage-årene. Der vil for de fleste være et eller andet der ikke er helt, som vi kunne ønske os. Men for unge som Mikkel og Ida er udfordringerne lige det større end hos de fleste andre, og det gør ondt i hjertet at læse og følge med i, - især hvis man som voksen selv har børn, eller har med børn og unge at gøre i sin dagligdag. Mikkel og Ida er den type unge, som man ønsker, at man får spottet, og som man for alt i verden gerne vil hjælpe videre til en lettere hverdag.

Der er gennem de senere år heldigvis kommet mere fokus på, hvad det vil sige at slås med sit mentale helbred, og hvor mange, der reelt kæmper med det. Vi er dog langt fra i mål endnu, og derfor er det vigtigt, at der fortsat bliver gjort opmærksom på de problematikker, der er omkring det, og at der bliver kæmpet for at normalisere snakken om mentalt helbred. For selvom man ikke selv er ramt, vil de fleste af os med stor sandsynlighed på et eller andet tidspunkt møde nogen, der kæmper en usynlig kamp, - og det skader ikke at have en smule forståelse for, hvad vedkommende går igennem.

Personligt synes jeg, de her bøger burde stå fremme på ethvert skolebibliotek - og gerne aktivt anbefales til eleverne, især i folkeskolens ældste elever, der for de flestes vedkommende må formodes at kunne håndtere de ellers barske fortællinger. Jeg så gerne, at der i endnu højere grad var en debat om mentalt helbred og hvilken støtte, man kan få, allerede i folkeskolen. Der har i flere generationer været idræt på skemaet, der gør noget for elevernes fysiske helbred, - men i et samfund der i højere grad end nogensinde før presser de unge på deres mentale helbred er der altså også brug for, at mental sundhed bliver italesat.

Jeg har hørt en lille fugl synge om, at serien ikke er slut endnu, men at der er flere bøger på vej. Dem glæder jeg mig til!

*Anmelder-eksemplar* Søstre

 Forfatter: Daisy Johnson - Forlag: Screaming Books - Dansk udgivelse: 2021 - Sidetal: 183

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Forbered dig på et mindfuck. Plottet springer i tid og kan ofte virke meget forvirrende og mærkeligt, - men jeg lover, at der er en mening med galskaben, også selvom det ind i mellem kan være svært at få øje på.

For hvorfor er det egentlig, vi skal have den her historie? Det var jeg også længe om at finde ud af, - men hvor er jeg glad for, jeg læste videre, trods det mystiske ved det hele!

Dynamikken mellem søskende er ofte noget helt særligt, og selvom to sæt søskende ikke vil opleve nøjagtigt den samme relation, er der alligevel nogle ting, der knytter søskende sammen, som kan være svært at sætte sig ind i som enebarn. 

Det bånd, to eller flere børn oplever gennem en fælles opvækst er svært at sammenligne med noget andet, - og for September og July er den nærmest noget endnu mere specielt.

Der er 10 måneder mellem de to søstre, og de har altid været meget tætte, til dels forstærket af at søstrene mistede deres far, da de var små - og selv trods deres forskelle, kan det især for July til tider føles som om de er én og samme person.

Det er en fortælling om det at være, og det at rumme, både en selv, ens følelser og folk omkring én. Det er en fortælling om at finde fodfæste i verden til trods for, hvor forvirrende og uoverskueligt det kan virke. Det er en fortælling om at mærke efter og at være tro mod sig selv - hvis man ellers kan finde selvet, og finde ud af, hvem man er. 

Det er én af de bøger, der for alvor sætter tanker i gang og kalder på fordybelse - for trods det, at den er relativt kort, rummer den mange lag, mange følelser, og meget af alt. Det er fristende at læse den i en enkelt sitting, og det kan også sagtens lade sig gøre, - men den kræver også mulighed for bearbejdning efterfølgende.

Lenni og Margots et hundrede år

 Forfatter: Marianne Cronin - Originaltitel: The One Hundred Years of Lenni and Margot

Dansk forlag: alpha - Udgivet: 2021

Læs bogen. Græd over den. Og giv den videre til alle, du kender. Du vil sandsynligvis forstå hvorfor, når du har læst bogen.

Selv har jeg læst bogen på anbefaling fra @bogdoktor, fellow bookstagrammer. Da den stod på hylden med mine andre ulæste bøger, spurgte jeg en dag min 5-årige, hvilken bog jeg nu skulle læse, - og barnet valgte den her, fordi det var den flotteste.

Med udgangspunkt i bogens omslag er det også vanskeligt ikke at blive en smule betaget af den - og fascineret af, hvor meget der kan fortælles med så relativt simpel en forside. Less is more, nogle gange - og i efterklogskabens lys er der virkelig meget at hente om bogen ud fra forsiden alene. Også selvom meget først bliver afsløret hen ad vejen.

Lenni på 17 og Margot på 83 er begge terminalt syge. Men det her er ikke en bog om sygdom. Tværtimod. Det er en bog om livet, og om hvad vi stiller op med det, vi har. Det handler om at vælge til og fra, om at prioritere og sætte pris på det, vi har - for ingen af os ved reelt hvor længe vi kommer til at være her, eller hvor længe vi har dét, vi nyder godt af i øjeblikket. Det handler om hvordan visse relationer mellem mennesker kan være så meningsfulde, at de vil sætte spor i os resten af livet - også selvom dem, vi har en relation til, kun er hos os kortvarigt.

Lenni og Margots et hundrede år er en af de bøger, der for alvor sætter spor hos sin læser. Selvom der efterhånden er mange bøger om terminalt syge (især syge teenagere, for some reason), er den her alligevel noget særligt. Den rør noget særligt ved læseren, og minder os om, hvad livet også kan og er. At det ikke kun er et enkeltstående øjebliksbillede, eller en episode på få uger eller måneder - men et sammensurium og et miskmask af mange af de her øjeblikke. Livet er en collage af øjeblikke og valg, tilvalg som fravalg, der tilsammen gør os til dem vi er. Det er fortællingen om, hvordan vi tænker og hvad vi tror på. Om at turde at sige fra, og lytte til os selv - og om at banke i bordet, når vi ved, at det er det rigtige for os, når vi nogle gange går imod systemet.

Så kort fortalt har Lenni og Margot mine varmeste anbefalinger. Men husk Kleenex!

Readathon - tips og tricks

 

Jeg har i skrivende stund deltaget i tre forskellige 24-timers readathons, hvor jeg har været seriøs omkring min deltagelse - LockdownReadathon i januar 2021, ReopenReadathon i april 2021, og EtDøgnMedBøger i august 2021.

I forbindelse med sidstnævnte tikkede der en besked ind i mind indbakke, hvor jeg blev spurgt til, om jeg ville dele nogle tips og tricks til et kommende readathon. Det vil jeg selvfølgelig gerne! Jeg spurgte ligeledes på instagram, om andre havde lyst til at byde ind, så listen indeholder en blanding af mine egne erfaringer og andres tips og tricks. De, der kom med deres egne gode råd og erfaringer, skal selvfølgelig have en tak for det!

Jeg har med vilje valgt at dele de forskellige gode råd op for at gøre det mere overskueligt.

Mental forberedelse inden et readathon

• Husk, det er hygge - ikke en konkurrence. Det er okay at tage en pause og slappe af undervejs - og man behøver ikke være med samtlige 24 timer.
• Hvis du gerne vil nå meget, kan det være en god idé at arbejde på din læsehastighed allerede nu. Der findes læse-øvelser online, der kan hjælpe dig, og det er en god idé at holde det ved lige.
• Måske kender du én, som kan og vil deltage i readathonet sammen med dig?
• Det kan gøre meget for motivationen undervejs (og relationen til vedkommende) at det er noget, I gør sammen, så I kan holde humøret og energien oppe i fællesskabet undervejs.
• En anden løsning kan være at deltage på discord med kamera tændt (men mikrofonen slukket, selvfølgelig). Så får man stadig følelsen af at deltage sammen med andre.

Overvejelser om TBR-stak (altså de bøger, du gerne vil læse)

• Lydbøger er et MUST, hvis man kan koncentrere sig om det - blandt andet når du laver mad, eller har brug for at gå en tur undervejs!
• Bland gerne bøger i forskellige genrer - det er ikke sikkert du har lyst til eller mod på at læse episk fantasy alle 24 timer, og barsk socialrealisme kan altså også blive for meget!
• Bland gerne almindelige papirbøger med lydbøger og graphic novels for variationens skyld
• Tænk over bøgernes længde og sværhedsgrad. 
• Jo længere og sværere bøgerne er, jo sværere bliver de også at overskue ud på de små timer - så gem gerne noget lettere til sidst.
• For nogen er det virkelig motiverende at se stakken af læste bøger vokse, så for dem kan det være en stor fordel at vælge bøger tiltænkt en yngre målgruppe og i en genre man er vant til - så løber det hurtigere op.

Overvej, hvor - og hvordan! - du sidder, hvis du gerne vil holde alle 24 timer!

• Det er rart - og fristende - at sidde blødt og varmt, men det er også søvndyssende!
• Variér gerne undervejs, - sid på forskellige stole, i sofaen eller på gulvet.
• Husk at komme op og røre dig en gang i mellem. Det kan også hjælpe med et koldt bad.
• Få frisk luft undervejs! Åbn vinduerne, eller (hvis du er tryg ved det i løbet af natten) gå en tur med en lydbog i ørene - så får man stadig læst noget.
• Når det begynder at blive mørkt, gør det en stor forskel med masser af lys indendørs. 
• Tænd gerne ekstra meget lys i det lokale, du sidder i. 
• Overvej dog om du kan undvære levende stearinlys og fyrfadslys, da de også kan virke søvndyssende for nogen - men måske dem på batteri kan være en løsning for dig.

Mad og drikke

• Husk at få ordentlig, nærende mad undervejs. 
• Husk lydbogen, hvis du selv laver mad - eller allier dig med nogen, der gør det for dig (familie, venner, readathon-buddy - eller udbringning?). Mange retter kan i øvrigt forberedes dagen før, så det bare skal varmes, og du ikke behøver tage tid fra din læsning.
• Sæt eventuelt din telefon til at minde dig om at spise ordentlig mad undervejs, hvis du har tendens til at blive for opslugt af læsningen.
• Det er fedt med dine yndlingssnacks undervejs - men overvej en bredere vifte.
• Måske er det nødvendigt at have ingredienserne til en kage stående?
• Udskåret frugt og grønt kan løbende give et fint energi- og friskheds-boost!
• Derudover er det altid godt med snacks, der ikke fedter for meget, og kan spises mens man læser! 😂
• Kaffe, sodavand og energidrikke kan virkelig redde én i løbet af natten!

Der er naturligvis ingen garanti for at samtlige tips og tricks vil virke for dig som individ, men jeg håber, det som minimum kan bruges som inspiration. Langt hen ad vejen handler det også om at mærke efter, hvad der giver mening for én selv.

God fornøjelse, og så ses vi forhåbentlig til næste 24-timers readathon!

Hvor ingen ser det (Onshore, #2)

 Forfatter: K. L. Berger - Forlag: Tellerup - Udgivet: 2021

Hvor ingen ser det er en uafhængig efterfølger til bogen Hvor jeg hører til. Bøgerne foregår i samme fiktive univers og er parallelle i tid, men følger hver sin hovedperson. Selvom bogen her, Taylors historie, godt kan læses uafhængigt af forgængeren om Hannah, kan det dog være en fordel at have læst Hannahs historie først - så er der nogle enkelte plottråde, der giver bedre mening.

Har man læst Hannahs historie, ved man også, at Taylor flyttede hjemmefra relativt tidligt, og det er antydet, at hans liv ind til nu ikke har været en dans på roser. Ellers var han sandsynligvis heller ikke endt som medarbejder på caféen. Taylor bærer på en hemmelighed, som han helst ikke vil ud med, - den har allerede kostet ham dyrt på den sociale front, og den usikkerhed, dét førte med sig nager ham stadig.

Taylors historie er barsk og hjerteskærende - og det kan være svært at forstå, hvad der kan få folk til at behandle mennesker som Taylor sådan som Taylor bliver behandlet. Især at forældre kan behandle deres børn på den både, som Taylor oplever det. Det virker urimeligt og umenneskeligt, - men er desværre skræmmende tæt på virkeligheden i mange tilfælde, og så er Taylors historie endda et mildere eksempel end mange af de skræmmehistorier, man ellers kan finde.

Det er en helt særlig oplevelse at få lov til at opleve en periode af Taylors liv fra hans egen synsvinkel og følge de tanker, der går gennem hans hoved - både i "nutiden" i den periode, hvor Hannahs historie foregår, men også i diverse flashbacks til perioder før det. Taylor er en meget levende karakter, der fremstår virkelig og realistisk, og han er én af de karakterer, man kan få lyst til at hive ud af bogen og give et kram - for han fortjener virkelig, at der er nogen, der passer på ham, bekymrer sig for og tænker på ham.

Bogen er vedkommende og ærlig, og får vist en del af det at være menneske. Det handler om et opgør med forældede strukturer og tankemønstre, og det handler om at finde sig selv og sin egen måde at leve livet på - til trods for hvad man kommer fra. Det handler om at mærke efter, og lytte til sine egne oplevelser, og at finde ud af, at man er god nok som man er - at man ikke skal lave om på sig selv, fordi andre ikke kan håndtere hvad og hvem man er.

Som sin forgænger er Hvor ingen ser det en barsk fortælling, der er uhyre vanskelig at slippe igen, når man først er kommet i gang, - og så kan det anbefales at have Kleenex ved hånden under læsningen. Det gør ondt i hjertet, og måske især fordi jeg selv er forælder, kan jeg virkelig blive forarget over den måde, Taylors forældre behandler ham på, også selvom jeg ved, at det kommer skræmmende tæt på virkelighedens verden for rigtig mange.

Man kan dog tydeligt mærke, at der i arbejdet med romanen her er gjort en masse forarbejde, og at der er foretaget en solid research på Taylors situation. Det forekommer realistisk og ligetil, og der er arbejdet respektfuldt med emnet på en måde, der er nænsom for de, der er i samme situation som Taylor, og som samtidig kan være med til at gøre alle andre bare en smule klogere på det hele.

Samlet set er det her en overordentlig vellykket ungdomsroman, og selvom det efterhånden er lidt siden at forgængeren udkom, har ventetiden været det hele værd. Kan anbefales fra udskolingen og op - og er bestemt egnet til undervisningsbrug, hvor der er rigeligt at tage fat på i forhold til identitet. Men den er bestemt også værd at læse for os, der for længst har forladt folkeskolen. Der er noget at lære, nærmest uanset hvilken årgang man er fra. Altså - skal du kun læse én bog i år, kan jeg sagtens anbefale at det skulle være denne her!

Du gætter aldrig hvad de gjorde ...

 Forfatter: Thomas Arnt - Illustrator: Ane Gudrun - Forlag: Petunia - Udgivet: 2021

Historie fortalt til børn kræver sin forfatter. Det er alt for nemt at falde i og gøre det teksttungt, kedeligt og svært at komme igennem, og det kan gøre, at mange børn giver op, allerede inden de er kommet rigtigt i gang med historien - til trods for, at der er mange interessante ting at finde, hvis man graver lidt efter det.

Det er dog heldigvis lykkedes for Thomas Arnt og Ane Gudrun at lave bøger, der be'r om at blive læst af børn. Det er tydeligt at Thomas Arnt brænder for historien, og at han er gået langt for at finde de helt rigtige nedslag i historien at tage med i bøgerne, og Ane Gudruns streg komplimenterer teksten på allerbedste vis.

Man keder sig ikke, når Thomas Arnt er forfatteren, - heller ikke i bøgerne her. Det bliver klamt og ulækkert, - men også sjovt og virkelig interessant, og selv for mange voksne kan der være noget at lære om de forskellige perioder. Og hvem ved, - måske kan disse bøger netop være det, der for alvor vækker børnenes historie-interesse, og får dem til at dykke endnu længere ned?

Bøgerne anbefales til børn fra 3.-4. klasse, og er tilpas korte til, at de kan sluges i løbet af en eftermiddag for de fleste læsere. Der er masser af stof til både at lade fantasien vandre og sætte gang i leg for de børn, der stadig gider det, men også i forhold til at gå på jagt efter flere informationer om de forskellige tidsaldre - hvis ikke de kan fungere som et supplement til historieundervisningen i folkeskolen, hvor de som minimum vil kunne give nogle lette point over for læreren.

Pixie lever stadig

 Forfatter: Sofie Riis Endahl - Forlag: Byens forlag - Udgivet: 2021

Pixie lever stadig er fortællingen om tiden omkring sidste studentereksamen og tiden efter. Det er fortællingen om den identitetskrise, der kan fylde så utroligt meget hos rigtig mange unge. For hvem er man uden for gymnasiets faste rammer med et allerede fastsat socialt hierarki? Det kan være svært at finde ud af, hvad man så skal - hvad skal tiden gå med, og hvem skal nu være en del af ens liv?

Det at komme ud på den anden side af gymnasiet er en skillevej, der er med til at forme og danne det enkelte menneske. For nogle er de fremtidige valg oplagte og lige til, mens det for andre er langt mere kompliceret at finde den rette hylde og meningen med tilværelsen. Det kræver benhårdt arbejde påny at finde fodfæste, og kan ind i mellem tage lang tid.

Mange unge føler sig pressede af samfundet, af familien, af vennerne, af tidligere og nuværende lærere, og mange andre, - måske endda også af sig selv - i forhold til at skulle vælge noget bestemt, at skulle agere på en bestemt måde, at skulle vælge sig ind på en uddannelse lige efter gymnasiet. Desværre er de løsninger, andre ser som værende rigtige for én, ikke altid det rigtige for den enkelte. Samtidig sker der noget i vennernes lejre, i kraft af at de står over for lignende udfordringer, og de måske bevæger sig i en anden retning.

Vi som mennesker udvikler os hele tiden, i forskelligt tempo og i forskellige retninger, og vi bliver ikke ved med at være de mennesker, vi var engang. Det kan være svært at tage afsked med det, der var engang, - netop fordi det kræver en del at skulle til at definere, hvem og hvad man så skal være. Det er en proces at finde ud af, og det er ikke altid lige til at finde ud af, hvordan ens egen proces kommer til at være.

Sofie Riis Endahl har efterhånden en del realistiske ungdomsromaner bag sig, og hun har en helt særlig evne til at ramme, der hvor det gør ondt. Tonen, sproget, temaerne, det sociale omkring de unge, er som taget ud af virkeligheden. Mange af tingene er mere eller mindre evigtgyldige, og gjorde sig også gældende for 10, 20, eller 30 år siden - men der er også meget, som er noget helt særligt for nutidens unge, heriblandt brugen af sociale medier, og for at fange det, kræver det altså at man selv er med, hvor det gælder, og har en finger på pulsen.

Pixie lever stadig er, som de andre romaner fra Sofie Riis Endahl, et helt særligt friskt pust i dansk, realistisk ungdomslitteratur. Det er bøger, der taler til danske unge med indhold, der giver mening og er relaterbart i forhold til netop deres virkelighed. Man kan sige meget om - og få meget ud af udenlandsk realistisk ungdomslitteratur, men (og måske lyder jeg gammeldags her) noget andet med litteratur, der er skrevet om og for netop de danske unge ud fra en samfundsstruktur, som de selv har levet og som de selv er en del af.

(Huen er i øvrigt fra min egen studentertid 😁)

Kongen af Malmø

 Forfatter: Flemming Jensen - Forlag: Alahambra - Udgivet: 2021

Det mærkes tydeligt i fortællestilen, at Flemming Jensen kommer fra en verden af revy. Ikke at det er et problem, for det fungerer, og er virkelig gennemført, - men man skal være forberedt på, hvor anderledes det er fra mange andre romaner.

Perspektivet er skiftet en smule, så det par, der er lagt op til, at man skal følge, er set udefra med en tredje persons øjne, og det skift i fokus gør noget specielt for dynamikken. For det er ikke den traditionelle romantiske historie, der fortælles, men nærmere en komisk kommentar til og en kritik af den måde, vores samfund fungerer på, og hvor absurde mange politiske og lovgivningsmæssige tiltag i virkeligheden er.

Bogen vender mangt og meget i løbet af dens små 400 sider, og det kræver ofte sin læser at holde rede i, hvad der foregår, og hvad de enkelte karakterer er ude på, - for mange vil gerne have noget at skulle have sagt, og de har hver deres agenda, som ikke nødvendigvis kan forliges.

Det er spændende, morsomt, og tankevækkende, - og helt i tråd med meget af det, vi ellers har set fra Flemming Jensen. Det er en type af finurlig humor, som man skal ville, før det giver mening at give sig i kast med romanen her, - men er man i forvejen til Flemming Jensens arbejde, er det også et mustread.