Du gætter aldrig hvad de gjorde ...

 Forfatter: Thomas Arnt - Illustrator: Ane Gudrun - Forlag: Petunia - Udgivet: 2021

Historie fortalt til børn kræver sin forfatter. Det er alt for nemt at falde i og gøre det teksttungt, kedeligt og svært at komme igennem, og det kan gøre, at mange børn giver op, allerede inden de er kommet rigtigt i gang med historien - til trods for, at der er mange interessante ting at finde, hvis man graver lidt efter det.

Det er dog heldigvis lykkedes for Thomas Arnt og Ane Gudrun at lave bøger, der be'r om at blive læst af børn. Det er tydeligt at Thomas Arnt brænder for historien, og at han er gået langt for at finde de helt rigtige nedslag i historien at tage med i bøgerne, og Ane Gudruns streg komplimenterer teksten på allerbedste vis.

Man keder sig ikke, når Thomas Arnt er forfatteren, - heller ikke i bøgerne her. Det bliver klamt og ulækkert, - men også sjovt og virkelig interessant, og selv for mange voksne kan der være noget at lære om de forskellige perioder. Og hvem ved, - måske kan disse bøger netop være det, der for alvor vækker børnenes historie-interesse, og får dem til at dykke endnu længere ned?

Bøgerne anbefales til børn fra 3.-4. klasse, og er tilpas korte til, at de kan sluges i løbet af en eftermiddag for de fleste læsere. Der er masser af stof til både at lade fantasien vandre og sætte gang i leg for de børn, der stadig gider det, men også i forhold til at gå på jagt efter flere informationer om de forskellige tidsaldre - hvis ikke de kan fungere som et supplement til historieundervisningen i folkeskolen, hvor de som minimum vil kunne give nogle lette point over for læreren.

*Anmelder-eksemplar* Flod

 Forfatter: Ulrik Lauritzen - Forlag: Brændpunkt - Udgivet: 2021

Sidetal: 300 - ISBN: 9788794083201

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

På en lille ø i det sydvestlige hjørne af Danmark bliver en mand dræbt, - og med kun omkring 1000 indbyggere på øen skulle man tro, at det var en relativt smal sag at få det opklaret, og at det var i alles interesse, ikke? Ikke umiddelbart. I hvert fald ikke i denne sammenhæng. For historien bag mordet trækker tråde til historier og hemmeligheder, som øboerne har gemt på frygteligt længe, - og som ingen af dem er interesseret i skal være offentligt tilgængelige. Afsløres enkelte hemmeligheder, bliver andre nervøse for, om hele korthuset så vælter. Ingen har lyst til at tabe ansigt, og de fleste har et eller andet at skjule. Det gør arbejdet både vanskeligt og farligt for både det lokale politi og den psykolog, der er tilkaldt som hjælp til opklaringen.

Uden at afsløre for meget her, kan jeg godt sige, at der er fart over feltet gennem stort set hele bogen, og den er undervejs meget vanskelig at lægge fra sig.

Det er spændende lige til det sidste at gætte på, hvem af øboerne der ved hvad om de andre, og hvordan deres indbyrdes relationer i virkeligheden hænger sammen.

For én gangs skyld holdt uvisheden for mig lige til det sidste, og selvom det var sjovt at gætte med, var det alligevel ét af de mere drilske mysterier.

Plottet er skruet sammen, så nerverne undervejs sidder uden på tøjet meget af tiden, - og man kan blive meget i tvivl om, hvorvidt de bærende karakterer klarer skærende undervejs eller ej.

I forhold til karaktererne når man desværre ikke helt så langt ind under huden på ret mange af dem, som man kunne ønske sig, og det er måske netop her, jeg selv godt kunne have ønsket bogen udfoldet noget mere.

Vi lærer den kvindelige hovedperson nogenlunde godt at kende undervejs, og får lov at lære hendes baggrund og bevæggrunde at kende på en måde, så man også føler, at man kender hende. 

Men for mange af de andre blev det desværre kun overfladisk, - måske netop grundet alle de ting, øboerne forsøger at skjule for omverdenen.

Selv betjenten fra fastlandet er det begrænset hvor meget vi lærer at kende, - og han er endda ikke en fast del af øboernes interne hemmelighedskræmmeri. Det kunne, i mine øjne, have været stærkt at binde en relation mellem han og den kvindelige hovedperson mere op på netop deres fælles følelse af at skulle kæmpe sig til informationer på øen. Det er afdækket en smule, men der er bestemt plads til mere, - især i betragtning af, at der mellem linjerne godt kunne tyde på at være en stærkere relation på vej mellem de to, hvilket der sagtens kunne være gravet mere i.

Jo jo, det er lidt kliche, at der skal blandes kærlighed ind i krimi-fortællingerne. Men nu hvor det er antydet, kunne man jo godt følge op på det.

Overordnet set er her dog tale om en stærk fortælling, som bestemt er læsningen - og også gerne en genlæsning værd (bare for at få de sidste detaljer med.. der er helt sikkert noget, jeg har overset!)

Bogen udkommer 15. april.

Helgi Daner

 Forfatter: Josefine Ottesen - Forlag: Josefine Ottesen - Udgivet: 2014 - Sidetal: 537

Om Helgi Daner skrev jeg:

Trods det, at jeg er uddannet lærer med linjefag i blandt andet historie, er der utrolig langt i mellem, at jeg får læst historier som denne, der er mere eller mindre direkte inspireret af historiske personer eller begivenheder. Jovist, der kan være elementer af andre bøger, der refererer til historien, men her står vi trods alt med en bog, hvor det primære omdrejningspunkt er inspireret af en historisk person. Det er fremmed for mig, - og jeg kan godt mærke med mig selv, at jeg befinder mig i lettere uvante omgivelser.

Det er heller ikke meget, jeg har læst af Josefine Ottesens forfatterskab, hvor utroligt det end kan lyde, så også på dette område er det ukendt land for mig.

Jeg vil dog sige, at Helgi Daner er utroligt godt lavet. Den er gennem-bearbejdet, og den er relativt let at komme igennem trods den intimiderende størrelse (Jo jo, jeg læser meget, - men 500+ sider kan stadig virke intimiderende).

Helgi er relativt nem at identificere sig med. Han er vedkommende, og selvom han det meste af tiden føler sig udenfor og trådt på som et andet sort får, formår han ofte at vende en given situation til egen fordel, - uden selv at være bevidst om, hvad det er han gør, eller hvilken indflydelse han reelt set har på sine omgivelser. Og har mange af os ikke selv været i lignende situationer, - hvor vores selvbillede ikke matcher med andres oplevelse af os?

Fortællingen om Helgi Daner kan under tiden virke voldsom og barsk, men er dog læsbar for en 11-12 årig, - hvis læseren altså har mod på så stor en fortælling. Det handler først og fremmest om, at læseren er interesseret i middelalder-miljøet i tiden omkring den danske overgang fra asatro til kristendom, i en periode, hvor folk stadig aktivt vælger side. Verden er hård, men ikke meget mere end hvad man må forvente, at den gennemsnitlige 11-12 årige er vant til fra andre medier, og det er ikke værre, end at det er til at snakke med barnet om, hvis det går den enkelte på.

Den Underjordiske Jernbane

 Forfatter: Colson Whitehead - Dansk forlag: Politikens forlag - Udgivet: 2017 

Sidetal: 299 - ISBN: 9788740049305

Originaltitel: The Underground Railroad

Den underjordiske jernbane er intens, nervepirrende og skræmmende - mest af alt fordi den ligger så tæt op af noget, der meget vel kunne have været virkeligt, og desværre uhyrre tæt på nutiden. Og lige så slemt er, at farvede stadig kæmper en kamp for bedre vilkår i det neste af (hvis ikke hele) verden.

Hvis man ikke sidder tilbage med en skidt følelse i maven efter endt læsning, har man ikke læst den grundigt nok, - start forfra!

Selvom jeg til tider havde svært ved at relatere til hovedpersonen og med mellemrum var uenig i hendes valg, kan det næsten ikke undgås at have den dybeste medfølelse med hende. Ønsket om en bedre fremtid for hende er stort, omend det er meget usikkert om det er realistisk, og det er vanskeligt ikke at ønske sig at kunne gøre en forskel for hende og andre i hendes sted.

Pointen er klar, og stadig relevant - det er umenneskelige vilkår, mange farvede lever under, se lv den dag i dag, og vi andre er forpligtede på at gøre vores for at forbedre det. For vores alle sammens skyld, - for en bedre verden for os alle.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Franz

 Forfatter: Mikkel Wendelboe - Forlag: Brændpunkt - Udgivet: 2020 

Sidetal: 353 - ISBN: 9788793835290

Hold nu op, en tur, man begiver sig ud på her.

Et trick til bogen her må være at gå til den med så få forventninger som overhovedet muligt, for man kommer nok ikke uden om at blive overrasket alligevel.

Sproget har et helt særligt flow og er skruet sammen på en måde, som kun Mikkel Wendelboe kan præstere, - jeg har endnu ikke set det efterlignet andre steder. Man skal lede længe efter et aktivt ordforråd på størrelse med Wendelboes (og jeg synes endda jeg har mødt nogle stykker med et stort aktivt ordforråd - men de kommer ikke i nærheden af det her), og man skal være vågen for at følge med i de kringlede formuleringer, som man ind i mellem skal læse mere end én gang for at forstå meningen med.

Teksten er fyldt med vittige bemærkninger og samfundskritik, og den skåner hverken stor eller lille. Der bliver diskuteret politik og reality-tv, sport og mere nørdede interesser, samt livsstil og dét, man tror på (og som ikke nødvendigvis er en religion), og selvom det kan virke som om, at der skydes med spredehagl, er der alligevel en mening med galskaben. Vi når vidt omkring for egentlig ret tidligt at nå en kerne i, at det, som medier kan definere som være det rigtige, ikke nødvendigvis er det rigtige, og det at lære for en test eller en eksamen, ikke er det samme som at være klog på livet og på den virkelige verden.

Det er en roman, som man skal være vågen for at få noget ud af; tempoet er højt, sproget er avanceret, og man skal nærmest ikke blinke med øjnene, før man er gået glip af et eller andet. Men den giver også stof til eftertanke, og det vil måse være endnu mere aktuelt ved en anden eller tredje gennemlæsning.

Nu skal jeg dog lige trække vejret oven på første, hektiske gennemlæsning, - og så vender jeg stærkt tilbage igen en anden gang!

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.