Viser opslag med etiketten pernille l. stenby. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten pernille l. stenby. Vis alle opslag

12 oktober 2021

*Anmelder-eksemplar* Et manipuleret liv

 Forfatter: Pernille L. Stenby - Forlag: Ulven og Uglen - Udgivet: 2021

Reklame: Bogen er modtaget som anmelder-eksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Bogen Et manipuleret liv foregår i samme univers som Inkarnation og Under Huden af samme forfatter, men kan læses uafhængigt af dem. Min anmeldelse af disse bøger kan findes her.

Hele Mestenes-universet kan noget helt særligt.

Det er fantasy i et univers, der på mange måder ligner en dystopisk udgave af den virkelighed vi kender, - med et twist af noget ekstra, noget ud over det.

Det er beskrivelserne af kampen for at finde fodfæste i verden, når man samtidig må slås med sin egen identitetsforståelse, - for hvem er man, når man ikke passer ned i de kasser, samfundet gerne vil have, man befinder sig i?

Det er en splittelse af individet, og mødet med nogle af de svære valg, vi møder i løbet af livet, som er med til at definere og skabe os som mennesker, - for uanset køn eller seksualitet er vi hele tiden nødt til at vælge til og fra, og tage stilling til det, vi møder. Nogle gange kommer valget indefra, andre gange kan man føle sig presset til det, - men valget skal tages.

Det er en kritik af samfundsstrukturen, ikke bare i denne fiktive verden, men også af den, vi lever i. Både i fiktionens og virkelighedens verden findes der grupper af mennesker, der ikke har de samme muligheder og rettigheder som resten af samfundet, - og som lever under nogle forhold, som ligger meget fjernt fra det, resten af samfundet oplever til hverdag. 

Det er forhåbentlig en øjenåbner i forhold til nogle af de privilegier, der følger med at tilhøre bestemte samfundsgrupper. Trods det, at tilhørsforholdet til disse samfundsgrupper ikke er noget individet selv vælger, må man også forholde sig til hvilke privilegier og benspænd det fører med sig at være markeret med et bestemt sæt labels.

Det er fortællingen om, hvordan vi som individer skabes, formes og påvirkes af ikke bare vores egne valg gennem livet, men også af de valg vi ikke selv har indflydelse på, som omverdenen tager for os - enten i form af enkelte individers valg gennem livet eller samfundets struktur som noget større.

Det er fortællingen om menneskets psyke og vores mentale helbred, og hvordan dét naturligt også påvirkes af det, vi møder i verden, - på godt og ondt. Det handler om, hvordan vores mentale helbred bliver påvirket af at være sammen med dem, vi elsker, - og hvordan det mentale helbred kan påvirkes af, at adskilelse fra dem, vi elsker, bliver brugt imod os.

Et manipuleret liv og resten af Mestenes-serien er altså ikke bare almindelig fantasy. Det er det også, - det er et formidabelt univers at gå på opdagelse i, med et helt særligt magisystem. Men det er også på bedste vis en kommentar til samfundet, til normer, til måden vi gør ting på, til måden vi møder verden på, - til måden, vi ser os selv og andre på. Det er gennemført og gennemtænkt - og det virker, trods det, at bogen her vistnok i første omgang blot var tænkt som at skulle være en novelle. Det klæ'r den at der er noget fyld på, at det blev en historie i romanlængde - det kan den sagtens bære!

Jeg skal blankt indrømme, at jeg har noget helt særligt for det her univers. Det kan virkelig noget, og jeg glæder mig afsindigt meget til, at der kommer mere!

26 september 2020

*Anmeldereksemplar* Mestenes-serien

Forfatter: Pernille L. Stenby - Forlag: Ulven & Uglen

Bog 2: Under Huden er modtaget som anmeldereksemplar.

Om bog 1, Inkarnation, skrev jeg:

Wauw.. Gribende, fængende - og nærmest umulig at lægge fra sig!

Jeg knus-elsker denne roman. Den kan virke meget forvirrende i begyndelsen, og det tager noget tid at finde hoved og hale i, hvordan det hele hænger sammen. Dog løser det sig efterhånden, og forvirringen er et godt virkemiddel i denne kontekst - hovedpersonen taget i betragtning.

Mestenes 1: Inkarnation blev udgivet i 2018. Den er 432 sider lang, og har ISBN 9788793349384


Bog 2, Under Huden, modtog jeg som anmeldereksemplar. Jeg skrev:

TAK! Mine forventninger til Under Huden var høje efter at have læst Inkarnation, som, trods forvirringen, virkelig får sparket gang i historien om Mestenes og hendes venner (Ja, hendes - det lader til at være Mes' eget ønske at blive tiltalt med hun/hende). Inkarnation stiller, med Mes' forvirring, en stor portion spørgsmål til et univers, vi kun når at se et lille bitte hjørne af, men der er antydninger af noget meget større.

Under Huden besvarer en del af de spørgsmål Inkarnation stiller ved at udforske nogle af de ting, universet kan; vi ved nu lidt mere om, hvad Sansen egentlig er for noget, og får et indtryk af både det sociale spil og regeringen i universet, og lidt om tro og overtro (her især gennem Axtens livlige fantasi og flair for at samle konspirationsteorier op).

Vi får med tiden et større indblik i Mestenes fortid, og ved mere om, hvad der skete i kælderen, men der er stadig u-udforskede dele af Mestenes hukommelse, hvilket vi forhåbentlig får anledning til at gå på opdagelse i med tiden.

Jeg er vild med hvordan forholdet med Mites og Mestenes udvikler sig over tid; det er ikke på noget tidspunkt helt neutralt, men svinger mellem foragt og venskabelighed, der vist ikke helt er venskab, men godt på vej dertil i perioder. Det ser jeg virkelig frem til at se mere af!

Keemen og Tosne, to af professorerne på Akademiet, har hver deres hemmeligheder, som vi får et lille indblik i her, men de gemmer stadig på meget bagage, som gør det svært at afgøre, hvad man egentlig bør tænke om dem. Hvad er der med Keemen og skjoldkrebs? Og hvad skete der egentlig mellem Tosne og kastelien Mel? Mon vi nogensinde kommer til at kende sandheden om dem?

Hvor Inkarnation var præget af Mestenes' forvirring, virker Under Huden mere struktureret efterhånden som Mestenes husker mere og mere af sin fortid og samtidig udforsker mere af tilværelsen på Roevel Akademi, hvor der kommer en vis rutine i hverdagen, selvom Roevel Akademi vel næppe kommer til at blive et helt roligt sted at være. Det er en styrke, at vi som læsere nu trods alt ikke er helt grønne på en verden med Sansen længere; vi ved nu lidt mere om, hvad vi kan forvente af Mestenes og hendes kammerater. Der er masser af potentiale for mange flere bøger i serien; både til at få svar på spørgsmål om Mestenes og vennerne, men i princippet også til, når de med tiden forlader Roevel Akademi og får mulighed for at gå på opdagelse ude i "den virkelige verden".

Mestenes 2: Under huden blev udgivet i 2019 i to dele. Del 1 er 364 sider lang og har ISBN 9788793349452, mens del 2 er 424 sider lang og har ISBN 9788793349469.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 stjerner.


*Anmeldereksemplar* Moe og Monis diademet

  Forfatter: Susanne Ransborg - Forlag: Skriveforlaget - Udgivet: 2026 Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for hol...