*Anmeldereksemplar* Cluster Z - Vinterland

 Forfatter: Jannie Uhre Kongsgaard - Forlag:  Facet - Udgivet: 2026

Reklame: Bogen er modtaget som et uopfordret anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Cluster Z - Vinterland blander det dystopiske med det let fantastiske; magisk realisme, om man vild, og leger med et muligt udfald af hvordan corona pandemien OGSÅ kunne have haft formet vores verdensbillede. 

Det er en roman om alt det, der gør os til mennesker, - på godt og ondt. Hvordan sammenhold og kærlighed kan være altafgørende, men også hvordan trængsel og krisetider kan få det værste frem i os.

Cluster Z - Vinterland er rå, mørk og barsk på mange områder, men rummer også håb og et lys for enden af tunnellen.

Det er en relativt kort fortælling (under 300 sider), men vi kommer alligevel fint rundt om både world building, plot, karakterer og temaer.

Fortællingen er strategisk godt bygget op med mange fine fortællekneb. Den er medrivende og overordnet virkelig velskrevet, - og er en spændende ny spiller på den danske dystopiske scene.

Ved verdens ende

 Forfatter: C. C. Thybro - Forlag: Leitura - Udgivet: 2022

Ved verdens ende er en zombie-roman. Den blander den meget virkelighedsnære fra bl.a. Undergang af Søren Poder med det mere klassiske fantasy om zombier, som også kendes fra bl.a. Død Verden-serien af Louise Haiberg. Samtidig er fortællingen helt sin egen; charmerende og unik, og med sit helt eget take på zombierne.

Da bogen starter, er zombie-apokalypsen for længst brudt ud. Vi følger en ung, introvert kvinde, der egentlig har det bedst i sit eget selskab, og trives fint uden at have andre mennesker at følges med. Hun finder dog en hest, som hun gør til sin følgesvend, hvilket især én gruppe overlevende har det svært med, - for hesten kan bruges som mad. Men hvad så, når hesten samtidig er en kammerat, en følgesvend og et værktøj mod zombierne? Kan man få lov bare at leve som man selv gerne vil, uden at andre behøver blande sig? Hvem bestemmer egentlig i en verden, hvor samfundet som vi kender det nærmest er ikke-eksisterende?

Vores hovedperson er meget fåmelt af natur, og siger kun ganske lidt, men hendes indre liv er rigt og spændende at dykke ned i. Selvom hendes tilværelse som eneboer og nomade for nogle kan virke meget ensom, er det slet ikke sådan hun selv oplever det, og hun holder sig nemt beskæftiget, også i mere fredelige perioder i tilværelsen. Det er en absolut fornøjelse at se, hvordan der også bliver plads til denne slags individer, - at der også er plads til mennesker, der hviler så meget sig selv, og får lov til at dyrke solotilværelsen uden at det er et personlighedstræk der skal "fikses". Det er altid skønt at se det anderledes få lov at fylde og insistere på at være, lige som det er, bare fordi, - for hvorfor ikke? Hvad kommer det i bund og grund andre ved, at nogen har mest ud af at være sig selv?

Ved verdens ende er et friskt pust og et interessant indspark til den danske fantasy-scene. Det er bogen, der tør skille sig en smule ud fra mængden og gå sin egen vej, og den slags kan altså noget. Det er velskrevet og spændende, og det er bogen der er urimeligt vanskelig at lægge fra sig, - og så er alle detaljer omkring den super-lækre og gennemførte, så det er en fornøjelse både at læse med og bare at betragte bogen.

Bogen har mine varmeste anbefalinger.. fra 13-14 år og op.

*Anmelder-eksemplar* Undergang

 Forfatter: Søren Poder - Forlag: Brændpunkt - Udgivet: 2021 - Sidetal: 264

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Undergang handler om Niels. Han er i sit livs efterår og har problemer med helbredet, og han er derfor i risikogruppen, da corona-pandemien spreder sig til Europa i foråret 2020.

Undergang handler om den frygt, rigtig mange mennesker sad med, da vi som samfund fik besked om de første nedlukninger. Hvad skulle det dog ikke udvikle sig til? Hvor omfattende ville det her blive? Der var ikke rigtigt nogen, der havde nogle definitive svar - for det hele var stadigvæk så nyt - og selv i dag, over et år senere, er der stadig mange usikkerheder at tage højde for, når vi snakker restriktioner og forholdsregler.

Det er også en roman om frustrationer og magtesløshed i kampen mod systemet - her eksemplificeret med corona, men princippet gør sig for mange gældende uanset. Sundhedsvæsnet er for mange en jungle at finde hoved og hale i, uanset på hvilken måde man har med det at gøre, og hvilken aldersgruppe, man tilhører - og kritikken vil derfor også føles berettiget for en pæn portion af befolkningen.

Undergang står stærkt som en rørende fortælling om en mand, der i bund og grund bare gerne vil have lov til at komme i kontakt med sin kone, - hvilket af flere årsager ikke rigtigt kan lade sig gøre. Og efterhånden som desperationen for at komme til at se konen igen, bliver Niels også mere villig til at tage alternative metoder i brug for at nå hende.

Jeg skal indrømme, at selvom jeg med dén forside nok burde have været forberedt på det værste, blev jeg faktisk positivt overrasket over de drejninger, historien tog. Selvom historien tager afsæt i corona-pandemiens indtog i Danmark, handler det i højere grad om relationen mellem mennesker og det, der holder os sammen som samfund. Det, der gør, at hverdagen er til at holde ud for de fleste af os. De humane og medmenneskelige handlinger der gør, at det er til at være til, side om side, uanset alder, køn, hudfarve og andre nuancer. Og det er vel egentlig en smuk tanke - at det kan lade sig gøre at arbejde sammen på trods af menneskelige forskelle. Trods alt.

De sorte symboler

 Forfatter: Nick Clausen - Forlag: Tellerup - Udgivet: 2011

Sidetal: 186 - ISBN: 9788758808772

På én gang creepy og skræmmende, - det er nervepirrende, at man langt hen ad vejen bliver forledt til at tro noget bestemt, men er usikker på, hvad man skal ligge i det.

Det er spændende at følge med, og man kan sidde helt ude på kanten af stolen det meste af bogen.

Men på samme tid kan man begynde at undre sig over, hvorfor Jennie og Markus' kendskab til deres mormor ikke er bedre end det er. Jennie og Markus er teenagere, og selvom de bor i en anden landsdel end deres mormor, virker det spøjst, at deres mor ikke har fortalt dem anekdoter om mormoderen fra sin opvækst, og at vi ikke ved hvilket af husets værelser der var moderens, da hun var barn - det nævnes trods alt, at mormoderen har boet i huset i 40 år, hvilket man må formode at moderen også har haft adresse der på et tidspunkt.

Langt hen ad vejen giver fortællingen dog stadig myrekryb på en måde, som det kun kan lade sig gøre fra Nick Clausens forfatterskab, - det kan virkelig noget helt særligt.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

*Anmeldereksemplar* Sådan bliver du en tjekket...

Forfatter: Thomas Arnt Jensen - Illustrator: Ane Gudrun

Sådan bliver du en tjekket vampyr er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

 

Om Sådan bliver du en tjekket zombie skrev jeg:

Sådan bliver du en tjekket zombie er én af de fagbøger, man lige kan holde til at knokle sig igennem. Sproget er let, flydende og humoristisk, og man kommer derfor ikke til at kede sig undervejs. Tonen rammer plet til elever på mellemtrinnet, hvor niveauet vil være af tilpas sværhedsgrad for den gennemsnitlige 4. klasse, og til den lidt lettere side for 5. og 6. klasse. Dog vil humoren sandsynligvis stadig kunne fange eleverne i 6. klasse, og bogens overskuelige størrelse gør den derfor til et oplagt valg til de elever, som oplever udfordringer med læsningen, men som stadig gerne vil have noget alderssvarende indhold.

Indholdsmæssigt er der både det rent faktuelle om zombier med flere kommentarer om, hvordan zombier er blevet set gennem historien, men også humoristiske kommentarer til, hvordan zombier gebærder sig i det samfund, vi kender. Der er ramt en fin balance mellem de to ting, og det er en fornøjelse at følge med.

Bliver børnene stillet over for at skulle skrive en fagtekst i skolen vil bogen her derfor også være et oplagt valg i forhold til at finde et konkret eksempel på hvordan det gøres; indholdet er anderledes end hvad nogle børn ellers ville være stødt på af fagtekster, og det kan være fint med en afveksling og et blik for, at der er flere måder at gøre tingene på.

Brugen af illustrationer gør kun læsningen mere interessant, i og med de fint komplementerer hinanden, og illustrationerne både er med til at forklare teksten, men også supplerer med yderligere detaler, som man kan bruge lang tid på at fordybe sig i.

Jeg har egentlig kun ét spørgsmål, som endnu er ubesvaret, - kan et spøgelse og en zombie komme fra det samme individ?

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Udgivet: 2018 - Forlag: Calibat - Sidetal: 60 - ISBN 9788793281912

Om Sådan bliver du et tjekket spøgelse skrev jeg:

Endnu en gang er det lykkes Thomas Arnt Jensen og Ane Gudrun at skabe en bog, der både rummer en stor portion humor og en stor portion fakta, - de to ting kan sagtens forenes, hvilket bestemt er en bonus at kunne, når man skriver til mellemtrinnet.

Der er skruet en smule op for sværhedsgraden i forhold til forgængeren, Sådan bliver du en tjekket zombie, men det er ikke værre end at fans af netop den bog stadig burde kunne følge med her, om ikke andet fordi man nu burde være klædt på til måden, bogen er bygget op på, og hvad man kan forvente af både tekst og illustrationer.

Der er rykket lidt på fokus i forhold til de fakta, bogen indeholder, hvor der nu er større opmærksomhed på, hvad forskellige folkefærd gennem tiden har tænkt om spøgelser, og hvordan de har forholdt sig, samt i forhold til hvordan enkelte religioner beskriver spøgelser, - og der er flere referencer til virkelige steder, hvor det siges at man kan støde på spøgelser. Det lægger op til, at man giver sig i kast med yderligere research efter endt læsning, da der er serveret konkrete bud på emner, man kan gå i dybden med, hvis man har fået øjnene op for, hvad spøgelseshistorier kan, - og selvom der ikke er nogen decideret litteraturliste, man kan starte med, er jeg alligevel fan af konceptet her, da der, selv hvis der var en litteraturliste, ikke ville være nogen garanti for, at det var dén, man startede med at lede igennem, i og med der findes flere søgemaskiner, der bliver konstant opdaterede med de nyeste materialer om emnet.

Illustrationerne vedbliver at være på et højt niveau, og det er en fed gimmick, at forfatterne nu også er repræsenteret, ikke med det vanlige portrætfoto, men illustreret helt på linje med resten af bogens illustrationer. De er på én gang en gengivelse af noget af det, teksten fortæller om, og et supplement med en selvstændig fortælling, som man kan få meget ud af.

Jeg er stadig vild med konceptet, men mangler dog stadig svar på en tolkning af, om et spøgelse og en zombie kan komme fra det samme individ, - det må vist være op til den enkelte at vurdere.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Udgivet: 2019 - Forlag: Petunia - Sidetal: 56 - ISBN: 9788793767300

Om Sådan bliver du en tjekket vampyr skrev jeg:

Helt i stil med de to andre bøger i serien er her tale om lidt af et mesterværk fra Thomas Arnt og Ane Gudrun.

Sproget er humoristisk, let og legende på en måde, så man i løbet af kort tid bliver både underholdt og oplyst. Som vanligt er der nemlig både tips og tricks til, hvordan som ny vampyr bliver tjekket med alt hvad det indebærer i forhold til tøj, føde og væremåde, og der er informationer at hente om både myter om vampyrer og hvilke kendte vampyrer, man skal have styr på. Det kan naturligvis give inspiration til både leg, udklædning og videre læsning om vampyrer. Der er nok at gå i gang med, og man bliver præsenteret for tilstrækkeligt mange informationer til, at der er noget at gå videre med, uden at det bliver for tungt undervejs.

Illustrationerne er fabelagtige, og komplimenterer teksten utrolig godt. Selvom min 4-årige vist ikke helt er i målgruppen for bogen endnu, mente hun bestemt at den skulle læses højt, og snakkede ivrigt med om de fine illustrationer, som hun var svært begejstret for. Vi havde da også kun lige vendt sidste side, før hun absolut måtte i gang med at bladre den igennem igen for at finde yndlingsillustrationerne.

Det virker super godt, at hver af bøgerne i serien er skrevet som af én der netop tilhører den art, bogen omhandler, - det gør noget helt særligt ved tonen, og man fornemmer hurtigt en dog lidt stereotypisk vampyrpersonlighed i fortælleren, hvilket især er underholdende, når snakken falder på varulve, som jo ofte er vampyrernes fjender. Selvom der ikke bandes direkte, er det helt tydeligt hvad der tænkes om varulvene, og havde målgruppen for bogen været en anden er der vist heller ikke tvivl om, hvordan formuleringerne havde været.

Herhjemme er vi, som man vel næsten kan fornemme, svært begejstret for både Sådan bliver du en tjekket vampyr og de to andre bøger i serien, og vi kommer garanteret til at genlæse dem ind til flere gange. De har i hvert fald vores varmeste anbefalinger, - både til børn, der er nysgerrige på emnet, og til deres forældre.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Udgivet: 2020 - Forlag: Petunia - Sidetal: 52 - ISBN: 9788794007054

Pigen fra Månehøjen

 Forfatter: Lene Krog - Forlag: Ulven og Uglen

Om bog 1, Grå magi, skrev jeg:

Imponerende og hæsblæsende fortælling. Jeg mangler en 2'er - snart!!

Det er SKØNT at se karakterer, der, uanset køn og baggrund, har styrker og svagheder, og at disse karakterer alligevel får lov at vise, hvad de er værd - med den tvivl og den nervøsitet, det nu indebærer. Her er den delte fortællerrolle også velvalgt, da det virker forstærkende at vi som læsere kan få indsigt i flere karakterers mindset, for derved at lære flere karakterer bedre at kende, og at vi ikke må nøjes med at se alle karaktererne med én bestemt karakters øjne.

Der er stadig flere spørgsmål som mangler at blive besvaret, og der er stadig en stor del af denne verden, der mangler at blive udforsket, - men det er forhåbentlig ting, der løser sig i en fortsættelse.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Bemærkning: Bogen er vundet i en konkurrence via Instagram.

Om 2. udgave af Grå Magi skrev jeg:

Det er anden gang, jeg læser, Grå Magi, og jeg er stadig tryllebundet.

Plottet står stærkt og er velgennemtænkt, og hovedpersonerne er klart definerede med hver deres særlige personligheder. Man kommer til at holde af dem på forskellige måder, i kraft af, at de trods hver deres knapt så attraktive sider, har nogle quirks der gør, at man kan relatere til dem - på godt og ondt. De har hver deres at kæmpe for, og selvom de et godt stykke hen ad vejen bliver ledt i samme retning og må stå sammen for at nå deres individuelle mål, er deres rejser også forskellige, og det er nogle helt særlige personlige kampe, de står over for.

Det er altid lidt noget særligt at gå til en fortælling, hvor der fra kapitel til kapitel skiftes mellem hvem, der fortæller, og hvem, vi følger, men ofte virker det heldigvis også, - og det gør det her. Det er hjulpet lidt på vej af, at det ikke er en lang kavalkade af hovedpersoner, vi møder, men at det "kun" er tre forskellige, vi får lov at følge tæt, men de tre, vi så følger, er så til gengæld også så tilpas travlt beskæftiget, at der er kamp om spaltepladsen, og man ind i mellem kunne ønske sig at én fik endnu mere taletid end hvad der er tilfældet. Det løser sig dog, og jeg sidder heldigvis ikke tilbage med en følelse af, at jeg mangler noget, - andet end at komme i gang med den næste bog i serien, naturligvis ;-)

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Bemærkning: På bagsiden af denne udgave er jeg citeret på bagsiden :-)

Om bog 2, Heksens storm, skrev jeg:

What the f...?!?!

Allerede da jeg læste forgængeren Grå Magi første gang, følte jeg mig blæst bag over. Hvorfor havde jeg ikke hørt om den, - og hvorfor havde jeg ikke fået den læst noget før? Det var LIGE mig!

Nu sidder jeg med Heksens Storm i hænderne. Forside-illustrationen til den nye udgave af Grå Magi har fået et radikalt andet udtryk end hvad der oprindeligt var tilfældet, og både dén og Heksens Storm er intense og skaber et helt andet forhåndsindtryk og billede af, hvilke nuancer, bøgerne rummer, - og selvom jeg synes, den oprindelige forsideillustration var flot, er der alligevel noget helt særligt over de nye her, som skaber bedre blikfang, - det er næsten ikke til at få øjnene fra dem.

Når man kigger på plottet, er det imponerende hvor meget forskel der kan være på handlingsforløbet i to bøger i samme serie, når den røde tråd stadig bibeholdes, tonen er den samme, og man bliver ved med at have det samme greb om karaktererne.

Grå Magi ledte os ud på starten af et eventyr, der bød os ind i et fremmed univers, man kunne gå på opdagelse i, med alt hvad der tilhører af kort, landskab, væsner og magisystem. Det betød, at vi som læsere måtte bruge en del energi på at lære universets spilleregler at kende. Der var for karakterernes vedkommende en tendens til at følge med strømmen; de forsvarede sig, så godt de kunne, og forsøgte at vende situationen, men ikke altid til lige meget held.

I Heksens Storm er karaktererne modnet noget mere, og gør en mere aktiv indsats for at forbedre deres vilkår og vende situationen til deres fordel, selvom det stadig er en stor udfordring, også i betragtning af, at alt hvad de gør stadig har konsekvenser, som man ikke kunne have regnet ud på forhånd (host, host.. jeg skal nok lade være med at spoile!), og der sker ting og sager, som karaktererne ikke har nogen kontrol over, og som de derfor må håndtere som det kommer oveni alt det andet, de skal slås med. Det er ikke nogen simpel udfordring, de er blevet præsenteret for, og løsningen er da heller ikke lige om hjørnet, selvom man for en kort stund kunne have håbet på det (at løsningen næsten viste sig med over 100 sider tilbage var også lige mistænkeligt nok, desværre).

Det er fremragende, hvordan karaktererne er så veldefinerede, at selv om man rykker så meget ved de ydre omstændigheder, som det er tilfældet her i Heksens Storm, kan man stadig mærke det, der gør karaktererne til dem, og man er ikke i tvivl om, at de er sig selv, hvad de står for, og hvad de vil.

Det bliver spændende at se, hvad universet ellers kan byde på fremadrettet. Jeg ser i hvert fald frem til bog 3!

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Omega Waffe

 Forfatter: Kristoffer Jacob Andersen - Forlag: Gyldendal - Udgivet: 2013

Sidetal: 267 - ISBN: 9788702142808

Jeg skal indrømme, at det langt fra er første gang (og sandsynligvis heller ikke den sidste), jeg er gået i gang med en bog relativt sent på dagen, og det først for sent er gået op for mig, at;

1. Jeg kan jo ikke tillade mig at gå i seng før jeg har læst bogen færdig - den vil simpelthen ikke slippes, før sidste side er vendt.
2. Jeg BURDE nok have valgt et andet tidspunkt at læse bogen på, for selvom jeg ikke selv synes, jeg er sart, kan bogens indhold sagtens danne grundlag for en grad af ubehagelige drømme.

Omega Waffe hører til blandt disse bøger.

Bagsideteksten var første spor, der burde have fået mig til at standse op og genoverveje, hvornår jeg havde tænkt mig at læse bogen, - desværre er jeg rigtig dårlig til at huske at få læst bagsideteksterne igennem igen, når jeg overvejer den næste bog, jeg skal i gang med. Den bliver ofte kun taget i betragtning under udvælgelsen af bøger til TBR-listen, og den næste bog, jeg får læst, bliver så ofte udvalgt ud fra forsiden - hvilket har både fordele og ulemper..

Omega Waffe hører så oven i købet til blandt de bøger, som kan give læseren en skræk i livet i kraft af sin aktualitet, og selvom bogen beskriver en helt anden type sygdom, kan det ikke undgås at tankerne ledes hen på corona virusen for tiden, og hvilke konsekvenser sygdommen har, ikke bare lokalt, men på globalt plan. Og netop i den kontekst er romanen svær at komme uden om, og kan være med til at give en dybere forståelse for, hvad det vil sige at en pandemi raserer, - og hvilke etiske dilemmaer, der hører sig til problematikken, samt hvilke forholdsregler man som individ kan foretage sig.

Af den årsag er bogen helt klart anbefalelsesværdigt, da den kan danne grundlag for megen samtale med børn og unge fra 12-13 års alderen og op, da det forhåbentlig kan gøre de unge og deres forældre klogere på det, der foregår.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Formskifter

 Forfatter: Steve Feasey - Dansk forlag: Flachs - Original serietitel: Changeling

Kort om bog 1: Er han en dreng eller et uhyre? Trey går rundt og tror, at han er en helt almindelig teenager, lige indtil han møder Lucien Charron - en mystisk fremmed med flammende øjne og en hud, der bobler op i solskin. Og inden han når at se sig om, er han flyttet ind i en luksuriøs penthouselejlighed i hjertet af et mærkværdigt og uhyggeligt imperium, der er bygget på kraften fra en anden verden - Nederverden, hvor vampyrer, dæmoner, troldkarle og djinner huserer. Og Trey opdager sin egen hemmelighed: en kraft, der brøler efter at blive sat fri.  

Om bog 1, Den indre dæmon, skrev jeg: Det her er en super og og ret vild start på serien. Jeg gik til bogen med et åbent sind - jeg skal blankt indrømme, at det jeg kender til serien på forhånd var meget begrænset af, at jeg har fundet bog 3 og 5 til mit lokale biblioteks bogsalg, og kun valgte dem grundet coveret. Jeg kunne desværre ikke finde resten af serien, og disse er derfor lånt via eReolen. Serien har jeg endnu ikke fundet omtalt andre steder på dansk grund, og den virker underligt under-rated i forhold til, hvor spektakulær min egen læseoplevelse var her.

Der er fart over feltet og gennem næsten 300 sider var det for mig næsten umuligt at gøre andet end at læse i en udstrækning, hvor jeg glemmer mig selv, jeg glemmer mad og drikke osv.

Mytologien bag de forskellige væsner og samspillet mellem dem virker gennemtænkt og gennembearbejdet, og jeg ser frem til at se, hvordan det udvikler sig gennem resten af serien. Sproget virker naturligt og flydende, og personerne er ægte. Der er ikke meget at sætte en finger på i denne etter, så reelt kan jeg kun anbefale at man læser bogen!

Dog en bemærkning, at det er urealistisk vanskeligt at finde en fysisk udgave af serien andre steder end via biblioteket.. Det er en skam!

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er 288 sider lang og er første gang udgivet i 2009. Originaltitlen er Changeling.

Kort om bog 2: Det er kun et par måneder siden, at 14-årige Trey Laporte opdagede, at han er en varulv, og at vampyren Caliban ønsker at dræbe ham. Nu ligger Lucien, hans mentor og beskytter, bundet til en hospitalsseng, og det er kun Trey, der kan redde hans liv. Han sendes på en farlig mission til Island, hvor hans evne til at styre sine overnaturlige kræfter bliver testet til det yderste. Caliban og Nederverdenens ondskabsfulde troldkvinde Gwendolin vil nemlig gøre alt for at besejre Trey og hans rejsefælle, Luciens smukke datter Alexa. Og hvem er Gwendolin egentlig?

Om bog 2, Sort måne, skrev jeg:

Det overrasker mig virkelig, at denne serie ikke har fået mere opmærksomhed end den har på dansk grund. Den har rigeligt at byde på, og sproget er der ikke noget i vejen med; der er et godt flow i plottet, så man hele tiden bliver ført frem mod det næste, og man ikke kommer til at kede sig undervejs, forstærket undervejs af små cliffhangers før fortællingen skifter synsvinkel og vi må vente på at få at vide hvad der sker med en bestemt karakter.

De indbyrdes relationer karaktererne i mellem udvikler sig i et fint, naturligt tempo, og især Treys person er interessant at følge; man kan faktisk mærke, at han "kun" er en teenagedreng på en 14 - 15 år med alt hvad det indbærer af hormonelle forandringer, spirende følelser for Alexa og en række identitetsspørgsmål, som trænger sig på. Det følger alt sammen med, når man er i den alder, og det forekommer naturligt, at det hele ikke kører på skinner for ham.

Jeg er stadig hooked, og glæder mig til at læse videre i serien.

Jeg gav bogen - ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er 342 sider lang og er første gang udgivet i 2009. Originaltitlen er Dark moon.

Kort om bog 3: Den sidste fuldblodsvarulv i verden har fundet sit kobbel, men det er et grusomt, blodtørstigt og utæmmet selskab. Trey har fået nok af vampyrer, dæmoner og troldkvinder. Han har brug for at være sammen med sine egne - den slags med pels, hugtænder og dræberinstinkter. Men det varulvekobbel, der hyler mod månen i Canada, er ikke helt, som han havde forventet. Og uden vampyren og dæmonjægeren Lucien Charrons beskyttelse er hans familiehemmelighed endnu farligere, end han nogensinde havde forestillet sig. Kan varulven i ham mon tæmmes?

Om bog 3, Blodulv, skrev jeg:

Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan Steve Feasey har formået at holde tempoet i denne serie. Selvom efterskriftet fra forfatteren dog antyder, at det da heller ikke har været uden vanskeligheder, er der ikke noget at mærke på hverken plot, karakterudviklingen eller sproget undervejs; det lader ved første øjekast til at køre på skinner. Og det er vel netop magien ved, at vi som læsere som oftest kun ser det færdige produkt, og er forskånet for meget af processen bag den endelige bog.

Trey har brug for at finde svar om sin familie og sit biologiske ophav, og eftersom hans onkel er hans eneste tilbageværende familiemedlem, er det naturligt at opsøge ham, trods advarslerne fra Lucien og det faktum, at onkel Frank ikke er guds bedste barn - eller videre charmerende selskab, for den sags skyld.

I kraft af mit eget ophav som adopteret, har Treys længsel efter nogle konkrete svar været til at tage at føle på. Det er en længsel, som kan være vanskelig at sætte sig ind i, hvis ikke man selv har gennemlevet det, og alligevel kan jeg blive imponeret over, hvor realistisk, denne følelse skildres i visse værker. Det er aldrig helt det samme hver eneste gang, men overraskende ofte kommer det faktisk uhyggeligt tæt på min egen oplevelse af følelsen. Trods man egentlig lever under ordentlige forhold, hvor man udadtil ikke lader til at mangle noget, hverken materialistisk eller i forhold til relationer til sine medmennesker, kan man godt være efterladt med følelsen af, at der mangler noget, - som om der er nogle puslespilsbrikker, der er forsvundet, og som man absolut MÅ finde.

Derfor rør Treys rejse i denne bog mig måske også særligt dybt. Han får ikke alle de svar, han nok havde regnet med, han ville få, da han rejste hjemmefra, men han vender alligevel tilbage som et andet, og sandsynligvis mere fuldt menneske end han var i starten af fortællingen.

Dog er rejsen endnu ikke slut for Trey og hans venner. Hvad hans videre færd har at byde på, ser jeg frem til at opleve og læse..

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er 320 sider lang og er første gang udgivet i 2010. Originaltitlen er Blood wolf.

Kort om bog 4: To piger holdes fanget i Nederverdenen, og en ung varulv er fast besluttet på at redde dem. Men er Trey Laporte stærk nok til at vinde De Dæmoniske Lege? For mennesker er Nederverdenen et grusomt og frygtindgydende sted. For Trey er det der, hvor hans største fjende ligger på lur. Men en menneskepige er blevet bortført af en ond dæmonherre - og vampyrens datter, Alexa Charron, er taget efter hende. Kun Trey er modig nok til at krydse grænsen til Nederverdenen for at redde dem begge. Kun Trey er dumdristig nok til at tro, at han kan besejre de dæmoniske horder og vinde pigernes frihed ...

Om bog 4, Dæmoniske lege, skrev jeg:

Jeg er målløs over, hvordan det er lykkedes endnu en gang at udvide universet her med nyskabelser og flere elementer end tidligere, uden at det virker anstrengt eller påtaget, men i stedet som en naturlig forlængelse af det univers, der er blevet skabt og stablet på benene i løbet af de foregående tre bøger i serien.

Trey kæmper stadig en kamp for at være ærlig over for sig selv og for ikke at bryde med de værdier, der står ham nær; han vil gerne være noget for dem, der betyder noget for ham, og han spiller på sine egne vilkår, men det er svært at vide, hvem faktisk kan stole på undervejs. Det er en balancegang, som Trey heldigvis kommer godt igennem her, og selvom hans færd ikke er uden problemer, når han alligevel langt hen ad vejen at få opfyldt de mål, han stiller sig selv.

Også Alexa og Lucien kæmper deres egne kampe, og mens Alexas karakter er klart defineret, og det er let at tolke, hvad baggrunden for hendes handlingsmønstre er, samt hvad hendes mål med det hun gør er, kan det være sværere med Lucien. Hans færd er mere mystisk, og vi kender endnu ikke alle svarene på, hvorfor han reagerer som han gør, eller hvad hans plan er, - det bliver spændende at se, hvor meget han har mod på at delagtiggøre andre i det, han finder ud af, og hvordan hans udvikling bliver i den sidste bog, samt hvordan det kommer til at påvirke de andre karakterer.

Desværre så vi ikke så meget til Tom i denne bog, - han har ellers en tendens til at kunne lette stemningen og være det forbillede, Trey har brug for, så man kan håbe, at vi kommer til at se mere til Tom i seriens afslutning.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er 362 sider lang og er første gang udgivet i 2010. Originaltitlen er Demon games.

Kort om bog 5: Trey Laporte er måske nok en varulv, men er han stærk nok til at møde en hel zombiehær ... og overleve? Det endelige opgør nærmer sig. Den grusomme vampyrfyrste Caliban og hans onde troldkvinde Helde er fast besluttet på at overtage verdensherredømmet. Dæmonjægeren Lucien Charron og hans datter Alexa forbereder sig på kampen. Men pludselig får Trey nok af deres evindelige kamp mod Nederverdenen ... Da Calibans blodtørstige zombiehær begynder at tage form, føler Trey så sin skæbne eller vender han ryggen til det hele? Kan menneskeverdenen overleve uden den sidste fuldblodsvarulv på sin side?

Om bog 5, Dødehæren, skrev jeg:

Den her serie er uhyre (pun intended) vellykket.

Mytologien og world-buildingen er på plads og er fuldkommen gennemtænkt. Der er masser af overnaturlige væsner af forskellig art at tage fat på, og med mange overnaturlige væsner er der også mange karakteristika at holde styr på og detaljer, der skal tænkes med i forhold til væsnernes relationer og den måde, de forholder sig både til artsfæller, andre racer og verden i det hele taget på.

Karaktererne, deres personligheder og handlemønstre virker realistiske. Især Treys teenage-liv virker realistisk med de kvaler og den tvivlen på sig selv, der hører til; Trey er, udover at være varulv, trods alt stadig en teenagedreng fyldt med hormoner og konfliktfyldte tanker om sin identitet, både når han er alene og i forhold til især Alexa, som han har et særligt bånd til, men også til de varulve, han genetisk har mere til fælles med, men som han vælger ikke at betragte som sin familie.

Sproget glider og er flydende, og bøgerne i serien er stort set umulige at lægge fra sig, - jeg har læst flere af bøgerne i denne serie i en enkelt sitting, og selvom mit læseår 2020 p.t. tegner godt, er jeg alligevel lidt imponeret over, hvor hurtigt det lykkedes at få serien her læst.

Generelt er her tale om en virkelig vellykket serie, som jeg kun kan anbefale at man får læst.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er 297 sider lang og er første gang udgivet i 2011. Originaltitlen er Zombie Dawn.

*Anmeldereksemplar* Død verden

Forfatter: Louise Haiberg - Forlag: Tellerup

Bog 4, Forenet, er modtaget som anmeldereksemplar.

Om bog 1, Monstre, skrev jeg: Bedre sent end aldrig.. Dog kunne jeg godt ønske mig at have læst Død verden tidligere, for det her er virkelig en fantastisk start. Jeg skal indrømme, at der er langt i mellem de fortællinger med zombier i fokus, der for alvor har rørt mig, - men med Monstre er der lagt op til, at den her serie kan sparke benene væk under mig og (forhåbentlig) ændre mit syn på det. Pludselig kan det gå op for én, hvor meget man er gået glip af.

Nera er en stærk hovedperson, der, trods sine uperfektheder, holder hovedet højt. Og det skal netop understreges, at hun ikke er perfekt, men rummer både styrker og svagheder, som alle andre mennesker, - og hun er klar over det. Det er netop noget af det, der gør hende så sej, og til noget af et forbillede. For Nera handler det om overlevelse, - og så er man, i hendes verden, nødt til at benytte sig af det, man har til rådighed. Også sine svagheder.

Vekslen mellem Neras dagbogssider og en personbunden tredje-persons fortæller er absolut en styrke, - det giver både en ekstra dybde til Neras karakter, men giver også et rigtig godt flow til teksten, samtidig med at det har sin charme at se Neras håndskrift og små tegninger i dagbogen; det er én blandt flere ting, der afslører rigtig meget om hendes person, og er med til at gøre hende så menneskelig.

Jeg ser meget frem til at komme i gang med bog 2.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2017, og er 255 sider lang. Den har ISBN 8758828435.

Om bog 2, Utopia, skrev jeg: Udtrykket i Død verden er virkelig gennemført på imponerende vis. Jeg er vild med detaljerne, og hvor gennemtænkt, det virker; især i forhold til Neras håndskrift, som er tydeligt påvirket af hendes humør og følelser i situationen, og hvordan hun tydeligt skifter sin kuglepen ud med den pen, hun får foræret - man kan ligefrem se, hvordan stregtykkelsen ændrer sig, og hun er nødt til at skrive en smule anderledes end ellers, både fordi pennen ligger anderledes i hånden, men også fordi den sandsynligvis føles anderledes på papiret end det, hun er vant til. Her er tale om detaljer, - men hold nu op, hvor er det nogle lækre detaljer, der virkelig gør noget for læseoplevelsen.

Neras person er stadig virkelig gennemført, og hun udvikler sig i takt med, at plottet skrider frem; hun er stadig sit barske, stædige jeg, der kæmper for at overleve, og som gerne vil have styr på tingene. Hun er nysgerrig og stiller spørgsmål som altid, og hun nægter at give op og bare blindt følge strømmen som de andre. Derudover er hun stadig klar over sin skrøbelighed, og at hendes relation til både Bane og Aidan skubbes gradvist; hvor Aidan mere eller mindre har overgivet sig til de nye omstændigheder, og Nera mister noget af den fortrolighed, de havde tidligere, kan Nera selv se, hvordan hendes følelser for Bane ikke kun er det blændværk, hun i første omgang havde mistanke om at det var.

Hvordan det hele skal gå for Nera og de andre er endnu svært at gennemskue.. Men bøgerne er vanskelige at lægge fra sig, så det handler om at afsætte god tid, før man går i gang, - for det næste kapitel skal også lige med, før man kan gå i gang med noget andet.. og så lige ét kapitel til.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2017, og er 256 sider lang. Den har ISBN 9788758828466.

Om bog 3, Håb, skrev jeg: Det her hører til i en klasse for sig. Selvom jeg stadig føler mig en smule grøn i den type fantasy, der har med zombier at gøre, er jeg ikke et sekund i tvivl om, at det her er et mesterværk.

Plottet fungerer. Det er gennemtænkt, og i kombination med et super sprog giver det et fantastisk flow i teksten, så bøgerne er nærmest umulige at lægge fra sig, og man lige er nødt til at få næste kapitel med.

Vekselvirkningen melem dagbogsnotater og den personbundne fortæller er, som nævnt i de andre anmeldelser, også med til at drive historien frem, og gør Nera det mere realistisk; det giver hende en dybde, at vi får indblik i hendes tanker, tvivl og følelsesliv som hun selv ville formulere det, og ikke "kun" af en ydre fortæller. Nera er stærk. Ingen tvivl om det. Hun er beundringsværdig og har potentialet til at blive et forbillede for mange, uanset køn og baggrund. Og hun er det blandt andet i kraft af, at hun også viser svagheder, og at hun formår at kæmpe videre trods den tvivl og de følelser, hun bærer på.

Universets opbygning er interessant, og dets forskellige overnaturlige væsners baggrundshistorie får virkeligt lov til at udfolde sig her i bog 3, og uden at afsløre for meget, kan jeg kun sige, at det har været en øjenåbner at læse disse hemmeligheder og denne vinkel på mytologien bag disse væsner. Det er noget anderledes end hvad jeg har set i andre universer, men det fungerer, og har sine egne styrker, så det er bestemt på den gode måde, at det skiller sig ud.

Overordnet en serie, jeg kun kan anbefale andre at komme i gang med.. Også selvom man normalt ikke er til zombie-fortællinger. Det troede jeg heller ikke jeg var, før jeg kom i gang - men man kan altid blive omvendt.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2017, og er 288 sider lang. Den har ISBN 9788758828473.

Om bog 4, Forenet, skrev jeg:

Årh! Hold nu op, en emotionel rutsjebanetur, det her har været, Louise Haiberg!!!

Som jeg har været inde på i mine anmeldelser af de tidligere bøger i serien, var mit kendskab til zombie-fortællinger ret begrænsede, før jeg kastede mig over Død verden serien, - men jeg har ikke fortrudt et eneste sekund. Det kan virkelig noget, især når der undervejs helt naturligt er indlagt så tilpas meget lore i den almene fortælling, at man som læser kan følge med i, hvad zombierne egentlig er for nogle væsner, og hvordan de er opstået. Selvom de fleste af os nok har et billede af, hvad en zombie er for noget, giver det god mening, at det enkelte overnaturlige væsen defineres i det univers, de optræder i, da hver læsers (eller forfatters) opfattelse af pågældende væsen ikke nødvendigvis stemmer 100% over ens med de andres forestillinger af samme væsen.

Det samme gælder i øvrigt i forhold til vampyr-elverne, som er en finurlig kombination, jeg ikke kan erindre at have set optræde i andre universer (jeg kan selvfølgelig huske forkert) og som derfor er noget helt særligt; vi vil som læsere sidde med hver vores idé om, hvordan de ser ud og hvad de kan, og det er derfor en klar fordel at der bliver kridtet en bane op relativt tidligt, så vi er klar over, hvad der menes. Da vi møder dem i starten, er vi som læsere lige så grønne over for denne kombination af væsner som hovedpersonen Nera selv er det, og lærer dem derfor at kende i samme tempo som hun gør, og det er altså en bonus, at det ikke bare bliver taget for givet, at vi som læsere med det samme sidder med et færdigt billede af, hvad det er vi bliver mødt med.

Bog 3 sluttede med, at Bane kom glat afsted. Nera vil naturligvis gøre alt der står i hendes magt for at hjælpe ham, men det er ikke så nemt, som det lyder, og hun finder det derfor nødvendigt at bryde nogle regler undervejs, - hjulpet på vej af nogle gode forbindelser. Det lader da også til at gå.. Ganske kort. Forenelsen er ikke som hun - eller Bane, for den sags skyld - havde håbet, og der opstår flere udfordringer, som ingen havde forudset. Og hvad gør man så? - Som Nera selv ville have sagt det: Fuck!

Neras dagbog er stadig en trofast følgesvend i denne bog, og vekselvirkningen mellem dagbogsnotater og beskrivelser af handlingen giver et helt fantastisk flow, som driver det hele frem og gør det svært at lægge bogen fra sig; det giver så meget mere, at vi ikke kun får beskrivelserne af Neras oplevelser, men også får serveret hendes egne formuleringer om begivenhederne og hvad hun tænker og føler om dem. Det giver hende en helt anden dybde, og hun bliver automatisk meget lettere at relatere til; selvom hun er en fighter, som en del gerne vil kunne identificere sig i, ligger hendes verden alligevel så langt fra det, vi kender, til at det ind i mellem kan være svært helt at identificere sig med de problematikker hun står over for, men det giver dagbogen heldigvis en løsning på.

Derudover må forsiden komplimenteres; tematisk læner den sig op af de tre forgængere, men det er virkelig gennemført at man kan se og mærke en del af den udvikling, Nera har gennemgået gennem de fire bøger, og at hun har fået et andet syn på både sig selv og verden omkring hende. Hun er ikke længere den samme pige, som hende vi mødte i starten af bog 1.

Det er en KLAR anbefaling herfra.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2020, og er 288 sider lang. Den har ISBN 9788758835242.