*Anmeldereksemplar* Du og jeg, Anna

 Forfatter: Eva Munk - Forlag: Silhuet - Udgivet: 2025

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Jeg ved ikke hvad det er med Eva Munk og hendes forfatterskab, men det er altså ikke første gang én af hendes bøger har bragt tårerne frem!

I Du og jeg, Anna møder vi Anna på 16 år. Hendes forældre er for nyligt blevet skilt, og hun bor nu med sin far og er startet på gymnasiet, - mor ser hun ikke meget til, og far arbejder alt for meget, så Anna er ofte overladt til sig selv og sine egne tanker.. og dét er svært.

Du og jeg, Anna bevæger sig på kanten mellem virkelighed og det overnaturlige, - takket være Annas til tider ret mørke tanker, der især får lov at fylde i kraft af at der ikke er nogen til for alvor at se hende, og hvordan hun reelt har det bag masken.

Det bliver til tider både mørkt og dystert, - og selv som voksen læser kan det være til at få det helt skidt af at følge Annas rejse.

Man skal være opmærksom på, at det er en bog hvor et skidt selvbillede fylder -en del-, så det er ikke for hvem som helst. For de mere sårbare læsere kan det være en god idé at alliere sig med nogen, man føler sig tryg ved at snakke med, når det bliver svært og hårdt. Og så er det altså også sådan en bog, hvor det er okay at lave en Joey Tribbiani og lægge den lidt på køl, når man har brug for at tage en pause fra læsningen, - så kan man vende tilbage senere, når overskuddet er til det.

Du og jeg, Anna er teknisk set en ungdomsroman. Det er den aldersgruppe, bogen henvender sig mest til, og det vil sandsynligvis være dem, der har lettest ved at spejle sig i Anna. Men også de voksne, der har med unge mennesker at gøre til daglig, - som forælder, værge, pædagog/lærer/træner eller lignende, - netop for indblikket i nogle af de ting de mest sårbare unge mennesker kan slås med.

Du og jeg, Anna er velskrevet, dragende og vanskelig at lægge fra sig, - også selvom den gør ondt!

*Anmeldereksemplar* En lille død

 Forfatter: Ebba Bandh - Forlag: Modtryk - Udgivet: 2025

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

En lille død af Ebba Bandh er.. en helt særlig type roman, som henvender sig til en helt særlig type læser. Den er oversat fra svensk, og minder mest af alt om en kombination mellem "Dig og mig ved daggry"/"Dit liv i mine hænder" bøgerne af Sanne Munk Jensen og Glenn Ringtved og "Byttedyr" af Lise Villadsen.

Vi følger en ung, svensk pige, der tager til USA på et udvekslingsophold for at tage et år i high school. Hun ender i en lille by, hvor der et halvt års tid før hendes ankomst var en ung mand en smule ældre end hende, der døde i et solo-trafikuheld. Hun finder hurtigt ud af, at kulturen og det sociale er noget helt andet end det, hun er vant til hjemmefra, - og at der naturligvis nok også er mere til historien med det trafikuheld.

Det er sådan en bog, der på én gang rummer mange forskellige, og nogle gange ret modstridende følelser. Det er på én gang både passioneret, følelsesladet, vildt, intenst, turbulent, mørkt, makabert og myrekrybsfremkaldende.

En lille død har meget på hjerte, men er også en roman, der virkelig kan splitte læserne. Enten knus-elsker man den her type litteratur, eller også er man virkelig ambivalent omkring de vilde udsving der sker undervejs. Det er en helt særlig type fortælling, som kræver sin læser, og som bestemt ikke for alle, - men som alligevel er kampen værd, med de tanker og reflektioner, den kan sætte i gang hos sin læser.

Til dig, der ikke er bange for at blive provokeret i din læsning, og som har mod på romaner der ikke altid er pæne og polerede, men som godt tør skille sig en smule ud.

Hjerteflig

 Forfatter: Line Sølvhøj Johansson - Forlag: HiReader - Udgivet: 2023

Hjerteflig har stået min TBR liste LÆNGE, og  jeg  har egentlig haft  den stående i fysisk på hylden i flere måneder. Undskyldninger for hvorfor den ikke er blevet læst endnu er der nok af, - tiden har måske ikke været rigtig, og jo længere den har fået lov at stå, jo mere intimiderende har det  virket.

Vi  følger en ung kvinde i månederne efter studenterhuen er kommet på. Forældrene er gået fra hinanden, så det er svært at nyde sommermånederne, kæresten, optagelsen og starten på nyt studie og alt det andet der følger med perioden, - særligt fordi hun føler sig ansvarlig for forældrenes brud og overfor den noget yngre lillesøster, der er tvunget til fortsat at se på deres forældre.

Der er som i så mange ungdomsromaner rigeligt at slås med for vores hovedperson. Det er følsomt, når vi kommer helt tæt på, og når hun bliver presset mere ud i voksenlivet med flere bekymringer end mange af de jævnaldrene.

Samtidig er ungdomslivet begivenhedsrigt, akavet, glædeligt og fyldt med mange forskellige spontaniteter og op- og ned-ture, som alle er afspejlet på fineste vis. 

De går stærkt de år, og når først man er ude på den anden side er det nemt at sige at de unge skal nyde det - for i momentet er der rigeligt at se til og følge med i, og man kan nemt føle sig presset til at skulle det hele, være der for alle, og få de fede karakterer, hvilket bogen også på bedste vis illustrerer.

Til dig, der har behov for at føle noget, - og som bogens karakterer nok selv ville have pointeret, er dét at bogen får os til at føle noget bestemt også en kvalitetsmarkør!

Jeg har det fucking fint

Forfatter: Luna Harley - Forlag: Klippe - Udgivet: 2024

Trigger warnings: Selvskade, selvmordsforsøg, omtale af selvmord, stalking, store mængder alkohol, indlæggelser

Jeg har det fucking fint handler om Froya, som (surprise!) IKKE har det fucking fint. Det er bare svært at erkende, når livet ser ud som det gør for Froya. Rutinen er den samme, - fester, alkohol, selvskade og psyk. Og et hjørne af sociale medier for andre i samme situation som Froya.

Det her er én af de bøger, der nemt kan komme til at gøre rigtig ondt at læse. Den er hård og meget barsk, og det er svært ikke at blive ramt af hvor håbløst det hele kan føles, uanset om man selv står i en situation der minder om Froyas, eller om man er pårørende til.

Det er råt og vildt, når vi bevæger os ud i en skyggeside af samfundet som de fleste nok har en fornemmelse af findes derude et sted, men hvor de færreste ved hvor stort et problem det faktisk er - eller hvad der kan gøres ved det. For løsningen er bare ikke særlig simpel, når de, der har størst brug for hjælpen, også har brug for at erkende at de faktisk har brug for hjælp, før de kan få den. Men når de dét, før det er for sent?

Luna Harley har skrevet flere ungdomsromaner, og man mærker tydeligt at Luna har masser på hjerte. Det er velskrevet og velfortalt, blandt andet fordi hendes bøger er meget autentiske og trækker på Lunas egne erfaringer. Det er et vigtigt perspektiv at få med, både for at de, der står i lignende situationer har nogen at spejle sig i og for at vide, at de ikke står alene med deres udfordringer. Men også for pårørende - familie, venner, lærere, osv., fordi det åbner et lille vindue ind til hvad der reelt foregår i hovedet på de udsatte. Det er et tankemønster der kan være svært at forstå hvis man ikke selv har været der, og kan forhåbentlig skabe en smule forståelse omkring det. 

Jeg har det fucking fint er ikke for sarte sjæle. Det kræver is i maven at læse det, og det ER hårdt. Men det er også en vigtig bog at få læst, og måske især for pårørende til unge med ondt i livet, der har brug for en smule indsigt i hvad det hele handler om. Det må dog anbefales at potentielle læsere venter med at gå i gang til de er i det rette headspace til barsk læsning - og at den ikke angribes af for unge læsere.

For i dag er jeg uden dig

 Forfatter: Josephine N. B. Valentin - Forlag: HiReader - Udgivet 2024

For i dag er jeg uden dig er Josephine Valentins debutroman, - og den står virkelig stærkt!

Vi følger Rina, der altid har stået i skyggen af sin søster, som spiller violin og er god i skolen. Rina er god til så meget andet, men det bliver hverken set eller anerkendt i hjemmet, og det går ud over selvværdet.

Rinas kamp og indre følelsesliv er udførligt beskrevet, og man kan nærmest kun bevæges af hendes op- og nedture, - det er vanskeligt ikke at blive påvirket undervejs. Rina er udsat, og det på ingen måde nemt at være hende, især fordi hun føler sig meget alene i sin kamp, og ikke for alvor har nogen hun kan diskutere det med.

Sproget blomstrer og vækker for alvor karaktererne til live undervejs, og selvom man som læser naturligvis let bliver knyttet til Rina, står de andre karakterer også tydeligt og bliver for fleres vedkommende nogen man sagtens kan sympatisere med.

Rinas stemme står klart og tydeligt, og selvom hun i kraft af at være teenager kan være ret meget i sine følelsers vold, er der ikke en finger at sætte på hvorfor hun bliver så frustreret eller føler sig ved siden af. I hendes sted ville det nærmere være mærkeligt at der ikke kom nogen reaktion.

For i dag er jeg uden dig er en roman til alle de, der på et tidspunkt har følt sig ved siden af, misforstået og i vejen, - uanset socioøkonomisk baggrund. Det er bogen til de, der føler sig overset, og har en fornemmelse af at der ikke rigtigt er nogen der lytter. For den sidder lige i skabet, dér hvor det gør en smule ondt. Forhåbentlig kan lidt flere få oplevelsen af at føle sig set!

Jeg dør på fredag

 Forfatter: Xenia Stampe - Forlag: Byens forlag - Udgivet: 2023

Trigger warnings: Bogen indeholder beskrivelser af selvskade, spiseforstyrelser og selvmord.

Jeg dør på fredag handler om Cecilie. Hendes mentale helbred halter, og hun kæmper med selvskade. Det får hun blandt andet luft for gennem et netværk af ligesindede via instagram; men er kontakten til dette netværk nødvendigvis så god for hende som hun regner med?

Det er en barsk fortælling om alt det, der er alt for nemt at overse for de pårørende, hvad end det er familie, lærere, trænere eller andre, for ofte foregår det i det skjulte. Der hersker en mistro og en mistillid til at systemet forstår og reelt vil de unge det bedste, trods masser af gode intentioner.

Fortællingen er i form, sprog og udtryk en ungdomsroman. Et sted, hvor de unge måske - måske ikke - kan spejle sig i karakterernes udfordringer, eller måske genkende noget af det, deres egne kammerater foretager sig.

Men det er i mindst lige så høj grad en bog til de voksne, der omgiver dem. Til alle, der har med unge at gøre i det daglige.

Selvom fortællinger som denne nok desværre nemt kan bruges som argument for at fjerne de unges adgang til sociale medier, er det ikke hele sandheden. For selv om der ER mange mørke sider af nettet, er det i højere grad en advarsel til de voksne om at komme de unge noget mere ved. En påmindelse om at være lydhøre, og forsøge på en oprigtig interesse for det, der rør sig.

Det er for nemt bare at læne sig tilbage og overlade de sociale medier til de unge, som langt hen ad vejen er den primære målgruppe, - for de har stadig brug for støtte og vejledning i en verden, der er så meget større end de fleste unge har sans for. Man skal ikke blande sig i alt, eller hvad som helst. Men har man med unge at gøre, når man virkelig langt ved at gå dem i møde og være nysgerrig på dem og deres interesser.

Jeg dør på fredag er uhyggelig, skræmmende og kan nemt efterlade læseren med en skidt mavefornemmelse, - uanset alder. Husk at mærke efter, før, under og efter læsning, og husk at tage snakken, hvis det bliver for træls. Uanset alder. Der skal nok være nogen, der står klar til at lytte, - hvis man ellers leder lidt.

*Anmelder-eksemplar* Stav til sorg

Forfatter: Eva Munk - Forlag: Klippe - Udgivet: 2023

Reklame: Modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Stav til sorg skriver sig ind i en række af ungdomsromaner om sorg fra netop Eva Munk; tidligere har Eva Munk blandt andet skrevet Du kommer med natten, som jeg har anmeldt her og Mellem træernes grene, som jeg har anmeldt her.

I denne fortælling, som også er den hidtil længste fra Eva Munk, følger vi fire unge i en sorggruppe. De har alle mistet, men på hver deres måde, og de går til sorgprocessen på meget forskellig vis.

Deres meget forskellige personligheder og tilgange til sorgen gør gruppens sociale dynamik virkelig interessant. Det handler hovedsageligt om deres sorgproces, og undervejsvil det være helt naturligt for læseren at finde Kleenex frem, - ikke bare én, men flere gange undervejs i romanen. Men der er også plads til latter og til hjertevarme øjeblikke, der trods alt det barske giver håb om fremtiden for hovedpersonerne.

Sorg er en vanskelig størrelse, men trods det at vi alle sammen kommer til at opleve netop den følelse på et eller andet tidspunkt i livet er det alligevel uhyre tabubelagt - og svært at sætte ord på, når der endelig bliver åbnet en smule for snakken. Derfor er jeg også vild med at Eva Munk skriver de her bøger. De er et værktøj til at få startet samtalen og få nogle ord til det, der ellers virker umuligt og uvirkeligt.

Hvor Du kommer med natten og Mellem træernes grene har været væsentligt kortere og rummer en del symbolik, er Stav til Sorg mere virkelighedsnær, og i kombination med at vi har ikke bare én, men hele fire forskellige hovedpersoner kan det måske netop gøre fortællingen her mere relaterbar for mange læsere. Der er nemlig ikke bare én måde at sørge på, og hvordan man kommer til at håndtere det vil også variere fra gang til gang. Det er ikke til at sige, før man selv står i situationen, - og for dem hvor det hele stadig er meget nyt, kan det give en ekstra ro at have nogen at spejle sig i, og nogen, der leder én hen hvor sorgen er til at rumme. Sorgen forsvinder nemlig ikke, men det er en proces at gøre det tåleligt at være i.

Stav til sorg er velskrevet. Den gør ondt, og den gør godt, - der er plads til både tårer og latter. Og så kan den med fordel læses af alle fra 11-12 års alderen og opefter (voksne inkluderet!), der enten selv har mistet, eller kender nogen, der har. Skaf den, læs den - og husk den, når du selv står i sorgen.

*Anmelder-eksemplar* Tid, ingen vil give mig

 Forfatter: Sabrina Rønning Gade - Forlag: Mellemgaard - Udgivet: 2022

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Trigger Warnings: Stort forbrug af alkohol, forbrug af stoffer, vold, overgreb

Tid, ingen vil give mig er fortællingen om Oli og Mathilde. De går i 3.g i Århus, og har hver deres udfordringer at slås med. Bogen er opdelt, så første del fortælles fra Olis synsvinkel og foregår over cirka første halvdel af skoleåret, mens anden del af bogen fortælles fra Mathildes synsvinkel, og foregår fra juleferien og frem til studenterhuen kommer på.

Oli er egentlig nordjyde og er lige flyttet til Århus, så hans fortælling handler om at være den nye i et allerede etableret socialt fællesskab. Spillereglerne er anderledes end det, han er vant til fra tidligere, så det er ikke sådan lige at finde rundt i hvordan man går klædt og hvordan man opfører sig, - og tonen er også en anden end det, han er vant til.

Mathildes udfordringer handler blandt andet om en skæv relation til hendes mor, og om at navigere et ungdomsliv uden nogen tætte voksne relationer at spejle sig i.

Deres historier flettes sammen undervejs, og de kan ikke for alvor undgå hinanden i løbet af bogen, men hver især er deres udfordringer så omfattende, at de sagtens kunne have haft hver deres bog, - og mange flere kapitler til at udfolde det hele. Min største anke ved bogen er faktisk, at der sagtens kunne have været endnu mere af den, for med sine 159 sider bliver den meget kort i forhold til hvor meget den forsøger at omfavne.

Tid, ingen vil give mig vil en masse i forhold til ungdomsliv, identitet, og det at være en del af et fællesskab. Tonen er ungdommelig og god til at blande danske og engelske fraser, som det hører sig til for mange unge. Der bliver stillet store spørgsmål, både af de unge og til de unge, - og selvom Oli i starten af bogen er efter et fag som filosofi kommer man ikke uden om at bogen her selv skriver sig ind blandt de mere filosofiske ungdomsromaner.

Tid, ingen vil give mig er som skabt til at sætte tanker i gang. Ikke bare hos de unge, som måske vil kunne spejle sig i Oli og Mathilde, men måske især hos de unge menneskers voksne, der her får mulighed for at blive klogere på en ungdomsverden, hvor der er sket meget siden man selv var teenager.

Bogen er velformuleret - men som nævnt kunne den sagtens have fyldt det dobbelte sidetal uden at det havde gjort alverdens. Man kunne med fordel have givet Oli og Mathilde hver sin bog, - og deres veninde Clara sin egen også, og gjort det til en serie. Karaktererne og deres fortællinger kan bære det, for de har hver deres udfordringer at slås med, - og de fortjener at blive hørt og set. Alle tre.

Dicte var her

 Forfatter: Eva Munk - Udgivet: 2021 - Forlag: Byens forlag

Dicte var her er en ungdomsroman, der handler om starten på gymnasielivet. Den handler om de udfordringer, der kan følge med, når man starter et nyt kapitel i livet, og i særdelshed den ensomhed, der ind i mellem følger med.

Det er langt fra alle venskaber, der holder evigt. Ofte vokser vi fra hinanden, vi følger forskellige spor, og vælger forskellige ting til og fra i livet. Som mennesker er vi forskellige, og det hører med, at der i forskellige stadier i livet også er ledsagere, der falder fra eller kommer til.

Det gør det desværre ikke lettere at sige farvel til det, der engang var, og de, som tidligere har været en stor del af, hvis ikke nærmest hele vores verden og hverdag - uanset om det er venner eller romantiske partnere. Det kan faktisk være urimeligt hårdt, og nærmest ødelæggende.

For hvem er man, når man ikke længere omgås alle dem, der nærmest var hele ens hverdag engang? Hvem er man, når man ikke har sine relationer at falde tilbage på?

Svaret kan være mere kompliceret end man lige regner med - og for nogle vil det være nærmest umuligt at svare på. En stor del af vores identitet er netop bundet op på dem, vi omgås, og hvad vi laver med dem. 

Så at miste relationen til dem betyder også at skulle definere sig selv på ny. Men hvordan gør man lige det?

Dictes fortælling minder på nogle områder om Pixies fra Pixie lever stadig af Sofie Riis Endahl. Og alligevel er bøgerne hver især helt deres egen. Hvor Dicte kæmper med ensomheden i starten af gymnasietiden, handler det for Pixie om ensomheden i tomrummet efter gymnasiet. Det er to forskellige stadier, for hvor mange finder det naturligt, at de selvfølgelig skal i gymnasiet efter folkeskolen, er der langt flere muligheder og veje at gå efter gymnasiet, og man bliver på en anden måde ført i forskellige retninger. Og selvom ensomheden kan fylde meget i begge situationer, er den alligevel en anden. 

• Pixie ved ikke for alvor hvilken retning hendes liv skal tage efter gymnasiet, og derfor fylder ensomheden og tabet af venskaberne fra gymnasietiden ekstra meget. 
• Dicte ved godt hvad hun skal bruge i hvert fald de næste tre år på, for hun er kun lige startet på gymnasiet, - og det gør ondt på en særlig måde at hun til hverdag skal se på hendes nu tidligere bedste veninde, der aktivt har valgt Dicte fra til fordel for nogle andre.

Mit indtryk af Eva Munks forfatterskab er virkelig godt, og hendes bøger har en tendens til at sparke benene væk under sin læser. Sproget er virkelig godt, og plottet rammer lige der, hvor der er behov for det, - og gerne også der hvor det gør allermest ondt. Som regel er jeg efterladt med tårer i øjnene.

Jeg vil ikke ønske for nogen, at deres situation ender som Dictes. Men jeg vil håbe for dem, der har det lige som Dicte, at de får læst hendes historie og får lov til at opleve at de ikke står alene med deres udfordringer. Og så krydser jeg fingre for, at nogle af dem, de møder i deres hverdag, holder øjnene åbne. For ingen fortjener at stå helt alene.

Sygdomsangst - Mikkels historie og Socialangst - Idas historie

 Forfatter: Christina Bonde - Udgivet: 2021 - Forlag: Tellerup

Bøgerne om Mikkels og Idas historie foregår i samme univers, og efterfølger hinanden i nævnte rækkefølge. De kan dog læses uafhængigt af hinanden, og man kan altså sagtens læse Idas historie uden først at have været forbi Mikkel. Der er dog flere karakterer, der optræder i begge bøger, så for at få en dybere forståelse af plottet, anbefaler jeg at man læser Mikkels historie før man går i gang med Idas.

Mikkel og Ida har hver deres udfordringer, og deres mentale helbred gør det svært for dem at leve den hverdag, man kunne have ønsket sig at de havde mulighed for, - det sætter nogle begrænsninger, at det mentale ikke er helt som det skal være. Det er nok de færreste af os, der slipper helt gnidningsfrit igennem teenage-årene. Der vil for de fleste være et eller andet der ikke er helt, som vi kunne ønske os. Men for unge som Mikkel og Ida er udfordringerne lige det større end hos de fleste andre, og det gør ondt i hjertet at læse og følge med i, - især hvis man som voksen selv har børn, eller har med børn og unge at gøre i sin dagligdag. Mikkel og Ida er den type unge, som man ønsker, at man får spottet, og som man for alt i verden gerne vil hjælpe videre til en lettere hverdag.

Der er gennem de senere år heldigvis kommet mere fokus på, hvad det vil sige at slås med sit mentale helbred, og hvor mange, der reelt kæmper med det. Vi er dog langt fra i mål endnu, og derfor er det vigtigt, at der fortsat bliver gjort opmærksom på de problematikker, der er omkring det, og at der bliver kæmpet for at normalisere snakken om mentalt helbred. For selvom man ikke selv er ramt, vil de fleste af os med stor sandsynlighed på et eller andet tidspunkt møde nogen, der kæmper en usynlig kamp, - og det skader ikke at have en smule forståelse for, hvad vedkommende går igennem.

Personligt synes jeg, de her bøger burde stå fremme på ethvert skolebibliotek - og gerne aktivt anbefales til eleverne, især i folkeskolens ældste elever, der for de flestes vedkommende må formodes at kunne håndtere de ellers barske fortællinger. Jeg så gerne, at der i endnu højere grad var en debat om mentalt helbred og hvilken støtte, man kan få, allerede i folkeskolen. Der har i flere generationer været idræt på skemaet, der gør noget for elevernes fysiske helbred, - men i et samfund der i højere grad end nogensinde før presser de unge på deres mentale helbred er der altså også brug for, at mental sundhed bliver italesat.

Jeg har hørt en lille fugl synge om, at serien ikke er slut endnu, men at der er flere bøger på vej. Dem glæder jeg mig til!

Luftkasteller

 Forfatter: Katrine Skovgaard - Forlag: Calibat - Udgivet: 2020 

Sidetal: 212 - ISBN: 9788793728486

Amanda har glædet sig til at starte i gymnasiet, men oplever modvind på den sociale front, fordi hun ikke har kysset eller været i seng med nogen endnu, - og det grænser til decideret mobning.

Luftkasteller er en roman om det at finde sig selv og at skulle erkende, at man ikke nødvendigvis er lige som alle de andre, - og at både én selv og verden omkring en skal forstå, at det også er helt okay. Der skal være plads til mange forskellige typer af mennesker, og at vi ikke alle sammen er ens. 

Men i gymnasiet, hvor det sociale fællesskab betyder utroligt meget, og det for mange er vigtigt at passe ind i flokken og helst ikke skille sig for meget ud, kan netop den erkendelse være meget vanskelig.

Det er fantastisk at se, at der med tiden bliver sat mere og mere fokus på de her problemstillinger i litteraturen, så der er mulighed for at mange forskellige unge får noget at spejle sig i - og på den måde måske kan få den støtte der er nødvendig for at de finder ud af, at deres måde at være menneske på naturligvis også er helt i orden, og at der ikke er noget i vejen med dét.

Luftkasteller er velskrevet og fængende, og rammer de unge der, hvor mange af dem befinder sig, både sprogligt og i forhold til mange af de ting, der rør sig blandt dem tematisk, - og så er bogen tilpas kort til, at den er hurtigt læst og overskuelig at gå i gang med.

Hvordan man overlever døden

 Forfatter: Kasper Lapp - Forlag: Calibat - Udgivet: 2020

Sidetal: 105 - ISBN: 9788793728691

Hvordan man overlever døden er en kort og hurtigt læst bog, som absolut fortjener, at man læser den i ét stræk.

Måske netop fordi den er så kort, er der mange indtryk og oplevelser på forholdsvist lidt spalteplads.

Alligevel er der ikke på nogen måde sprunget let og elegant hen over tingene - der mangler ikke noget, og det, der betyder noget, får lov til at fylde. Det er en bog, hvor vi for alvor får lov til at komme ind under huden på hovedpersonen og mærke hans sindstilstand.

Robert har naturligvis sine bevæggrunde for at stå i den situation han nu befinder sig i - og det er til at tage og føle på, hvordan han på én gang føler sig udkørt og tom og på den anden side fyldt med en hel masse gode ting.

Der er barskt og til tider nærmest umenneskeligt at følge, - men måske netop også det, der gør det så interessant. For hvad er det der gør, at vi som mennesker kan blive presset helt derud, hvor vi ikke længere føler at livet er værd at leve, - trods en, set udefra, egentlig udmærket og komfortabel tilværelse?

Det indre liv hos Robert er virkelig spændende at følge med i, og det er vanskeligt ikke at blive rørt eller mærket undervejs - både af Roberts langsomt skiftende sindsstemning, men også af Viktors livsglæde og mod på tilværelsen.

Bogen tager nogle tunge emner op, og kan derfor blive for meget for nogen, - men den er absolut læsningen værd alligevel, fordi den netop formår at rumme så meget og ramme relativt bredt på kort tid.

*Anmelder-eksemplar* Trip

 Forfatter: Helle Kaare Lindberg - Forlag: Facet - Udgivet: 2021

Sidetal: 244 - ISBN: 9788793456853

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Trip handler om Julie, der egentlig bor med sin mor og lillebror, men ikke kommer så godt ud af det med sin mor, så da chancen byder sig for at være hos onklen i en periode, slår Julie til. For en pige i 9. klasse er det udadtil en luksustilværelse med flere friheder og færre regler, end hun har været vant til tidligere, - det er som om, snoren er længere hos onklen, og Julie nyder det i fulde drag. Der er ikke længere nogen, der skælder ud, når hun kommer for sent hjem, og hun har frie tøjler til at tage til fest og stort set gøre det, hun har lyst til.

For Julie, der nærmest ikke kan vente på at blive voksen og gøre sig fri af moderens regler, som Julie i hvert fald synes er alt for strikse, er det fantastisk at kunne bestemme mere selv, end hun har kunne før og at få lov til at smage på friheden.

Men man må også lære, at friheden har en pris, og at det ikke altid er så fantastisk som det ser ud at kunne slå sig løs uden at tænke over konsekvenserne. Det er hårdere end Julie regner med stort set at skulle stå på egne ben allerede, og der er mange ting, der ikke helt fungerer, som hun havde regnet med.

Mange kan nok nikke genkendende til en del af de følelser, Julie står med, - frustrationerne i de perioder, hvor ens forældre ikke forstår én, og fornemmelsen af at blive behandlet som et barn uden mulighed for at bevise, hvor meget man kan, og at det hele nok skal gå - hvis man ellers bare får chancen. Mange oplever én eller anden form for konflikt med forældrene, når man rammer Julies alder, hvor man, som de synger i Bølle-Bob, ikke er rigtigt voksen og ikke er rigtigt barn, men lidt noget midt i mellem. Det er vanskeligt at afstemme forventningerne og det kræver kompromisser fra både den unge og dennes forældre.

Det er gribende og medrivende, - og den her selvsikkerhed og følelse af nærmest at eje verden og at være helt sikker på, at man har styr på det hele, som mange af romanens unge mennesker giver udtryk for, vil nok virke bekendt for mange. De unges måde at argumentere og tænke på er helt på linje med virkeligheden - og bogen er også godt med i forhold til et ungdommeligt sprogbrug. Der er et par af de trends, som de unge i bogen går op i, som man kan være bekymret for vil blive ved med at være relevante, og hvor langtidssigtet det er at sætte navn på populære sange og tv-serier, men i nuet vil en del nok alligevel kunne se sig selv i det.

Jeg manglede lidt i relationen mellem Julie og hendes mor. Romanen indledes med flere konflikter mellem dem, hvilket også er hovedårsagen til, at Julie flytter ind hos sin onkel. Julies mor må til dels som minimum have en mistanke om, hvilke typer der færdes her, hvilket gør det mærkeligt at hun vil lade Julie bo der, når moderen har været så meget imod at Julie skulle eksperimentere med stoffer.

Derudover er det underligt, at selvom Julies mor af naturlige årsager er meget optaget af Julies lillebror, går fra, mens Julie bor hjemme at have et stort behov for at holde styr på Julies gøren og laden, til nærmest ikke at holde kontakt til Julie mens Julie bor hos sin onkel. Jeg er med på, at moderen mentalt er prøvet, men det virker som et voldsomt skift i mentalitet, som også Julie må bemærke.

Overordnet set er der dog tale om en god, realistisk ungdomsroman, som mange - både unge og voksne - vil kunne spejle sig i, da den omhandler nogle dilemmaer og problematikker, som har været gældende gennem flere generationer.

Aurora Cycle

 Forfattere: Amie Kaufman & Jay Kristoff - Forlag: Knopf Books for Young Readers

Bog 1, Aurora Rising, er udgivet i 2019. Den er 473 sider lang, og har ISBN 9781524720964.

Bog 2, Aurora Burning, er udgivet i 2020. Den er 512 sider lang, og har ISBN 9780593302002.

De to første bøger i The Aurora Cycle er alt, hvad jeg ønskede mig af The Illuminae Files, som jeg personligt ikke var den største fan af, og som jeg helst havde set i en film-udgave i stedet for en bog-udgave.

Aurora Rising og Aurora Burning egner sig i mine øjne bedre til bog-mediet, - den er fortalt på en helt anden måde, og fordi vi løbende får lov at opleve handlingen gennem flere forskellige karakterers øjne, hvor en stor del af fortællingen handler om deres indre univers og deres tanker om noget bestemt, er bogmediet ideelt.

Jo, jeg skal da indrømme, at det altid kan være lidt små-forvirrende i starten med den her type bøger, hvor vi skifter mellem ikke bare et par stykker, men relativt mange forskellige karakterer. Man bliver kastet ud i det, og der kan være meget at holde styr på med navne, baggrundshistorier osv., men selv synes jeg også, jeg relativt hurtigt bliver vant til det, - og når man først kommer i gang, synes jeg ikke, det er et problem.

Det havde været enkelt i The Aurora Cycle at tage udgangspunkt i Aurora, der drog fra Jorden som vi kender den, godt nok over 100 år ude i fremtiden i forhold til hvor vi er nu, og så vågner op over 200 år efter hun rejste hjemmefra til en verden, der ser helt anderledes ud end dét hun kendte. Alle dem hun kendte er for længst døde og borte, og hun har ikke længere noget at vende hjem til. Hvordan omstiller man sig lige til dét? De tanker, der må gå gennem hovedet på Aurora er super interessante at forholde sig til, og bøgerne kommer også en smule ind på det.

Men vi får også lov til at opleve så meget mere end det. For selvom Auroras fortælling er interessant, er det også en oplevelse at få lov til at se, hvordan de andre karakterer lever deres liv, og hvordan det er anderledes end det, Aurora kommer med. De reagerer og tænker på en anden måde end Aurora i kraft af at deres opvækst helt naturligt har været så meget anderledes, og de ting, de opfatter som helt almindelige, er det ikke nødvendigvis for Aurora.

Jeg er også helt vild med humoren i bøgerne her, og især Aurora, Finian og Scarlett synes jeg er godt med i forhold til one-liners. Auroras reaktion på Kal og hendes mange øge-navne til ham på baggrund af hans spidse ører gjorde, at jeg måske lidt for ofte sad og grinede højt (jeg har et ømt punkt for den her form for intertekstualitet, og i det hele taget referencer til andre værker, enten direkte fra karaktererne eller mere subtilt).

Tempoet i bøgerne er generelt relativt højt, så man kommer bestemt ikke til at kede sig undervejs. Det fungerer derfor også fint, at de her infosider, der i særdeleshed er at finde i den første bog, kun fylder en enkelt side, før handlingen går videre. Til gengæld kunne infosiderne være trælse at undvære, da de netop er en god støtte og hjælp til at navigere i det her univers, som vi som læsere er lige så grønne i som Aurora er det.

Jeg må indrømme, at jeg er kommet relativt sent i gang med serien i forhold til så mange andre, - også i betragtning af, at det i skrivende stund er omkring 9 måneder siden jeg fik dem anbefalet (i forbindelse med en livestream med Nanna Foss, - tak for det 😉😅), og lige nu kan det være svært at få øje på grundene til, at jeg ventede så længe med at komme i gang med dem.. Jeg elsker dem jo!

Dog kan cliffhangere dog godt være medvirkende til, at jeg ærgrer mig lidt over, at jeg ikke lige ventede lidt længere, så jeg kunne komme i gang med bog 3 med det samme.. 😭😂

Større end os

 Forfatter: Christina Bonde - Forlag: Tellerup - Udgivet: 2020

Sidetal: 267 - ISBN: 9788758840840

Om Større end os skrev jeg:

Hvad sker der for, at jeg føler jeg får knust mit hjerte i de fleste af de bøger, jeg læser for tiden?

Det er som om, jeg er kommet ind i en stime af den slags, - og det ved jeg altså ikke helt, om mine følelser kan holde til i længden!

Pointen må være, at det er meget vigtigt at huske kleenex, når man læser bogen her, - for hold nu op, hvor bliver der åbnet for sluserne med jævne mellemrum..

Op mod jul tager 18-årige Caroline tilbage til det sted, hvor hendes bror mistede livet fem år tidligere. 

Hendes liv har ikke været det samme siden, og hun ved med sig selv, at hun må gøre et eller andet.

Hvad der nøjagtigt skal ske er hun vist ikke engang selv helt klar over, - bare der sker noget.

Det kommer dog bag på Caroline, hvad der møder hende, og den følelsesmæssige rejse, hun selv er taget ud på, er overvældende - både for Caroline og den læser, der følger hende.

Kan og skal man tilgive alt? Er det overhovedet nødvendigt at tilgive? Hvad skal der til for at Caroline kommer op af sit hul og videre med sit liv?

Hun kan ikke glemme det, der skete med hendes bror, - og det er heller ikke meningen, hun skal det. Men det liv hun har levet siden broderens liv er ikke et helt liv, - det er en lettere forkrøblet tilværelse, hvor der ikke er ret meget, der hænger sammen. Og det er mildt sagt hjerteskærende at følge. For det bør ingen gå igennem alene, - og især ikke i så ung en alder, som Caroline oplever det.

Men oven i det, er det her også en meget hjertevarm fortælling, hvor vi møder folk, der tør åbne sig for andre og se ud over egne sorger og laster for at kunne imødekomme andre. Det er fortællingen om, hvordan fællesskabet og sammenholdet, samt dét at turde åbne op og tale om tingene, er en vigtig del af processen med at heale og komme sig. Og det er historien om, hvor magisk julen kan være, - også i den virkelige verden.

Større end os har mine varmeste anbefalinger. Men husk de kleenex!

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Asfalteksem

 Forfatter: Line Wenzel - Forlag: Tellerup - Udgivet: 2020

Sidetal: 256 - ISBN: 9788758839059

Om Asfalteksem skrev jeg:

Årh, mit hjerte!

Amalie går i 2.g og spiller i et band sammen med sin nu eks-kæreste Signe og to andre.

At Amalie og Signe har en fortid som par kan gøre det vanskeligt at finde et nyt fælles fodslag i bandet.

Det gør det ikke lettere at Signe er begyndt at date Lau fra bandet, og at Lau også gerne vil have, at bandet spiller hans sange, i stedet for primært at spille dem Amalie har skrevet.

Samtidig viser det sig, at Laura fra klassen ikke er helt som Amalie havde troet, - og Amalies storebror er også ved at flytte hjemmefra.

Hvordan holder man fast i sig selv, når alt omkring én ændrer sig?

Det er svært at være teenager, - der er mange ting at forholde sig til og at tage stilling til, og det er nemt at ty til at blive vred på verden og bebrejde folk omkring sig.

Og mange vil nok kunne nikke genkendende til mange af de frustrationer, Amalie står tilbage med, når det føles som om det hele bare kommer på én gang.

Derudover er det fantastisk at læse en historie om en pige, der tilfældigvis er homoseksuel, uden at det er dét, der er hele historien eller hele hendes personlighed; selvom det naturligvis er en del af Amalie, så rummer hun så meget mere end dét.

Det er så vigtigt, at hun bliver præsenteret som værende et helt menneske med interesser, hobbyer og op- og ned-ture, der ikke kun bunder i hendes seksualitet, - nøjagtigt som det er tilfældet i den virkelige verden.

Jeg gav Asfalteksem 4 ud af 5 mulige stjerner.

Yes, No, Maybe So

 Forfattere: Becky Albertalli & Aisha Saeed - Udgivet: 2020 - Sidetal: 436

Jamie og Maya kendte hinanden som børn, og mødes nu tilfældigt igen som teenagere, hvor de føler sig presset af deres mødre til at bruge sommeren sammen på at banke på døre for at fremme sagen for en lokal politiker. Det var ikke lige sådan, de havde forventet at sommeren skulle gå, - de havde andre planer, men tingene tager fart, og de bliver grebet af sagen - og måske også lidt af hinanden?

I kraft af tidens debat om den politiske tilstand, især i USA, når det kommer til, hvordan vi behandler samfundets minoriteter, er bogen her lidt en flad fornemmelse. Godt nok udkom den for flere måneder siden, og altså et godt stykke før den seneste tids optøjer, men.. Den rummer bare potentialet til så meget mere, men det er som om, slagkraften er ikke-eksisterende, og selv sidder jeg tilbage med en lidt flad fornemmelse efter sidste side.

Jamie og Maya er søde sammen, og jeg kan sagtens se dem som et par, og under dem alt det bedste. Og alligevel kunne jeg ikke være mere ligeglad med karaktererne. De rørte mig ikke for alvor, og det var svært at finde ud af, hvad de stod for - især Maya, som først og fremmest går med til at stemme dørklokker for en politiker for at få den bil, hendes forældre har lovet hende. Hun er forarget over en lov, som muligvis, muligvis ikke bliver vedtaget i distriktet. Men ud over det, har jeg svært ved at finde ud af, HVEM hun er. Det samme gør sig gældende for Jamie, som dog viser en smule mere personlighed i debatten mellem ham og vennerne.

Jeg kunne ønske mig noget mere personlighed fra dem begge, og selvom den politiske sag, de kæmper, er væsentlig og vigtig, er det som om, at dét er noget af det eneste, der holder romanen oppe hos mig.

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

XY

 Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes - Forlag: Alvilda - Udgivet: 2015 - Sidetal: 240

Årh.. Hvordan har jeg på mystisk vis fået fat i så stor en stak bøger, der får mig til at tude? Og så fra første kapitel, allerede! Det er nærmest ikke til at arbejde med, og det er da utroligt hvad små, sorte kruseduller på hvidt papir kan gøre ved tårekanalerne.

Uanset læserens kønsidentitet må XY her kunne sætte tanker i gang hos modtageren i forhold til vedkommendes indstilling til køn, og hvorvidt man opfatter det som en social konstruktion eller som noget mere biologisk - eller hvor man nu befinder sig rent holdningsmæssigt. For hvilke betingelser skal der egentlig opfyldes for, at man er det ene eller det andet? Er det det, man har mellem benene, eller de kromosomer, man er født med - eller det det, man føler sig som, der bør gælde? Debatten raserer ivrigt rundt omkring, og det er nok for meget at håbe på, at alle får en forståelse for, hvad det egentlig drejer sig om, og hvordan det kan føles at være fanget i en forkert krop, og / elller ikke turde dele sine tanker om køn og seksualitet af frygt for, hvordan omverdenen vil tage imod det. Men bogen her kan forhåbentlig sætte skub i nogle ting, og udbrede i hvert fald en smule forståelse for, hvordan det kan være at være inde i hovedet på én, der ikke er som de fleste andre på dette punkt.

Romanen er velskrevet, og karkatererne har masser af dybde, - trods det, at det hele er fiktion, kunne man sagtens møde Christoffer eller Asta ude i den virkelige verden. Og man må sige, at står man med de problematikker, som Christoffer og Asta står med, eller noget lignende, har man rigeligt at se til - uden også at skulle forholde sig til andres fordomme og idéer om, hvordan det hele hænger sammen. Derfor er det gavnlig læsning at forsøge at bevæge sig ind bag facaden og få et indblik i, hvordan andre mennesker tænker, og forsøge at sætte sig ind i, hvorfor og hvordan man overhovedet kan komme i tvivl om noget så omfattende som kønsidentitet, hvilket mange, der ikke har oplevet det på egen krop, kan tænke må være mærkeligt og forvirrende.

Overordnet en velskrevet bog med nogle uhyre vigtige problemstillinger, som vi som samfund er nødt til at få italesat for at udbrede kendskabet til de minoriteter, der er særligt udsat. Det gavner os alle på den lange bane, at der også er plads til de skæve eksistenser og dem, der ikke passer ind i de traditionelle kasser - der skal være plads til os alle sammen.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

What if it's us?

 Forfattere: Becky Albertalli & Adam Silvera - Udgivet: 2018 - Forlag: HarperTeen

Sidetal: 437 - ISBN: 9780062795250

På mange måder er der her tale om en følsom, rørende og nærmest hjerteskærende historie, og man kan tydeligt mærke begge forfattere i teksten, har man bare læst en smule af det, de ellers har skrevet.

Men jeg holder dog, ærligt talt, ikke helt så meget af denne fortælling som jeg havde håbet jeg ville.

Bogen virker forceret og tvunget, og selvom konceptet er fint, er det desværre bare ikke ført helt til dørs. Becky Albertalli og Adam Silvera har begge flere succesfulde bøger bag sig, hvilket måske er årsagen til, at de nu kan læne sig lidt tilbage og gøre knapt så meget ud af efterbearbejdningen af et ellers fint koncept.

Man må formode at makkerparret har skaffet sig en fanskare, der automatisk køber alt, der har forfatternes navn trykt, uden at tænke over, hvad de køber. Og det kan måske også få det til at køre rundt i en periode, men man skal da være varsom med at blive for overmodig og uforsigtig, men måske huske at gennemredigere den ekstra gang eller to for at få kvaliteten af bogen helt i top næste gang.

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

Vingeskudt

 Forfatter: Trine Juul Hansen - Forlag: Alrune - Udgivet: 2016 - Sidetal: 151

Av.. Når man læser beskrivelsen af bogen må man også forberede sig på, hvor barsk den er. For den er barsk. Det er hårdt og uretfærdigt, og det gør ondt i sjælen.

Amalie bliver udsat for et seksuelt overgreb til en fest, og bruger det meste af weekenden på skiftevis at sove og at gå i bad. Både hendes mor og søster kan fornemme, at der er et eller andet med hende, men det er svært at tale om.

Den her måde, hvorpå Amalies tanker konstant drejer sig om, hvad hun selv kunne have gjort anderledes for at undgå overgrebet, er nok meget almindelige for personer i hendes sted - uanset køn, men det gør det ikke mere behageligt at beskæftige sig med. Skyldfølelsen hører for mange med, og gør det vanskeligt at overskue en almindelig hverdag igen. Selvbebrejdelserne vil næsten ingen ende tage, uanset hor lidt skyld man selv har haft i processen.

I disse tider, hvor der er kommet ny samtykkelovgivning, er debatten ekstra interessant, - for ville handlingen så have set anderledes ud? Ville gerningsmanden have ageret anderledes - og ville Amanda have tænkt anderledes om situationen? Det er svært at vide - men man kan håbe, det ville have gjort en forskel.

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.