Asfrid - Spindlernes Dal

Forfatter: Laura Helena Pimentel da Silva - Forlag: Leitura - Udgivet: 2022 

Asfrid - Spindlernes Dal handler om Asfrid af Stjernefolket, der rejser til Edderkoppefolkets område for at skaffe et edderkoppeæg, der forhåbentlig kan hjælpe hendes bedstemors helbred. Det er første bog i en serie, - så der er endnu meget at hente, som forhåbentlig bliver belyst hen ad vejen, men det er en fin start.

Man bidder hurtigt mærke i de markante forskelle mellem Stjernefolket og Edderkoppefolket; deres levevis og tilgange til andre folkeslag end deres eget er meget ulig hinanden. Det bliver noget af en øjenåbner for Asfrid at se så anderledes måder at gøre tingene på, og det bliver derfor ikke kun en kamp for bedstemoderens helbred, men også for retfærdighed for de mindre bemidlede, der kæmper for selv de mest basale ting.

Asfrid - Spindlernes Dal er mørk og dyster, og i højere grad end så mange andre bøger til målgruppen (ca. 9-10 år og opefter). Til gengæld er illustrationerne FABEL-agtige, og er med til at løfte den samlede helhedsoplevelse. De spiller super godt, og ikke bare gengiver men udvider fortællingen.

Asfrid - Spindlernes Dal er et anderledes take på fantasy-genren, og bestemt en udmærket læseoplevelse. Jeg ser dog frem til forhåbentlig endnu mere worldbuilding i fremtidige bøger, hvor man også kan krydse fingre for at karakterernes personligheder kommer til at skinne endnu mere igennem.

*Anmeldereksemplar* The Ellie Show (Stjerneskud, #1)

 Forfatter: Sofie Amalie Laulund -Illustrator:  Emilia Rubæk 

Forlag: Straarup & Co. - Udgivet: 2023 

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

I The Ellie Show følger vi Ellie og kammeraterne fra årgangen i deres bestræbelser på at vinde den konkurrence, skolen har startet. Det handler om at skabe et initiativ, der skal få unge til at læse mere, og dét er der mange forskellige bud på - og der er mange tilgange til den frie arbejdsform, i kraft af at deltagelse er frivilig og indsatsen ligger i deres fritid og altså ikke er voksen-styret.

Ellie er allerede før konkurrencen en type, der falder lidt udenfor fællesskabet. Hun kæmper med at finde en udgave af sig selv hun kan stå ved, og det bliver bestemt ikke lettere af at ønsket om også at passe ind et bestemt sted i det sociale hierarki nogle gange spænder ben for én; et dilemma mange nok kan genkende fra egne ungdomsår.

Det er en roman om at drømme, om at håbe og ærgre sig. Det handler om at turde mærke efter og følge den sti, man reelt brænder for, og ikke kun dén som de populære, som samfundsnormerne eller andre siger man skal følge.

The Ellie Show er humoristisk, med sans for undomslivets forsøg på at navigere tilværelsen, - inklusive de dertilhørende akavede øjeblikke, som følger med for de fleste af os. Det er på den måde også en fortælling, mange vil kunne spejle sig i, i større eller mindre grad, uanset om man er 10 eller om man er 50; for selvom mange aspekter af det at være barn og ung har ændret sig gennem årene, er der alligevel en række ting, der varer ved, og nogle store følelser som skal tøjles.

The Ellie Shows primære målgruppe er mellemtrinnet. Sproget rammer tættes på denne gruppe børns interaktioner, og handlingen læner sig op af den hverdag, de kender. Samtidig er bogen relativt kort og til at gå til, og illustrationerne er virkelig fine og supplerer historien godt, - og er med til at gøre det hele endnu mere spiseligt for de, der måske lige skal have et ekstra skub i bøgernes retning.

Når det så er sagt kan Ellies historie SAGTENS læse af både børn som voksne, og især de voksne, der selv har børn i skolealderen eller som har med dem at gøre i deres arbejde kan få noget ud af et indblik i de unges oplevelse af tilværelsen. Det er et vindue ind i en måde at tænke på, som for nogle voksne virker fjern og langt fra deres egen, og så er det fantastisk at have et værktøj at mødes om.

I denne roman trækker Sofie Amalie Laulund tydeligvis fra egne erfaringer fra sociale medier og især det hjørne af dem, der beskæftiger sig med bøger, - så jeg er meget spændt på hvilken retning serien kommer til at tage i eventuelt kommende installationer i serien.

*Anmeldereksemplar* Orion-effekten

Forfatter: Torben Magnild Husum - Forlag: Ildanach - Udgivet: 2022

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Orion-effekten er en selvstændig efterfølger til Thulesingulariteten. Min anmeldelse af dén kan læses her.

Der er gået en rum tid siden Thulesingulariteten, og vores hovedpersoner, Tom og Ole, har nået at få pusten i mellemtiden. Da de får øjnene op for nydannede korncirkler er de derfor straks nysgerrige og må undersøge nærmere, - men konsekvenserne af dét er mere omfattende en først antaget, og selvom man som Tom og Ole gør meget i konspirationsteorier, kan de alligevel blive overraskede.

Det er noget af et eventyr, vores hovedpersoner kommer ud på denne gang, - det var det også sidst, men denne gang er det endnu vildere, og der er skruet op for hvor særligt det hele forekommer. Det kræver altså en god portion åbenhed at kunne (ville) følge med i handlingen, for vejen frem kan for mange nok virke lige usandsynlig og mærkelig nok, mens den for andre blot vil pirre en iboende nysgerrighed og idé om, at der er mere ved det hele, end vi umiddelbart går og tror.

Både Orion-effekten og Thulesingulariteten spiller på det her med at der foregår noget lige uden for vores synsfelt, og at verden som vi kender den blot er et dække over noget større, noget mere. Det er spændende og et anderledes friskt pust, især fordi det er skrevet med respekt for læseren, uagtet om man tror på disse konspirationsteorier eller ej.

Selvom de to bøger kan læses uafhængigt af hinanden, er der naturligvis et overlap i karakterer, men også i tematikker, humor, sprog og stemning, - og man er ikke i tvivl om hvad det er for et univers, man er dumpet ned i. Det er altid en fornøjelse at læse fiktive universer, der spænder over flere bøger, hvor der på én gang sker en pæn udvikling fra bog til bog, men hvor hele bøgernes vibe forbliver den samme undervejs, - og jeg er da også spændt på, om det kan toppes, skulle der komme flere bøger i univeset.

Thulesingulariteten og Orion-effekten er måske nok ikke for hvem som helst, men det er underholdende læsning, er bestemt rejsen værd.

*Anmeldereksemplar* Thulesingulariteten

 Forfatter:  Torben Magnild Husum - Forlag: Mellemgaard - Udgivet: 2020

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Det første der rammer læseren i mødet med en bog er dens omslag, - og om vi vil være ved at dømme bogen på dens forsde eller ej, er omslaget immervæk meget sigende om både bogen og intentionen med den. Forsiden til Thulesingulariteten er ingen undtagelse.

Forsideillustrationen kan i første omgang give associationer til bøger fra før årtusindeskiftet, - og selvom bogen foregår noget nærmere vores nutid, matcher stemningen alligevel stort set nogle af ungdomsromaner fra slutningen af 1900-tallet.

Her er tale om et mix af spænding, mystik, noget okkult og en snert af science fiction. Det stikker i flere retninger, men det virker at der er så mange facetter af den samme historie.

Langt hen ad vejen er det en lidt alternativ detektivroman. Modsat de mange i genren der prøver at afmystificere problemet ved at gå efter den simplest mulige løsning, er det netop det mystiske og overnaturlige der ledes efter i Thulesingulariteten, - det hele er mere kompliceret end først antaget. Hen ad vejen bliver sløjfen heldigvis bundet fint om mysteriet, og det giver mening til sidst.

Thulesingulariteten er tilpas skæv og humoristisk til at man nemt flyver gennem bogen, - og så er det også til at se bort fra de småting, man kunne have ønsket sig anderledes.

Orion-effekten, en selvstændig fortsættelse til Thulesingulariteten, udkom i november 2022. 

Fangen fra Ulvmarken (Magismondo #1)

 Forfatter: Lene Dybdahl - Udgivet: 2023

Fangen fra Ulvmarken er første bind i serien om Magismondo. Vi følger Pil, en ung kvinde, der kommer op at slås, - og derfra går det helt skævt. Verden er større og mere farefuld end hun først havde regnet med. Hun må kæmpe for sin plads og det er samtidig vanskeligt at regne ud, hvem man kan stole på.

Udgaven med sprayed edges på billedet her er en specialudgave, som kun findes i begrænset udvalg. I kombination med et virkelig flot omslag er bogen virkelig dragende og beder om at blive samlet op. Der er kælet for detaljerne, og man kan på forhånd gætte sig til en række af de hemmeligheder bogen gemmer på.

Pil er en meget ilter hovedperson med masser af temperament, som hun kæmper for at tøjle, for det gavner hende ikke rigtigt i det lange løb; det skaber snarere problemer for hende. Om temperamentet så ikke også er en faktor der er med til at udløse nogle af de gode ting, der sker for hende, er en anden sag.

Det er med mellemrum kort beskrevet, hvordan raseriet bobler i hende før tingene eskalerer. Det er selvfølgelig stadig første bog i en serie, så der er plads til udvikling endnu, men jeg savner større udforskning i hvad der sker for Pil både op til raseri-udfaldet (hun har immervæk levet med det i 17 år, hun må efterhånden have lært at spotte bare nogen af tegnene på at det kommer), og hvilke følelser hun efterlades med efterfølgende, - både fysisk og mentalt. Med de energiudladninger der sker hos hende, går jeg som rutineret fantasylæser med det samme ud fra, at der også må komme eftervirknigner, - det er ikke bare hurtigt overstået, så snart konflikten er stilnet en smule af, men kan sagtens lingre i kroppen i længere tid efterfølgende.

Der er også flere plottråde, jeg savner udforsket endnu mere, blandt andet hvor al magien kommer fra i denne verden, og hvorfor det kun er -nogen- karakterer der har dem, samt hvad religion betyder for karaktererne i universet. Fangen fra Ulvmarken er ikke den stærkeste 1'er, jeg har set i en fantasyserie, men det er en okay begyndelse, og der er stadig tid til at bygge mere på. Så kan man bare krydse fingre og håbe på, at tingene løser sig og giver mere mening hen ad vejen.

Ved verdens ende

 Forfatter: C. C. Thybro - Forlag: Leitura - Udgivet: 2022

Ved verdens ende er en zombie-roman. Den blander den meget virkelighedsnære fra bl.a. Undergang af Søren Poder med det mere klassiske fantasy om zombier, som også kendes fra bl.a. Død Verden-serien af Louise Haiberg. Samtidig er fortællingen helt sin egen; charmerende og unik, og med sit helt eget take på zombierne.

Da bogen starter, er zombie-apokalypsen for længst brudt ud. Vi følger en ung, introvert kvinde, der egentlig har det bedst i sit eget selskab, og trives fint uden at have andre mennesker at følges med. Hun finder dog en hest, som hun gør til sin følgesvend, hvilket især én gruppe overlevende har det svært med, - for hesten kan bruges som mad. Men hvad så, når hesten samtidig er en kammerat, en følgesvend og et værktøj mod zombierne? Kan man få lov bare at leve som man selv gerne vil, uden at andre behøver blande sig? Hvem bestemmer egentlig i en verden, hvor samfundet som vi kender det nærmest er ikke-eksisterende?

Vores hovedperson er meget fåmelt af natur, og siger kun ganske lidt, men hendes indre liv er rigt og spændende at dykke ned i. Selvom hendes tilværelse som eneboer og nomade for nogle kan virke meget ensom, er det slet ikke sådan hun selv oplever det, og hun holder sig nemt beskæftiget, også i mere fredelige perioder i tilværelsen. Det er en absolut fornøjelse at se, hvordan der også bliver plads til denne slags individer, - at der også er plads til mennesker, der hviler så meget sig selv, og får lov til at dyrke solotilværelsen uden at det er et personlighedstræk der skal "fikses". Det er altid skønt at se det anderledes få lov at fylde og insistere på at være, lige som det er, bare fordi, - for hvorfor ikke? Hvad kommer det i bund og grund andre ved, at nogen har mest ud af at være sig selv?

Ved verdens ende er et friskt pust og et interessant indspark til den danske fantasy-scene. Det er bogen, der tør skille sig en smule ud fra mængden og gå sin egen vej, og den slags kan altså noget. Det er velskrevet og spændende, og det er bogen der er urimeligt vanskelig at lægge fra sig, - og så er alle detaljer omkring den super-lækre og gennemførte, så det er en fornøjelse både at læse med og bare at betragte bogen.

Bogen har mine varmeste anbefalinger.. fra 13-14 år og op.

Slik eller ballade?

 Forfatter: Sofie Amalie Laulund - Forlag: Krabat - Udgivet: 2023

Slik eller ballade er en fortælling om Emilie, der ELSKER Halloween, og som selvfølgelig har høje forventninger til årets fest.. Den tager bare en lidt anden drejning end først tænkt.

Fortællingen er kort og enkel i struktur, opbygning og sprog, og kan derfor sagtens læses allerede fra mellemtrinnet. Samtidig er bogen et let, humoristisk pusterum for de lidt ældre læsere, som altså ikke behøver holde sig tilbage.

Forsiden emmer af på én gang af cuteness og uhygge, og bogen rammer en fin balance mellem de to. Det bliver ikke decideret gys, og heller ikke udelukkende humor, men et sted midt imellem. Den rammer stemningen fra mange romcoms, men med et twist. Det er en fed cocktail, alene fordi det er så gennemført, og fordi det sidder lige i skabet.

Sofie Amalie Laulund har før fået udgivet en række noveller, mens dette er hendes debut som kortroman-forfatter. Det mærkes dog på ingen måde på kvaliteten; det er en fornøjelse at læse med. Det er god underholdning, og bogen er vanskelig at lægge fra sig.

*Anmelder-eksemplar* Flænger i tiden (Awen, #3)

 Forfattere: Nathali og Bettina Liane - Forlag: Turbine - Udgivet: 2023

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Jeg har tidligere anmeldt de første bind i serien, Kaldet fra Galathea og Arven fra fortiden her.

Visse forskrækkelser er nogen, man ikke kommer sig over; det er nogen, man skal lære at leve med, og de kommer til at ændre hele ens verdensforståelse og blik for omgivelserne. Sådan var det med den cliffhanger, Arven fra fortiden sluttede på; noget, som nok for de fleste var mere en bare en anelse smertefuld. Med Flænger i tiden forsøges stumperne af både seriens læserne og seriens karakterer samlet op. Det er ikke sådan lige til, når tingene gik på en helt anden måde end hvad man havde forventet; men netop dét, at det er så realistisk et livsvilkår for så mange mennesker gør også bogen mere nærværende og relaterbar.

Aias eventyr har taget en mærk drejning. Men universet er stadig sit "gamle" magiske jeg, og der er stadig masser af ting at udforske, både ombord på Galathea og ude blandt de forskellige æter, - og ikke mindst i relationen mellem karaktererne, der som en helt naturlig del af deres teenage-år alle udvikler sig på hver deres måde. Det er helt det samme, og alligevel ikke; det vokser og modnes, og det er en fornøjelse konstant at få øje på nye detaljer undervejs.

Flænger i tiden bygger ovenpå en allerede eksisterende lore og udvider universet i nye retninger, men på en naturlig måde, hvor det giver mening i forhold til de ting, der allerede er blevet introduceret for læserne i de to foregående bøger. Nok er det vildt, men aldrig så vildt at det virker usandsynligt ud fra de regler og det magisystem, vi allerede kender.

Tempoet er hverken for højt eller for lavt; man bliver hurtigt fanget af og engageret i handlingen i en grad, hvor bøgerne kan virke urimeligt vanskelige at lægge fra sig, men det er aldrig så hurtigt at det ikke er til at følge med. Samtidig er sproget flydende og naturligt for både genren, for hovedpersonerne og for målgruppen. Awen serien emmer langt væk af, at forfatterne har givet sig tid til at lave et ordentligt stykke forarbejde med research og worldbuilding. Det er ikke meget, der er overladt til tilfældighederne, hvis noget overhovedet, og det er en fornøjelse at læse med for både den nye og den garvede fantasy-læser; der er noget at komme efter uanset hvad, i karakterudvikling og relationer, i worldbuilding, og et helt igennem magisk plot.

Der er ingen tvivl om, at Flænger i tiden holder - og måske endda løfter - niveauet fra sine to forgængere, med sin gradvise udvidelse af worldbuilding, den eminente karakterudvikling hos både Aia og vennerne, og hvor gennemført det hele er. Jeg glæder mig virkelig til at læse videre i kommende bøger i universet!

*Anmeldereksemplar* Dødsstriben

 Forfatter: Ulrik Lauritzen - Forlag: Brændpunkt - Udgivet: 2023

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Dødsstriben er tredje bog i en serie krimier i grænselandet. Jeg har tidligere anmeldt første bog Flod her, og Dæmon her. De tre bøger kan læses uafhængigt af hinanden, og man kan derfor sagtens starte med Dødsstriben.

Dødsstriben foregår som sine forgængere relativt afsides i Udkants-Danmark, hvor de fleste beboere har helt styr på hinandens foretagener - på godt og ondt. To unge mennesker findes dræbt af knivstik, og hvis ikke dét i sig selv skulle kunne ryste efterforskningsholdet, er det kun starten på udfordringerne. Der er stadig meget ondt i vendte..

Dødsstriben veksler mellem den aktuelle efterforskning og hændelsesforløb i Berlin op til murens fald i 1989. Vekslen mellem de to handlignsspor er som altid super interesant og gennemført på en måde, så vi som læsere aldrig er i tvivl om hvor og hvornår vi befinder os. 

Tankerne ledes hurtigt hen på at angrebene kunne bunde i racisme, blandt andet i kraft af bogens åbenlyse referencer til flere evigt aktuelle politiske debatter på udlænginge- og indvandrerområdet i virkelighedens verden. Det kan være hård læsning, uanset læserens egen baggrund, og derfor bør man som sensitiv læser også tage sig i agt før man kaster sig over bogen.

Dødsstriben er virkelig interesant, blandt andet i dens måde at spille forskelige overbevisninger ud mod hinanden på. Det er let at blive revet med og blive sur på visse karakterer og deres overbevisninger, og romanen skal have ros for at forholde sig politisk relativt neutral og undgå at blive farvet af en bestemt politisk dagsorden, - trods det at de fleste af os sandsynligvis har en holdning til hvilken vej man kunne ønske sig det skulle gå.

Trods det, at man ikke nødvendigvis er til krimier, er der alligevel noget dragende ved romaner som denne, der i høj grad taler til vores følelser og medmenneskelighed. Det er nemt at blive revet med og lige skulle have det næste med, - og pludselig er bogen læst. 

Det er en fornøjelse at læse en bog, der er så velafbalanceret og velskrevet, hvor referencerne til realistiske problemstillinger er til at tage og føle på, og som samtidig runder sin serie af på fornemste vis. Det er ikke én af de romaner, der efterlader en hel masse til fantasien efter sidste side er vendt; det er en afrundet fortælling, der står godt som den er, og kan efterlade læseren med en form for ro.

Dødsstriben er til den voksne krimilæser, og uanset om du er erfaren læser inden for genren eller blot er nysgerrig på hvad den har at byde på, er der noget at hente her. Den bør dog stadig læses med omhu, da den blandt andet omhandler problemstillinger der bunder i racisme.

Yellowface

 Forfatter: Rebecca F. Kuang - Udgivet: 2023

Yellowface handler om June. Da hendes veninde Athena dør, stjæler June hendes noter til en planlagt roman og gør det til sit eget, og modtager både ros og ris for udgivelsen. Umiddelbart er salgstallene fantastiske, men flere har spottet ligheder mellem den udgivne bog og Athenas tidligere værker, så June står hurtigt i en shitstorm, der ingen ende vil tage.

Titlen alene spiller på begrebet blackface, og også handlingen spiller på problematikker omkring det at udgive sig for noget man ikke er og kulturel appropriation. Det er især en udfordring at Athena er af asiatisk oprindelse og June er hvid, - og at bogen er stærkt inspireret af Athenas familiehistorik og kineseres kamp under første verdenskrig.

Det gør noget helt særligt for bogen er skrevet fra "skurkens" synsvinkel, og vi som læsere får indblik i hendes tanker og måder at retfærdiggøre sine handlinger på. Det er ikke noget kønt syn, og trods det at det ind i mellem kommer til at virke meget karikeret, kan det alligevel nemt efterlade én med en knude i maven, fordi det netop alligevel er så hyperrealistisk.

Som kaukasisk kan det være en daglig kamp at styre uden om både strukturel racisme og racistisk tankegang, og der er uhyre mange faldgruber som man skal være opmærksom på. Derfor er det ekstra vidunderligt med bøger som denne, der sætter fokus på, hvor problemfyldt det er, og hvor dybt man kan synke, hvis man ikke er opmærksom.

Yellowface er provokerende og satirisk, men også virkelig tankevækkende. Den har potentiale for at sætte et stort aftryk hos læseren, - hvis man immervæk er villig til at åbne sig og lytte til det, der bliver sagt mellem linjerne.

Stemningen, tempoet og sproget er noget anderledes end både The Poppy War og Babel, så man skal ikke forvente en kopi af forfatterens tidligere værker, men det gør bestemt heller ikke noget. R. F. Kuang mestrer det og gør det levende, og fortællingen er stadig svær at slippe, når man først er kommet i gang.

RX

 Forfatter: Line Wenzel - Udgivet: 2023

RX handler om 1.g'eren Simon, der er populær og kæk. Han starter til crossfit, som han bliver meget optaget af, - men er det nu også for de rigtige grunde, og går det ikke en smule over gevind?

Simon døjer med sit selvværd, og trods hans selvsikre ydre er han skrøbelig på indersiden og kæmper for at holde fokus i hverdagen. Det er svært at få puslespillet til at gå op med skole, lektier, venner, træning og forældre, der alle kræver af hans tid, og det virker som en umulig opgave at nå det hele.

RX er fortællingen om hvordan udfordringer i ét aspekt af livet kan føre til generelle udfordringer og vanskeligheder over hele linjen. Det er romanen om hvad det kan føre med sig ikke at få talt om tingene og bearbejdet det, der er - og konsekvenserne af at lade det være uudtalt over en længere periode.

Simons fascination af crossfit, som i en periode nærmest kammer over i en besættelse, hører måske ikke ind under en striks definition af selvskade, - men sådan som Simon bruger det, er det tæt på. Træningen bruges som en form for selvmedicinering og er langt hen ad vejen et råb om hjælp.

Det helt store spørgsmål igennem bogen er derfor også hvorvidt Simon når at finde sig selv og en balance i tilværelsen. Når han mon alt det han gerne vil? Og er dét, han tror han vil, det samme som det han reelt har brug for?

RX er et interessant indblik i det at lade en hobby få lov til at fylde og tage overhånd. Simon kunne have kastet sig over stort set hvilken som helst hobby, da det, når det kommer til stykket, ikke er crossfitten det handler om. Det er fokuset på det mentale helbred, der skal i tale, og som bør være i fokus, - og derfor savner jeg måske også at det bliver talt endnu mere om, og at det får lov at fylde lidt mere hvordan Simon fremadrettet kan arbejde med det mentale, så han ikke falder i og lader eksempelvist crossfit træningen fylde det hele. 

Overordnet set er romanen dog rimelig vellykket, og kan med fordel læses fra 7.-8. klasse og opefter, - og også sagtens af voksne.

The Sun and the Star

 Forfattere: Rick Riordan og Mark Oshiro - Udgivet: 2023

The Sun and the Star er historien om Nico Di Angelo og Will Solace fra Rick Riordans mytologiske univers, - Nico er kendt som ham Hades' søn, der holder sig mest for sig selv, mens Will, som er Apollo's søn, er udadvendt og har svært ved at undvære sit menneskebad.

Det giver bedst mening at læse bogen her efter serien The Trials of Apollo (Apollos prøvelser), da der er enkelte detaljer fra bogen her der kan spoile dele af både den og serierne om The Heroes of Olympus og Percy Jackson and the Olympians.

The Sun and the Star er en standalone, hvilket hører til sjældenhederne fra Rick Riordans hånd, - men det gør bestemt ingenting, for trods det at historien er afrundet i dette bind, kommer vi pænt rundt om både den aktuelle problemstilling og ikke mindst relationen mellem Nico og Will, der virkelig får lov at blomstre.

Nico har altid været sin helt egen, og der kan være meget delte meninger om hans karakter og hvorvidt man bryder sig om ham. Om man gør det eller ej må være op til den enkelte, men med den her fortælling får vi vist sider af ham, som måske kan skubbe indtrykket af ham i en mere positiv retning. Der gør noget særlig at få lov at rode i hans bevidsthed, hans mørke tanker, hans skyldfølelse og alle de andre ting, der er med til at formørke hans karakter, og for alvor at kunne se hvor stor en forskel Will gør for hans måde at opleve verden på.

Er man en smule nostalgisk om universet, er det svært ikke at blive følelsesladet undervejs på rejsen her, og jeg skal da blankt indrømme at der med mellemrum indfandt sig en tåre i øjenkrogen. Det er ikke nødvendigvis det store mustread, men vi får til dels samlet op på nogle løse plottråde fra tidligere, og gensynet med universet vil for mange nok altid kunne noget helt særligt.

The Sun and the Star er for den erfarne Rick Riordan læser, og der bruger universet som comfort read. Det er en kærlig omfavnelse og en følelse af at være hjemme, og dét er guld være.

De slettede (Fermis Paradoks, #1)

 Forfatter: Sabine Hein - Forlag: HiReader - Udgivet: 2023

De Slettede handler om den journalist-studerende Thea, der selv mener hun har helt styr på, hvad der er op og ned på tilværelsen, og hvad sandheden er, - hvilket hun troligt dokumenterer på sin blog, hvor hun går meget op i at afsløre andres svindel og bedrag og at de-bunke konspirationsteorier.. Men er det hele nu også som hun regner med det er? Er det hele, som læseren tror det er?

Det er en fortælling, der leger med en skepsis, som langt hen ad vejen er et spejl af virkelighedens verden, - og som virkelig kan sætte skub i fantasien, og som spiller på en række allerede eksisterende konspirationsteorier, som kløgtigt bliver flettet sammen i et større komplot. Det, man tror er realiteten, bliver vendt på hovedet, og det er svært at finde ud af, hvem man reelt kan stole på, i en grad hvor man nemt kommer til at se skygger, hvor der reelt ingen er.

Det hele bunder i tanken om, hvorvidt der findes liv andre steder i universet end på vores egen planet, - og hvorfor vi endnu ikke har kontakt til en sådan livsform. Hvad er meningen egentlig med det hele, og hvad skal man tro på? Det her er ét bud af mange, og det ligger skræmmende nært det flere grupper allerede tror på visse steder i verden. Der er et nik til mange forskellige allerede eksisterende teorier og tilgange til hvordan det hele hænger sammen, og det er spændende at se hvor mange af den slags man kan spotte, - prøv selv at gå på jagt efter dem.

De slettede holder et fint tempo det meste af vejen, og skrivestilen ercharmerende og let at gå til. Der tales til en skepsis over for autoriteter, en trodsighed, retfærdighedssans og ikke at ville finde sig i hvad som helst. Og så kan den læses fra 6.-7. klasse og opefter, - uanset forudgående kendskab til science fiction genren.

Jeg er Manto

 Forfatter: Silja Okking - Forlag: Gutkind - Udgivet: 2023

Jeg er Manto er en fortsættelse til Jeg er Saga, - fokus og hovedperson er rykket en smule. For Manto fylder begivenhederne fra første bog stadig en del i hans bevidsthed, og han savner Saga. Men hans tilværelse fremadrettet byder på en helt anden type eventyr end dem, han oplevede med Saga, på godt og ondt; det er ikke alle, der vil ham det bedste, og det er nogle gange svært at hitte rede i, hvad han skal stille op.

Med Jeg er Manto får vi endnu mere at vide om landet Assuldúr, og får lov at dykke ned i loren omkring det; vi får myter præsenteret, en større forståelse af både de forskellige områder på kortet, og mere info om de mange væsner og forskellige levevis her. Der er masser at udforske, og plads til ennu mere udforskning fremadrettet, - og det er en fest at følge med i.

Stemnigen i Jeg er Manto er stadig meget lig den fra Jeg er Saga, og der er holdt fast i humor og tempo. Der er noget magisk over universet og hvordan det på én gang virker velkendt og fremmed, - det er nemt at føle sig godt tilpas her, og det kan næsten blive helt hjemligt for den erfarne fantasy-læser.

Når det så er sagt er der stadig meget at hente for "nybegynderen", - man kan sagtens læse både Jeg er Saga og Jeg er Manto uden den store viden om fantasygenren. Meget bliver præsenteret undervejs, omend der er nogle væsner hvis handlemønstre sandsynligvis giver bedst mening, hvis man har kendskab til artens karakteristika på forhånd.

Jeg har set flere anmeldelser sammenligne Jeg er Saga med Ringenes Herre i dens vibe og stemning, - og jeg kan sagtens se, hvor de vil hen med det. Men med Jeg er Manto tilføjet universet hælder jeg ærligt en smule mere til Narnia-vibes. Der er noget over den store forskellighed i karaktergalleriet og den måde verdenen er opbygget på; det er magisk på sin egen måde.

Jeg er Saga og Jeg er Manto kan læses fra cirka 4. klasse. De er spændende at dykke ned i, de er velskrevede og humoristiske, og de er svære at lægge fra sig, - og de ville også stå godt på skolebibliotekerne rundt omkring. Og som de bedste børne-bøger kan de naturligvis også sagtens nydes af den voksne læser.

Havet kalder

 Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes - Udgivet: 2023

Disclaimer: Bogen er en genudgivelse af Livet tilbage fra 2019. Den har jeg anmeldt her.

Trigger warnings: Selvmord, selskade

Havet kalder er en genudgivelse (og lettere forarbejdet udgave) af Livet tilbage, som rørte mig dybt, første gang jeg læste den, - og Havet kalder vækker mange af de samme følelser endnu en gang.

Fortællingen tager udgangspunkt i myten om selkier, - at når mennesker begår selvmord bliver de til sæler, men at de hellig tre kongers dag skal være mennesker igen fra solopgang til solnedgang. De bliver først sæler igen, når de påfører sig deres skind og vender tilbage til havet. Her følger vi naturligvis en gruppe individer, der netop vender tilbage til menneskeskikkelsen, men får frataget deres skind og må vende tilbage til deres familier fra tiden før, - men tingene er ikke, som de var engang.

Det gør meget for fortællingen, at vi får kapitler fra både selkierne og deres pårørende undervejs, og at der på den måde veksles mellem meget forskellige følelser og tilgange til det, at selkierne gerne vil have deres skind igen og tilbage til havet. Det er en kamp for alle involverede, og kommunikation er svært når de involverede er i deres følelsers vold, - de vil det gerne, men det er især vanskeligt at sætte egne behov til side og se det hele fra den andens synsvinkel.

Særligt ét citat fra bogen satte sig helt særligt hos mig, - "Lad være med at sige til hende, at hun ikke må forsvinde. Fortæl hende om alle de grunde, hun har til at blive."

Det at tale om mentale udfordringer og psykiske sygdomme er stadig virkelig tabubelagt og et ømt punkt for mange, og mange pårørende kan have svært ved at finde de rigtige ord og den bedste indgangsvinkel til at snakke med den berørte. Ofte kommer de til at sætte sig selv i fokus og få det til at handle om dem selv og deres behov, og i mindre grad om hvad det reelt er den ramte reelt har brug for. 

Det er så vigtigt at huske, at det sjældent blot er ét lille bump på vejen der gør, at det hele ramler og virker uoverskueligt, men at det ofte er mere og større end dét. Samtidig gør det kun ondt være at lade det være op til den ramte at tage sig både af egne og pårørendes behov, når de knapt nok har overskud til at tage sig af egne udfordringer.

Havet kalder er en utrolig vigtig roman, der rammer lige der hvor det gør rigtig ondt, - især hvis læseren selv har stået med store udfordringer med mentalt helbred. Det gør den kun det mere vigtig, både for at de, der selv står i lignende situationer har mulighed for at få sat ord på de kampe de står med, men også for forhåbentlig at kunne give de pårørende en flig af indsigt i, hvad det hele egentlig handler om, trods det at alle sager naturligvis er vidt forskellige.

Det klæder fortællingen at have fået en makeover, og man kan håbe og krydse fingre for at den med dét når endnu længere ud og får fat i flere læsere, - for det er virkelig en af dem, der i høj grad fortjener at blive læst.

*Anmeldereksemplar* Knogledrengen: Arven & Udfordret

 Forfatter: Astrid B. Z. Madsen - Forlag:  Calibat - Udgivet: 2021 (Arven) og 2023 (Udfordret)

Reklame: Bøgerne er modtaget som anmeldereksemplarer. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

I Arven bliver vi introduceret for Allister for første gang. Han er 11 år gammel, bor med sin mor og har aldrig kendt sin far. En dag da moderen er ude i et ærinde, tropper en fremmed op med en kuffert fuld af knogler, og fortæller at Allister er arving til... noget. Noget, som Allister ikke må kende til, før nogle ting er faldet på plads. Men dét er naturligvis ikke helt så enkelt som det lyder. Dramaet intensiveres naturligvis i Udfordet, - og uden at spoile kan jeg vist godt afsløre at det der med at være Allister altså ikke længere er så spændende som man kunne håbe.

I en scene i Udfordret opsøger Allister sin nye skoles computerlokale for at sende en mail, - et lokale, der for mange i bøgernes primære målgruppe er ukendt land i en tid hvor de fleste danske skoler udleverer personlige enheder til eleverne allerede i de små klasser. Det er ærgeligt, og gør desværre en smule ved læseflowet, men det er ikke dét, der skal være afgørende for om man læser bogen færdig.

Ser man bort fra et genopfundet computerlokale, er seriens energi, sproget og det generelle flow i handlingen knogle-tastisk (forfatterens eget udtryk). Det er en fornøjelse at følge med; begge bøger kører i et tempo hvor det på én gang går stærkt og man gerne vil have mere med, mend ikke hurtigere end at det endnu er til at overskue og at følge med i, uden at det stikker af.

Allister er langt hen ad vejen en ganske almindelig 11 årig med de udfordringer og bekymringer, der nu en gang hører sig til aldersgruppen, - han går i en helt almindelig skole, med bøller og med folk, der vil ham det godt. Han reagerer selvisk uden selv at ænse det før han bliver gjort opmærksom på det, og han får dårlig samvittighed. Han er impulsiv, og da chancen byder sig lever han gerne af pølsehorn og morgenmadsprodukter med chokolade.. Han er derfor uhyre relaterbar for mange børn, også for de, der er lidt yngre end han selv.

Bøgernes forsider er dragende i sig selv, og de tigger og be'r jo om at blive samlet op og læst. Samtidig er det en fornøjelse at se hvor meget der er gjort ud af vignetterne - de små illustrationer vi ser hver gang der er et nyt kapitel, og som på bedste vis gi'r os en idé om, hvad vi har i vente uden at spoile for meget.. Det er tilpas kreativt og et ekstra krydderi til bøgerne.

Bøgerne kan læses fra 9-10 års alderen og opefter; ideelt til frilæsning i 3.-4.-5. klasse, plus minus lidt afhængigt af den enkeltes niveau, - og så vil mange voksne sandsyndligvis også kunne finde en særlig glæde i at læse med.

*Anmelder-eksemplar* Tågespind - Ellekongen

 Forfatter: Signe Fahl - Forlag: Ulven & Uglen - Udgivet: 2023 (førsteudgave 2017)

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Tågespind - Ellekongen handler om Karen, der er malkepige et sted i Danmark i første halvdel af 1700-tallet - og veksler mellem hverdagen for de fleste almindelige mennesker på den tid og Karens udvekslinger med Daniel - som vist nok har flere hemmeligheder end først antaget.

Ellekongen er fantasy, - men det er ikke dét, der er det bærende for romanen, der i mindst lige så høj grad er slow-burn romance med et præg af historisk roman. Fortællingen emmer langt væk af grundig research af både levevis, tøj, og alt andet der hører sig tiden til, uden at det på noget tidspunkt kammer over i decideret infodumping, så er man en smule interesseret i det historiske aspekt, er det absolut en fornøjelse at læse med her.

Selve romance-delen fylder også i tilpas grad, Karens alder taget i betragtning. Hun er ung, stærk og pligtopfyldende og gør sit for at gøre sin madmoder tilfreds, men det er ikke altid nok når tankerne ofte sværmer om Daniel, som hun har mødt i skoven - og Mikkel, som langt hen ad vejen er det mere fornuftige valg. Det er svært at være i, og det er svært at tage et valg når hjertet og hovedet vil hver sin vej.

Ellekongen er selvfølgelig stadig fantasy, og der er rødder i de nordiske myter om ellefolket - om elvere, elverkonger, ellepiger, og hvordan mennesker kan blive så draget af disse væsner at de forsvinder og dukker op igen mange, mange år senere til en verden, de knapt selv kan genkende. Fortællingen om disse væsner er ærlige og en virkelig fin fortolkning, så der er også masser at hente for os, der nyder at nørde igennem, når det kommer til overnaturlige væsner.

I forbindelse med genudgivelsen af fortællingen har Ellekongen fået ny forside, - og hvilken forside! Intet ondt skal siges om den gamle forside, der også var virkelig fin, men denne her..! Kombinationen af de grå skygger og laktrykket, hvor man lige kan ane en flig af noget mere, kan noget helt særligt. Det tryllebinder og indfanger, nøjagtigt som bogen selv kan gøre det, og det klæder den virkelig at få denne nye opgraderede indpakning.

Fortællingen om Ellekongen er vellykket og velskrevet, og genudgivelsen klæder den. Jeg har glædet mig meget til at genlæse fortællingen med de ændringer, der er foretaget, og dét er også noget ved at prøve at fange, - og jeg ser bestemt også frem til at genlæse bind 2, og er spændt på hvad bind tre kommer til at have at byde på!

*Anmelder-eksemplar* Stav til sorg

Forfatter: Eva Munk - Forlag: Klippe - Udgivet: 2023

Reklame: Modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Stav til sorg skriver sig ind i en række af ungdomsromaner om sorg fra netop Eva Munk; tidligere har Eva Munk blandt andet skrevet Du kommer med natten, som jeg har anmeldt her og Mellem træernes grene, som jeg har anmeldt her.

I denne fortælling, som også er den hidtil længste fra Eva Munk, følger vi fire unge i en sorggruppe. De har alle mistet, men på hver deres måde, og de går til sorgprocessen på meget forskellig vis.

Deres meget forskellige personligheder og tilgange til sorgen gør gruppens sociale dynamik virkelig interessant. Det handler hovedsageligt om deres sorgproces, og undervejsvil det være helt naturligt for læseren at finde Kleenex frem, - ikke bare én, men flere gange undervejs i romanen. Men der er også plads til latter og til hjertevarme øjeblikke, der trods alt det barske giver håb om fremtiden for hovedpersonerne.

Sorg er en vanskelig størrelse, men trods det at vi alle sammen kommer til at opleve netop den følelse på et eller andet tidspunkt i livet er det alligevel uhyre tabubelagt - og svært at sætte ord på, når der endelig bliver åbnet en smule for snakken. Derfor er jeg også vild med at Eva Munk skriver de her bøger. De er et værktøj til at få startet samtalen og få nogle ord til det, der ellers virker umuligt og uvirkeligt.

Hvor Du kommer med natten og Mellem træernes grene har været væsentligt kortere og rummer en del symbolik, er Stav til Sorg mere virkelighedsnær, og i kombination med at vi har ikke bare én, men hele fire forskellige hovedpersoner kan det måske netop gøre fortællingen her mere relaterbar for mange læsere. Der er nemlig ikke bare én måde at sørge på, og hvordan man kommer til at håndtere det vil også variere fra gang til gang. Det er ikke til at sige, før man selv står i situationen, - og for dem hvor det hele stadig er meget nyt, kan det give en ekstra ro at have nogen at spejle sig i, og nogen, der leder én hen hvor sorgen er til at rumme. Sorgen forsvinder nemlig ikke, men det er en proces at gøre det tåleligt at være i.

Stav til sorg er velskrevet. Den gør ondt, og den gør godt, - der er plads til både tårer og latter. Og så kan den med fordel læses af alle fra 11-12 års alderen og opefter (voksne inkluderet!), der enten selv har mistet, eller kender nogen, der har. Skaf den, læs den - og husk den, når du selv står i sorgen.

*Anmeldereksemplar* Ida tager ansvar

 Forfatter: Kjersti Halvorsen - Forlag: Straarup & co. - Udgivet: 2023

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Ida tager ansvar handler om Ida, der læser psykologi på universitetet, og for hvem angst fylder en del i hverdagen. Hendes tankemylder handler især om massemord og skoleskyderier. Da hun møder Aksel tror hun straks det værste, og pålægger sig selv opgaven at hjælpe ham.

Fortællingen er ærligt skræmmende læsning, og kan være farlig at dykke ned i hvis man selv kæmper mentalt, - så man bør tage sine forbehold inden læsning.

Med mellemrum dukker der historier op om, at man skal være varsom med at læse psykologi for at blive klogere på sit eget mentale helbred. Ida er er klasseeksempel på en psykologi-studerende, der selv har udfordringer, som hun ikke helt selv har styr på endnu, og nogle af dem har hun måske ikke selv opdaget endnu.

Derfor er det da også nærliggende at tænke, at selvom Ida er meget opsat på at hjælpe Aksel, er det i lige så høj grad hende selv, der har brug for en hjælpende hånd. Det er der bare ikke nogen, der ser, - hvilket egentlig også er min største anke ved bogen. Hvem vogter dem, der vogter?

Ida er en skrøbelig karakter, der bruger det at kunne hjælpe en anden til egentlig at hjælpe sig selv. Desværre er det minimalt hvad vi ser af fremgang i Idas eget mentale helbred. Hun vil det så godt for Aksel, men glemmer sig selv og sine egne behov, hvilket der på intet tidspunkt reelt bliver stillet spørgsmålstegn ved i fortællingen.

Det er bestemt en interessant indgangsvinkel til det at snakke om angst og mentale udfordringer, at vi kommer helt ind under huden på én som Ida. Men der mangler virkelig et modstykke til at afbalancere og nuancere det. Det handler nemlig meget om det at være i angsten, mens fraværet af sunde måder at arbejde med angsten på udebliver.

Ærligt en blandet læseoplevelse, der på én gang var medrivende og lod mig ville have det næste med hele tiden, og samtidig har potentialet for at give myrekryb og en ubehagelig oplevelse, hvis man selv har det svært med angst og tanker om ulykker.

Giv mig tiden igen

    Forfattere: Sarah Engell og Sanne Munk Jensen - Forlag: Gyldendal - Udgivet: 2022

Giv mig tiden igen er en selvstændig fortsættelse til Tag gaden tilbage, - bøgerne kan sagtens læses uafhængigt af hinanden.

Kat går i 3.g, spiller rollespil i sin fritid, hun fylder 18 i starten af bogen, - og så føler hun sig generelt meget alene og anderledes. Men hvorfor hun føler sig så anderledes er langt hen ad vejen et mysterie for hende.

Man fristes næsten til at referere til Svedbankens Rollespilssangen (YouTube, Spotify); scenarierne er forskellige, men følelsen af ensomhed uden for rollespilsuniverset er alligevel dominerende, mens selve rollespillet giver en selvtillid og noget gåpåmod som hovedpersonerne ikke oplever andre steder.

Kats rejse gennem bogen handler primært om at finde sig selv og finde sig til rette i en verden, som ved første øjekast slet ikke er indrettet til hende. Det er op ad bakke, og det er utrolig svært at navigere i, - og man skal som læser være godt hård for ikke at blive påvirket af Kats frustrationer undervejs.

Det har alle dage været en kunst at finde sig til rette i teenage-årene og i ungdomstilværelsen, og nogle har det bare sværere end andre. Kat er én af dem, der virkelig kæmper for det. Både for sin egen skyld, men også for omgangskredsens accept af, at det hun er og gør er godt nok. Hun -behøver- ikke lave om på sit autentiske selv alene for at please andre; men det er nogle gange svært at modstå presset. Og så er det altså rart at finde nogen, der støtter op om netop det.

Giv mig tiden igen er en vigtig bog, både for de unge i udskolingen og gymnasiet, men lige så meget for de voksne omkring dem. Det behøver ikke at være et tabu at skille sig ud. Det skal slet ikke være det at prøve at finde sig selv, - dét er trods alt en stor del af det at være ung. Læs gerne med!

*Anmelder-eksemplar* Hævnens broderskab

 Forfatter: Anne Mette Asp - Forlag: Facet - Udgivet: 2023

Hævnens Broderskab er anden bog i Legenden om Agrat. Jeg har også anmeldt første bog i serien, Jernstaven, - den anmeldelse kan læses her.

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Hævnens broderskab er fortsættelsen på historien om Agrat, der langt hen ad vejen egentlig bare gerne vil have lov til at være i fred og passe sin smedje, - men omstændighederne vil det hele tiden anderledes. Endnu en gang tvinges han fra sit hjem, og denne gang byder eventyret også på barske perioder i fangeskab.

Legenden om Agrat er ikke spækket med magi eller overnaturlige væsner, - men byder primært på meget menneskelige følelser og frustrationer, når tingene på ingen måde går Agrats vej.

Det gør noget ved tempoet, at Agrats følelsesliv for alvor får lov til at udfolde sig. Til gengæld har netop følelserne også fået så meget spalteplads at vi som læsere nærmest selv må igennem de samme følelser som Agrat, og opleve hans frustrationer over de uretfærdigheder han møder og afsavnet til dem han elsker. Det bliver en rå og ofte hård omgang.

Cover-illustrationerne til både første og anden bog er virkelig flotte, og især den til anden bog her fanger virkelig stemningen med sine grå og mørke nuancer. Det kan virke deprimerende at se på, men der er bestemt heller ikke megen solskinshistorie over fortællingen.

Legenden om Agrat er fantasy, men ikke traditionel fantasy. Fantasy-nørden i mig kan ofte godt savne endnu mere af det magiske og overnaturlige, - og jeg krydser virkelig fingre for at det får større indflydelse på kommende bøger i serien. Når det så er sagt, lykkes fortællingen virkelig godt med det karakterdrevne og udpenslede følelsesliv, og det er også dét, man bør læse serien for.

Hævnens Broderskab er en interessant og virkelig spændende to'er, og jeg glæder mig til at se hvad serien har at byde på fremadrettet.

*Anmelder-eksemplar* Tanker om at flygte

 Forfatter: A. Silvestri - Forlag: Screaming Books - Udgivet: Maj 2023

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Tanker om at flygte er en samling af 10 noveller, der i deres udtryk på én og samme tid er meget ens, men også meget forskellige.

Det er et indblik i menneskets skyggesider og i de tanker og idéer, som ellers kan have en tendens til at blive gemt væk.

Nogle gange er det mørkt, horribelt, skræmmende, - andre gange er det et vindue til noget større, der rummer både håb og drømme.

Det horrible og skræmmende kommer både til udtryk i det absurde og nogle gange virkelighedsfjerne, - men mindst lige så ofte i de scenarier, der lige så godt kunne have været en scene fra det virkelige liv.

Det er noveller, der har godt af at blive taget over tid, og de fleste kan sagtens tåle at blive læst mere end den ene gang for at man kan være sikker på at få det hele med. Noveller er i kernen kortfattede, men er alligevel indholdstunge, og i disse er der rigtig meget at komme efter.

Disse noveller rummer både dybde og mening, både overordnet og på sætningsplan. Der er masser af ekstra at hente i ordvalg og sætningskonstruktioner. Men det er stadig på et niveau, hvor den casual læser i novelle-genren kan være med, uden at man nødvendigvis kommer på overarbejde i analysen. Det at læse noveller er i og for sig en smagssag, men her er der meget at hente, uagtet hvor hjemmevant man er i genren.

Tanker om at flygte er ikke som andre noveller. De er mørke, men taler også til en side af det at være menneske som ofte bliver fortiet, som er tabubelagt og uudtalt. De berører emner og idéer som ind i mellem kan dukke op, men som mange brænder inde med i frygten for at miste social status, - heraf kunne titlen meget vel også være spundet ud fra. Trods dysterheden og det rå og barske i mange af novellerne er det også det, der gør dem ægte og nærværende.

Her er altså tale om en række anderledes, voksne noveller, som måske især vil tiltale vante novelle-læsere, men også sagtens kan læses af andre. Det er netop fordelen at teksterne i sig selv er så korte at de er hurtigt læst, - og at de så godt tåler at man vender tilbage til dem og læser dem igen. Det er velskrevet og velfortalt, - og meget tankevækkende.

*Anmelder-eksemplar* Øjendråber

 Forfatter: Torben M. Husum - Forlag: Magnild - Udgivet: 2023

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Øjendråber er en samling fortællinger i mikroformat, - alle er på max 100 ord og skrevet i forbindelse med FebruaryFiction. 

De spreder sig over flere forskellige genrer og rummer både fantasy og realisme. Alle har de dog tilfælles at de rummer glimt af liv og et kig ind i en virkelighed, mange vil kunne relatere til - i en eller anden grad, og hvis ikke til alle, så i hvert fald til enkelte af teksterne.

Resultatet er en række fortællinger, der i kraft af deres kortfattethed er letlæste og relativt letfordøjelige. Samtidig rummer alle fortællinger en dybde der gør, at der er masser af stof til eftertanke, - uanset om man nøjes med en enkelt fortælling ad gangen, eller man tager flere.

Det er historier fyldt med humor. De rummer små stikpiller og kommentarer til mange forskellige slags mennesker, på tværs af køn, alder, beskæftigelse, religion og politisk overbevisning, - alt sammen med glimt i øjet, en frækhed og stadig en respekt for vores forskelligheder.

Med en samling fortællinger som disse viser Torben M. Husum sig som en alsidig forfatter med øje for både præcise formuleringer og en dybde, som mange andre fortællinger må kigge længe efter. At fortællingerne kun fylder en side hver betyder at de er til at overskue for de fleste læsere - uanset hvor meget og hvor lidt man normalt læser. De fleste kan rumme mindst én eller to om dagen, og i kraft af at fortællingerne er selvstændige og fungerer uafhængigt af hinanden betyder det knapt så meget hvis man ikke lige får læst hver dag; man starter bare hvor man er kommet til, og behøver ikke samle op.

Øjendråber er små fortællinger til den voksne læser. Det er en fin "snack" til de, der er vant til at læse meget, og kan måske netop være det, der sparker læselysten igang hos resten; den tilpas dyb og tankevækkende til at man tager noget med sig, og tilpas kort til at den er let at overskue. Anbefales derfor bredt - uanset foretrukken genre.

*Anmelder-eksemplar* Det ordner sig

 Forfatter: Signe Amtoft - Forlag: Lindhart og Ringhof - Udgivet: 2023

Reklame: Bogen er modtaget som en del af en goodiebag i forbindelse med litteraturfestivallen Ordkraft.

Det ordner sig er strengt taget en rejsedagbog. Signe Amtoft tager til Island i en måned, rejser landet rundt og indviger os læsere i sine oplevelser undervejs, - både i forhold til at dokumentere de ting hun har set, mærket og hørt, men også i forhold til hendes indre rejse i løbet af rejsen.

Island og Danmark har en række fællestræk, heriblandt en fælles historie, - men der er også mange forskelle, både i naturen og i indbyggernes mentalitet og måde at gå til hverdagen på. Afhængigt af indgangsvinklen kan der findes blandede holdnigner til det hele; søsterskabet er på godt og ondt.

Trods det at her er tale om en rejsedagbog, trækker bogen også tråde til dannelsesrejser. Man fornemmer at rejsen til Island ikke blot har været med til at forme romanen her, men også har rørt noget hos Signe Amtoft selv, i mødet med den islandske natur og den islandske befolkning. Der sker noget med individet, når vi tør åbne os op over for andre måder at gøre tingene på end det, vi er vant til, og måske har begge parter taget en smule med fra netop dette møde.

Det ordner sig er en bog, der har størst mulighed for at tale til en læser, der til dels er nysgerrig på andre tilgange til livet og verden, og til dels tør kigge på egen natur og oprigtigt overveje hvad vi kan lære af hinanden på tværs af ligheder og forskelligheder. I vores uperfekthed rummer dialogen og åbenheden en masse muligheder, og det er især med disse at vi som individer har størst potentiale for udvikling.

I løbet af fortællingen dokumenterer Signe Amtoft ikke blot sit møde med Island, men er også bund-ærlig om hendes egen tilgang til landet, og det er en fornøjelse undervejs at kunne mærke hvordan interaktionerne med den islandske befolkning gradvist tilpasses i takt med at landet også sniger sig ind under huden på Signe Amtoft selv. Det er små detaljer, der skal kigges efter, der kræver en smule opmærksomhed at få øje på, men det kan bestemt noget at se hvordan vi som individer udvikler os i mødet med mennesker hvis tilgang til og vinkel på tilværelsen adskiller sig fra vores egen.

Trods det at Det ordner sig på mange områder ligger langt fra det, jeg normalt læser, har det været en fornøjelse at læse med, og den kan bestemt anbefales.

*Anmelder-eksemplar* Sundial

 Forfatter: Catriona Ward - Forlag: Screaming Books - Dansk udgivelse: april 2023

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Trigger Warnings (lånt liste): Ableisme, børnemishandling (on-page), mishandling af partner, utroskab, forbrug af alkohol og stoffer, selvskade, mord, dødsfald (dyr), forsøg på dyr, dyremishandling

Sundial er mit første møde med Catriona Ward, - og hvilket møde! Bogen er syret, anderledes, mærkelig, og helt klart noget der kræver, at læseren er vågen og oplagt til lidt af hvert, for det er bestemt ikke småting vi bliver præsenteret for i løbet af bogen. Det betyder også at bogen bestemt ikke er for sarte sjæle, og det skal understreges at potentielle kommende læsere bør konsultere en liste med trigger warnings før de kaster sig over bogen - både for bogens og læserens skyld.

Sundial fortjener nemlig at blive læst. Ikke af alle og enhver, for den rammer bestemt ikke lige så bredt som mange andre titler, men af læsere, der har overskud og kapacitet til at sætte pris på litteratur, der ikke passer ind i de faste kasser, de fleste andre bøger hører ind i. Sundial er en helt særlig læseoplevelse for de få, - men den slags skal der også være plads til.

I bogen bliver vi præsenteret for Rob og Callie, mor og datter, der tager til Robs barndomshjem, fordi Rob er bekymret for Callie. Begge karakterer har deres at slås med, og bærer rundt på mentale udfordringer, - men det er ikke bare sådan lige at få styr på, og hemmelighederne dukker langsomt op efterhånden som bogen skrider frem.

Sundial er helt sin egen og det er barsk læsning, men det er også velskrevet og velfortalt, så selvom det er en fortælling der kan virke urimeligt hård at skulle igennem til tider, er den bestemt det hele værd. Også selvom den kan få én til at kigge sig en ekstra gang over skulderen og måske lige tjekke op på omgangskredsen en ekstra gang her og der.

Samtidig er det også en bog, der med sine mange mørke tematikker kan være vanskelig at komme igennem for nogle, hvorfor man også bør kigge trigger warnings igennem. Det er hårdt, og det gør ind i mellem ondt at læse, men det også en type fortælling der dermed bliver vigtig at få ud. Ikke fordi læserne nødvendigvis skal trækkes igennem fortællinger der er svære at holde til, men fordi den trods alt sit mørke også afspejler lommer af virkeligheden, hvor ægte mennesker går igennem mange ting, der ligner det Rob og Callie oplever. Fiktionen drejer, gradbøjer og forvrænger, - men det er stadig en afspejling af noget virkeligt, som alt for mange desværre lever med til hverdag.

Sundial er ikke for hvem som helst, og læsere bør tage sine forholdsregler. Men for den voksne, mentalt robuste læser er den bestemt det hele værd.

*Anmelder-eksemplar* Slaget om Kejserstaden (Skyggefjenden, #3)

 Forfatter: Claus Holm - Udgivet: 2023

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Jeg har tidligere anmeldt de første to bøger i serien.

Min anmeldelse af bog 1, Slaget ved Danubris, kan læses her.

Min anmeldelse af bog 2, Slaget i Dostor, kan læses her.

Der sker noget særligt med en bogserie, når den nærmer sig sin afslutning. Det er altid interessant at se om historien kan bære, om trådende bliver samlet, og hvorvidt vi som læsere får svar på de mest presserende spørgsmål, - dog uden at vi nødvendigvis får endegyldigt svar på alle de spørgsmål der måtte være dukket op undervejs.

Med Slaget om Kejserstaden lykkes det heldigvis fortræffeligt, og det er en fornøjelse at læse med. Man kan stadig kende karaktererne, ikke bare på deres navne, men på deres personligheder, der trods en gradvis naturlig udvikling hen over de tre bøger heldigvis stadig rummer spor af det, der var engang.

I forbindelse med læsningen af den første bog skrev jeg noget i retning af, at jeg syntes der skete meget i betragtning af at fortællingen var tænkt som værende karakterdrevet og som en dannelsesrejse, - og måske netop derfor glædes jeg i særdeleshed over den udvikling serien har taget, hvor vi nu ser karaktererne i et lidt andet lys end vi har gjort tidligere, og deres personligheder og indbyrdes relationer har fået lov at fylde lidt mere. Det er en befrielse at se levende karakterer med et sundt mindset, der trods de skurke og fristelser der omgiver dem stadig er ægte og oprigtigt vil deres medmennesker det aller-bedste, uden absolut at skulle have noget igen.

Som sine forgængere er Slaget i Kejserstaden en bog, hvor der sker rigtig meget. Der er meget drama, der skal udfoldes, og mange ting der skal gå op i en højere enhed inden den samlede fortællings afslutning. Men det klæder immervæk fortællingen at det har fået lov til at udfolde sig i et tempo, hvor det er til at følge med og holde styr på hvem man har hvor i forhold til resten af karaktererne, og hvor karaktererne får lov til at komme i mål med deres individuelle udvikling samtidig med at deres indbyrdes relationer også lige får det sidste, - alt sammen uden at det trækkes alt for meget i langdrag, så man undgår at kede sig undervejs. Det hjælper også på det at man kan mærke, at der er noget på spil for karaktererne, og selvom vi som læsere kan danna os en overordnet idé om hvordan det hele muligvis vil komme til at gå, er det tydeligt at uanset hvad der sker, vil det have konsekvenser for karaktererne. Man bliver hurtigt revet med, når der er nogen at holde af og at holde med, - og når det hele ind i mellem bliver lige ægte nok.

Samtidig er der gennem hele serien opbygget et solidt univers, hvor min største anke ærligt er, at jeg savner et landkort at orientere mig i undervejs. Magisystemet er veludviklet, og selvom det ikke er alle nuancer ved universet der bliver forklaret i detaljer, er det alligevel tilpas udviklet til at det giver mening i de kontekster hvor magien for alvor spiller ind. Der er forskellige racer og arter, der navigerer mellem hinanden på kryds og tværs, og gerne med et blik til hvordan pågældende racer tidligere er blevet beskrevet. Det virker måske stereotypt, men det virker, når man med en smule fantasy i bagagen nemt og hurtigt kan orientere sig i hvordan den politiske scene i universet sandsynligvis vil udfolde sig alene på baggrund af en række karaktertræk der går igen - og i en så stor genre som fantasy gør dét bestemt ingenting.

Det giver næsten sig selv at det er en anelse vemodigt at skulle tage afsked med en serie, hvor man virkelig er kommet til at holde af både univers og karakterer, - men det har også været en stor fornøjelse at læse med og at få lov til at være med på rejsen, - blandt andet fordi der tydeligvis er blevet kælet for detaljerne på alle parametre. Serien om Skyggefjenden er bestemt ikke for nybegynderen i fantasy-genren; dertil bliver det vist lige kompliceret nok. Men der skal også være noget til den voksne, rutinerede fantasy-læser, og til dem er det fantastisk at se noget, hvor originalsproget er dansk, og der er substans og indhold i fortællingen, så man har god mulighed for at tage noget med sig.

Serien om Skyggefjenden er et stærkt bidrag til den danske fantasy-scene, og det har været en stor fornøjelse at læse med. Så kan man altid håbe på og krydse fingre for at det kort til universet en dag bliver skabt.. Og ind til da, - få så lige læst serien. Din lokale boghandler kan nok skaffe den hjem, og ellers kan biblioteket sandsynligvis hjælpe.

*Anmelder-eksemplar* Lydie

 Forfattere: Zidrou og Jordi Lafebre - Forlag: Umpff - Udgivet: Marts 2023

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Trigger warnings: Sorg, spædbarnsdød

Lydie er en tegneserie, målrettet voksne. Og så er den alligevel på ingen måde for alle. Ved første øjekast virker den fine forside let munter og hyggelig, - men man bemærker hurtigt at noget er off, at der mangler et eller andet.

Lydie er navnet på et barn, der døde enten under fødslen eller allerede i sin mors mave. Men moderen har svært ved at finde sig til rette med tabet af datteren, og et par måneder senere viser hun derfor alligevel stolt "Lydie" frem, - og hele kvarteret tager sig hurtigt kærligt af både mor og "barn".

Det er tragisk og smertefuldt at læse, måske isærdeleshed hos de, der selv er forældre, og/eller de, som har mistet en graviditet. Så trods det lette tegneserieformat kan det tage tid at komme igennem en bog som denne, fordi der sagtens kan være brug for pauser undervejs til lige at trække vejret.

Men samtidig rummer fortællingen en snert af håb for noget bedre og noget godt i det enkelte menneske. Idéen om at sammenhold og viljen til at gøre noget godt for andre, uden forventningen om at få noget igen, kan noget helt særligt.

Lydie er velfortalt, både i tekst og illustrationer. Trods det barske indhold og brutaliteten i den sorg mange går og gemmer på, er det læsningen værd. Især, hvis man efterfølgende husker at give sig god tid til at reflektere over hvor stor en forskel selv den mindste gode gerning kan gøre.

*Anmelder-eksemplar* Credokæden

 Forfatter: Lone Sole - Forlag: Krabat - Udgivet: Marts 2023

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Credokæden er nytænkende dansk fantasy, der kan læses fra 12-13 års alderen. Det foregår i et fiktit London, hvor der er forskel på klasser i befolkningen, blandt andet med magi som en af de afgørende faktorer for skellet mellem befolkningsgrupper.

Vi følger Stef og Claes på skift og får gennem dem indblik i en verden rig på begreber og ting, der på én gang virker anderledes end meget andet fantasy, men også helt naturligt i netop dette univers. Samtidig er der brugt begreber, der er til at udtale, og som trods det unikke virker naturlige og helt rigtige for netop de ting de dækker over.

Netop begrebernes naturlighed og ligefremhed gør det en smule lettere at følge med undervejs i et handlingsforløb, hvor der ellers er rigeligt at holde styr på, og hvor det er let at blive forvirret over den rene mængde informationer og twists undervejs. Det er bestemt én af de fortællinger, hvor man er nødt til at holde tungen lige i munden undervejs for at kunne følge med, og for at undgå at blive hægtet af.

Credokæden er en spændende fortælling, hvis største styrke er dens worldbuilding, - og det alene gør det dét værd at kaste sig over bogen. Det er en fornøjelse at se hvor godt det hele fungerer, og så kan resten af fortællingen sådan set godt tåle at man læser den flere gange for at få alle detaljerne med.. Overordnet set er her dermed tale om en udmærket tilføjelse til den danske fantasy-scene, hvor det er en fornøjelse at læse med, - især hvis man interesserer sig for de helt gennemførte verdener, hvor der virkelig er kælet for detaljerne.

*Anmelder-eksemplar* Mørkets tjener

 Forfatter: Anne Elvedal - Forlag: Straarup & Co. - Udgivet: marts 2023

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Mørkets tjener er tredje og sidste bog i serien om Dødens spil. De første to bind i serien, Dødens Spil og Den Sorte Brud, har jeg anmeldt her.

Hvis du har læst bare en smule om de to forgængere til Mørkets tjener ved du også, at serien er creepy, spooky, og små-uhyggelig. Det er ikke en serie, der hører til blandt de mest uhyggelige gysere, men den er bestemt stadig læsningen værd, - især, hvis man endnu er grøn i genren og blot er nysggerig på hvad det har at byde på.

Serien om Dødens spil arbejder med Ouija boards - eller på dansk det der hedder et åndebræt. De er relativt almindelige i de gysere, der arbejder med spøgelseshistorier eller på anden måde involverer kommunikation med en anden dimension, og i denne kontekst bevæger Dødens spil sig ikke langt væk fra den sti mange andre historier har betrådt før.

Det, der alligevel gør serien til noget særligt, er til dels at den bliver ved at være spændende, også hele vejen gennem bog tre her. Jovist trækkes der på tematikker, der er brugt før, men det er stadig sin egen selvstændige historie, der kan blive ved at overraske og bevæge.

Individuelt er bøgerne ikke længere end en almindelig ungdomsroman, hvilket derfor er forholdsvist overskueligt, uanset om man er hjemmevant i genren eller ej; serien er tilpas lang til at worldbuildingen fungerer, karaktererne er relaterbare og virkelige, og at både deres personligheder og indbyrdes relationer når at gennemgå en realistisk udvikling.

Til de, der allerede har læst de foregående bind i serien, der der stadig masser af uhygge at se frem til. Spænd selen og forvent en historie, der kan være vanskelig at slippe igen, - fyldt med desperation og frustration, men også en gnist af håb, og den der my af noget større end karaktererne selv.

Til nye læsere.. hvad venter I på?

I forhold til tekstens sværhedsgrad kan bøgerne læses fra 5. klasse, mens det tematiske gør at mange læsere vil nyde godt af at vente til mindst 7. eller 8. klasse før de kaster sig over bøgerne, - for nogle måske endnu længere, baseret på individuelle skøn.

Det er dog en fornøjelse at læse med, og der vil være meget at hente, nærmest uanset læserens alder og foretrukne genre - netop fordi bøgerne har meget forskelligt at byde på.