*Anmelder-eksemplar* Den som hvisker (Det røde daggry #1) - Ny udgave

 Forfatter: C. A. Wolters - Forlag: Peoples' - Udgivet: 2026

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Dette er en genudgivelse af Den som hvisker; bogen udkom første gang i 2021 hos forlaget Ulven og Uglen. Min anmeldelse af dén udgave kan findes her. 

Den som hvisker er mørk, dyster, makaber og mystisk. Den er barsk, rå og voldsom; og det er særligt til den voksne læser!!

Shiroin lever med en stemme inden i sig, som snor sig gennem hende, kræver lydighed og opfordrer til vold. Samtidig ønsker Shiroin sig sin retmæssige plads på tronen, men vejen dertil er ikke sådan lige til, - og med sin livvagt Kiel må hun begive sig ud på lidt af et eventyr, i mere end én forstand.

Den som hvisker falder ind under genren "romantasy", og som en del andre i dén genre, er relationerne bestemt ikke altid til den pæne side, - hvorfor jeg også nævner at det her er en meget VOKSEN bog.

Det er sådan en fortælling, der er vanskelig at slippe igen; Shiroin og Kiels relation er på én gang giftig og dragende. Den frister, og man skal lige have den næste del med.

Samtidig er særligt Shiroins indre kamp noget helt særligt og dybt fascinerende. Det er et spil både i forhold til hvad hun selv tror hun vil, hvad hun reelt vil og hvad omgivelserne forventer og forlanger af hende, - og med stemmen i sit indre bliver det blot endnu mere komplekst.

Fortællingen har fået en overhaling siden den udkom første gang, og det er den altså kun blevet bedre af.

Jeg ELSKER det her univers, og glæder mig til at læse videre!

*Anmeldereksemplar* Elementra (Nattens Skygger, #4)

 Forfatter: Mads Schack-Lindhart - Forlag: Dreamlitt - Udgivet: 2025

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Obs: Elementra er fjerde og sidste bind i serien om Nattens Skygger. Jeg har tidligere anmeldt de foregående tre bind i serien.
Min anmeldelse af første bind, Skyggesværdet, kan læses her.
Min anmeldelse af andet bind, Blodpagten, kan læses her.
Min anmeldelse af bind 3, Khessa, kan læses her.

Så landede fjerde og afsluttende bind i serien om Nattens Skygger, - og det går naturligvis ikke stille for sig. De foregående bind står alle stærkt i sig selv, på hver deres måde, men har også underbygget at det skulle ende vildt!

Når en serie afsluttes, er der en masse tråde, der skal samles op og bindes knude på. Der skal findes svar på de fleste af de spørgsmål, der er blevet stillet i løbet af serien, og også stilles et par enkelte nye, så der overlades en smule til fantasien - også efter endt læsning. Og dét mens der balanceres at kadencen ikke falder, at interessen vedligeholdes, og at afslutningen er tilfredsstillende, - uanset om det så ender som man håber.

Det mestrer Mads Schack-Lindhart heldigvis på glimrende vis! Elementra fuldkommer serien, - og man går ikke skuffet herfra.

Elementra formår at opretholde både tempoet og mystikken fra de foregående bøger; der er detaljer, der først kommer helt på plads i de aller-sidste kapitler af bogen, og så er der de spørgsmål, hvor svaret kun er vagt antydet. Det er, som det skal være; der skal helst være en smule overladt til det fantasien, - og måske om der ikke dukker endnu flere detaljer op ved en fremtidig genlæsning?

Serien rummer mange elementer af det, der kendetegner rigtig god fantasy;

• Et magisystem, der er dragende og vel-underbygget
• En rig verden, der oser af muligheder, som vi lige nøjagtigt får et glimt af her og der, - det er så tydeligt større end det, vores hovedperson ser og oplever
• Velskrevne, hele karakterer, der VIL noget, og som agerer på det - på begge sider af konflikten
• Og naturligvis et plot, hvor vi som læsere langt fra får lov at se alt, men trods alt får lov at opleve en god portion af de interessante hjærner af universet

Serien har fra start været vanskelig at lægge fra sig, og det har været endnu sværere at vente på flere bind i serien, så man kunne lære Tian og de andre karakterer bedre at kende. Og selvom det er svært at skulle sige farvel til serien for nu, så føles afslutningen også helt rigtig, - og så glæder jeg mig til en dag at kunne genbesøge universet med friske øjne!

*Anmeldereksemplar* Døden kalder - Ulveblod #1

 Forfatter: Line Lybecker - Forlag: Ulven & Uglen - Udgivet: 2023

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Trigger warnings: selvskade, selvmordsforsøg.

Døden kalder handler om gartneren Tina, der for nyligt har mistet hele sin nærmeste familie. Hun har svært ved at være i det og forsøger at tage sit eget liv, - men dét forhindrer den medicinstuderende Frederik. Deres relation udvikler sig langsomt, og snart vælder hemmelighederne frem - fra begge parter..

Døden kalder er spændende læsning, både på grund af en ny og interessant tolkning på forskellige overnaturlige væsner, men også fordi det er særligt forfriskende som dansk læser at opleve urban fantasy, der foregår i et dansk miljø. Det kombinerer det fremmede fra fantasy-genren med noget velkendt, uanset hvor i landet man er fra.

Samtidig kombineres fantasygenren med romance-tropen slowburn og elementer der ligner krimi, - for det er ikke alting der er, som de ser ud til. Både Frederik og Tina oplever at føle sig taget ved næsen undervejs, og i kraft af at dette kun er første bog i serien må man også forvente, at der langt fra findes svar på alle de spørgsmål, der bliver stillet.

Karaktererne er veludviklede og spændende at følge; og måske netop fordi Frederik og Tina er så vidt forskellige er det en særlig fordel at vi skiftevis får kapitler fra både Frederiks og Tinas synsvinkler. Vekselvirkningen er lige tilpas afbalanceret, så man heller ikke når at blive træt af nogen af dem.

I betragtning af hvor ofte engelske gloser ofte får lov at snige sig ind både i vores talte sprog og efterhånden også i mange romaner, er det en fornøjelse at se en afveksling her, hvor Tina med sin tyske baggrund med mellemrum får formuleret sig i tyske fraser og vendinger - helt uden at tænke over det. Det gør det kun sjovere at Frederik ikke er særlig stærk på tysk og derfor hurtigt bliver hægtet en smule af her, trods han ellers på papiret er "den kloge" af de to (også ifølge Tina selv).

Det er ikke bare karaktererne der er ingeressante, - også worldbuildingen er virkelig vellykket, og der er styr på både de fantastiske elementer og de ting, der stammer fra den virkelige verden. Plottet er samtidig virkelig gennemtænkt i en grad, hvor bogen er meget vanskelig at lægge fra sig.

Det er altså overordnet set uhyre veludført og en fornøjelse at se det hele gå op i en højere enhed, og jeg GLÆDER mig virkelig til at få fat i kommende bind i serien og se, hvordan det hele udvikler sig fremadrettet!

Anbefales bredt til læsere af urban fantasy. Dog skal det pointeres, at bogen henvender sig til voksne (18+), grundet enkelte scener med eksplicit indhold.

*Anmelder-eksemplar* Slaget om Kejserstaden (Skyggefjenden, #3)

 Forfatter: Claus Holm - Udgivet: 2023

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Jeg har tidligere anmeldt de første to bøger i serien.

Min anmeldelse af bog 1, Slaget ved Danubris, kan læses her.

Min anmeldelse af bog 2, Slaget i Dostor, kan læses her.

Der sker noget særligt med en bogserie, når den nærmer sig sin afslutning. Det er altid interessant at se om historien kan bære, om trådende bliver samlet, og hvorvidt vi som læsere får svar på de mest presserende spørgsmål, - dog uden at vi nødvendigvis får endegyldigt svar på alle de spørgsmål der måtte være dukket op undervejs.

Med Slaget om Kejserstaden lykkes det heldigvis fortræffeligt, og det er en fornøjelse at læse med. Man kan stadig kende karaktererne, ikke bare på deres navne, men på deres personligheder, der trods en gradvis naturlig udvikling hen over de tre bøger heldigvis stadig rummer spor af det, der var engang.

I forbindelse med læsningen af den første bog skrev jeg noget i retning af, at jeg syntes der skete meget i betragtning af at fortællingen var tænkt som værende karakterdrevet og som en dannelsesrejse, - og måske netop derfor glædes jeg i særdeleshed over den udvikling serien har taget, hvor vi nu ser karaktererne i et lidt andet lys end vi har gjort tidligere, og deres personligheder og indbyrdes relationer har fået lov at fylde lidt mere. Det er en befrielse at se levende karakterer med et sundt mindset, der trods de skurke og fristelser der omgiver dem stadig er ægte og oprigtigt vil deres medmennesker det aller-bedste, uden absolut at skulle have noget igen.

Som sine forgængere er Slaget i Kejserstaden en bog, hvor der sker rigtig meget. Der er meget drama, der skal udfoldes, og mange ting der skal gå op i en højere enhed inden den samlede fortællings afslutning. Men det klæder immervæk fortællingen at det har fået lov til at udfolde sig i et tempo, hvor det er til at følge med og holde styr på hvem man har hvor i forhold til resten af karaktererne, og hvor karaktererne får lov til at komme i mål med deres individuelle udvikling samtidig med at deres indbyrdes relationer også lige får det sidste, - alt sammen uden at det trækkes alt for meget i langdrag, så man undgår at kede sig undervejs. Det hjælper også på det at man kan mærke, at der er noget på spil for karaktererne, og selvom vi som læsere kan danna os en overordnet idé om hvordan det hele muligvis vil komme til at gå, er det tydeligt at uanset hvad der sker, vil det have konsekvenser for karaktererne. Man bliver hurtigt revet med, når der er nogen at holde af og at holde med, - og når det hele ind i mellem bliver lige ægte nok.

Samtidig er der gennem hele serien opbygget et solidt univers, hvor min største anke ærligt er, at jeg savner et landkort at orientere mig i undervejs. Magisystemet er veludviklet, og selvom det ikke er alle nuancer ved universet der bliver forklaret i detaljer, er det alligevel tilpas udviklet til at det giver mening i de kontekster hvor magien for alvor spiller ind. Der er forskellige racer og arter, der navigerer mellem hinanden på kryds og tværs, og gerne med et blik til hvordan pågældende racer tidligere er blevet beskrevet. Det virker måske stereotypt, men det virker, når man med en smule fantasy i bagagen nemt og hurtigt kan orientere sig i hvordan den politiske scene i universet sandsynligvis vil udfolde sig alene på baggrund af en række karaktertræk der går igen - og i en så stor genre som fantasy gør dét bestemt ingenting.

Det giver næsten sig selv at det er en anelse vemodigt at skulle tage afsked med en serie, hvor man virkelig er kommet til at holde af både univers og karakterer, - men det har også været en stor fornøjelse at læse med og at få lov til at være med på rejsen, - blandt andet fordi der tydeligvis er blevet kælet for detaljerne på alle parametre. Serien om Skyggefjenden er bestemt ikke for nybegynderen i fantasy-genren; dertil bliver det vist lige kompliceret nok. Men der skal også være noget til den voksne, rutinerede fantasy-læser, og til dem er det fantastisk at se noget, hvor originalsproget er dansk, og der er substans og indhold i fortællingen, så man har god mulighed for at tage noget med sig.

Serien om Skyggefjenden er et stærkt bidrag til den danske fantasy-scene, og det har været en stor fornøjelse at læse med. Så kan man altid håbe på og krydse fingre for at det kort til universet en dag bliver skabt.. Og ind til da, - få så lige læst serien. Din lokale boghandler kan nok skaffe den hjem, og ellers kan biblioteket sandsynligvis hjælpe.

*Anmelder-eksemplar* Når Stjerner Falder - Stjernetågen #1

 Forfatter: K. L. Berger - Forlag: HiReader - Udgivet: 2022

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Jeg skal ikke sige mig fri for at have glædet mig meget til Når Stjerner Falder, - og at jeg generelt har været begejstret for det, Katja ellers har skrevet, så forventningerne også har været sat højt.

Heldigvis kan Når Stjerner Falder sagtens leve op til forventningerne. Det er velskrevet, intensivt, og svært at lægge fra sig. Som læser bliver man ledt gennem en stor del af følelsesregistret, - og der bliver spillet på både medfølelse og klamhedsfaktor.

Hovedpersonen Grace har gennem flere år levet en udfordrende tilværelse, hvor der konstant har skullet kæmpes for næste måltid og andre basale nødvendigheder. Selvom hun er blevet advaret kraftigt mod at deltage, ser hun på grund af sin opvækst alligevel en deltagelse i Overhøringen som en sidste udvej, - men det betyder også at hendes prøvelser langt fra er ovre endnu, for deltagelsen i Overhøringen er ikke uden konsekvenser, og det har hidtil været dødeligt for alle, der har forsøgt. Håbet for succes er minimal, og det er ikke småting, der møder Grace og de andre karakterer.

Når Stjerner Falder er en solid fortælling, der blander klimafiktion med elementer fra fantasy og science fiction. Klimaforandringerne kan vi ikke komme uden om er i gang allerede, - men hvad konsekvenserne vil være på lang sigt kan være vanskelige at spå om. Når Stjerner Falder skriver sig ind i en vækst at litteratur på netop dét område. Men hvor flere andre bøger i klimafiktionsgenren trods alt stadig drømmer om en beboelig jordklode i fremtiden, ser det sort ud i dette tilfælde, og Grace og flere andre ser sig nødsaget til at kigge mod andre planeter for at finde en løsning. 

Der er flere paraleller at finde til Hunger Games-universet, men Stjernetågen er alligevel helt sin egen, - og hvor Hunger Games kunne være barsk, tangerer Når Stjerner Falder til at være brutal. Der er i den grad skruet op for sværhedsgraden i de udfordringer deltagerne møder, og der er ingen garantier for noget som helst, - heller ikke for et lykkeligt udfald. Og Når Stjerner Falder dækker endda kun første del af de prøvelser, Grace og de andre karakterer skal igennem.

Når Stjerner Falder er i høj grad en bog om overlevelsesinstinkter. Men det er også en bog om det, der gør os til mennesker, og hvad der gør livet værd at leve. Det er en bog om medmenneskelighed og samarbejde, om gavmildhed og viljen til selvopofrelse for andres skyld. Det er en fortælling om styrke og vilje, om robusthed og at turde tro på sig selv, og hvordan det kan være en udfordring - også for dem, der udadtil lader til at have styr på det hele.

Da Hunger Games havde sin storhedstid var jeg fan. Det virkede, og det gav stof til eftertanke. Men Når Stjerner Falder giver for alvor Hunger Games baghjul, som jeg ikke havde troet det muligt - Hunger Games blegner til sammenligning.

Det er nogle af de samme budskaber og idéer der spilles på, men skaleret op i en grad hvor man som læser ikke er et sekund i tvivl om hvor brutal en tilværelse de hårdest ramte lever, hvilke uretfærdigheder de kæmper imod, og hvor vigtigt det er at kæmpe imod overmagten, uanset hvor umulig kampen synes.

Når Stjerner Falder er en stærk start på serien Stjernetågen. Den brillerer på både worldbuilding, plot og karaterudvikling, og jeg er spændt på hvor vi bliver ført hen i kommende bind. Med så vild en start er der i hvert fald håb om noget ekstraordinært og helt fantastisk, - for Når Stjerner Falder er i sig selv i stand til at sætte dybe spor hos sin læser.

*Anmelder-eksemplar* Slaget ved Danubris (Skyggefjenden, #1)

 Forfatter: Claus Holm - Forlag: Superlux - Udgivet: 2021

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Slaget ved Danubris er første bind i en serie, hvor vi i hvert fald i dette bind følger starten på den unge Alains dannelsesrejse. Ordet manddomsrejse er brugt flere gange i bogen om selve den tur, Alain bliver sendt ud på, men begge ord kan dække dét, det egentlig drejer sig om, - at Alain drager ud i verden for at få øjnene op for andre måder at leve og anskue verden på en lige som én af de mest velstillede i eget baroni.

Ud fra beskrivelsen alene kunne man godt tro, at handlingen var meget karakterdrevet, - men der sker dog hurtigt nogle ting der gør, at begyndelsen på Alains rejse kommer til at fokusere mere på at redde nogle tråde ud og deltage i både politik og krigsførelse end på en udvikling af Alain selv.

Det skal dog ikke skræmme læseren væk, for i kraft af at vi som læsere får lov at følge Alain i de politiske og diplomatiske overvejelser, bliver vi også præsenteret for en god portion worldbuilding, og lærer på denne måde universet at kende - fra ledernes synsvinkel, i hvert fald. Dermed har vi allerede nu ret godt styr på nogle enkelte alliancer og konflikter i universet, og ved en smule om hvordan strukturen er.

Det betyder dog også, at vi i kommende bøger i serien forhåbentlig kan komme til at lære Alain selv endnu bedre at kende, og det samme med hans rejsekammerater. Ud fra både epilogen og de løse tråde at dømme er der i hvert fald masser af drama i støbeskeen, og forhåbentlig noget mere karakterudvikling.

Slaget ved Danubris er en fortælling, hvor vi løbende skifter synsvinkel og får lov til at opleve handlingen gennem flere forskellige karakterers øjne. Dét i sig selv er altid interessant og kan give teksten et ekstra lag og noget mere dybde, men man skal være vågen, - for her sker det ofte løbende i teksten, og selvom der altid skiftes afsnit ved skift af synsvinkel, er det ikke markeret på anden vis. Det er dog en fordel at fortællingen er skrevet i tredje person, så det kun er fokuset på karaktererne der skifter, mens fortællerstemmen forbliver den samme undervejs.

Jeg var også svært fascineret af den underliggende diskussion om arrangerede ægteskaber versus hvem individet havde lyst til at være sammen med, og hvad der egentlig bar ægteskabet, - for selvom det kun bliver berørt overfladisk, var det spændende at følge med i, og epilogen taget i betragtning blev nogle af de pågældende diskussioner mellem nogle af de involverede karaktererer virkelig spændende. Både i forhold til at diskutere stand og at være sammen med nogen, der ikke umiddelbart hører til samme klasse som den man er født ind i, men også lgbtqiap+ relationer versus hetero-lignende forhold, og sex både uden for ægteskab og/eller med andre end den, man er gift med. Det er emner, der kun kortvarigt er berørt i bogen her, men jeg håber virkelig at det også er noget af det, der får fokus længere fremme i serien, - for bliver der gået rigtigt til værks, er det virkelig, virkelig spændende at følge med i, og det kan sagtens blive en styrke for serien.

*Anmelder-eksemplar* Den som hvisker

 Forfatter: C. A. Wolters - Forlag: Ulven & Uglen - Udgivet: 2021

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Bagsidetekst: Siden hun var spæd, har Shiroin været hjemsøgt af en stemme der forlanger at blive hørt. Hun kalder den ’ormen’ fordi hun kan mærke hvordan den snor sig rundt i hendes krop. Hun ønsker sin fader, Storkejseren, død så hun kan kræve sin plads på imperiets trone, men først må hun overbevise de ti konger om at hendes køn ikke gør hende svag. Da ormen byder hende at flå kejserens strube ud, må hun dog sætte en alternativ plan i værk for at nå sin trone. Imens ulmer den profeterede dommedagskrig, og nekromantiske dæmoner lurer i Ødelandet. Shiroin og hendes elsalvianske livvagt, Kiel, må krydse kongerigerne for at komme til fronten, og sammen bevæger de sig ind i både hinandens og bjergskovenes allermørkeste skygger.

Jeg havde egentlig tænkt, at jeg ville vente med den her til readalonget går i gang om en måneds tid i skrivende stund. Men jeg kunne altså ikke lade være med lige at se, hvad det var for noget, - måske lige fornemme stemningen og læse et par sider. Og så, pludselig, var bogen nærmest umulig at lægge fra sig, og i løbet af kort tid var den læst. Hvordan dælen kan det lade sig gøre med en bog på 500 sider? Jeg forstår det ikke! 😅

C. A. Wolters er en ny forfatter på banen, men dét mærker man ikke. Denne verden er spændende sat op, og der ligger helt sikkert mere og gemmer sig, som Den som hvisker ikke er nået omkring, - der er i hvert fald hintet til både myter, væsner og en verden i krig, og ser man på det politiske system lader det til at være virkelig interessant.

Selvom worldbuildingen er i en klasse for sig og er let at fortabe sig i, blandt andet takket være det fabelagtige kort, der er i bogen (og som er fulgt med både anmeldereksemplarer og forudbestillinger!), så er det dog plottet og relationen mellem hovedpersonen Shiroin og hendes livvagt, Kiel, der er dét, der får alvor gør bogen vanskelig at lægge fra sig.

I sig selv er Shiroin en spændende hovedperson, i kraft af at hun som individ er et helt menneske med håb, drømme og viljekraft. Hun er så ydermere plaget af en stemme, der bor i hende, og som kæmper for at overtage magten i hendes krop fra tid til anden. Det gør hende kompleks og til noget helt særligt, - og hvordan hun kan formå at holde sammen på sig selv, står lidt hen i det uvisse. Imponerende er det, i hvert fald.

Kiels indre liv kender vi kun i mindre grad i kraft af at det er Shiroins perspektiv på historien vi får, og det er langt fra alle hans hemmeligheder, der er kommet frem endnu, - og selvom man efter denne bog ikke er i tvivl om, at han har stor betydning for både Shiroin og de større plottråde (ingen Kiel = ingen Shiroin), så kan tankerne let blive ledt hen på, at han med tiden vil få en endnu mere betydningsfuld rolle for fortællingen. Det er især de små hints til hans baggrund, der er værd at lægge mærke til, og der er noget her, der endnu er ufortalt, som kan komme til at blive vigtigt.

Blandt andet fordi der er nogle benspænd for Shiroins mentale virke er deres relation til tider meget op og ned og det har nogle udsving - og det er spændende hvordan det aldrig helt er til at vide, hvor de har hinanden. Bølgegangen i relationen giver nogle virkelig intense scener. Det bliver hot og dramatisk, men det er svært ikke at heppe på dem undervejs. Kiel holder ved, trods den kamp, det kan være, - og Shiroin har brug for al den støtte, hun kan få!

Det er voksent, sensuelt, varmt og lækkert, uden at kamme over. Det er lige på grænsen, men aldrig for langt. Det er en hårfin balance at ramme forholdet lige dér, hvor man kan mærke begæret, lysten og det der driver dem, uden at det bliver for meget. Men Wolters mestrer det.

Den som hvisker er fantasy for voksne, det er der ingen tvivl om. Og det er heldigvis godt fantasy. Det er lige tilpas magisk, spændende, dramatisk og intenst til, at man bliver hængende, - og kunne ønske sig, at der snart kom mere. Så, - hvis du skal læse én fantasydebutant i den kommende tid, så er den her i hvert fald et rigtig godt bud!

Dragernes Konge

 Forfattere: Pernille Eybye og Carina Evytt - Forlag: Tellerup - Udgivet: 2016, 2016, 2018, og 2021

Læserækkefølge: 

1. Heksejægerens bytte
2. Gøglerkongens sværd
3. Banneret samles
4. Kongernes opgør

Serien om Dragernes Konge er jeg først kommet i gang med her i 2021 - altså lige op til, at fjerde og sidste bind er udkommet. Jeg har kigget længe efter serien og forsøgt at vurdere for og i mod, for det er en intimiderende serie med fire murstens-tykke romaner, der altså godt kan virke en anelse overvældende at komme i gang med. Heldigvis kom Tellerup til undsætning med forårstilbud og rabat på serien - det kunne jeg da ikke stå for! Og så havnede serien straks højt på min TBR-liste! 😂😂

Drager er et af de mytologiske væsner, som jeg er allermest fascineret af, - blandt andet fordi man ved, at myterne om drager er opstået over hele verden. Godt nok er dragerne ikke helt ens på tværs af kontinenterne, men de har mange fællestræk. Og så er det svært ikke at blive draget af, hvad der får mennesker, på tværs af vidt forskellige kulturer, til alligevel at diskutere et væsen som dette.

I serien her følger vi nogle af de mennesker, der lever på bunden af samfundet. Den siddende konge er en tronrager, der har brugt en stor del af sin regeringstid på at undertrykke dele af sit folk, - og det er der naturligvis en vis utilfredshed med, hvorfor flere gerne vil kæmpe i et oprør. Det er ikke et hvilket som helst oprør, når der nu er drager og magi involveret, - og det er netop det, der gør det så interessant.

Det er en serie, hvor vi får alvor får lov til at komme ind under huden på karaktererne, og vi finder ud af, hvem de er og hvad de står for, i god tid før det endelige opgør. Det gør, at man som læser for alvor få lov til at holde af dem, og at man har tid til at finde sine favoritter, som man kan heppe på, efterhånden som serien nærmer sig sit klimaks.

Da jeg havde læst serien færdig, var der ret hurtigt én, der ville vide, om den endte godt. Det kommer (som altid, vil jeg tro) an på ens mindset og hvem man holder med. En del vil nok finde slutningen helt rigtig, og andre vil få deres hjerte knust - som det også skal være i en så kompliceret og lang serie som den her, hvor der er mulighed for at holde med flere forskellige karakterer undervejs.

Man mærker tydeligt, at det er et par efterhånden ret erfarne forfattere, der står bag serien. Sproget er legende og fungerer virkelig godt, og karaktererne er velskrevede og så tilpas forskellige, at alle skulle kunne finde én at holde af og holde med. Og så er plottet tilpas spændende, at man ikke kommer til at kede sig, og at bøgerne, trods deres størrelse, er meget vanskelige at lægge fra sig. Og selvom serien ved første øjekast kan virke intimiderende, er jeg nu egentlig bare lidt små-ærgerlig over, at der ikke kommer mere! 😅

Tågespind

 Forfatter: Signe Fahl - Forlag: Ulven og Uglen

Bøgerne er vundet i en konkurrence på sociale medier i anledningen af at forlaget rundede 1000 følgere på instagram.

Om bog 1, Ellekongen, skrev jeg:

Jeg synes idéen med bogen her er virkelig fascinerende, - og jeg var derfor naturligvis også meget glad for at have vundet den OG dens efterfølger i konkurrencen hos Ulven og Uglen, da jeg fik muligheden.

I starten får vi et indblik i livet hos en jævn dansk piges liv i 1730'erne, - men er man vågen, finder man hurtigt ud af, at der er noget, som ikke er, hvad det giver sig ud for at være, og det bliver hovedpersonen Karen dog også opmærksom på.

Karen fremstår ofte lidt mere naiv og i sine følelsers vold en hvad godt er, hvilket også bliver antydet af madmor og husbonden på den gård, hvor hun tjener.

Det gør også noget ved læserens oplevelse af Karen, at hun oplever tiltrækningen til denne Daniel, og at hun opfatter, at han nok ikke bare er en tilfældig ung mand, - men at hun ikke gør noget ved det.

Der er flere røde lamper der blinker, der bør vække mistanken om, at Daniel er mere end blot det, han fortæller Karen om, - men Karen er ikke for alvor i stand til at reagere på det.

Derfor kan man let komme til at sidde tilbage med en masse frustrationer, og en følelse af, at Karen da bør gøre et eller andet, - men der sker ikke ret meget de første 200 sider, hvor vi primært følger Karens daglige pligter, der primært går ud på at malke køerne.

Først cirka halvvejs begynder handlingen at tage fart, - men så bliver det til gengæld også spændende, og bogen er vanskelig at lægge fra sig.

Ud over Daniel hører vi en del til Mikkel, som Karen har kendt længe, og der er en u-udtalt forventning om, at der skal ske noget mellem dem, hvilket dog ikke rigtigt bliver til noget. Ud fra moderne standarder kan jeg da også godt være lidt (meget) skeptisk over for Mikkel, som viser tegn på at have lige rigeligt temperament, og som ikke rigtigt forstår et nej. 

Overordnet er historien dog vellykket, og det er et virkelig interessant take på elverfolket og religion.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2017 og er 403 sider lang. Den har ISBN 9788793349230.

Om bog 2, Elleskudt, skrev jeg:

En spændende fortsættelse, hvor Karens skæbne og dagligdag ser betydeligt anderledes ud end i den første bog. Der er ikke flere køer, der skal malkes, og der er ikke flere hårde pligter for at få hverdagen til at hænge sammen.

Men det betyder ikke, at det hele er nemt, eller at det hele for den sags skyld er så godt, som Karen havde håbet det ville være.

For man kan ikke få alt hvad man ønsker sig.

Mosen tager og giver, som den har lyst til, - og måske er Daniel ikke den, som Karen troede, han var?

Deres relation - og Karens og Mikkels relation for den sags skyld - får lov at udvikle sig i nye retninger her i bog 2, og vi får lov til at opleve sider af Daniel, som han selv forsøger at skjule. Og selvom jeg stadig kan være skeptisk over for Mikkels karakter, er det blevet mere tydeligt at han vil Karen det bedste, - og at han er ærlig omkring både hvem han er og sine intentioner, hvilket man ikke kan sige om Daniel. Kan man være på #TeamMikkel selvom han og Karen ikke længere sådan rigtigt kan røre hinanden?

De to bøger i Tågespind serien er magiske på deres helt egen måde, og det er svært ikke at blive draget af dem og de karakterer, der følger med. Jeg vil have mere!

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2018 og er 422 sider lang. Den har ISBN 9788793349421.

Et varsel om storm

 Forfatter: Tobias Stenbæk Bro - Forlag: Turbine - senere Ulven og Uglen

Om bog 1, Væddermændenes Nat, skrev jeg:

Væddermændenes nat er en forrygende begyndelse på hvad der snidlt kan blive en episk fortælling, som jeg absolut glæder mig til at følge med i fremover.

Selvom her i denne bog ikke er tale om klassisk fantasy med magien eller fremmede racer i centrum, er det forfriskende at se, hvor meget energi der er lagt i spillet mellem karaktererne og deres indbyrdes relationer, hvilket giver potentiale til masser af drama fremadrettet i kommende bøger.

Dog ser jeg bestemt også frem til at se mere af den verden, fortællingen udspiller sig i, og de væsner der hører sig til her, da det endnu er meget begrænset, hvad vi er blevet introduceret for af disse ting. Jeg kan dog se, at der hører kort med til bog 2, Blodets Sti, hvilket er gode tegn, - det bliver spændende at gå på opdagelse og finde ud af, hvad de forskellige lokationer har at byde på.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2018 og har ISBN 9788740650815. Den er 325 sider lang.

Bog 2, Blodets Sti

Jeg er begejstret.

Hvor Væddermændenes Nat lagde grundstenene til noget stort, er der her i Blodets Sti kommet mere retning på fortællingen, og som læser er man ikke længere på samme måde overladt til en uvished om, hvad fremtiden bringer for de tre unge brødre.

Vi får også med tiden, blandt andet takket være den skiftende synsvinkel, bedre indblik i brødrenes tanker om både deres indbyrdes relationer og deres idéer om, hvad fremtiden byder på for dem hver især. Det taler til deres fordel, at de alle tre portrætteres som nuancerede, hele mennesker, med de fejl og uperfektheder det nu engang indebærer. Man kan ikke lade være med at holde af dem alle tre, men det indbyrdes drama brødrene imellem kan dog godt trække i retning af, at man til tider holder mere af én af brødrene end de andre, afhængigt af hvem man spejler sig mest i.

Der er mange detaljer, der skal med, og tempoet er derfor ikke det hurtigste, men det er godt givet ud til fordel for at lære karaktererne at kende. Sprogligt har romanen her også rykket sig i forhold til sin forgænger og er lettere at gå til.

Overordnet en utrolig vellykket roman i et univers jeg ser frem til at lære endnu bedre at kende fremadrettet.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2019 og har ISBN 9788740657067. Den er 372 sider lang.

*Anmeldereksemplar* Den Trofaste Bror

Forfatter: Jacob Kokkedal - Forlag: Ulven og Uglen

Bog 3, Helerens Håb, er modtaget som anmeldereksemplar

Om bog 1, I døden og videre, skrev jeg:

Her er der for alvor tale om en episk fortælling, når først man kommer i gang. Selve bogens størrelse kan virke en anelse intimiderende i starten, men det er dét værd at kæmpe sig i gang; fortællingen om Balt er ikke til at slippe igen, når først man er nået et stykke ind. Så kan man tale om at blive bidt af en fortælling

Her skal dog siges, at bogen henvender sig til et voksent publikum, og at den bestemt ikke er for sarte sjæle. Sprogbruget kan til tider virke en anelse grovkornet, men tilføjer også bogen noget helt særligt, som man skal kigge langt efter andre steder, da det virker helt autentisk og er meget gennemført.

Den Trofaste Bror - I døden og videre er udgivet i 2016. Den er 475 sider lang og har ISBN 9788793349148.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Om bog 2, Ørkenrose, skrev jeg:

Balts eventyr fortsætter, og hans rejse er stadig noget helt for sig.

Vores helt er sin egen og helt unik; hans fremtoning ligner ikke det, man normalt forbinder med en helt, og hans sprogbrug er grovere end nogensinde. Dog åbnes der også en smule op, og vi får som læsere hele tiden indblik i nye sider af Balt, og det lader til, at der er mere ved ham, end han umiddelbart viser og giver udtryk for.

Grov eller ej, - det er svært ikke at holde af Balt, og hans direkte væremåde kommer man hurtigt til at savne, når sidste side er vendt.

Den Trofaste Bror - Ørkenrose er udgivet i 2017. Den er 564 sider lang og har ISBN 9788793349247.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Om bog 3, Helerens Håb, skrev jeg:

Åh, Balt! Udadtil er han mildest talt ikke særlig charmerende og kan umiddelbart virke vanskelig at holde af, men efterhånden som man lærer ham bedre at kende, kan man næsten kun elske ham. Det hænger sammen med, at vi denne gang får udfoldet en stor del af Balts baggrundshistorie, som bliver fortalt levende i flashbacks, der på glimrende vis er inkorporeret i resten af fortællingen og giver mening både i forhold til karakterudvikling og i sammenhæng med resten af fortællingen.

Humoren er grov og under bæltestedet, men der ligger gode intentioner bag, og det er ment som en kærlighedserklæring. Dog skal man som læser forberede sig på, at serien om Den Trofaste Bror kan få selv Ørkenens Sønner til at virke stuerene, og det er derfor ikke for sarte sjæle. Sproget er gennembearbejdet og flydende, men bærer præg af den grove tone, som Balt selv er repræsentant for, mens det aktive ordforråd i romanen her er så stort så man næsten kun kan blive imponeret. Mage til verbale lussinger der sendes afsted, skal man lede længe efter andre steder, og formuleringerne bliver mere og mere kreative. Der er plads til at lege med sproget, og det er uhyre vellykket.

Balt hører selv til blandt samfundets skæve eksistenser, og kæmper bravt for de der har det svært; han kæmper opad mod det, der er større end ham selv, med tanken om, at trods han ikke kan redde hele verden, men kan han gøre en forskel for nogle få, har det været det hele værd. Selvom det kan være en umulig opgave at ændre på hele samfundsstrukturen, kan der gøres en positiv forskel for nogen, der lever under umulige kår. Der er en morale at finde, som er værd at huske på i det virkelige liv.

Serien her bliver kun bedre og bedre. Vi bliver præsenteret for flere dele af universet her i bog 3, og der er blevet kælet for detaljerne i forhold til at gøre det til en hel verden med forskelle i kultur, arter og religion afhængigt af, hvilket kontinent vi befinder os på, og det bliver præsenteret som værende tilpas gennemtænkt til at det er realistisk, og næsten kan få Tolkiens univers til at virke småt til sammenligning.

Serien her er lidt af en mundfuld at komme igennem, og kan ved første øjekast virke uhyre intimiderende, men er man først kommet i gang med serien, er rejsen det hele værd, og det er en oplevelse, jeg kun kan anbefale at man giver sig selv. Trods fantasy-elementerne er serien målrettet et voksent publikum, hvilket gør, at der er skruet op for både hvor kompliceret sproget er og dybden af de emner, der bearbejdes undervejs i forhold til en del andre fortællinger inden for samme genre, og det er kun et plus, da mange af de tunge emner som Den Trofaste Bror omtaler kan være vanskelige at gå til i en traditionel realistisk roman.

Den Trofaste Bror - Helerens Håb er udgivet i 2019. Den er 549 sider lang og har ISBN 9788793349513.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.