*Anmeldereksemplar* Du og jeg, Anna

 Forfatter: Eva Munk - Forlag: Silhuet - Udgivet: 2025

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Jeg ved ikke hvad det er med Eva Munk og hendes forfatterskab, men det er altså ikke første gang én af hendes bøger har bragt tårerne frem!

I Du og jeg, Anna møder vi Anna på 16 år. Hendes forældre er for nyligt blevet skilt, og hun bor nu med sin far og er startet på gymnasiet, - mor ser hun ikke meget til, og far arbejder alt for meget, så Anna er ofte overladt til sig selv og sine egne tanker.. og dét er svært.

Du og jeg, Anna bevæger sig på kanten mellem virkelighed og det overnaturlige, - takket være Annas til tider ret mørke tanker, der især får lov at fylde i kraft af at der ikke er nogen til for alvor at se hende, og hvordan hun reelt har det bag masken.

Det bliver til tider både mørkt og dystert, - og selv som voksen læser kan det være til at få det helt skidt af at følge Annas rejse.

Man skal være opmærksom på, at det er en bog hvor et skidt selvbillede fylder -en del-, så det er ikke for hvem som helst. For de mere sårbare læsere kan det være en god idé at alliere sig med nogen, man føler sig tryg ved at snakke med, når det bliver svært og hårdt. Og så er det altså også sådan en bog, hvor det er okay at lave en Joey Tribbiani og lægge den lidt på køl, når man har brug for at tage en pause fra læsningen, - så kan man vende tilbage senere, når overskuddet er til det.

Du og jeg, Anna er teknisk set en ungdomsroman. Det er den aldersgruppe, bogen henvender sig mest til, og det vil sandsynligvis være dem, der har lettest ved at spejle sig i Anna. Men også de voksne, der har med unge mennesker at gøre til daglig, - som forælder, værge, pædagog/lærer/træner eller lignende, - netop for indblikket i nogle af de ting de mest sårbare unge mennesker kan slås med.

Du og jeg, Anna er velskrevet, dragende og vanskelig at lægge fra sig, - også selvom den gør ondt!

*Anmelder-eksemplar* Stav til sorg

Forfatter: Eva Munk - Forlag: Klippe - Udgivet: 2023

Reklame: Modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Stav til sorg skriver sig ind i en række af ungdomsromaner om sorg fra netop Eva Munk; tidligere har Eva Munk blandt andet skrevet Du kommer med natten, som jeg har anmeldt her og Mellem træernes grene, som jeg har anmeldt her.

I denne fortælling, som også er den hidtil længste fra Eva Munk, følger vi fire unge i en sorggruppe. De har alle mistet, men på hver deres måde, og de går til sorgprocessen på meget forskellig vis.

Deres meget forskellige personligheder og tilgange til sorgen gør gruppens sociale dynamik virkelig interessant. Det handler hovedsageligt om deres sorgproces, og undervejsvil det være helt naturligt for læseren at finde Kleenex frem, - ikke bare én, men flere gange undervejs i romanen. Men der er også plads til latter og til hjertevarme øjeblikke, der trods alt det barske giver håb om fremtiden for hovedpersonerne.

Sorg er en vanskelig størrelse, men trods det at vi alle sammen kommer til at opleve netop den følelse på et eller andet tidspunkt i livet er det alligevel uhyre tabubelagt - og svært at sætte ord på, når der endelig bliver åbnet en smule for snakken. Derfor er jeg også vild med at Eva Munk skriver de her bøger. De er et værktøj til at få startet samtalen og få nogle ord til det, der ellers virker umuligt og uvirkeligt.

Hvor Du kommer med natten og Mellem træernes grene har været væsentligt kortere og rummer en del symbolik, er Stav til Sorg mere virkelighedsnær, og i kombination med at vi har ikke bare én, men hele fire forskellige hovedpersoner kan det måske netop gøre fortællingen her mere relaterbar for mange læsere. Der er nemlig ikke bare én måde at sørge på, og hvordan man kommer til at håndtere det vil også variere fra gang til gang. Det er ikke til at sige, før man selv står i situationen, - og for dem hvor det hele stadig er meget nyt, kan det give en ekstra ro at have nogen at spejle sig i, og nogen, der leder én hen hvor sorgen er til at rumme. Sorgen forsvinder nemlig ikke, men det er en proces at gøre det tåleligt at være i.

Stav til sorg er velskrevet. Den gør ondt, og den gør godt, - der er plads til både tårer og latter. Og så kan den med fordel læses af alle fra 11-12 års alderen og opefter (voksne inkluderet!), der enten selv har mistet, eller kender nogen, der har. Skaf den, læs den - og husk den, når du selv står i sorgen.

Dicte var her

 Forfatter: Eva Munk - Udgivet: 2021 - Forlag: Byens forlag

Dicte var her er en ungdomsroman, der handler om starten på gymnasielivet. Den handler om de udfordringer, der kan følge med, når man starter et nyt kapitel i livet, og i særdelshed den ensomhed, der ind i mellem følger med.

Det er langt fra alle venskaber, der holder evigt. Ofte vokser vi fra hinanden, vi følger forskellige spor, og vælger forskellige ting til og fra i livet. Som mennesker er vi forskellige, og det hører med, at der i forskellige stadier i livet også er ledsagere, der falder fra eller kommer til.

Det gør det desværre ikke lettere at sige farvel til det, der engang var, og de, som tidligere har været en stor del af, hvis ikke nærmest hele vores verden og hverdag - uanset om det er venner eller romantiske partnere. Det kan faktisk være urimeligt hårdt, og nærmest ødelæggende.

For hvem er man, når man ikke længere omgås alle dem, der nærmest var hele ens hverdag engang? Hvem er man, når man ikke har sine relationer at falde tilbage på?

Svaret kan være mere kompliceret end man lige regner med - og for nogle vil det være nærmest umuligt at svare på. En stor del af vores identitet er netop bundet op på dem, vi omgås, og hvad vi laver med dem. 

Så at miste relationen til dem betyder også at skulle definere sig selv på ny. Men hvordan gør man lige det?

Dictes fortælling minder på nogle områder om Pixies fra Pixie lever stadig af Sofie Riis Endahl. Og alligevel er bøgerne hver især helt deres egen. Hvor Dicte kæmper med ensomheden i starten af gymnasietiden, handler det for Pixie om ensomheden i tomrummet efter gymnasiet. Det er to forskellige stadier, for hvor mange finder det naturligt, at de selvfølgelig skal i gymnasiet efter folkeskolen, er der langt flere muligheder og veje at gå efter gymnasiet, og man bliver på en anden måde ført i forskellige retninger. Og selvom ensomheden kan fylde meget i begge situationer, er den alligevel en anden. 

• Pixie ved ikke for alvor hvilken retning hendes liv skal tage efter gymnasiet, og derfor fylder ensomheden og tabet af venskaberne fra gymnasietiden ekstra meget. 
• Dicte ved godt hvad hun skal bruge i hvert fald de næste tre år på, for hun er kun lige startet på gymnasiet, - og det gør ondt på en særlig måde at hun til hverdag skal se på hendes nu tidligere bedste veninde, der aktivt har valgt Dicte fra til fordel for nogle andre.

Mit indtryk af Eva Munks forfatterskab er virkelig godt, og hendes bøger har en tendens til at sparke benene væk under sin læser. Sproget er virkelig godt, og plottet rammer lige der, hvor der er behov for det, - og gerne også der hvor det gør allermest ondt. Som regel er jeg efterladt med tårer i øjnene.

Jeg vil ikke ønske for nogen, at deres situation ender som Dictes. Men jeg vil håbe for dem, der har det lige som Dicte, at de får læst hendes historie og får lov til at opleve at de ikke står alene med deres udfordringer. Og så krydser jeg fingre for, at nogle af dem, de møder i deres hverdag, holder øjnene åbne. For ingen fortjener at stå helt alene.

Du kommer med natten

 Forfatter: Eva Munk - Forlag: Petunia - Udgivet: 2021 - Sidetal: 106

- Hørt som lydbog -

Det er meget muligt, jeg skriver det her under kraftig påvirkning af, at det kun er få uger siden jeg mistede min far. Men Eva Munk kan altså noget helt særligt i forhold til at få sat ord på sorgen og de ting, der kan gå gennem ens hoved, når man står i en - for mange - meget vanskelig proces med at bearbejde det, der er sket.

Jeg tænker umiddelbart, det har været både godt og skidt for mig at høre den som lydbog (lydbøger hører ellers til sjældenhederne for mig). Det betød, at jeg ikke havde den samme mulighed for at lægge bogen fra mig, når det gjorde ondt og var svært, - og det gjorde samtidigt, at jeg endte med at tude meget af bogen igennem, fordi der så ofte blev ramt plet i forhold til nogle af de ting, jeg selv har kæmpet med de seneste uger.

Både bogen og lydbogen er tilpas korte til, at de er lette at komme igennem uden pauser, hvis man vel at mærke kan holde til det.  For mig blev det undervejs meget emotionelt, og havde jeg siddet med den fysiske bog i stedet for lydbogen, er det ikke sikkert jeg havde haft energien til at færdiggøre den - af samme årsag.

Sorg er en følelse, der er svær at komme udenom, - vi rammes alle på et eller andet tidspunkt i livet. Men den er vanskelig at tale om og at få sat ord på for mange, trods det at den fylder så meget og føles så overvældende, når man står i det. Det handler ikke om, at det hele skal forsvinde, eller at man bare skal glemme det, men at man skal lære at leve med det, - og dén erkendelse kan man måske godt bruge lidt hjælp til at nå, når man står i det. Derfor er det også fantastisk, at der findes hjælp til at få sat ord på, hvordan man har det, og at bøger som denne forhåbentlig kan give én følelsen af, at man ikke står så alene med det.

Du kommer med natten kan anbefales til alle, der enten selv gennemlever eller er tæt på nogen, der gennemlever sorg efter tabet på én, der står dem nær. Om man vil læse den fysiske bog eller lytte til lydbogen vil jeg ikke diktere, - det skal være op til den enkelte, - men er man typen, der let bli'r rørt, kan jeg anbefale lydbogen, hvor man har mulighed for at lytte videre gennem de tudeture, der med garanti kommer undervejs.

Stormflod - Grøn Klode 1

 Forfatter: Eva Munk - Forlag: Klippe - Udgivet: 2020

Sidetal: 131 - ISBN: 9788797117057

Om Stormflod skrev jeg:

En bog som den her er vigtig i forhold til at sætte fokus på klimaet, og hvor meget det betyder, at vi gør noget - ikke om lidt, men nu, - og at vi alle kan gøre en forskel og hjælpe lidt på vej. Det er ikke altid ret meget, der skal til for at gøre forskellen.

Til trods for bogens aktualitet og væsentlighed, som jeg bestemt anerkender, er den dog også lige til den korte side. Det kan være en fordel for de, der har udfordringer i forhold til læsning, at den er let at gå til og nemt tilgængelig. Men selv manglede jeg noget mere kød (no pun intended) på fortællingen og dybde i karaktererne - for de kan og vil en hel masse, som vi simpelthen ikke når at se, fordi der ikke er lagt plads ind til det.

Så selvom jeg egentlig i bund og grund holder af fortællingen, savner jeg også, at den bliver dobbelt så lang - hvis ikke tre gange så lang - som den er, for at man for alvor kan komme omkring både temaet om klimaet og karaktererne.

Før vi forsvinder

 Forfattere: Astrid Bakkegaard Lindbjerg, Julie Midtgaard, Anna Line Søgaard, Laura H.P. da Silva, James Vinter, Saynab Farah Dahir, Signe Buhl Andersen, Lea Holm Jensen, Mette Høppner Jakobsen, og Cecilie Birkshøj

Forlag: Calibat - Udgivet: 2018 - Sidetal: 148

Trods det, at jeg ellers kun yderst sjældent læser noveller, er jeg imponeret og rørt efter denne samling.

Fortællingerne er vedkommende og helt i touch med ungdomslivet, - hvad der rør sig, hvordan stemningen er, og hvordan sanserne tages i brug, - hvordan ting opleves som værende noget ekstra, noget særligt, og hvordan det tager plads og får lov at fylde til det bliver altopslugende.

Det er essensen af dét at være ung, - hvordan mange af de ting, som andre aldersgrupper slår hen som værende ubetydelige eller en del af en fase, i en periode får lov til at fylde det hele, så der ikke er mentalt overskud til andet.

Det kan, i situationen, føles som tunnelsyn, - man oplever kun det ene, og man oplever det meget intenst, - det kan være svært at få øje på andre muligheder, andre syn på sagen, andre vinkler, andre tilgange.

Derfor er samlingen også vigtig. Unge mennesker får ofte at vide, at de ældre generationer ønsker sig tilbage til deres ungdomsår, at de unge har det "nemt" i forhold til tidligere, at det aldrig bliver lettere end den situation man er i nu.

Det er bare ikke nødvendigvis sandheden for alle. For med alderen får vi også værktøjer til at håndtere de kriser, som livet byder os, - og vi bliver bedre til at håndtere konflikter, udfordringer og modgang. Det er der desværre bare mange, der glemmer.

Novellerne er gode til de unge, der har brug for at se sig selv - og føle, at de ikke er de eneste, der står med de udfordringer, der er aktuelle hos den enkelte. Og de er gode til de ældre generationer, der har glemt hvilke udfordringer, der reelt hører sig ungdommen til, og hvor hårdt det kan påvirke det enkelte individ.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Mellem træernes grene

Forfatter: Eva Munk - Forlag: Calibat - Udgivet: 2020

Sidetal: 132 - ISBN: 9788793728509 

Av, mit hjerte!

Det skal handle om sorg.

Men også den kærlighed og det der helt særlige bånd, der kan være mellem søskende, når de har været igennem det, som Matthias og Amanda har. Noget, som langt hen ad vejen kan være en hjælp for søskende, når de skal bearbejde det, de har været igennem, og som kan hjælpe dem videre.

Uanset hvor meget gavn, søskende kan have af dette bånd, kan det dog også give bagslag i situationer som den med Matthias og Amanda. For når man er i Amandas sko, hvordan håndterer man så det, Matthias nu går igennem? Hvordan bliver man ved med at være et helt menneske, når livet bliver ved med at være hårdt?

Det er rørende og meget gribende, - og kleenex er et must flere gange undervejs.

Karaktererne er levende, realistiske, og er den type karakterer, man har lyst til at tage ud af bogen, give et kram og passe på - for selvom de allerede har været så meget igennem, er det ikke slut endnu.

Rent grafisk er bogen i en klasse for sig. Omslaget i sig selv gør så meget godt for bogen, - men også de små illustrationer, vi støder på undervejs i bogen gør meget for handlingen, og sætter læseren i den helt rigtige stemning. Der er tænkt over både farver, streg, og detaljer, - og det gør lige det ekstra, at der er kælet så meget for detaljerne på de helt rigtige steder.

Endnu en bonus er de intertekstuelle referencer, som vi støder på mange gange undervejs, - til evnetyr af H.C. Andersen, til Astrid Lindgrens brødrene Løvehjerte og til Philip Pullmans Det Gyldne Kompas. Det er ikke et krav, at man har et dybdegående kendskab til disse titler for at forstå bogen her, - den kan sagtens læses uden, - men det er gennemtænkt og veludført, og giver perfekt mening i konteksten.

Det er læsning, der skær i hjertet, - men det er det hele værd.