Sødt og råddent - Algizjournalerne #1

 Forfatter: Lene Krog - Forlag: Ulven&Uglen - Udgivet: 2024

Sødt og råddent er første bog i serien om Algiz journalerne, - selvom vi stadig befinder os i et fantasy-univers med masser af overnaturlige elementer, her tale om noget HELT andet end Pigen fra Månehøjen af samme forfatter.

Her blandes fantasy-genren nemlig med krimigenren og tilføjer et hint af noget historisk, i kraft af at vi tidsmæssigt befinder os i slutningen af 1800-tallet i det, der på mange måder ligner vores verden - med et twist, naturligvis.

Det er anderledes, men bestemt også spændende at se noget, der på nogle punkter minder lidt om tv-serien Supernatural i bogformat. Sødt og råddent er naturligvis sin egen med nye og særlige præg på formatet.

Er man til den mere dystre, mystiske del af fantasy-genren, kan man derfor med fordel give bogen her et skud. Jeg er i hvert fald spændt på, hvor det fører henad i kommende bind serien..

*Anmeldereksemplar* Med Døden på slæb - Sjælebundet bind 1

Forfatter: Clara-Amalie Vorre-Grøntved - Udgivet: 2024 - Forlag: Ulven & Uglen 

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Med Døden på slæb handler om Irene, der egentlig går i gymnasiet. Kort efter vi er introduceret for hende, undslipper hun kun lige med livet i behold at hun er ved at blive kørt ned af en lastbil. Nu hænger hun på Kaun, som ikke helt er manden med leen, men alligevel har en funktion der minder om, i og med han hjælper de døde videre. Irenes nærmeste kan ikke se ham og går ud fra hun har stress på grund af gymnasiet, så hun bliver sat til at bo hos sin bedstemor en stund for at slappe af, - men det er naturligvis ikke sådan opholdet hos bedste kommer til at gå. Overhovedet.

Historien om et ungt menneske og vedkommendes relation til en udgave af manden med leen har været fortalt før (se bl.a. Fortællinger fra døden-trilogien af K. L. Berger), hvorfor jeg ærligt skal indrømme at jeg var lidt småskeptisk i løbet af de første kapitler her. Historien finder heldigvis sin egen, unikke tolkning på tropen, i dens måde at arbejde med delelementerne af fortælligen.

Relationen mellem Irene og Kaun er spændende, fordi den er så dobbelt; mens Kauns opgave er at guide Irene i hendes nye og udvidede verdenssyn, må Irene omvendt lære Kaun noget om hvordan han skal tackle sin krops nye mere menneskelige funktioner. Det er detaljer, der gør det, og det er uhyre morsomt at følge med i.

Med Døden på slæb er "kun" første bind i serien Sjælebundet, hvorfor blandt andet worldbuildingen naturligvs mangler lidt her og der, men vi er kommet godt fra start. Jeg er blandt andet ret vild med idéen om hvordan de forskellige dimensioner arbejder sammen og beskrivelsen af hvordan de fungerer lidt lige som lag i photoshop; selvom man ikke selv er superstærk i dét program er det en connection der får det hele til at virke mere virkeligt.

Symbolet på bogens omslag (se billeder) går igen i bogen, hvor det dukker op hver gang vi støder på et nyt kapitel, og Irene støder også på det mødet med Kaun, hvor hun fejlagtigt tror det er et peacetegn med lidt ekstra streger. Kaun afslører med dtiden at det forestiller livstræet med rødder og græne, der stikker i hver sin retning). Man bemærker måske at symbolet langsomt tiltes efterhånden som handlingen skrider frem; i starten af bogen er den lange streg i symbolet lodret, og langsomt roteres den ned i vandret stilling. Det er meget sigende om hvordan situationen i dette univers er ved at blive kritisk og har behov for at blive fikset, og personligt ser jeg frem til hvordan symbolet (måske / måske ikke?) tages i brug fremover.

Da det kun er første bog i serien er der stadig ubesvarede spørgsmål, som mangler at blive besvaret. Vi ved, at der findes spøgelser i dette univers, men hvilke andre overnaturlige væsner er der her? Hvem er Kauns overordnede? Hvor kommer informationerne i hans bog fra? Og hvorfor er reglerne som de er for kommunikationen mellem Kaun og hans kolleger?

Med Døden på slæb er et spændende take på mødet med døden. Den kan læses fra cirka 13-14 års alderen, - og personligt glæder jeg mig til at læse videre!

*Anmeldereksemplar* Elleskudt - Tågespind #2

 Forfatter: Signe Fahl - Forlag: Ulven og Uglen - Udgivet: 2023

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Bemærk: Jeg har tidligere anmeldt både genudgivelsen af første bind i serien, Ellekongen. Dén anmeldelse kan du finde her.

Jeg har også tidligere kigget på de tidligere udgaver af både Ellekongen og Elleskudt - og de anmeldelser kan findes her.

Tågespind-serien hører til fantasy-genren. Men det er ikke vilde eventyr, vi begiver os ud på, og selvom fantasy-træk naturligvis fylder en del i historien, er det dog heller ikke de træk, man nødvendigvis sidder tilbage med efter endt læsning.

Elleskudt samler op, hvor Ellekongen slap, og vi befinder os nu primært i og omkring mosen og den tågeverden, der møder Karen herude, hvor hun nu er kommet til at bo. Det, der lader til at være en relativt simpel tilværelse, kompliceres dog af flere faktorer undervejs, som ikke skal afsløres her. Der er dømt drama og intriger undervejs, og der er ikke ret meget afsplappende over det.

Fortællingen om Karen og Daniel er på een gang romantisk og super-kompliceret, for uanset hvor meget de kæmper for det, de har sammen, vil tingene bare ikke altid gå deres vej, - og det er heller ikke alene deres følelser for hinanden de må tage hensyn til. Der er også andre karakterer, der gerne vil have indflydelse på historiens gang, og der ting ud over kærligheden der også fylder. Det kan virke lige meget nok en gang i mellem, men balancen mellem de forskellige elementer er fin og velovervejet, og det står godt mod hinanden.

Både Ellekongen og Elleskudt har fået en make-over i løbet af 2023, ude som inde. Omslagsillustrationerne er nu med silhuetter i stedet for ansigter, og den minimalistiske opsætning virker interessant nok endnu mere mystisk og dragende end de tidliger omslag. Samtidig er lak-effekterne et lækkert touch, og man kan hurtigt fristes til at have bøgerne stående alene for de flotte detaljer der er inkluderet. Samtidig er indholdet blevet pudset af og står skarpere end tidligere, omend mere subtilt.

Tågespind serien er et noget anderledes take på genren end hvad der ellers præsenteres, men er bestemt værd at samle op, - især for den historisk interesserede.

*Anmeldereksemplar* Døden kalder - Ulveblod #1

 Forfatter: Line Lybecker - Forlag: Ulven & Uglen - Udgivet: 2023

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Trigger warnings: selvskade, selvmordsforsøg.

Døden kalder handler om gartneren Tina, der for nyligt har mistet hele sin nærmeste familie. Hun har svært ved at være i det og forsøger at tage sit eget liv, - men dét forhindrer den medicinstuderende Frederik. Deres relation udvikler sig langsomt, og snart vælder hemmelighederne frem - fra begge parter..

Døden kalder er spændende læsning, både på grund af en ny og interessant tolkning på forskellige overnaturlige væsner, men også fordi det er særligt forfriskende som dansk læser at opleve urban fantasy, der foregår i et dansk miljø. Det kombinerer det fremmede fra fantasy-genren med noget velkendt, uanset hvor i landet man er fra.

Samtidig kombineres fantasygenren med romance-tropen slowburn og elementer der ligner krimi, - for det er ikke alting der er, som de ser ud til. Både Frederik og Tina oplever at føle sig taget ved næsen undervejs, og i kraft af at dette kun er første bog i serien må man også forvente, at der langt fra findes svar på alle de spørgsmål, der bliver stillet.

Karaktererne er veludviklede og spændende at følge; og måske netop fordi Frederik og Tina er så vidt forskellige er det en særlig fordel at vi skiftevis får kapitler fra både Frederiks og Tinas synsvinkler. Vekselvirkningen er lige tilpas afbalanceret, så man heller ikke når at blive træt af nogen af dem.

I betragtning af hvor ofte engelske gloser ofte får lov at snige sig ind både i vores talte sprog og efterhånden også i mange romaner, er det en fornøjelse at se en afveksling her, hvor Tina med sin tyske baggrund med mellemrum får formuleret sig i tyske fraser og vendinger - helt uden at tænke over det. Det gør det kun sjovere at Frederik ikke er særlig stærk på tysk og derfor hurtigt bliver hægtet en smule af her, trods han ellers på papiret er "den kloge" af de to (også ifølge Tina selv).

Det er ikke bare karaktererne der er ingeressante, - også worldbuildingen er virkelig vellykket, og der er styr på både de fantastiske elementer og de ting, der stammer fra den virkelige verden. Plottet er samtidig virkelig gennemtænkt i en grad, hvor bogen er meget vanskelig at lægge fra sig.

Det er altså overordnet set uhyre veludført og en fornøjelse at se det hele gå op i en højere enhed, og jeg GLÆDER mig virkelig til at få fat i kommende bind i serien og se, hvordan det hele udvikler sig fremadrettet!

Anbefales bredt til læsere af urban fantasy. Dog skal det pointeres, at bogen henvender sig til voksne (18+), grundet enkelte scener med eksplicit indhold.

*Anmelder-eksemplar* Tågespind - Ellekongen

 Forfatter: Signe Fahl - Forlag: Ulven & Uglen - Udgivet: 2023 (førsteudgave 2017)

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Tågespind - Ellekongen handler om Karen, der er malkepige et sted i Danmark i første halvdel af 1700-tallet - og veksler mellem hverdagen for de fleste almindelige mennesker på den tid og Karens udvekslinger med Daniel - som vist nok har flere hemmeligheder end først antaget.

Ellekongen er fantasy, - men det er ikke dét, der er det bærende for romanen, der i mindst lige så høj grad er slow-burn romance med et præg af historisk roman. Fortællingen emmer langt væk af grundig research af både levevis, tøj, og alt andet der hører sig tiden til, uden at det på noget tidspunkt kammer over i decideret infodumping, så er man en smule interesseret i det historiske aspekt, er det absolut en fornøjelse at læse med her.

Selve romance-delen fylder også i tilpas grad, Karens alder taget i betragtning. Hun er ung, stærk og pligtopfyldende og gør sit for at gøre sin madmoder tilfreds, men det er ikke altid nok når tankerne ofte sværmer om Daniel, som hun har mødt i skoven - og Mikkel, som langt hen ad vejen er det mere fornuftige valg. Det er svært at være i, og det er svært at tage et valg når hjertet og hovedet vil hver sin vej.

Ellekongen er selvfølgelig stadig fantasy, og der er rødder i de nordiske myter om ellefolket - om elvere, elverkonger, ellepiger, og hvordan mennesker kan blive så draget af disse væsner at de forsvinder og dukker op igen mange, mange år senere til en verden, de knapt selv kan genkende. Fortællingen om disse væsner er ærlige og en virkelig fin fortolkning, så der er også masser at hente for os, der nyder at nørde igennem, når det kommer til overnaturlige væsner.

I forbindelse med genudgivelsen af fortællingen har Ellekongen fået ny forside, - og hvilken forside! Intet ondt skal siges om den gamle forside, der også var virkelig fin, men denne her..! Kombinationen af de grå skygger og laktrykket, hvor man lige kan ane en flig af noget mere, kan noget helt særligt. Det tryllebinder og indfanger, nøjagtigt som bogen selv kan gøre det, og det klæder den virkelig at få denne nye opgraderede indpakning.

Fortællingen om Ellekongen er vellykket og velskrevet, og genudgivelsen klæder den. Jeg har glædet mig meget til at genlæse fortællingen med de ændringer, der er foretaget, og dét er også noget ved at prøve at fange, - og jeg ser bestemt også frem til at genlæse bind 2, og er spændt på hvad bind tre kommer til at have at byde på!

*Anmelder-eksemplar* Et manipuleret liv

 Forfatter: Pernille L. Stenby - Forlag: Ulven og Uglen - Udgivet: 2021

Reklame: Bogen er modtaget som anmelder-eksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Bogen Et manipuleret liv foregår i samme univers som Inkarnation og Under Huden af samme forfatter, men kan læses uafhængigt af dem. Min anmeldelse af disse bøger kan findes her.

Hele Mestenes-universet kan noget helt særligt.

Det er fantasy i et univers, der på mange måder ligner en dystopisk udgave af den virkelighed vi kender, - med et twist af noget ekstra, noget ud over det.

Det er beskrivelserne af kampen for at finde fodfæste i verden, når man samtidig må slås med sin egen identitetsforståelse, - for hvem er man, når man ikke passer ned i de kasser, samfundet gerne vil have, man befinder sig i?

Det er en splittelse af individet, og mødet med nogle af de svære valg, vi møder i løbet af livet, som er med til at definere og skabe os som mennesker, - for uanset køn eller seksualitet er vi hele tiden nødt til at vælge til og fra, og tage stilling til det, vi møder. Nogle gange kommer valget indefra, andre gange kan man føle sig presset til det, - men valget skal tages.

Det er en kritik af samfundsstrukturen, ikke bare i denne fiktive verden, men også af den, vi lever i. Både i fiktionens og virkelighedens verden findes der grupper af mennesker, der ikke har de samme muligheder og rettigheder som resten af samfundet, - og som lever under nogle forhold, som ligger meget fjernt fra det, resten af samfundet oplever til hverdag. 

Det er forhåbentlig en øjenåbner i forhold til nogle af de privilegier, der følger med at tilhøre bestemte samfundsgrupper. Trods det, at tilhørsforholdet til disse samfundsgrupper ikke er noget individet selv vælger, må man også forholde sig til hvilke privilegier og benspænd det fører med sig at være markeret med et bestemt sæt labels.

Det er fortællingen om, hvordan vi som individer skabes, formes og påvirkes af ikke bare vores egne valg gennem livet, men også af de valg vi ikke selv har indflydelse på, som omverdenen tager for os - enten i form af enkelte individers valg gennem livet eller samfundets struktur som noget større.

Det er fortællingen om menneskets psyke og vores mentale helbred, og hvordan dét naturligt også påvirkes af det, vi møder i verden, - på godt og ondt. Det handler om, hvordan vores mentale helbred bliver påvirket af at være sammen med dem, vi elsker, - og hvordan det mentale helbred kan påvirkes af, at adskilelse fra dem, vi elsker, bliver brugt imod os.

Et manipuleret liv og resten af Mestenes-serien er altså ikke bare almindelig fantasy. Det er det også, - det er et formidabelt univers at gå på opdagelse i, med et helt særligt magisystem. Men det er også på bedste vis en kommentar til samfundet, til normer, til måden vi gør ting på, til måden vi møder verden på, - til måden, vi ser os selv og andre på. Det er gennemført og gennemtænkt - og det virker, trods det, at bogen her vistnok i første omgang blot var tænkt som at skulle være en novelle. Det klæ'r den at der er noget fyld på, at det blev en historie i romanlængde - det kan den sagtens bære!

Jeg skal blankt indrømme, at jeg har noget helt særligt for det her univers. Det kan virkelig noget, og jeg glæder mig afsindigt meget til, at der kommer mere!

*Anmelder-eksemplar* Kymoras masker (Et varsel om storm, #3)

 Forfatter: Tobias Stenbæk Bro - Forlag: Ulven og Uglen - Udgivet: 2021

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget. Alle udtryk for holdninger er mine egne. 

Jeg har tidligere anmeldt de to første bøger i serien her. Disse er dog ikke anmeldereksemplarer.

Når man læser serien her, er der ingen tvivl om, at der er lagt et stort stykke arbejde i world-buildingen. Universet spiller og er virkelig gennemført, og der er tænkt over mange fine detaljer, som vi som læsere bliver præsenteret for på udvalgte tidspunkter. 

Selvom serien er fantasy, er det endnu kun sporadisk vi har fået lov at opleve de magiske elementer i universet. Landkortet og religionen er anderledes end det vi kender fra vores egen verden, og handlingen udspiller sig i en tid, der på mange parametre kunne ligne europæisk middelalder. Men i denne verden eksisterer der en række magiske væsner og brugere af magi, og selvom der er langt i mellem dem, er de der. I Kymoras masker får vi lov at se lidt mere af det, end vi har gjort tidligere, og det er spændende at følge og at få lov at opleve. Der er endda lagt op til at det kan komme til at fylde endnu mere i fremtidige bind i serien.

Det er dog ikke de magiske elementer der er bærende for serien, så trods det at det ikke ville være den samme fortælling uden de magiske elementer, er det ikke dét serien læses for. Det er nærmere dramaet, det politiske spil, og tre unge mænds kamp for at opnå det, der retmæssigt tilkommer dem. Og netop her viser universet sig fra sin bedste side, for uden et godt fundament og en velopbygget verden ville fortællingen ikke have været den samme. Det fungerer, og strukturen virker naturlig. Brødrene har en sag at kæmpe for, og selvom grundlaget for deres motivation skifter en smule for hver af dem undervejs i fortællingen efterhånden som de får nye oplysninger, er den hele tiden til stede, og vi er som læsere ikke i tvivl om, hvad det er, der driver dem frem.

Det kan mærkes, at serien har skiftet forlag mellem bog 2 og 3, om end det er gjort på en subtil måde. Forsiden klinger en smule mere af fantasy, og tilgangen til sprog og plot har været anderledes - der er skruet på nogle knapper hist og her, så ændringen lige nøjagtigt er mærkbar. Heldigvis har bogen været i gode hænder hos Ulven og Uglen, hvor den er kommet under kærlig behandling og står stærkere end sine forgængere. Karaktererne står tydeligere, plottet er mere strømlinet, og konceptet står stærkere end nogensinde før.

Serien Et varsel om storm kunne med de to første bind allerede noget helt særligt, men med Kymoras masker får fortællingen for alvor lov til at blomstre. Der har fra første bind i serien været lagt an til en fortælling, som sagtens kan måle sig med de helt store fortællinger. Vores hovedpersoner står over for en række vanskelige overvejelser, hvor der ikke er nogen lette genveje til succes, - og de vokser og gror hele tiden med opgaven.

For mig personligt hører Kymoras masker til blandt de bøger, hvor jeg efter at have vendt sidste side stadig ville have mere - trods det, at den er cirka dobbelt så lang som sine forgængere. Den er velfortalt og velskrevet, og selvom der er gået hele to år siden anden bog i serien, Blodets Sti, udkom, har det været det hele værd, - for der er virkelig blevet kælet for detaljerne i mellemtiden.

Et varsel om storm er en fortælling, der står virkelig stærkt, og som har utroligt meget at byde på - og Kymoras masker er virkelig med til at løfte serien. Derfor har både serien og bogen her naturligvis også mine varmeste anbefalinger, - især hvis læseren i forvejen er interesseret i europæisk middelalder, da der her er virkelig meget at hente.

*Anmelder-eksemplar* Den som hvisker

 Forfatter: C. A. Wolters - Forlag: Ulven & Uglen - Udgivet: 2021

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Bagsidetekst: Siden hun var spæd, har Shiroin været hjemsøgt af en stemme der forlanger at blive hørt. Hun kalder den ’ormen’ fordi hun kan mærke hvordan den snor sig rundt i hendes krop. Hun ønsker sin fader, Storkejseren, død så hun kan kræve sin plads på imperiets trone, men først må hun overbevise de ti konger om at hendes køn ikke gør hende svag. Da ormen byder hende at flå kejserens strube ud, må hun dog sætte en alternativ plan i værk for at nå sin trone. Imens ulmer den profeterede dommedagskrig, og nekromantiske dæmoner lurer i Ødelandet. Shiroin og hendes elsalvianske livvagt, Kiel, må krydse kongerigerne for at komme til fronten, og sammen bevæger de sig ind i både hinandens og bjergskovenes allermørkeste skygger.

Jeg havde egentlig tænkt, at jeg ville vente med den her til readalonget går i gang om en måneds tid i skrivende stund. Men jeg kunne altså ikke lade være med lige at se, hvad det var for noget, - måske lige fornemme stemningen og læse et par sider. Og så, pludselig, var bogen nærmest umulig at lægge fra sig, og i løbet af kort tid var den læst. Hvordan dælen kan det lade sig gøre med en bog på 500 sider? Jeg forstår det ikke! 😅

C. A. Wolters er en ny forfatter på banen, men dét mærker man ikke. Denne verden er spændende sat op, og der ligger helt sikkert mere og gemmer sig, som Den som hvisker ikke er nået omkring, - der er i hvert fald hintet til både myter, væsner og en verden i krig, og ser man på det politiske system lader det til at være virkelig interessant.

Selvom worldbuildingen er i en klasse for sig og er let at fortabe sig i, blandt andet takket være det fabelagtige kort, der er i bogen (og som er fulgt med både anmeldereksemplarer og forudbestillinger!), så er det dog plottet og relationen mellem hovedpersonen Shiroin og hendes livvagt, Kiel, der er dét, der får alvor gør bogen vanskelig at lægge fra sig.

I sig selv er Shiroin en spændende hovedperson, i kraft af at hun som individ er et helt menneske med håb, drømme og viljekraft. Hun er så ydermere plaget af en stemme, der bor i hende, og som kæmper for at overtage magten i hendes krop fra tid til anden. Det gør hende kompleks og til noget helt særligt, - og hvordan hun kan formå at holde sammen på sig selv, står lidt hen i det uvisse. Imponerende er det, i hvert fald.

Kiels indre liv kender vi kun i mindre grad i kraft af at det er Shiroins perspektiv på historien vi får, og det er langt fra alle hans hemmeligheder, der er kommet frem endnu, - og selvom man efter denne bog ikke er i tvivl om, at han har stor betydning for både Shiroin og de større plottråde (ingen Kiel = ingen Shiroin), så kan tankerne let blive ledt hen på, at han med tiden vil få en endnu mere betydningsfuld rolle for fortællingen. Det er især de små hints til hans baggrund, der er værd at lægge mærke til, og der er noget her, der endnu er ufortalt, som kan komme til at blive vigtigt.

Blandt andet fordi der er nogle benspænd for Shiroins mentale virke er deres relation til tider meget op og ned og det har nogle udsving - og det er spændende hvordan det aldrig helt er til at vide, hvor de har hinanden. Bølgegangen i relationen giver nogle virkelig intense scener. Det bliver hot og dramatisk, men det er svært ikke at heppe på dem undervejs. Kiel holder ved, trods den kamp, det kan være, - og Shiroin har brug for al den støtte, hun kan få!

Det er voksent, sensuelt, varmt og lækkert, uden at kamme over. Det er lige på grænsen, men aldrig for langt. Det er en hårfin balance at ramme forholdet lige dér, hvor man kan mærke begæret, lysten og det der driver dem, uden at det bliver for meget. Men Wolters mestrer det.

Den som hvisker er fantasy for voksne, det er der ingen tvivl om. Og det er heldigvis godt fantasy. Det er lige tilpas magisk, spændende, dramatisk og intenst til, at man bliver hængende, - og kunne ønske sig, at der snart kom mere. Så, - hvis du skal læse én fantasydebutant i den kommende tid, så er den her i hvert fald et rigtig godt bud!

Til Aretz' Ende 1 og 2 - Sumbaronens Rejse og Bondekongens Rejse

 Forfatter: Christina E. Ebbesen - Forlag: Ulven og Uglen

Sumparonens Rejse er udgivet i 2019. Den er 501 sider lang og har ISBN9788793349414.

Bondekongens Rejse er udgivet i 2021. Den er 509 sider lang og har ISBN 9788793349520.

For mig står de her bøger som noget helt særligt. Det er MAGISK at se at dansk fantasy får lov til at udfolde sig på denne måde, - især, når der er lagt så meget arbejde i worldbuilding som der er med Til Aretz' Ende serien. Det er gennemført og man kan ikke lade være med at blive grebet af det, - man drages ind i fortællingen, og det kommer til at virke nærmest virkeligt. Både i forhold til forskellige måder at få samfundet til at fungere på, varierende tolerance over for de, der er anderledes end én selv, og meget individuelle forhold til religion og moral. Der er en helt særlig dybde over Aretz, og selvom jeg generelt er vild med meget af det fantasy, der er kommet på det danske marked de senere år, hører serien her i mine øjne til blandt noget af det aller-bedste, og det er helt tydeligt, hvor meget energi der er lagt i at kreere denne verden.

Anmeldelsen af de to første bøger i serien kommer her som noget samlet. Ikke, fordi de ikke kan tåle hver deres anmeldelse, for det ville de sagtens kunne bære, men fordi det efter at have vendt sidste side i bog 2 er blevet ret tydeligt at (som Christina E. Ebbesen også selv har pointeret) at der oprindeligt er tænkt på dem som værende én samlet bog. I forhold til gængse træk for genren er det helt tydeligt, at første del af Gavin og Robins eventyr ikke rigtigt var slut, da vi vendte sidste side i bind 1, - selvom den står fint som en afsluttet roman, er det alligevel som om der mangler noget, - og det får vi heldigvis i bind 2, hvor slutningen er mere åben.

Uden den mindste form for spoiler indblandet, kan det vist godt afsløres at Robin og Gavins relation er kompliceret. De kommer fra to meget forskellige baggrunde, fra dele af samfundet hvor vidt forskellige normer hersker, og de kommer derfor ofte til at gå skævt af hinanden, - det bringer en del misforståelser med sig, at de hver især kommer til at gå ud fra, at den anden da selvfølgelig (indsæt selv tanke eller handling) - uden at tage højde for de massive forskelle i opvækst og bagland.

Gavin er vokset op i et klassesamfund, hvor stand har meget at sige, og hvor det at være tiltrukket af det køn, man selv er, er utænkeligt, - i denne del af verden er det blevet prædiket, at det er forkert. I Robins del af verden hersker noget der i højere grad ligner demokrati og frisind. Der er umiddelbart ingen, der tænker anderledes om Robin, fordi han er tiltrukket af mænd. 

Undervejs på deres færd vokser de begge to, om end det er på hver sin måde; hvor Robin har brug for at finde sig selv og komme videre efter flere år i et skidt forhold, bliver der prikket til Gavins måde at tænke om forskellige emner på, og han bliver med tiden mere tolerant over for de, der er anderledes end ham selv. De er endnu ikke helt i mål, nogen af dem, - men der er heldigvis også flere bøger i vente.

Noget af det, som fantasy-genren er virkelig god til, er i mine øjne netop det her med at tage nogle emner op til debat, som i andre former for litteratur kan være vanskeligere at nå i dybden med; i og med at man i fantasy-universer har muligheden for at få tingene mere på afstand, opstår der simultant en mulighed for at få vist nogle aspekter af debatten, som ellers ikke ville være kommet frem. Og i forhold til Gavins langt hen ad vejen meget konservative måde at tænke på, er det fantastisk at se hvordan han bliver udfordret på sine holdninger på en ordentlig måde, så han har mulighed for at vokse og udvide sit mind-set, - og at vi får at se, at der er mange måder at leve og gøre tingene på. Denne verden er, som vores egen, rig på måder at leve på, og indeholder mange forskellige typer karakterer, som der naturligvis alle skal være plads til.

Fordi de to bøger oprindeligt er tænkt som ét samlet værk, er der en smule forskel i strukturen og den måde, de rundes af på. Efter Sumpbaronens Rejse stod jeg i hvert fald selv tilbage med en følelse af, at jeg havde en idé om noget af det, der ventede i Bondekongens Rejse; konkurrencen, som Gavin deltager i, er endnu ikke slut, og der er her noget helt konkret at tage fat på. Slutningen på Bondekongens Rejse er mere åben, og selvom jeg da personligt har nogle forhåbninger i forhold til hvad der skal ske i resten af serien, er der i skrivende stund ikke meget at gætte ud fra, - men jeg glæder mig(!), for selvom det endnu er meget ukonkret, er der lagt op til, at det nok skal blive spændende alligevel!

Det er som om, der i starten af bog 1 lægges op til en nærmest eventyr-lignende struktur med en ung mand, der meget gerne vil vinde prinsessens hånd og det halve kongerige - noget Klods Hans agtigt, i kraft af at Gavin ikke umiddelbart er det mest oplagte valg til at skulle giftes med prinsessen, men forsøger sig i en turnering alligevel i et forsøg på at få muligheden. Langt hen ad vejen ser vi da også nogle eventyrtræk blande sig med fantasy-genren i fortællingens opbygning og de prøvelser, Gavin må gå igennem undervejs. At det så undervejs udvikler sig til at blive andet og mere end bare eventyret, er så hvad det er, - hvilket bestemt også er positivt.

Som tidligere nævnt er det svært ikke at blive grebet af fortællingen. Fordi Gavin og Robins venskab stille og roligt bygges op i løbet af den første bog, får vi masser af muligheder for at følge dem i meget forskellige situationer. Så da handlingen i bog 2 for alvor intensiveres hen mod den sidste tredjedel af bogen, er det store følelser involveret, - man kommer hele følelsesregistret igennem. Det kan derfor også kun anbefales at have god tid til de sidste 150 sider af bogen, - for det bliver uhyre vanskeligt at lægge bogen fra sig, når først man når her til.

Bondekongens Rejse var for mig én af de udgivelser, jeg havde glædet mig mest til her i 2021. Sumpbaronens Rejse er en stærk start på serien, og jeg ville have mere, - og Bondekongens Rejse kan SAGTENS leve op til sin forgænger. Der er mere eventyr i vente, mere bromance, og stærke følelser - sidstnævnte både karaktererne i mellem, efterhånden som historien skrider frem, men så sandelig også hos læseren.

Jeg kan vist roligt sige, at jeg elsker de her bøger, - og jeg GLÆDER mig til at læse videre! Denne verden har tydeligvis masser at byde på - i forhold til væsner, magisystem, og samfundsstruktur, og det er en fornøjelse at få lov til at læse med.

Tågespind

 Forfatter: Signe Fahl - Forlag: Ulven og Uglen

Bøgerne er vundet i en konkurrence på sociale medier i anledningen af at forlaget rundede 1000 følgere på instagram.

Om bog 1, Ellekongen, skrev jeg:

Jeg synes idéen med bogen her er virkelig fascinerende, - og jeg var derfor naturligvis også meget glad for at have vundet den OG dens efterfølger i konkurrencen hos Ulven og Uglen, da jeg fik muligheden.

I starten får vi et indblik i livet hos en jævn dansk piges liv i 1730'erne, - men er man vågen, finder man hurtigt ud af, at der er noget, som ikke er, hvad det giver sig ud for at være, og det bliver hovedpersonen Karen dog også opmærksom på.

Karen fremstår ofte lidt mere naiv og i sine følelsers vold en hvad godt er, hvilket også bliver antydet af madmor og husbonden på den gård, hvor hun tjener.

Det gør også noget ved læserens oplevelse af Karen, at hun oplever tiltrækningen til denne Daniel, og at hun opfatter, at han nok ikke bare er en tilfældig ung mand, - men at hun ikke gør noget ved det.

Der er flere røde lamper der blinker, der bør vække mistanken om, at Daniel er mere end blot det, han fortæller Karen om, - men Karen er ikke for alvor i stand til at reagere på det.

Derfor kan man let komme til at sidde tilbage med en masse frustrationer, og en følelse af, at Karen da bør gøre et eller andet, - men der sker ikke ret meget de første 200 sider, hvor vi primært følger Karens daglige pligter, der primært går ud på at malke køerne.

Først cirka halvvejs begynder handlingen at tage fart, - men så bliver det til gengæld også spændende, og bogen er vanskelig at lægge fra sig.

Ud over Daniel hører vi en del til Mikkel, som Karen har kendt længe, og der er en u-udtalt forventning om, at der skal ske noget mellem dem, hvilket dog ikke rigtigt bliver til noget. Ud fra moderne standarder kan jeg da også godt være lidt (meget) skeptisk over for Mikkel, som viser tegn på at have lige rigeligt temperament, og som ikke rigtigt forstår et nej. 

Overordnet er historien dog vellykket, og det er et virkelig interessant take på elverfolket og religion.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2017 og er 403 sider lang. Den har ISBN 9788793349230.

Om bog 2, Elleskudt, skrev jeg:

En spændende fortsættelse, hvor Karens skæbne og dagligdag ser betydeligt anderledes ud end i den første bog. Der er ikke flere køer, der skal malkes, og der er ikke flere hårde pligter for at få hverdagen til at hænge sammen.

Men det betyder ikke, at det hele er nemt, eller at det hele for den sags skyld er så godt, som Karen havde håbet det ville være.

For man kan ikke få alt hvad man ønsker sig.

Mosen tager og giver, som den har lyst til, - og måske er Daniel ikke den, som Karen troede, han var?

Deres relation - og Karens og Mikkels relation for den sags skyld - får lov at udvikle sig i nye retninger her i bog 2, og vi får lov til at opleve sider af Daniel, som han selv forsøger at skjule. Og selvom jeg stadig kan være skeptisk over for Mikkels karakter, er det blevet mere tydeligt at han vil Karen det bedste, - og at han er ærlig omkring både hvem han er og sine intentioner, hvilket man ikke kan sige om Daniel. Kan man være på #TeamMikkel selvom han og Karen ikke længere sådan rigtigt kan røre hinanden?

De to bøger i Tågespind serien er magiske på deres helt egen måde, og det er svært ikke at blive draget af dem og de karakterer, der følger med. Jeg vil have mere!

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2018 og er 422 sider lang. Den har ISBN 9788793349421.

Ind i det ukendte

 Forfattere: Sørine Amanda Nielsen, Nanna Andersen, Karin B. Danmark, Mathilde N. Rybka, Morten Vestergaard, Laura Holmegaard, Gudrun Østergaard og Mia Louw Håkonsen

Forlag: Ulven og Uglen - Udgivet: 2020 - Sidetal: 278 - ISBN: 9788793349506

Bogen er vundet i en konkurrence på sociale medier i anledningen af at forlaget rundede 1000 følgere på instagram.

Om Ind i det ukendte skrev jeg:

Wauw!

- Som oftest foretrækker jeg romaner, og egentlig allerhelst serier. Min begrundelse er, at man ofte på den måde får mulighed for at komme mere ind under huden på karaktererne, lære dem bedre at kende, plottet får lov til at udfolde sig i højere grad, og der er større mulighed for at gå på opdagelse i universet.

Og alligevel sidder jeg her med en novellesamling, hvor fællestrækket er, at det er fantasy, - hvor man skulle tro, at det blev meget vanskeligt på én gang at opbygge et troværdigt univers, lære karaktererne at kende og gennemføre plottet i løbet af de relativt få sider man har til rådighed for at det stadig kan kaldes en novelle.

Man må dog bestemt sige at det er lykkedes her. Ikke bare én gang, men hele otte gange. Otte noveller i hvert deres unikke univers, med hver deres karakterer, der står over for deres egne helt særlige udfordringer.

Det er gennemført, velskrevet og det VIRKER bare.

Hver enkelt historie rummer sine helt egne quirks, og man kommer til at holde af karaktererne for de træk, der gør dem til noget særligt, - uanset race, køn, og de udfordringer, de står med.

Uanset om man er vant til at læse noveller eller ej (og måske endda er skeptisk over for konceptet, - for indrømmet, det har jeg også haft tendens til at være), så vil jeg klart anbefale novellerne her til fantasyfans. Det er det hele værd, - og så er det til at overskue at tage én novelle ad gangen.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner

*Anmelder-eksemplar* Bastians Løfte - Den Trofaste Bror, #4

 Forfatter: Jacob Kokkedal - Forlag: Ulven og Uglen - Udgivet: 2020

Sidetal: 438 - ISBN: 9788793349674

Bastians Løfte er sidste bog i serien om Den Trofaste Bror.

Bogen er modtaget som anmelder-eksemplar fra forlaget.

Til den online udgivelsesfest for bogen her nævnte Jacob Kokkedal, at han havde et ønske om at læseren efter endt læsning gerne skulle sidde tilbage med lysten til at starte serien forfra.

Det må man sige er lykkedes - i hvert fald for mit vedkommende.. For jeg er virkelig nysgerrig på læseoplevelsen, når man nu ved så meget om Bastian / Maltus / Balt.

Det bliver godt nok ikke lige med det første, jeg får genlæst serien - dertil er min TBR-liste vist for lang - men jeg er overbevist om at man næsten skal læse serien mere end den ene gang for at få alle detaljerne med, og forstå det fulde omfang af vores hovedpersons karakter, personlighed og handlingsmønstre, - netop fordi han er så kompleks som han er.

Netop hovedpersonens kompleksitet er noget af det, der gør fortællingen her til noget helt særligt. Han har så utroligt meget at byde på, og har, fordi han har været så meget igennem og gjort en række knapt så heldige ting, svært ved at se nogle af sine mere positive aspekter, hvilket sandsynligvis kan tale til mange mennesker, og den her usikkerhed på hvorvidt man slår til og om man er "nok".

Bastians løfte er slutningen på en serie, der for mig står som noget helt særligt i dansk fantasy sammenhæng; der er langt i mellem store, lignende værker på dansk grund, og den er helt i liga med Tolkiens Middle Earth og Martins A Song of Ice and Fire. Nok er vores hovedperson en kompleks karakter, men universet er det også, og i stedet for at nøjes med et lille udsnit af den verden, vi bliver præsenteret for, får vi gennem serien mulighed for at opleve flere kulturer og mennesker fra forskellige samfundslag. Det er gennemarbejdet og velgennemtænkt, og tilpas detaljeret til, at det er overbevisende og virker. De forskellige kulturer står klart og har deres egne træk, ligesom guderne har fået deres egen plads i denne verden.

For at vende til bage til vores hovedperson, gennemgår han sin egen udvikling gennem bøgerne. Den mand vi mødte i den første bog er en forandret mand nu til sidst. Han har måttet stå ansigt til ansigt med både tingenes tilstand rundt omkring i den verden, han lever i, men også med sine egne dæmoner, som han er blevet tvunget til at forholde sig til og gøre noget ved. Det gør noget ved et menneske, at man må se sin egen menneskelighed i øjnene. For nogle skal det graves frem, og det kan være sundt, at der er nogen der tør se én for det, der er inde bag facaden, og som ikke viger tilbage for de sider af ens personlighed, som ellers kun sjældent ser dagens lys. Her bliver Bastian / Maltus / Balt over tid tvunget til at se sig selv og sin identitet i øjnene og forholde sig til sig selv som et samlet individ i stedet for tre forskellige personligheder. Trods det, at de forskellige dele af ham repræsenterer hver deres, gavner det ham ikke på sigt at være splittet op på den måde, - han må finde ud af at håndtere den samlede person.

Men det er ikke kun Bastian / Maltus / Balt, der gennemgår en udvikling i løbet af fortællingen. Det gør også stort set alle de, han kommer i nærheden af. Han er en type, der kan få én til at reflektere over både ens egen person og over tilværelsen i det hele taget, - og det påvirker naturligvis i særlig grad de mennesker, han komme rhelt tæt på og som han får en relation til. Det kan ikke undgå at påvirke én at være i i hans selskab.

Det er lidt af en rejse, vi har været igennem her i løbet af de fire bøger. Man må forholde sig til et nyt univers, og en splittet karakter med udfordringer af en art som man ellers kun sjældent støder på, selv i fantasy-universer. Og vi oplever en mere fuldent og gennembearbejdet verden en mange andre fantasy-universer, i kraft af at vi ser så mange forskellige kulturer og karakterer. Det gør samlet set serien om Den Trofaste Bror til noget helt særligt. At det så oven i er fantasy for et voksent publikum, og så endda på dansk, gør at serien skiller sig endnu mere ud. Der findes så meget til børn og unge, - men kvalitets-fantasy-fortællinger til voksne er der langt i mellem. Derfor har Den Trofaste Bror en helt særlig plads i min reol, - og jeg kommer til at anbefale den vidt og bredt til alle, der har den mindste interesse i at ville læse fantasy.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Et varsel om storm

 Forfatter: Tobias Stenbæk Bro - Forlag: Turbine - senere Ulven og Uglen

Om bog 1, Væddermændenes Nat, skrev jeg:

Væddermændenes nat er en forrygende begyndelse på hvad der snidlt kan blive en episk fortælling, som jeg absolut glæder mig til at følge med i fremover.

Selvom her i denne bog ikke er tale om klassisk fantasy med magien eller fremmede racer i centrum, er det forfriskende at se, hvor meget energi der er lagt i spillet mellem karaktererne og deres indbyrdes relationer, hvilket giver potentiale til masser af drama fremadrettet i kommende bøger.

Dog ser jeg bestemt også frem til at se mere af den verden, fortællingen udspiller sig i, og de væsner der hører sig til her, da det endnu er meget begrænset, hvad vi er blevet introduceret for af disse ting. Jeg kan dog se, at der hører kort med til bog 2, Blodets Sti, hvilket er gode tegn, - det bliver spændende at gå på opdagelse og finde ud af, hvad de forskellige lokationer har at byde på.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2018 og har ISBN 9788740650815. Den er 325 sider lang.

Bog 2, Blodets Sti

Jeg er begejstret.

Hvor Væddermændenes Nat lagde grundstenene til noget stort, er der her i Blodets Sti kommet mere retning på fortællingen, og som læser er man ikke længere på samme måde overladt til en uvished om, hvad fremtiden bringer for de tre unge brødre.

Vi får også med tiden, blandt andet takket være den skiftende synsvinkel, bedre indblik i brødrenes tanker om både deres indbyrdes relationer og deres idéer om, hvad fremtiden byder på for dem hver især. Det taler til deres fordel, at de alle tre portrætteres som nuancerede, hele mennesker, med de fejl og uperfektheder det nu engang indebærer. Man kan ikke lade være med at holde af dem alle tre, men det indbyrdes drama brødrene imellem kan dog godt trække i retning af, at man til tider holder mere af én af brødrene end de andre, afhængigt af hvem man spejler sig mest i.

Der er mange detaljer, der skal med, og tempoet er derfor ikke det hurtigste, men det er godt givet ud til fordel for at lære karaktererne at kende. Sprogligt har romanen her også rykket sig i forhold til sin forgænger og er lettere at gå til.

Overordnet en utrolig vellykket roman i et univers jeg ser frem til at lære endnu bedre at kende fremadrettet.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2019 og har ISBN 9788740657067. Den er 372 sider lang.

*Anmeldereksemplar* Den Trofaste Bror

Forfatter: Jacob Kokkedal - Forlag: Ulven og Uglen

Bog 3, Helerens Håb, er modtaget som anmeldereksemplar

Om bog 1, I døden og videre, skrev jeg:

Her er der for alvor tale om en episk fortælling, når først man kommer i gang. Selve bogens størrelse kan virke en anelse intimiderende i starten, men det er dét værd at kæmpe sig i gang; fortællingen om Balt er ikke til at slippe igen, når først man er nået et stykke ind. Så kan man tale om at blive bidt af en fortælling

Her skal dog siges, at bogen henvender sig til et voksent publikum, og at den bestemt ikke er for sarte sjæle. Sprogbruget kan til tider virke en anelse grovkornet, men tilføjer også bogen noget helt særligt, som man skal kigge langt efter andre steder, da det virker helt autentisk og er meget gennemført.

Den Trofaste Bror - I døden og videre er udgivet i 2016. Den er 475 sider lang og har ISBN 9788793349148.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Om bog 2, Ørkenrose, skrev jeg:

Balts eventyr fortsætter, og hans rejse er stadig noget helt for sig.

Vores helt er sin egen og helt unik; hans fremtoning ligner ikke det, man normalt forbinder med en helt, og hans sprogbrug er grovere end nogensinde. Dog åbnes der også en smule op, og vi får som læsere hele tiden indblik i nye sider af Balt, og det lader til, at der er mere ved ham, end han umiddelbart viser og giver udtryk for.

Grov eller ej, - det er svært ikke at holde af Balt, og hans direkte væremåde kommer man hurtigt til at savne, når sidste side er vendt.

Den Trofaste Bror - Ørkenrose er udgivet i 2017. Den er 564 sider lang og har ISBN 9788793349247.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Om bog 3, Helerens Håb, skrev jeg:

Åh, Balt! Udadtil er han mildest talt ikke særlig charmerende og kan umiddelbart virke vanskelig at holde af, men efterhånden som man lærer ham bedre at kende, kan man næsten kun elske ham. Det hænger sammen med, at vi denne gang får udfoldet en stor del af Balts baggrundshistorie, som bliver fortalt levende i flashbacks, der på glimrende vis er inkorporeret i resten af fortællingen og giver mening både i forhold til karakterudvikling og i sammenhæng med resten af fortællingen.

Humoren er grov og under bæltestedet, men der ligger gode intentioner bag, og det er ment som en kærlighedserklæring. Dog skal man som læser forberede sig på, at serien om Den Trofaste Bror kan få selv Ørkenens Sønner til at virke stuerene, og det er derfor ikke for sarte sjæle. Sproget er gennembearbejdet og flydende, men bærer præg af den grove tone, som Balt selv er repræsentant for, mens det aktive ordforråd i romanen her er så stort så man næsten kun kan blive imponeret. Mage til verbale lussinger der sendes afsted, skal man lede længe efter andre steder, og formuleringerne bliver mere og mere kreative. Der er plads til at lege med sproget, og det er uhyre vellykket.

Balt hører selv til blandt samfundets skæve eksistenser, og kæmper bravt for de der har det svært; han kæmper opad mod det, der er større end ham selv, med tanken om, at trods han ikke kan redde hele verden, men kan han gøre en forskel for nogle få, har det været det hele værd. Selvom det kan være en umulig opgave at ændre på hele samfundsstrukturen, kan der gøres en positiv forskel for nogen, der lever under umulige kår. Der er en morale at finde, som er værd at huske på i det virkelige liv.

Serien her bliver kun bedre og bedre. Vi bliver præsenteret for flere dele af universet her i bog 3, og der er blevet kælet for detaljerne i forhold til at gøre det til en hel verden med forskelle i kultur, arter og religion afhængigt af, hvilket kontinent vi befinder os på, og det bliver præsenteret som værende tilpas gennemtænkt til at det er realistisk, og næsten kan få Tolkiens univers til at virke småt til sammenligning.

Serien her er lidt af en mundfuld at komme igennem, og kan ved første øjekast virke uhyre intimiderende, men er man først kommet i gang med serien, er rejsen det hele værd, og det er en oplevelse, jeg kun kan anbefale at man giver sig selv. Trods fantasy-elementerne er serien målrettet et voksent publikum, hvilket gør, at der er skruet op for både hvor kompliceret sproget er og dybden af de emner, der bearbejdes undervejs i forhold til en del andre fortællinger inden for samme genre, og det er kun et plus, da mange af de tunge emner som Den Trofaste Bror omtaler kan være vanskelige at gå til i en traditionel realistisk roman.

Den Trofaste Bror - Helerens Håb er udgivet i 2019. Den er 549 sider lang og har ISBN 9788793349513.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

 

Pigen fra Månehøjen

 Forfatter: Lene Krog - Forlag: Ulven og Uglen

Om bog 1, Grå magi, skrev jeg:

Imponerende og hæsblæsende fortælling. Jeg mangler en 2'er - snart!!

Det er SKØNT at se karakterer, der, uanset køn og baggrund, har styrker og svagheder, og at disse karakterer alligevel får lov at vise, hvad de er værd - med den tvivl og den nervøsitet, det nu indebærer. Her er den delte fortællerrolle også velvalgt, da det virker forstærkende at vi som læsere kan få indsigt i flere karakterers mindset, for derved at lære flere karakterer bedre at kende, og at vi ikke må nøjes med at se alle karaktererne med én bestemt karakters øjne.

Der er stadig flere spørgsmål som mangler at blive besvaret, og der er stadig en stor del af denne verden, der mangler at blive udforsket, - men det er forhåbentlig ting, der løser sig i en fortsættelse.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Bemærkning: Bogen er vundet i en konkurrence via Instagram.

Om 2. udgave af Grå Magi skrev jeg:

Det er anden gang, jeg læser, Grå Magi, og jeg er stadig tryllebundet.

Plottet står stærkt og er velgennemtænkt, og hovedpersonerne er klart definerede med hver deres særlige personligheder. Man kommer til at holde af dem på forskellige måder, i kraft af, at de trods hver deres knapt så attraktive sider, har nogle quirks der gør, at man kan relatere til dem - på godt og ondt. De har hver deres at kæmpe for, og selvom de et godt stykke hen ad vejen bliver ledt i samme retning og må stå sammen for at nå deres individuelle mål, er deres rejser også forskellige, og det er nogle helt særlige personlige kampe, de står over for.

Det er altid lidt noget særligt at gå til en fortælling, hvor der fra kapitel til kapitel skiftes mellem hvem, der fortæller, og hvem, vi følger, men ofte virker det heldigvis også, - og det gør det her. Det er hjulpet lidt på vej af, at det ikke er en lang kavalkade af hovedpersoner, vi møder, men at det "kun" er tre forskellige, vi får lov at følge tæt, men de tre, vi så følger, er så til gengæld også så tilpas travlt beskæftiget, at der er kamp om spaltepladsen, og man ind i mellem kunne ønske sig at én fik endnu mere taletid end hvad der er tilfældet. Det løser sig dog, og jeg sidder heldigvis ikke tilbage med en følelse af, at jeg mangler noget, - andet end at komme i gang med den næste bog i serien, naturligvis ;-)

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Bemærkning: På bagsiden af denne udgave er jeg citeret på bagsiden :-)

Om bog 2, Heksens storm, skrev jeg:

What the f...?!?!

Allerede da jeg læste forgængeren Grå Magi første gang, følte jeg mig blæst bag over. Hvorfor havde jeg ikke hørt om den, - og hvorfor havde jeg ikke fået den læst noget før? Det var LIGE mig!

Nu sidder jeg med Heksens Storm i hænderne. Forside-illustrationen til den nye udgave af Grå Magi har fået et radikalt andet udtryk end hvad der oprindeligt var tilfældet, og både dén og Heksens Storm er intense og skaber et helt andet forhåndsindtryk og billede af, hvilke nuancer, bøgerne rummer, - og selvom jeg synes, den oprindelige forsideillustration var flot, er der alligevel noget helt særligt over de nye her, som skaber bedre blikfang, - det er næsten ikke til at få øjnene fra dem.

Når man kigger på plottet, er det imponerende hvor meget forskel der kan være på handlingsforløbet i to bøger i samme serie, når den røde tråd stadig bibeholdes, tonen er den samme, og man bliver ved med at have det samme greb om karaktererne.

Grå Magi ledte os ud på starten af et eventyr, der bød os ind i et fremmed univers, man kunne gå på opdagelse i, med alt hvad der tilhører af kort, landskab, væsner og magisystem. Det betød, at vi som læsere måtte bruge en del energi på at lære universets spilleregler at kende. Der var for karakterernes vedkommende en tendens til at følge med strømmen; de forsvarede sig, så godt de kunne, og forsøgte at vende situationen, men ikke altid til lige meget held.

I Heksens Storm er karaktererne modnet noget mere, og gør en mere aktiv indsats for at forbedre deres vilkår og vende situationen til deres fordel, selvom det stadig er en stor udfordring, også i betragtning af, at alt hvad de gør stadig har konsekvenser, som man ikke kunne have regnet ud på forhånd (host, host.. jeg skal nok lade være med at spoile!), og der sker ting og sager, som karaktererne ikke har nogen kontrol over, og som de derfor må håndtere som det kommer oveni alt det andet, de skal slås med. Det er ikke nogen simpel udfordring, de er blevet præsenteret for, og løsningen er da heller ikke lige om hjørnet, selvom man for en kort stund kunne have håbet på det (at løsningen næsten viste sig med over 100 sider tilbage var også lige mistænkeligt nok, desværre).

Det er fremragende, hvordan karaktererne er så veldefinerede, at selv om man rykker så meget ved de ydre omstændigheder, som det er tilfældet her i Heksens Storm, kan man stadig mærke det, der gør karaktererne til dem, og man er ikke i tvivl om, at de er sig selv, hvad de står for, og hvad de vil.

Det bliver spændende at se, hvad universet ellers kan byde på fremadrettet. Jeg ser i hvert fald frem til bog 3!

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.