Viser opslag med etiketten dystopi. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten dystopi. Vis alle opslag

19 april 2026

*Anmeldereksemplar* Cluster Z - Vinterland

 Forfatter: Jannie Uhre Kongsgaard - Forlag:  Facet - Udgivet: 2026

Reklame: Bogen er modtaget som et uopfordret anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Cluster Z - Vinterland blander det dystopiske med det let fantastiske; magisk realisme, om man vild, og leger med et muligt udfald af hvordan corona pandemien OGSÅ kunne have haft formet vores verdensbillede. 

Det er en roman om alt det, der gør os til mennesker, - på godt og ondt. Hvordan sammenhold og kærlighed kan være altafgørende, men også hvordan trængsel og krisetider kan få det værste frem i os.

Cluster Z - Vinterland er rå, mørk og barsk på mange områder, men rummer også håb og et lys for enden af tunnellen.

Det er en relativt kort fortælling (under 300 sider), men vi kommer alligevel fint rundt om både world building, plot, karakterer og temaer.

Fortællingen er strategisk godt bygget op med mange fine fortællekneb. Den er medrivende og overordnet virkelig velskrevet, - og er en spændende ny spiller på den danske dystopiske scene.


26 juli 2025

*Anmeldereksemplar* For alles bedste (En splittet verden, #1)

 Forfatter: C. G. Valentin - Forlag: Read.Die.Repeat - Udgivet: 2025

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

For alles bedste er en dystopisk fortælling, der foregår i en relativt nær fremtid, hvor samfundsstrukturen har ændret sig radikalt. Vi følger en ung pige, der kæmper for dét hun tror på, og som nægter bare at følge ordrer og makke ret i blinde, uanset hvad.

Vores  hovedperson Vega er 14 år gammel, og dét bærer hendes karakter naturligvis præg af. Hun er stædig, og med et stærkt indre kompas  for hvad der er  rigtigt og forkert. Men hun er også meget umiddelbar, har tendens til at handle før hun tænker, og hendes verdenssyn er også tydeligt påvirket af ungdommens til tider lidt naive håb og drømme.

Vegas personlighed og hendes håb for en bedre, mere retfærdig fremtid får lov at fylde en del i løbet af bogen; man mærker så tydeligt hvad det er hun brænder for, og dét er vanskeligt ikke at holde af og holde med.

For alles bedste er relativt hurtigt læst, og er en glimrende forsmag på hvad dette univers kan. Det er en appetizer, som på alle måder gør lige hvad den skal. Man får lyst til at læse mere, og udforske dette univers sammen med Vega, i håbet  om noget større og bedre, - og muligheden for at også de små og de unge bliver  hørt.

Læs  med, - fra cirka 10 år.

17 februar 2025

Efter vulkanen (Støvets børn #1)

 Forfatter: Christian Engkilde - Forlag: Silhuet - Udgivet: 2024

Efter vulkanen hører til i samme univers som Pandora trilogien (Vulkanvinter, Sandstorm og Jordskælv) af samme forfatter, - men kan sagtens læses uafhængigt af Pandora.

Vi følger Charlee på 14, der har mistet sine forældre og derfor er vokset op hos en slags plejeforældre. Hun har kun sin plejefar tilbage, som hun hjælper med at dyrke det, hun går ud fra er tobaksplanter, - men da hendes plejefar bliver syg, finder hun ud af at der nok er mere til historien end dét.

Som i fortællingen om Pandora er det barske forhold, vores hovedperson lever under, og det kan derfor til tider være hård læsning. Der er masser af drama undervejs, og man keder sig derfor aldrig. Fortællingen er spændende og velfortalt, og formår på bedste vis at indfange sin læser, så man lige skal have det næste med.

Målgruppen for fortællingen her kan endda vise sig at være en anelse yngre end for Pandora-bøgerne, da dens længde er knapt så intimiderende. Det er da også en fortælling der sagtens kan bære at være introduktion for universet, som læseren så gradvist kan opdage mere af med tiden.

Støvets børn - Efter vulkanen fungerer fantastisk til børn på mellemtrinnet, der savner interessant og nærværende læsestof, som møder dem i øjenhøjde.

04 oktober 2023

Stjerner lever ikke evigt

 Forfatter: K. L. Berger - Forlag: HiReader - Udgivet: 2023

Stjerner lever ikke evigt er andet og sidste bind i serien om Stjernetågen. Min anmeldelse af første bind i serien, Når stjerner falder, kan læses her.

Jeg var svært begejstret for forgængeren, Når Stjerner Falder. Jeg elskede viben, stemningen, verdenen og karaktererne, og gav den 5 ud af 5 mulige stjerner - og var ærligt en smule nervøs for om begejstringen kunne holde hele vejen gennem bog 2 også.

Det havde jeg slet, slet ikke behøvet tvivle på, for Stjerner lever ikke evigt byder på mere intensitet, mere drama, mere på spil end nogen sinde før, - og den kan absolut leve op til sin forgænger! Det er en fornøjelse at læse med, uagtet at man sandsynligvis kommer til at sidde helt ude på stolekanten meget af tiden, og bogen er nærmest umulig at lægge fra sig undervejs.

Det her er vildt! Og det er (stort set) alt, man kunne ønske sig af afslutningen på fortællingen. Der er naturligvis stadig nogle åbne spørgsmål at runde af på, for det ville være kedeligt hvis ikke der var bare noget overladt til fantasien til slut. Men alt det væsenlige er besvaret og pænt afrundet. Karaktererne har nået at gennemgå en pæn udvikling gennem de to bøger, og både plot og worldbuilding sidder lige i skabet. What's not to like?

Med Stjernetågen duologien er det tilforladeligt at drage paralleller til Hunger Games universet. Karakterne fra de to universer går gennem en række udfordringer, der minder om hinanden, og til fans af Hunger Games er det derfor nemt at elske Stjernetågen også. Overordnet er budskabet dog et andet, - for hvor "fjenden" i Hunger Games var magtliderlige politikere og et generelt korrupt system, kommer fjenden i Stjernetågen udefra, og så bliver der samtidig stillet nogle helt særlige, eksistentielle spørgsmål til menneskeheden som race, der trækker duologien op på et helt andet plan. For er vi overhovedet hver at redde?

Der er masser at gruble over endt læsning, både i den lettere afdeling, - hvilken retning skal det hele nu tage, og hvad kan man gøre? Men også i den mere filosofiske og etiske retning, hvor der netop bliver stillet spørgsmål til hvad ved det at være menneske der gør os til noget der er noget værd, noget særligt.

Der er altså noget at komme efter for de fleste fra 13-14 års alderen og op, og især til fans af de dystopiske ungdomsserier som bl.a. Hunger Games.

10 september 2023

*Anmeldereksemplar* Flammen og Bølgen 3: De sidste drager

 Forfatter: Sidsel Sander Mittet - Forlag: Facet - Udgivet: 2023

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

De sidste drager er tredje bind i serien om Flammen og Bølgen. Min anmeldelse af første bind i serien, Den røde drage, kan læses her. Min anmeldelse af andet bind i serien, Den sorte drage, kan læses her.

Så fik vi afslutningen på Flammen & Bølgen-trilogien, - og hvilken måde at slutte den på! Jeg var solgt allerede fra første bind, men den her afslutning står alligevel som noget helt særligt. Det er dragende, fængslende og svært at lægge fra sig.

Både Ignis, Mashal og de andre gennemgår en naturlig udvikling, og deres reaktioner, tanker og følelser i kølvandet på deres oplevelser kan måske virke voldsomme, men hvor er det også fedt at se hvor realistisk det er beskrevet. Det er -ikke- en dans på roser at kæmpe mod systemerne, og det er helt naturligt at det påvirker hovedpersonernes mentale helbred, deres håb for fremtiden og tro på hvad der egentlig er det rigtige at gøre; det er normalt at tvivle på den oprindelige plan, og selvom det kan være hårdt at læse om den slags oplevelser, gør det også karaktererne dét mere virkelige at de ikke bare går derfra uden mén.

De sidste drager følger også op på de tråde, der er lagt ud i Den røde drage og Den sorte drage og binder en fin sløjfe på det hele undervejs. Det er ikke det endeligegyldige svar på alting, men trods alt på det mest væsentlige, og der er lagt op til at læseren fint kan lade fantasien arbejde med hvad der sker efter sidste side er vendt. Og dét på en måde, hvor der på én gang er opsat -nogle- rammer, men der stadig er frihed til at danne sit eget billede af mulige fremtider for karaktererne.

Trilogien om Flammen & Bølgen skiller sig en smule ud fra tidligere udgivelser fra Sidsel Sander Mittet; der er til dels tale om et genreskift (fantasy til dystopisk science fiction), og til dels en lidt anden måde at fortælle på. Der er inkluderet fine, grafiske detaljer undervejs i bogen i form af dagbogsnotater og eksempler på håndskrift, hvilket komplementerer handlingen virkelig godt og er et fint touch til fortællingen.

Serien er velfortalt, gribende, og kan (forhåbentlig) være med til at sætte en række tanker i gang hos både unge og voksne, - for den kan læses fra udskolingen og frem. Og nej, børne- og ungdomslitteratur bliver man altså ikke for gammel til Især ikke, når det har så vigtigt et budskab som serien her!

11 februar 2023

Noter om at overleve

Forfatter: Christian Engkilde - Forlag: Silhuet - Udgivet: 2022

Christian Enkilde kan noget særligt med de her dystopiske fortællinger, hvor klima- og naturforandringer drastisk har forandret den måde vi lever på. Fra samme forfatter er allerede udkommet den afsluttede trilogi om Pandora (Vulkanvinter, Sandstorm, og Jordskælv), som jeg selv har været svært begejstret for.

Noter om at overleve foregår i noget, der ligner vores samtid, og starter i Københavns-området. Helene på 16 bor egentlig hos sin mor, men er på vej hjem til sin far på weekend da det pludselig begynder at regne med meteorer. Snart er byen fuldstændigt ødelagt, og det gælder om hurtigt at finde ud af byen og starte en ny tilværelse - og så vidt muligt undgå at blive overfaldet, berøvet, eller dét der er værre, først..

Det er barske sager, karaktererne kommer ud for, og det er bestemt ikke for sarte sjæle at læse med. Vi støder især på to slags triggere undervejs, som læsere bør være opmærksomme på.

  • Allerede i de indledende kapitler, hvor meteornedslag ødelægger København, er angst og panik nogle af de bærende følelser, og det er grafisk beskrevet.
  • Efterfølgende er det mødet med ind til flere potentielle overfaldsmænd, der kan frembringe nogle af de samme følelser. 
  • Samtidig spiller magtesløsheden en fremtrædende rolle, for uanset hvor meget Helene kæmper for at klare sig, er der hele tiden faktorer der ikke kan styres. Angsten bliver ved at sidde der, og det er svært at stole på nogen, uagtet deres gode intentioner.

Afhængigt af læserens egne erfaringer med lignende hændelser kræver det derfor en smule agtpågivenhed at kaste sig over en bog som denne, - og det må derfor være op til den enkelte om man har mod på at se den salgs i øjnene.

I en tid hvor de fleste tager velfærdssamfundets goder for givet kan handlingen i en bog som Noter om at overleve være en smule skræmmende. Allerede da corona gjorde sit indtog i landet sås tendenser til at flere hamstrede - trods det at der reelt ikke var mangel på dagligvarer - og man var gerne sig selv nærmest. Her, hvor der faktisk er udsigt til mangel på dagligvarer, er kampen om det tilbageværende naturligvis intensiveret, og mange viser sig fra deres allerværste side for at få det, de gerne vil have.

Kampen for basale nødvendigheder virker realistisk. Langt hen ad vejen virker også Helenes reaktion på de enorme omvæltninger også virkelige, omend der findes emner, som med lidt god vilje godt kunne have fyldt bare en lille smule, - for trods faderens mange overvejelser i sin notesbog har den sandsynligvis ikke kunnet rumme alt. Nok er Helene en gæv hovedperson, hvor man kan se noget af faderens kølige overblik begynde at spire, men hun er endnu uerfaren og, må man gå ud fra, til en hvis grad påvirket af normer i samfundet og blandt kammeraterne - hvorfor bekymringer om blandt andet personlig hygiejne må forventes at være en ting. Det er detaljer, det handler om, og kunne sagtens være løst i en sidebemærkning undervejs - eller eventuelt som et kapitel i faderens notesbog, hvor man trods alt kan håbe, han også har haft dén slags med i overvejelserne.

Noter om at overleve minder på visse områder en del om Pandora trilogien. Begge handler om efterspillet af en naturkatastrofe, og begge har en ung, kvindelig hovedperson, der kæmper for at finde sin rette hylde i en verden, der på mange måder er så ulig det, vi er vant til, - men på andre områder desværre også skræmmende ens, fordi der nok bare er visse dele af menneskets egen natur der er vanskelig at ændre på.

Fortællinger som både denne og Pandora kan især to ting. Til dels tør man næsten håbe på en fremtid hvor individet får mulighed for at dyrke lige præcis de ting, som vedkommende er allerbedst til, og at det at sætte folk i bås baseret på overfladiske karakteristiska forhåbentlig kan udfases. Og til dels cementerer de vigtigheden af at mennesker står sammen i stedet for at modarbejde hinanden. Mennesker er og bliver et flokdyr - af mangel på bedre udtryk. Vi er som art afhængig af at alle spæder til med egne spidskompetencer og nicheinteresser for at det hele i sidste ende skal gå op i en højere enhed.. Og uanset ekspertise bør der kunne findes en respekt for dem, der er anderledes en én selv.

Noter om at overleve er velskrevet og virkelig vanskelig at lægge fra sig - og må næsten være et must-read til både de, der savner Pandora, og generelt til dig, der er til dystopiske fortællinger. Den rummer den intensivitet og desperation, som gør genren til noget helt særligt, og trods brutaliteten er det med til at fastholde læseren. Der er nemlig store følelser på spil, som man nemt kan komme til at ville have mere af.

Jeg kunne dog godt ønske mig at Helenes fars notesbog blev udgivet som en slags spin-off. Ikke at den behøver fylde alverdens - det ville netop være naturligt at den var kort og præcis - men den kunne være et fint supplement.

06 januar 2022

Kuppelbyens hemmelighed (Urværkerne, #1)

 Forfatter: Stine Bahrt - Forlag: Krabat - Udgivet: 2021

Historien om Urværkerne og Kuppelbyens hemmelighed er noget helt for sig, - jeg er i hvert fald kun sjældent stødt på denne kombination af fantasy, steampunk og dystopi i ét. Og det virker, heldigvis. Det er ikke perfekt, - men det står stærkt, det er en god begyndelse på en serie, - og så kan man håbe på, at resten kommer hen ad vejen.

Vi lever i en verden opdelt i de, der har evner inden for opfindelser, og dem, der ikke har. Dem, der har evnen, lever en mere priviligeret tilværelse en resten, med mere mad tilgængeligt og en bedre uddannelse. Vores hovedperson har naturligvis denne evne, og når man så er vokset op med forældre uden evnen, åbnes der en ny verden af muligheder. Det er fascinerende, men idyllen får selvfølgelig ikke lov at vare ved.

Det er en magisk kombination af flere ting. Kostskole-delen, som en god portion af handlingen centrerer sig omkring, giver god anledning til opbygning af relationer, og disse fremstår også relativt godt gennemarbejdet. De forskellige karakterer får anledning til at gøre nogle ting, de ikke ville kunne komme til i andre sammenhænge, og får på den måde adgang til en række informationer, der sætter yderligere gang i handlingen.

I kraft af at vores hovedperson selv er vokset op undre andre kår end de andre urværkere, er hendes viden om samfundet heller ikke den samme, idet megen viden er forbeholdt urværkerne. Hendes forvirring gør, at vi som læsere også er på bar bund med mange ting, og selvom det gør noget for handlingen, at vi lærer i takt med at vores hovedperson gør det, savnede jeg en del worldbuilding i første del af bogen. For hvorfor lever man som man gør i dette samfund, - hvad er historien bag? Det er heldigvis noget af det, vi får en smule svar på hen ad vejen, efterhånden som handlingen skrider frem, - og jeg krydser fingre for, at det er et element, der bliver bygget endnu mere på i de kommende bøger.

Derudover kommer vi kort omkring hovedpersonens egen identitetsdannelse. Hun er 15 år og interesserer sig vist nok for både drenge og piger, - men der kommer aldrig mærkat på, og hun er tilpas forsigtig til, at vi som læsere også kan blive i tvivl om, hvor hun står. Det bliver også et enkelt sted antydet, at hun er polygam, men føler sig presset til at være monogam, hvilket heller ikke bliver addresseret yderligere. Det handler ikke om, at det skal være super grafisk, for det kalder bogen slet ikke på, - men nærmere, at man kunne ønske sig lidt mere sikkerhed omkring hvordan vores hovedperson forholder sig til de forskellige labels, og at det forhåbentlig bliver accepteret af omverdenen.

Til slut er der én helt særlig ting jeg savner i den her bog, - et kort over kuppelbyens struktur. Det bliver beskrevet hvordan byen er bygget op i cirkler, og der er tydeligvis tænkt over det, men det kunne underbygge beskrivelserne virkelig godt at få en dygtig illustrator på. KORT - altid kort!



13 oktober 2021

Pandora #3: Jordskælv

 Forfatter: Christian Engkilde - Forlag: Silhuet - Udgivet: 2021

Jordskælv er tredje og sidste bind i serien om Pandora. Første bind i serien, Vulkanvinter, anmeldte jeg første gang her og anden gang her. Andet bind i serien, Sandstorm, modtog jeg som anmeldereksemplar fra forlaget, og min anmeldelse af dén kan findes her.

Serien om Pandora kan i mine øjne virkelig noget helt særligt. Nok er det en dystopisk serie, der i første omgang primært behandler klimaforandringer, men gradvist kommer vi også til at se hvordan det kan påvirke mennesker at komme ud i ekstreme situationer. Det er svært ikke at referere til Fluernes Herre og den kaos-energi, der opstår, når der hersker tvivl om, hvem der skal, kan og bør have magten i et samfund, hvor intet er som det plejer.

Pandora er en stærk, kvindelig hovedperson, der kan og vil en hel masse selv, og kommer hun i vanskeligheder, gør hun noget ved det i stedet for at vente på, at der kommer nogen og redder hende, eller tager valget for hende. Hun er en fighter, og har en veludviklet retfærdighedssans, så hun tager gerne kampen for dem, der ikke kan selv.

Det gør hende dog ikke perfekt. For Pandora har en tendens til at handle først, og spørge bagefter. Hun bliver gennem serien bedre til ikke at handle så spontant, og hendes handlinger bliver gradvist mere velovervejede, men hun kaster sig alligevel gerne hovedkulds ud i en opgave med det samme.

Samtidigt mærker man tydeligt at Pandora har været relativt isoleret i sin opvækst. Det har været begrundet fra faderens side - og man forstår godt hvorfor han har taget det valg. Men det gør også noget ved Pandoras evne til at opfatte mange af de små sociale signaler, andre hele tiden sender, og hun er længe om at opfatte hvad det betyder. Det er ikke fordi hun ikke ser, at der sker et eller andet, - hun observerer og ser det meste, for det er hun vant til efter at have brugt mange år i naturen, men hun opfatter ikke, hvad der ligger bagved, hvilket betyder at vi som læsere har mulighed for at samle nogle informationer op her og der, som Pandora ikke selv har læst eller tydet hos de andre karakterer endnu.

Pandora som hovedperson er helstøbt og realistisk. For naturligvis har hendes far, deres omstændigheder taget i betragtning, opdraget hende til at kunne tage vare på sig selv, og med idéen om, at hun må klare sig selv, når han ikke er der længere til at hjælpe hende, - for det har været det sikreste i nogle ellers usikre tider. Og naturligvis vil det også have nogle konsekvenser for Pandoras sociale intelligens, - se blot filmen Captain Fantastic med Viggo Mortensen som familiefar, der har opdraget sine børn langt fra den travle hverdag, mange af os i vesten er vant til, hvilket gør, at børnene nok er intelligente på mange parametre, men har svært ved at klare sig blandt jævnaldrene.

I bogen her oplever vi både kapitler fra Pandoras synsvinkel, hvilket er det bærende og de kapitler, der er flest af, men også kapitler fra Pandoras far, Tristans synsvinkel. Denne vekslen gør, i samspil med Pandoras gode observationsevne med dertilhørende manglende forståelse for hvad der ligger bag, at vi som læsere er væsentligt bedre informeret end karktererne, der langt hen ad vejen lever i en form for usikkerhed i forhold til, hvad der er sket med modparten. Det er interessant og underholdende, alvoren til trods, og til tider endda en smule frustrerende at vi ved mere end karaktererne, og derfor kan have en holdning til, hvad karaktererne måske burde gøre, når karaktererne så ikke altid handler på det.

Pandora serien er velskrevet og velovervejet. Den er virkelig veludført, og bliver flot rundet af. Men som det vel hører sig til når man kommer til at holde af historien og af karaktererne, er det fristende at ønske sig mere fra samme kant. Der er da også åbnet op for muligheden for en spinoff en dag, om det så er i form af fanfiction eller fra Christian Engkilde selv.. Men man har vel lov at krydse fingre!

29 april 2021

*Anmelder-eksemplar* Skaberværk

 Forfatter: Nis Dahm Sperling - Forlag: Facet - Udgivet: 2021 - Sidetal: 240

Reklame: Bogen er modtaget som anmelder-eksemplar fra forlaget. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Da jeg pakkede bogen op, var min mands første reaktion at spørge ind til, om det nu var en pædagogisk lærebog, jeg havde modtaget? Og selvom jeg sagtens kan forstå, hvordan hans tanker er blevet ledt derhen, er det ikke helt det, der er tilfældet.

Det handler om skyggeboksning. Og for at citere bagsideteksten:

Skyggeboksning: 1. (Opr.) boksning med en indbildt modstander i træningsøjemed 2. (Ny) sportsgren, hvor to modstandere programmeres med berømte bokseres bevægelser og genopfører klassiske kampe.

Vi følger to hovedpersoner, der oplever denne verden fra hver deres vinkel. Teo er selv skyggebokser, og hele hans tilværelse omhandler dén verden. Lottas verden handler nærmere om Teo, og det er svært at undgå at blive revet med af den tilværelse, han fører. Begge kæmper for at overleve en ellers miserabel tilværelse, hvor det ofte handler om at klare sig til dagen efter. Pengene er små, og livet er barskt og brutalt.

Generelt kræver det sin læser at være med, og det er absolut ikke for sarte sjæle at følge med på deres rejse. Vi kommer tæt på tilværelsen på bunden af samfundet, hvor man ofte gør hvad som helst for at tjene til dagen og vejen. Det betyder ofte vold og overfald, også uden for arenaen. Det betyder groft sprog, masturbation, stoffer, og en meget up-front og til tider aggressiv attitude fra flere af karaktererne. 

Kvinder præsenteres som værende sexobjekter, som mænd nærmest kan bruge som de har lyst, mens mændene snarere fungerer som maskiner. Altså står vi tilbage med mennesker, som tingsliggøres, og som mangler personlig frihed. Stemningen er præget af modløshed og håbløshed, og det kan være svært at finde en mening med livet, når situationen er som den er. For er der virkelig ikke mere ved tilværelsen end ren overlevelse?

Rent etisk savner jeg en dybere diskussion af skyggeteknologiens berettigelse, og hvordan det har fået lov til at udvikle sig til det, det er i historien. Hvad er det, der har ført til, at man i denne grad eksperimenterer på mennesker? Nok kan man overveje i hvilken grad samfundets mest udsatte i dag bliver udnyttet af systemet, afhængigt af hvor i verden man befinder sig, men her er der nærmest tale om ekstremer. Hvad mon har drevet samfundet så langt ud, at det tillader det?

Det skinner dog klart igennem, at der her er tale om en forfatter, der har praktiseret write what you know. Fagbegreberne sidder lige i skabet, og det sproglige flow og følingen med stemningen og strukturen omkring bokseverdenen og hvad det vil sige at være en del af det er on point. Det falder helt naturligt, og trods det at læseren ikke nødvendigvis selv har førstehåndskendskab til den beskrevne verden, føles det næsten som at være der selv.

Romanen er voldsom, men også relativt kort, så er man sart, er der trods alt grænser for, hvor længe man behøver påvirkes af denne barske fremtid. Og måske netop fordi den kan være så voldsom, indsnævrer det (desværre) målgruppen en del, da det flere gange bliver meget ubehagelig læsning. Det er bestemt ikke en let roman at skulle igennem, men den etiske diskussion, som den lægger op til i forhold til teknologiens berettigelse, synes jeg er super interessant, og det er måske noget jeg savner, at der i højere grad var blevet dvælet ved.



09 marts 2021

*Anmelder-eksemplar* Den Røde Drage (Flammen og Bølgen, #1)

 Forfatter: Sidsel Sander Mittet - Forlag: Facet - Udgivet: 2021

Sidetal: 376 - ISBN: 9788793456839

- Reklame - Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget. Alle udtryk for holdninger er helt mine egne.

Jeg er virkelig imponeret over, hvor gennemført bogen her er.

 Det er helt tydeligt, at Sidsel Sander Mittet har hands on-erfaring med ild-gøgl. Det er FEDT at se, at det får lov at fylde lidt, og at der er er kommet så mange små detaljer med, - ting, som man ikke nødvendigvis ville bemærke eller tænke over, hvis ikke man selv har været i det, men som er indgroede og ofte meget bevidste handlinger for dem, der er i det. Som tidligere aktiv jonglør og deltager ved flere jonglørtræf (godt nok tilbage i 2006-2007, men stadig) er det nærliggende at blive en smule nostalgisk - der er virkelig mange detaljer, der er kommet med her, både i forhold til ting, der er specifikke for ildgøgl, men også i forhold til stemningen omkring en optræden og mentaliteten og tilgangen til det.

Når det så er sagt, er der også præsenteret en stærk start på serien, hvor der er rig mulighed for at komme omkring mange ting. Plottet og de bærende temaer er super-interessante, og det er lækkert hvordan der virkelig er tænkt over tingene, - både i forhold til kortet og hvordan denne verden er bygget op.  For nok befinder vi os i en fremtids-udgave af den verden, vi kender, men der er på én gang mange ligheder og mange forskelle på samfundsstrukturen her i bogen og den virkelige verden.

  • Der er forskellen mellem land og by (eller rettere - kyst og by, i det her tilfælde), - hvor der er ret tydelige paralleller til de fordomme, der kan være om den modsatte part, hvis man kun har boet det ene sted, selv i vores verden. 
  • Og så er der den teknologiske udvikling, som vel nærmest helt naturligt når nye højder, når vi når nogle hundrede år ud i fremtiden, med et såkaldt "mentalt net", der er udbredt i byen, og fungerer i stedet for de computere og gadgets vi bruger i dag. Hvordan det mere præcist virker kan man håbe bliver udforsket lidt i kommende bøger i serien, - for hvad mon det er der gør, at man bliver i stand til at logge på det mentale net?

I forhold til karaktererne og deres ægthed, er det Ignis, der står særligt stærkt for mig; hendes bekymring for og trang til at passe på og at tage sig af sin bror og kusine er ægte, og det var for mig virkelig nemt at relatere til hende. Hun rummer store følelser for sin alder, og vi får lov at opleve både frustrationerne, når det ikke går, som hun havde ønsket sig, og de mere positive følelser, når tingene arter sig.

Den anden hovedperson, Khalil, står midt i, hvad der vil nærmest må kaldes en identitetskrise. Selvom han på sin uddannelse klarer sig godt med topkarakterer og gode venner, ved han ikke, hvor han kommer fra, og hvorfor han er plaget af mystiske mareridt. Derudover kan han ikke slippe tanken om den pige, han en dag støder på, og som han bliver meget opsat på at finde igen.

Khalil rummer, som Ignis, nogle store følelser, men det handler meget om ham selv, - ikke, at der nødvendigvis er noget galt i det, men sammenligner man de to karakterer, fremstår han hurtigt mere selvcentreret og egoistisk. Hans opdragelse og fokus gennem opvæksten har været end anden end for Ignis, og en 1 til 1 sammenligning gør dem derfor nærmest til modsætninger. Det er to yderligheder, der er i spil, hvorfor en del læsere sandsynligvis vil kunne identificere sig med en smule fra hver af dem, for så at finde et standpunkt et sted mellem Ignis, der ofrer sig selv for sin bror og kusine og derigennem næsten glemmer sig selv for at tage sig af andre, og Khalil, der primært har sig selv i fokus, og ikke på samme måde er vant til at skulle tage hensyn til andre.

Den røde drage fremstår for mig som en uhyre stærk start på en serie. Den fangede med det samme, og allerede efter de første 100 sider stod det klart, at den ville komme til at stjæle en god portion af min nattesøvn, - for jeg måtte vide, hvordan denne bog endte. Nu sidder jeg så tilbage med en følelse af, at bog 2 bliver enormt svær at vente på!

Sidsel Sander Mittet har hele 9 bøger bag sig, - Morika-trilogien, Krøniken om Morika-trilogien og Bjergtaget-trilogien, der alle er fantasy-romaner. Flammen og Bølgen er som en dystopisk roman et genreskift, hvilket dog ikke umiddelbart lader til at volde problemer for forfatteren. Plottet er velgennemtænkt og sproget er vedkommende, så man kan derfor som læser trygt læne sig tilbage og nyde det - hvis man vel at mærke har tålmodighed til at vente på bog 2 i serien..

⭐⭐⭐⭐⭐/5 stjerner herfra!

21 december 2020

*Anmelder-eksemplar* Pandora #2 - Sandstorm

 Forfatter: Christian Engkilde - Forlag: Silhuet - Udgivet: 2020

Sidetal: 496 - ISBN: 9788793839373

Reklame. Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget. Alle udtryk for holdninger er dog mine egne.

Om Sandstorm skrev jeg:

Her kan man virkelig tale om en værdi efterfølger.

Serien om Pandora foregår i vores verden i en relativt nær fremtid, - men meget er forandret, og det er minimalt hvad man kan genkende fra den verden, vi kender.

I den første bog om Pandora udforskede vi, sammen med Pandora, en del af landskabet omkring det sted, hvor Pandora voksede op, og vi fik mulighed for at lære mennesker at kende, for hvem livsvilkårene i en vis grad mindede om Pandoras egne. I forhold til miljø og persongalleri var der derfor tale om en relativt blød opstart, hvor vi bliver introduceret til meget af det, vores hovedperson allerede er kendt med, - og selvom der var en del ukendte faktorer, var Pandora alligevel langt hen ad vejen godt med.

Det gør sig ikke på samme måde gældende her i bog 2, hvor Pandora og barndomsvennen Alexander er taget videre ud i verden og går på opdagelse i arealer, som er helt fremmede for Pandora. Hun er hjemmevant i bjerglandskabet, og er nu kommet ud, hvor landskabet er mere jævnt, så alene her er det nyt og anderledes for hende. Men også de mennesker, hun støder på undervejs, er meget anderledes end dem, hun kender og er vokset op med. Slummen og storbyerne er fremmede for hende, og det hele er meget fremmed for Pandora.

Hendes utilpashed er til at tage at føle på, og hendes desperation undervejs når ind under huden på læseren; det er svært at stå både med følelsen af ikke at passe ind i alt det fremmede og ikke at slå til i det, hun har sat sig for - ting, de fleste af os sandsynligvis vil kunne sætte sig ind i.

Heldigvis er Pandora STÆDIG (ja, i versaler!), og hun kæmper for at nå sit mål, også selvom der er bump på vejen.

Hvor hun i den første bog langt hen ad vejen virkede utilnærmelig og vanskelig at komme ind på livet af, er hun det også til dels her i bog 2. Men hun er også ved at modnes og åbne op. Hun er ved at lære at omgås andre mennesker på en måde, som hun ikke har været vant til før. Langt hen ad vejen er det med Alexander som drivkraften bag det. Det er ham, der sætter skub i hende og sørger for, at hun udvikler sig som person i stedet for at stå i stampe, hvilket ellers havde passet den Pandora, vi mødte i starten af bog 1, helt fint.

I Pandoras udforskning af landet syd for hendes jævnstavn er det virkelig interessant at se, hvordan forskellige grupper af folk har tilpasset sig den nye verden på meget forskellige måder, og at de har valgt meget forskellige måder at organisere sig på og finde ud af, hvem der skal bestemme - og hvordan netop det skal foregå. I forhold til de psykologiske forhold der er på spil i den nye verden, især blandt den del af befolkningen, der er gamle nok til at kunne huske en verden "før", er der rigtig meget at gå på opdagelse i og undres over. For mange af de her mennesker nåede jo netop at opleve konsekvenserne af de styreformer, de selv praktiserer, før i tiden - ikke nødvendigvis på egen krop, men de må sandsynligvis have lært om det, da de gik i skole, og hørt om det i nyhederne. At de så alligevel tyr til de styreformer kan ved første øjekast måske undre, - men det siger også meget om menneskeheden, vores psykologi, og hvordan vi fungerer i grupper, uanset hvad der er etisk korrekt. For hvem tænker ikke på sig selv først i en så presset situation, folkene i denne verden befinder sig i? Nok har man læst historie, - men man skal også tage det til efterretning, før man for alvor kan lære af det. 

Der er mange interessante ting at tage fat på i serien om Pandora, og derfor er den bestemt anbefalelsesværdig - fra 13-14 års alderen og op. Og dét nærmest uanset om man læser det, fordi man er vild med dystopier, eller om man er mere til relationerne mellem mennesker og hvordan vi udvikler os personligt, som også virkelig er i spil her.

Det siger måske også lidt om min læseoplevelse, at det lykkedes mig at læse bogen, der fylder cirka 500 sider, i løbet af én enkelt dag, og det endda med den 4-årige hjemme.. (Ingen børn har dog lidt overlast i løbet af læsningen 😉)

Pandora #1 - Vulkanvinter

 Forfatter: Christian Engkilde - Forlag: Silhuet - Udgivet: 2019

Sidetal: 215 - ISBN: 9788793839076

Jeg har læst denne første bog i serien om Pandora før. Følgende anmeldelse er baseret på min anden gennemlæsning af serien. Anmeldelsen efter første gennemlæsning kan findes her.

Det har taget en smule længere at læse bogen denne gang, end det gjorde første gang, - omstændighederne ændrer sig. Jeg står dog ved, at jeg ville ønske, jeg havde haft tiden og overskuddet til at læse bogen i ét stræk, - for historien om Pandora kan virkelig noget helt særligt, som jeg ikke har set andre steder i lignende bøger.

I mange af de andre dystopier, der er på markedet, kan de ting, der har ledt op til historien, virke langt ude i fremtiden, og det er sjældent noget, der vil være realistisk at forvente inden for vores egen levetid.

Med Pandora er det anderledes.. For uanset hvor skeptisk man end er, er det svært at nægte, at klimaet ændrer sig. Og så kan det være vanskeligt ikke at lade fantasien løbe. For det er ikke alle klimaforandringer, vi kan gøre noget ved.

Ikke nok med det, spilles der også på noget af det, der sker med mennesker, når ressourcerne er sparsomme, og det er svært at klare sig.

I nutiden er de fleste bekvemme og vant til en pæn mængde luksus, - og det er det, mange af de voksne på Pandoras tid er vokset op med. Nu må de kæmpe og vitterligt slide for hvert et måltid, og det er en omvæltning, når man har været vant til noget andet.

Der er allerede skrevet flere romaner om det at klare sig på en øde ø med sparsomme ressourcer, - Robinson Crusoe, Fluernes Herre, Skjult på øen osv., - men fælles for dem er, at her kan man undervejs håbe, det får en ende.

I Pandoras verden er det permanent; der er ikke nogen, der kommer og redder dem, og de må selv kæmpe med at få hverdagen til at fungere under nye vilkår.

Det er barskt, hårdt, og enormt skræmmende at forholde sig til. Og det er måske netop det, der gør at Pandoras historie bliver siddende i kroppen. For hvad nu hvis det var én selv, der kom til at opleve det her?

Selvom Pandora som person kan være vanskelig at komme ind på livet af, er det alligevel svært ikke at komme til at holde af hende undervejs og heppe på hendes mission. Hun har noget at kæmpe for, og vil gøre alt, hvad der står i hendes magt for at nå sit mål. Hendes stædighed kan mange nok nikke genkendende til, når der er noget, man virkelig vil.

Og en del vil også kunne nikke genkendende til den akavede relation, der langt hen ad vejen er mellem Pandora og Alexander, fordi deres individuelle idéer om og ønsker for deres relation i løbet af bogen er så forskellige, netop fordi deres personligheder og deres opvækst stikker i hver sin retning. Det er på én gang tå-krummende akavet og underholdende, og det bliver interessant at se, hvordan deres relation får lov til at udvikle sig.

Jeg ser i øvrigt virkeligt frem til at komme i gang med bog 2, som jeg har været heldig at modtage som anmeldereksemplar fra forlaget, og som naturligvis snarest muligt skal læses. Forhåbentligt på lidt kortere tid en det har været tilfældet med bog 1 i denne omgang..


15 november 2020

Rød og Blå

 Forfatter: Nicole Boye Rødtnes - Forlag: Alvilda

Om bog 1, Den Sorte Enkes By, skrev jeg:

Det her er imponerende.. Virkelig.

Fortællingen er umulig at slippe igen, og nu sidder jeg bare utålmodigt og venter på at finde ud af, hvornår jeg kan læse en fortsættelse.

Rød og Blå er stærkt inspireret af A Handmaid's Tale, hvilket kan mærkes, men Rødtnes gør fortællingen til sin egen, og selvom de to berør nogle af de samme temaer, er Rød og Blå et meget selvstændigt værk, som man ikke må undervurdere.

Styrken hos Rød og Blå er, at vi får et perspektiv fra flere lejre, og ikke kun hører historien fra én side, samt at vi får lov til at høre lidt om, hvilke overvejelser der ligger bag at indrette samfundet anderledes end hvad man har kendt hidtil. Samtidig får vi som læsere indblik i nogle af de udfordringer, det kan have sig, både på et ledelsesplan, men også på et mere personligt plan, hvor individet, uanset køn, synes at situationen er vanskelig.

Den Sorte Enkes By er en stærk start på serien. Nu må bog 2 gerne komme snart.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Den Sorte Enkes By er udgivet i 2019. Den er 440 sider lang, og har ISBN 9788741506074.


Om bog 2, Den hvide enkes død, skrev jeg:

Jeg er ikke okay.

Det skal åbenbart være en ting at slutte bøgerne i serien her med cliffhangere, - hvilket kan være en smule hårdt for læserens mentale helbred.

Generelt kræver bogen, som sin forgænger, en god portion kleenex undervejs, - man skal være ualmindeligt hårdhudet for ikke at blive påvirket at de brutaliteter, der foregår i Viduana. Det er bestemt ikke for sarte sjæle.

Uanset hvordan man har det med enkernes måde at styre byen på, er det svært ikke at få øje på hvor hårdt især den sorte enke, Justina, dømmer folk for lovovertrædelser på Dommens Dag. Hun viger ikke fra sine holdninger, og kan være vanskelig at diskutere med, fordi hun er så stædig som hun er, - og hun har svært ved at se, at tingene kan foregå på andre måder end den, hun selv har besluttet sig for.

Og det er vel i bund og grund derfor, at Viduana ikke er det idyl, som enkerne havde håbet, det kunne være. Der er ikke plads til afvigelser eller forskelligheder, når der bliver slået ned på alt, der ikke går nøjagtigt efter Justinas hoved. Uanset hvor meget hun vil byen og dens indbyggere, er det også hendes stædighed, der er årsagen til den ulmende uvilje mod systemet.

Det er svært ikke at have medfølelse for Clara, Elias, Silas og de andre. Trods det at Viduana ved første øjekast kan synes det trygge og idealistiske valg, er der også en del ting i den måde, byen er bygget op på, der virker bedst på papiret, - og som i virkeligheden er med til at skabe splid og at få folk til at tænke i oprør. 

Bogen er velskrevet, og dét, at vi ser handlingen gennem flere forskellige karakterers øjne fra kapitel til kapitel, giver en super god vekselvirkning, der nuancerer plottet og tempoet, så bogen er næsten umulig at lægge fra sig igen.

Trods de barske sider af handlingen er det svært ikke at holde af serien. Men det betyder også, at jeg både ser frem til og frygter hvad tredje bind i serien har at byde på. For selvom jeg gerne vil have afslutningen med, kan mængden af brugte kleenex i forbindelsen med læsningen af de første to bøger måske give en idé om, at seriens klimaks bliver vildt.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Den Hvide Enkes Død er udgivet i 2020. Den er 440 sider lang og har ISBN 9788741506111.


10 november 2020

*Anmelder-eksemplar* Dag 0 - Mørkehav

 Forfatter: Annemette Gravgaard Larsen - Forlag: Straarup & Co. - Udgivet: 2020

Sidetal: 248 - ISBN: 9788770189507

Bogen er tilsendt som anmeldereksemplar fra forlaget.

Hold nu fast, en tur! - Den her bog var slet ikke til at slippe igen.
Forestil dig historien om "Palle alene i verden" - men i en udgave målrettet unge.

Lasse, hans lillesøster og venner er en aften gået på opdagelse i en bunker, da de bliver fanget i den. Da de kommer ud igen, er der ikke et menneske at finde i miles omkreds. Nu går jagten naturligvis ind på dem, de holder af, - men også på informationer om, hvad der er sket. For hvordan kan alle mennesker pludselig forsvinde? De finder flere dyr på deres vej, så hvorfor er det kun mennesker, der er forsvundet? Og hvad sker der for de meget aggressive ørne og ulve, som gruppen møder på deres vej?

Vi får nogle hints undervejs til hvad der kan være foregået, - men vi har endnu ingen reelle svar.
Vi ved ikke, hvad der fik alle mennesker til at forsvinde, - vi ved blot, at det var uundgåeligt.
Vi har en idé om, at Lasse kan en del af løsningen på problemerne, - men nøjagtig hvordan det skal foregå ved vi ikke endnu.
Der er lagt op til det helt store drama i bog 2.

Konceptet er virkelig interessant.
Selvom det minder en del om "Palle alene i verden" er løsningen her ikke nær så simpel. Det er ikke nok at vågne op, og så er det hele på magisk vis tilbage til det, vi kender. Der skal mere til, og kampen er ikke nær så simpel. Men med en ældre målgruppe må det også være at forvente.

Som vi ser det fra andre dystopier er der flettet en videnskabelig forklaring ind, eller i hvert fald en idé om en, så idéen om at alle mennesker pludselig er forsvundet fra jordens overflade synes mulig, - og selvom idéen stadig virker lige fantastisk nok til at være virkelig, er det svært ikke at blive en smule skræmt og overvældet. For hvad nu hvis..?

Sproget er flydende og let, og i samspil med en handling, hvor der er fart over feltet, bliver man hurtigt fanget og skal liiiige have det næste med.

Derfor har bogen naturligvis også mine varmeste anbefalinger.


26 september 2020

They both die at the end

 Forfatter: Adam Silvera - Udgivet: 2017 - Forlag: Simon & Schuster

Sidetal: 368 - ISBN: 9781471166204

Dansk titel: De dør begge til sidst

Med denne bog i hånden græd jeg MEGET. Flere gange.

Den er ekseptionelt rørende, og må være et mustread, hvis man orker kærlighedshistorier.

Mateo og Rufus er meget forskellige, men har også en del tilfældes. Én ting er, at de begge vil dø i løbet af de næste 24 timer, en anden ting er, at de ikke har nogen andre, de har lyst til at dele deres sidste dag med. Så de finder hinanden.

Et kammeratskab udvikler sig på grundlaget af, at de gerne vil nyde deres sidste tid med én, som forstår situationen og fuldt kan sætte sig ind i den situation, de står i, og som dagen går, udvikler dette kammeratskab sig til noget mere end det.

Og selvom titlen spoiler ret meget, når man lige at håbe det bedste for drengene.. Men med Adam Silvera som forfatter kan man selvfølgelig næsten kun forvente at få sit hjerte knust.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.




Skovrå

 Forfatter: Astrid B. Z. Madsen - Forlag: People's Press - Udgivet: 2019

Sidetal: 237 - ISBN: 9788772008639 

Intens, dyster, og mystisk - og en anelse skræmmende.

Den giver læseren noget at tænke over i forhold til hvordan vi som mennesker behandler jordkloden og den natur, der omgiver os, - og hvad der ville være det mest etiske og moralsk korrekte at gøre i forhold til det. Det sætter tanker i gang i forhold til, om hvorvidt vi kan - og bør - gøre noget anderledes, og om det er nok alene at tænke bæredygtigt. Hvor meget ekstra kan vi gøre, - og kan det nogensinde blive godt nok?

Men det er også en skræmmende roman, for hvis vi nu fjernede alle de goder, vi tager for givet i hverdagen, ville vi så stadig være i stand til at gebærde os i naturen - helt i naturens vold?

Naturen tager, hvad den vil have, og når den for alvor udfolder sine kræfter kan det være vanskeligt at gøre noget ved det.

Læs den - hvis du tør.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.




Skabt for dig

 Forfatter: Louise O'Neill - Forlag: Gyldendal - Udgivet: 2018 

Sidetal: 549 - ISBN: 9788702225631 

Den her havde ligget på min TBR hylde længe, før jeg endelig kom i gang med den, - og før den endelig nåede dertil, havde den rumsteret endnu længere i baghovedet i forhold til om det overhovedet var én, jeg havde lyst til at læse.

Skabt for dig minder på mange måder utroligt meget om The Handmaid's Tale, hvilket måske netop var dét der fik mig til at tvivle, - selv var jeg nemlig ikke stor fan af The Handmaid's Tale, trods det, at jeg ved at mange andre er vilde med den (agree to disagree?).

Samtidig Skabt for dig helt sin egen på andre punkter, - hvilket måske var dét der gjorde, at den fangede mig.

I mine øjne er Skabt for dig langt mere spiselig. Og så gør det naturligvis ikke noget, at den griber både feminisme og unges selvværd, selvtillid, sociale konflikter og brug af sociale medier an på en helt anden måde end hvad The Handmaid's Tale kunne, - også fordi den er dét nyere og dermed mere nutidig.

Den er skræmmende, på helt sin egen måde. Dét, at det scenarie den fremstiller, ikke lyder fuldstændig urealistisk, er en af hovedårsagerne. Med snakken om klimaforandringer, der kan ændre hele vores tilværelse, er der desværre en risiko for at et univers som det er fremstillet i Skabt for dig kan blive en realitet - og hvis ikke det giver stof til eftertanke og blod på tanden i forhold til at kæmpe videre, for alles skyld, så ved jeg ikke hvad skulle gøre det.

Vigtig læsning. For alle, - uanset køn eller alder.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.




Pandora

 Forfatter: Christian Engkilde - Forlag: Silhuet

Om bog 1, Vulkanvinter, skrev jeg:

Fortællingen om Pandora kunne jeg godt have ønsket mig at jeg havde haft tid til at læse i ét stræk, - det fortjener den - og jeg kan blive helt ærgerlig over, at den virkelige verden kalder en gang i mellem.

Sproget flyder, og handlingen har haft et tilpas godt flow til, at bogen har været vanskelig at lægge fra sig, - og det er imponerende hvordan energien kan blive ved med at holde, alle 500 sider igennem.

Persongalleriet er præget af optakten til fortællingen; vi møder mange forskellige personligheder med hver deres interessante karaktertræk, og uanset hvem Pandora støder på, virker karaktererne realistiske med virkelige handlemønstre, tanker og baggrundshistorier.

Generelt lader fortællingen til at være gennembearbejdet og gennemtænkt, - der er mange detaljer at holde styr på, og der er åbenlyst tænkt meget over, hvordan samfundsstrukturen vil kunne se ud efter en voldsom naturkatastrofe, der slår en stor del af verdensbefolkningen ihjel. Det her med at tvinge folk fra mange dele af verden sammen på et relativt lille område med de forskelligheder, kulturelle såvel som personlige, de bringer med, er et interessant dilemma, som her er løst godt; der er nogle naturlige konflikter, og verden er ikke sort-hvid, men nuanceret, og der er ikke én rigtig løsning på de problemstillinger, der mødes her.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2019 og har ISBN 9788793839076. Den er 515 sider lang.

Bog 2, Sandstorm, udkommer i november 2020. Den er bestilt hjem, og jeg venter spændt på at få den læst.


25 september 2020

Ilttyv

 Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes - Forlag: Alvilda

Om bog 1, Over Sløret, skrev jeg:

Over sløret er en forrygende start på, hvad der lader til at være noget helt særligt inden for dystopiske ungdomsromaner.

Plottet er velgennemtænkt og fængende, og sproget leger med; dette fremtidsunivers har utroligt mange små detaljer, som hver især er med til at gøre universet til noget helt særligt. Herunder gør valget af karakterernes navne noget for stemningen. De er ikke typiske for nutiden, men heller ikke så fremmede, at det virker mærkeligt. Til gengæld er de tilpas eksotiske til, at det virker naturligt at bruge dem X antal år ude i fremtiden (vi får at vide, at handlingen foregår 100 år efter sløret, som blev anlagt efter diverse miljøkatastrofer i den verden vi kender - men nøjagtigt hvornår i vores nuværende tidslinje, vi befinder os, vides endnu ikke).

Karaktererne har, ud over deres lidt særlige navne, hver deres udviklede personligheder og baggrundshistorier, der forklarer deres bevæggrunde og handlingsmønstre undervejs. Det er endnu ikke alle karakterer, vi kender særlig godt, men de, vi er kommet ind på livet af, virker realistiske og med mange nuancer; endnu er ingen af karaktererne gennemført gode eller gennemført onde, men en mellemting, som var det i den virkelige verden.

Jeg ser frem til at læse de næste to bøger i serien.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2015 og har ISBN 9788771059366. Den er 357 sider lang.

Om bog 2, Under Sløret, skrev jeg:

Når bog 1 i en serie har lagt stilen højt og der dermed er høje forventninger til resten af serien, er det altid svært at være bog 2 - der er meget at leve op til, og det kan være vanskeligt at leve op til alle forventningerne. Det lykkedes dog rigtig godt for Under Sløret, der måske endda løfter niveauet fra første bog en smule, og man kan kun blive optimistisk for seriens afsluntning i bog 3 - den kan jeg i hvert fald næsten ikke vente med at komme i gang med.

Karaktererne får stille og roligt lov til at udvikle sig i et naturligt tempo her, og de opnår en dybde, som de endnu ikke havde i den første bog. Vi lærer dem langsomt bedre at kende, og Shay og Troys relationer til de øvrige karakterer får lov til at ændre sig i takt med, at deres situationer gradvist ændres, og fde finder ud af, hvem de kan stole på, og i hvilken grad de kan stole på vedkommende; vigtigst af alt lærer de, at de først og fremmest må kæmpe for sig selv, hvis de skal have mulighed for at overleve og redde dem, de holder allermest af. Det bliver spændende at se, hvordan serien slutter, ikke bare for Shay og Troy, men også for de andre karakterer, som man som læser efterhånden har udviklet en særlig relation til, og man får hurtigt udset sig nogen, man hader, og andre, som man hepper på.

Plottet virker stadig virkelig velgennemtænkt og godt konstrueret, og det er helt i liga med, hvad man ellers finder på hylderne med dystopiske ungdomsromaner.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2016 og har ISBN 9788771059373. Den er 336 sider lang.

Om bog 3, Gennem Sløret, skrev jeg:

Hold nu fast, en afslutning på serien.

Det er naturligvis ikke drømme-slutningen, hvor alle lever lykkeligt til deres dages ende - det ville næsten være for meget at bede om. Men mange andre ønsker er blevet opfyldt i processen, - det er dog langt hen ad vejen ting, som jeg ikke vil nævne her, da det vil give en anmeldelse med alt for mange inkapslede spoilere, og det ville være synd.

Karaktererne er presset til det yderste her i finalen og den sidste slutspurt for at nå hver deres individuele mål, og vi får ting at vide om dem, som ikke tidligere har set dagens lys. Der er da også en karakter eller to, jeg gerne ville have vidst mere om, og det kunne være fantastisk at finde ud af, hvordan det gik vedkommende på deres videre færd efter denne bogs afslutning - men det er altså også en luksus at kunne digte en smule videre selv og ikke få afsløret det hele. Nogle ting må godt være overladt til læserens fantasi, og det ville næsten virke ødelæggende at få de sidste hemmeligheder med.

Plottet er gennemført lige til det sidste, og der er taget højde for mange små detaljer, som jeg er sikker på, man vil opdage mange flere af ved anden eller tredje gennemlæsning.. Det må blive engang, når jeg er kommet ovenpå og fået vejret (pun intended) efter denne første gennemlæsning.

En klar anbefaling herfra.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2016 og har ISBN 9788771059380. Den er 336 sider lang.


Hunger Games

 Forfatter: Suzanne Collins

Om The Ballad of Songbirds and Snake, forgængeren til Hunger Games-trilogien, skrev jeg:

Trods det at 3 ud af 5 stjerner kan syne af lidt, er fortællingen egentlig udmærket.

Vi følger Præsident Snow i hans unge dage i ugerne omkring det tiende dødsspil, dvs. 64 år før den første installation i den oprindelige Hunger Games-serie. Coriolanus Snow er "kun" 18 år gammel og endnu langt fra præsident-posten. Han er ung med meget af det, det indebærer.

Han vil på den ene side gerne føre sig frem med den værdighed, som han mener hører sig slægtsnavnet til, - "Snow always lands on top". Han kan her komme til at fremstå en smule kynisk og selvcentreret, trods det at han nok selv primært ser sig selv som værende ambitiøs på egne og slægtens vegne.

På den anden side viser han også en række menneskelige sider, hvor han også kommer til at fremstå en smule naiv, måske takket være hans alder. Især når det kommer til den pige, han forelser sig i undervejs, har han svært ved at få øjnene op for, hvad hun reelt rummer, kan og vil, og i sin fascination af hende kommer han til at undervurdere hende flere gange.

Spillet mellem de to sider af Coriolanus' person er gennemført og gennemtænkt, og det forklarer meget i forhold til den person, han blev til med tiden, - når sidste side er vendt er det nemt at få øje på den røde tråd, der skal binde den yngre og den ældre Coriolanus Snow sammen.

Når det så er sagt, så er Coriolanus Snows dannelsesrejse også relativt forudsigelig, og selvom detaljerne selvfølgelig er nye, er der ikke rigtigt noget, der overrasker undervejs, og det kan være svært at få øje på noget, der burde komme bag på én. Der er altså ikke de helt store tilføjelser til Hunger Games universet, - ud over, altså, at man får historien om, hvordan Coriolanus Snow blev til den tyran af en præsident, vi oplever ham som i Hunger Games serien.

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2020 og er 517 sider lang. Den har ISBN 9780702300172.

Den oprindelige Hunger Games serie

- Serien vil blive anmeldt, når jeg engang får den genlæst -


*Anmeldereksemplar* Hjemsøgt håb (Indigo Skye, #1)

  Forfatter: C. G. Valentin - Forlag: Read.Die.Repeat Reklame:  Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine ...