Jeg har det fucking fint

Forfatter: Luna Harley - Forlag: Klippe - Udgivet: 2024

Trigger warnings: Selvskade, selvmordsforsøg, omtale af selvmord, stalking, store mængder alkohol, indlæggelser

Jeg har det fucking fint handler om Froya, som (surprise!) IKKE har det fucking fint. Det er bare svært at erkende, når livet ser ud som det gør for Froya. Rutinen er den samme, - fester, alkohol, selvskade og psyk. Og et hjørne af sociale medier for andre i samme situation som Froya.

Det her er én af de bøger, der nemt kan komme til at gøre rigtig ondt at læse. Den er hård og meget barsk, og det er svært ikke at blive ramt af hvor håbløst det hele kan føles, uanset om man selv står i en situation der minder om Froyas, eller om man er pårørende til.

Det er råt og vildt, når vi bevæger os ud i en skyggeside af samfundet som de fleste nok har en fornemmelse af findes derude et sted, men hvor de færreste ved hvor stort et problem det faktisk er - eller hvad der kan gøres ved det. For løsningen er bare ikke særlig simpel, når de, der har størst brug for hjælpen, også har brug for at erkende at de faktisk har brug for hjælp, før de kan få den. Men når de dét, før det er for sent?

Luna Harley har skrevet flere ungdomsromaner, og man mærker tydeligt at Luna har masser på hjerte. Det er velskrevet og velfortalt, blandt andet fordi hendes bøger er meget autentiske og trækker på Lunas egne erfaringer. Det er et vigtigt perspektiv at få med, både for at de, der står i lignende situationer har nogen at spejle sig i og for at vide, at de ikke står alene med deres udfordringer. Men også for pårørende - familie, venner, lærere, osv., fordi det åbner et lille vindue ind til hvad der reelt foregår i hovedet på de udsatte. Det er et tankemønster der kan være svært at forstå hvis man ikke selv har været der, og kan forhåbentlig skabe en smule forståelse omkring det. 

Jeg har det fucking fint er ikke for sarte sjæle. Det kræver is i maven at læse det, og det ER hårdt. Men det er også en vigtig bog at få læst, og måske især for pårørende til unge med ondt i livet, der har brug for en smule indsigt i hvad det hele handler om. Det må dog anbefales at potentielle læsere venter med at gå i gang til de er i det rette headspace til barsk læsning - og at den ikke angribes af for unge læsere.

Jeg dør på fredag

 Forfatter: Xenia Stampe - Forlag: Byens forlag - Udgivet: 2023

Trigger warnings: Bogen indeholder beskrivelser af selvskade, spiseforstyrelser og selvmord.

Jeg dør på fredag handler om Cecilie. Hendes mentale helbred halter, og hun kæmper med selvskade. Det får hun blandt andet luft for gennem et netværk af ligesindede via instagram; men er kontakten til dette netværk nødvendigvis så god for hende som hun regner med?

Det er en barsk fortælling om alt det, der er alt for nemt at overse for de pårørende, hvad end det er familie, lærere, trænere eller andre, for ofte foregår det i det skjulte. Der hersker en mistro og en mistillid til at systemet forstår og reelt vil de unge det bedste, trods masser af gode intentioner.

Fortællingen er i form, sprog og udtryk en ungdomsroman. Et sted, hvor de unge måske - måske ikke - kan spejle sig i karakterernes udfordringer, eller måske genkende noget af det, deres egne kammerater foretager sig.

Men det er i mindst lige så høj grad en bog til de voksne, der omgiver dem. Til alle, der har med unge at gøre i det daglige.

Selvom fortællinger som denne nok desværre nemt kan bruges som argument for at fjerne de unges adgang til sociale medier, er det ikke hele sandheden. For selv om der ER mange mørke sider af nettet, er det i højere grad en advarsel til de voksne om at komme de unge noget mere ved. En påmindelse om at være lydhøre, og forsøge på en oprigtig interesse for det, der rør sig.

Det er for nemt bare at læne sig tilbage og overlade de sociale medier til de unge, som langt hen ad vejen er den primære målgruppe, - for de har stadig brug for støtte og vejledning i en verden, der er så meget større end de fleste unge har sans for. Man skal ikke blande sig i alt, eller hvad som helst. Men har man med unge at gøre, når man virkelig langt ved at gå dem i møde og være nysgerrig på dem og deres interesser.

Jeg dør på fredag er uhyggelig, skræmmende og kan nemt efterlade læseren med en skidt mavefornemmelse, - uanset alder. Husk at mærke efter, før, under og efter læsning, og husk at tage snakken, hvis det bliver for træls. Uanset alder. Der skal nok være nogen, der står klar til at lytte, - hvis man ellers leder lidt.

RX

 Forfatter: Line Wenzel - Udgivet: 2023

RX handler om 1.g'eren Simon, der er populær og kæk. Han starter til crossfit, som han bliver meget optaget af, - men er det nu også for de rigtige grunde, og går det ikke en smule over gevind?

Simon døjer med sit selvværd, og trods hans selvsikre ydre er han skrøbelig på indersiden og kæmper for at holde fokus i hverdagen. Det er svært at få puslespillet til at gå op med skole, lektier, venner, træning og forældre, der alle kræver af hans tid, og det virker som en umulig opgave at nå det hele.

RX er fortællingen om hvordan udfordringer i ét aspekt af livet kan føre til generelle udfordringer og vanskeligheder over hele linjen. Det er romanen om hvad det kan føre med sig ikke at få talt om tingene og bearbejdet det, der er - og konsekvenserne af at lade det være uudtalt over en længere periode.

Simons fascination af crossfit, som i en periode nærmest kammer over i en besættelse, hører måske ikke ind under en striks definition af selvskade, - men sådan som Simon bruger det, er det tæt på. Træningen bruges som en form for selvmedicinering og er langt hen ad vejen et råb om hjælp.

Det helt store spørgsmål igennem bogen er derfor også hvorvidt Simon når at finde sig selv og en balance i tilværelsen. Når han mon alt det han gerne vil? Og er dét, han tror han vil, det samme som det han reelt har brug for?

RX er et interessant indblik i det at lade en hobby få lov til at fylde og tage overhånd. Simon kunne have kastet sig over stort set hvilken som helst hobby, da det, når det kommer til stykket, ikke er crossfitten det handler om. Det er fokuset på det mentale helbred, der skal i tale, og som bør være i fokus, - og derfor savner jeg måske også at det bliver talt endnu mere om, og at det får lov at fylde lidt mere hvordan Simon fremadrettet kan arbejde med det mentale, så han ikke falder i og lader eksempelvist crossfit træningen fylde det hele. 

Overordnet set er romanen dog rimelig vellykket, og kan med fordel læses fra 7.-8. klasse og opefter, - og også sagtens af voksne.

Havet kalder

 Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes - Udgivet: 2023

Disclaimer: Bogen er en genudgivelse af Livet tilbage fra 2019. Den har jeg anmeldt her.

Trigger warnings: Selvmord, selskade

Havet kalder er en genudgivelse (og lettere forarbejdet udgave) af Livet tilbage, som rørte mig dybt, første gang jeg læste den, - og Havet kalder vækker mange af de samme følelser endnu en gang.

Fortællingen tager udgangspunkt i myten om selkier, - at når mennesker begår selvmord bliver de til sæler, men at de hellig tre kongers dag skal være mennesker igen fra solopgang til solnedgang. De bliver først sæler igen, når de påfører sig deres skind og vender tilbage til havet. Her følger vi naturligvis en gruppe individer, der netop vender tilbage til menneskeskikkelsen, men får frataget deres skind og må vende tilbage til deres familier fra tiden før, - men tingene er ikke, som de var engang.

Det gør meget for fortællingen, at vi får kapitler fra både selkierne og deres pårørende undervejs, og at der på den måde veksles mellem meget forskellige følelser og tilgange til det, at selkierne gerne vil have deres skind igen og tilbage til havet. Det er en kamp for alle involverede, og kommunikation er svært når de involverede er i deres følelsers vold, - de vil det gerne, men det er især vanskeligt at sætte egne behov til side og se det hele fra den andens synsvinkel.

Særligt ét citat fra bogen satte sig helt særligt hos mig, - "Lad være med at sige til hende, at hun ikke må forsvinde. Fortæl hende om alle de grunde, hun har til at blive."

Det at tale om mentale udfordringer og psykiske sygdomme er stadig virkelig tabubelagt og et ømt punkt for mange, og mange pårørende kan have svært ved at finde de rigtige ord og den bedste indgangsvinkel til at snakke med den berørte. Ofte kommer de til at sætte sig selv i fokus og få det til at handle om dem selv og deres behov, og i mindre grad om hvad det reelt er den ramte reelt har brug for. 

Det er så vigtigt at huske, at det sjældent blot er ét lille bump på vejen der gør, at det hele ramler og virker uoverskueligt, men at det ofte er mere og større end dét. Samtidig gør det kun ondt være at lade det være op til den ramte at tage sig både af egne og pårørendes behov, når de knapt nok har overskud til at tage sig af egne udfordringer.

Havet kalder er en utrolig vigtig roman, der rammer lige der hvor det gør rigtig ondt, - især hvis læseren selv har stået med store udfordringer med mentalt helbred. Det gør den kun det mere vigtig, både for at de, der selv står i lignende situationer har mulighed for at få sat ord på de kampe de står med, men også for forhåbentlig at kunne give de pårørende en flig af indsigt i, hvad det hele egentlig handler om, trods det at alle sager naturligvis er vidt forskellige.

Det klæder fortællingen at have fået en makeover, og man kan håbe og krydse fingre for at den med dét når endnu længere ud og får fat i flere læsere, - for det er virkelig en af dem, der i høj grad fortjener at blive læst.

*Anmelder-eksemplar* På kant af livet

 Forfatter: Kirstine Laursen - Forlag: Skriveforlaget - Udgivet: 2022

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Trigger Warnings for bogen: PTSD, ar på sjælen og mentale udfordringer (inkl anfald), selvmordsforsøg, selvskade, stofmisbrug, overgreb, vold, uhensigtsmæssige forældre-barn relationer, sygdom, død, sorg

På kant af livet handler om tre unge mennesker, - Celina, Jakob og Janus, der alle kæmper med deres mentale helbred af vidt forskellige årsager. Vi følger dem i måneders kamp og op- og nedture, hvor deres mentale udfordringer og helbred bliver udfordret, ikke bare af dem selv, men også af verden omkring dem, der ind i mellem kan synes i mod dem.

Det er én af de bøger, der kan gøre virkelig ondt at læse (se mængden af Trigger Warnings øverst), og det er da heller ikke en bog for alle. Men det kan dog alligevel anbefales at give det et forsøg, da en indsats for at sætte sig ind i hvilken kamp det er at leve med mentale udfordringer kan gøre en stor forskel for relationen til de i ens omgangskreds, der selv kæmper.

Verden er ikke sort-hvid, og der er nuancer til alle kampe. Hvad der udefra virker lige til, oplagt, - eller som om det går strygende, kan indefra opleves som det stik modsatte, hvilket kan være en god påmindelse at få. Det er de færreste der går i gennem livet uden knubs, og selvom der skal være rum til at man kan passe på sig selv og arbejde med eget mentale helbred, er det kun sundt at blive mindet om, at andre mennesker også gennemlever deres egne kampe og deres egne udfordringer.

På kant af livet arbejder med ekstremerne, og det er (heldigvis) de færreste almindelige mennesker, der ender helt derude hvor især Jakob og Janus befinder sig mentalt, - men mange af os vil alligevel på et eller andet tidspunkt støde på nogen, der har været igennem noget ligndende. Det kan være en fordel at have en idé om hvilke konsekvenser bestemte oplevelser kan have for den, der gennemlever det, - for alles skyld.

Det er barsk læsning, og der er meget af det. Det kan virke som en stor mundfuld med 568 sider, hvor der kan være langt i mellem de positive oplevelser for hovedpersonerne, men det er bestemt kampen værd, hvis man ellers synes at kunne holde til det. Der bliver ikke lovet guld og grønne skove eller en sukkersød slutning som vi kender fra meget andet fiktion, men der bliver lovet indsigt i mentalt helbred, og mennesker, der har været nogle forfærdelige ting igennem.

Er der én ting jeg skal være lidt ked af ved en bog som den her er det, at især Janus og Jakob hver især går så grueligt meget igennem at de hver godt kunne have fyldt en bog med deres egen kamp for en bedre og lysere fremtid. Der er noget fortælleteknisk der spiller i, at vi følger dem på skift i romanen her, men netop fordi de hver især har oplevet så meget modgang ville det have været en trøst at de netop havde fået det ekstra spotlight, hvor de fik mulighed for at shine og man kunne være gået i dybden med den enkeltes særlige udfordringer og hvilke værktøjer de har behov for på sigt.

Samtidig ville det bestemt ikke have gjort noget at slutte en så barsk bog som den her af med en side eller to med resourcer, man som læser kunne opsøge hvis man enten selv stod i en situation som de unge hovedpersoner, - eller kendte nogen der gjorde. Hjemmesider, telefonnumre, etc., der kan støde til og hjælpe i en håbløs situation.

Dog er det bestemt én af de titler der er værd at samle op for især pårørende til unge som har mentale udfordringer - hvad enten det er familie, venner eller professionelle, da forståelse er den korteste vej til at kunne gøre en forskel.

Hvordan man overlever døden

 Forfatter: Kasper Lapp - Forlag: Calibat - Udgivet: 2020

Sidetal: 105 - ISBN: 9788793728691

Hvordan man overlever døden er en kort og hurtigt læst bog, som absolut fortjener, at man læser den i ét stræk.

Måske netop fordi den er så kort, er der mange indtryk og oplevelser på forholdsvist lidt spalteplads.

Alligevel er der ikke på nogen måde sprunget let og elegant hen over tingene - der mangler ikke noget, og det, der betyder noget, får lov til at fylde. Det er en bog, hvor vi for alvor får lov til at komme ind under huden på hovedpersonen og mærke hans sindstilstand.

Robert har naturligvis sine bevæggrunde for at stå i den situation han nu befinder sig i - og det er til at tage og føle på, hvordan han på én gang føler sig udkørt og tom og på den anden side fyldt med en hel masse gode ting.

Der er barskt og til tider nærmest umenneskeligt at følge, - men måske netop også det, der gør det så interessant. For hvad er det der gør, at vi som mennesker kan blive presset helt derud, hvor vi ikke længere føler at livet er værd at leve, - trods en, set udefra, egentlig udmærket og komfortabel tilværelse?

Det indre liv hos Robert er virkelig spændende at følge med i, og det er vanskeligt ikke at blive rørt eller mærket undervejs - både af Roberts langsomt skiftende sindsstemning, men også af Viktors livsglæde og mod på tilværelsen.

Bogen tager nogle tunge emner op, og kan derfor blive for meget for nogen, - men den er absolut læsningen værd alligevel, fordi den netop formår at rumme så meget og ramme relativt bredt på kort tid.

*Anmeldereksemplar* Smukke dreng

 Forfatter: Charlotte Fischer - Forlag: Tellerup - Udgivet i 2019

Sidetal: 376 - ISBN 9788758836096

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forfatteren.

Smukke dreng er barsk og ubarmhjertig. Allerede i løbet af de første få kapitler blødte mit hjerte for November, og nødvendigheden af, at han skulle gå så meget igennem, og det var svært at holde tårene tilbage, - en klar anbefaling herfra må være at huske at have lomeletter eller lignende i nærheden, inden man går igang.

Nok mangler November ingenting materialistisk, og med adgang til fars kreditkort kan han stadig købe, hvad han ønsker sig, men hans opvækst har været unødvendigt hård og kold. Han savner voksenkontakt og at der er én, der ser ham for den han er bag den fascade han har brugt så lang tid på at stille op, og som han bruger mange kræfter på kunstigt at opretholde. Det er svært, og det gør ondt inden i, for hvordan spørger man om hjælp til de store og svære ting, når man aldrig har fået hjælp til selv de små ting? Når det forventes, at man mander sig op, og at man ikke viser tegn på svaghed?

November portrætteres som en ung mand med hjertet på det rette sted, og som har så meget at byde på. Ud over sit gode udseende er han intelligent og klarer sig godt i skolen, og han er en stjerne på fodboldbanen. Men selvom han er 17 år og bruger mange kræfter på at leve op til de forventninger, der følger med fra samfundet, fra vennerne og ikke mindst faderen, har han brug for at kunne være nogens barn; at nogen holder om ham og vejleder ham igennem de kriser, der også hører ungdommen til. November har i sin opvækst kun kendt sin strenge fars hårde opdragelsesmetoder, og mangler én, der kan give ham kærlig omsorg, holde om ham, og lære ham om de mere bløde værdier.

Sproget i romanen ændrer sig en smule undervejs. I starten føltes det en smule kantet, og med tiden bløder det stille og roligt op, hvilket stemmer godt overens med den udvikling, vi ser November gå igennem; efterhånden som han oplever forskellige dele af tilværelsen og vokser personligt, ændres sproget i romanen også gradvist. Det bruges som værktøj til at vise en del af Novembers sindstilstand, og det virker. Dertil hører den klare udvikling i både Novembers egen måde at tale på, og hvordan hans mindset og tankegang også gennemgår en mindre rejse.

Der er et godt flow i romanen, og den er næsten umulig at slippe igen. De næsten 400 sider var hos mig læst i løbet af en enkelt aften, - jeg måtte lige have det næste med, og vide, hvordan det ville gå for November. Mit hjerte bløder i øvrigt stadig for ham - hvordan kommer det til at gå ham, nu hvor vi har forladt ham? Kan han holde til det hele?

Personligt er jeg vild med, at kapitlerne ikke er nummererede, men indledes med et hashtag, der er sigende om det kapitel, vi går i møde. Det går godt i spil med handlingen, og de brugte hashtags er velvalgte, humoristiske, og heldigvis holdt i tone med resten af romanen. Det samme gør sig gældende for den ungdomsslang, der bruges undervejs; det virker naturligt, og det er tydeligt, at der er lagt arbejde i at få det til at lyde rigtigt.

Jeg gav Smukke Dreng 4 ud af 5 mulige stjerner.

Livet tilbage

 Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes - Udgivet: 2019 - Forlag: Alvilda 

Sidetal: 403 - ISBN: 9788741501451

Årh...

Det her var mit hjerte SLET ikke klar til!

Hold nu fast..

Argh..

Følelses-overload, much?

Jamen..

Av.

En rørende, smertefuld fortælling om de tanker, der kan gå gennem hovedet på én, der ikke bare overvejer selvmord, men rent faktisk har gjort det, og som er blevet givet en chance til i de levendes verden. Det er ikke småting, der rør sig, og det er ikke for sarte sjæle at læse en bog som denne her.

Den er ikke repræsentativ for alle, der begår selvmord, - der er ikke to tilfælde, der er ens. Men den kan trods alt give et indblik i, hvad bevæggrundende er, når livet gør så tilpas ondt, at man når helt derud, hvor man tager livet af sig selv. Det er ikke et nemt valg. Det er aldrig den nemme løsning. Og selvom det for uvedkommendes perspektiv kan virke egoistisk og selvisk at gøre i stedet for at søge hjælp, er det så meget mere end det.

Dermed kan fortællingen være en støtte. Både til de, der selv står med problemer så store, at de er på vej i en helt forkert retning, og har brug for at se, at der er hjælp at hente, og at der findes andre måder at løse problemerne på. Men også for de pårørende til en psykisk sårbar, der ikke ved, hvordan de skal tackle situationen, og hvordan de kan være behjælpelige.

Sprogligt er det ikke mere avanceret end at de fleste burde kunne være med, og skiftet i synsvinkler mellem tre karakterer med hver deres indgangsvinkel og perspektiv i forhold til handlingen gør, at man kommer rundt om utroligt mange aspekter af problematikken og de udfordringer, som knytter sig til det.

Selvom det gør ondt og er svært, har bogen mine varmeste anbefalinger.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Kun

 Forfatter: Bent Haller - Forlag: Høst & Søn - Udgivet: 2006 - Sidetal: 157

Ehm.. Jeg mangler ord.

Det her var en rodet, mystisk læseoplevelse, som var meget vanskelig at finde hoved og hale i - hvad er hvad, hvornår er vi, og hvad foregår der?

Det kræver en stor indsats af læseren at forstå meningen med bogen her.

Derfor er det også meget muligt at bogen er den rette for nogen læsere - men jeg kommer sandsynligvis ikke til at læse den igen, og det er heller ikke umiddelbart en læseoplevelse, jeg vil anbefale andre.

Jeg gav bogen 1 ud af 5 mulige stjerner.

Kommer du nogensinde tilbage til mig?

 Forfatter: Lise Villadsen - Forlag: Høst & Søn - Udgivet: 2020

Sidetal: 150 - ISBN: 9788763865524

Kommer du nogensinde tilbage til mig? er en stærk roman, der opfordrer sin læser til at sætte ord på de ting, der gør ondt, og at være åben omkring de ting, der fylder i ens liv, over for ens nærmeste. Ingen af os er tankelæsere, og det kan derfor være vanskeligt at hjælpe én, der ikke af sig selv åbner op for, hvad problemet er, selvom man kan se, at vedkommende har ondt.

Den opfordrer samtidig til, at vi er ærlige over for hinanden, hvilket også går ind under det her med, at vi skal få sat ord på de ting, der fylder i tilværelsen. Selvfølgelig kan en lille hvid løgn i visse situationer give mening, men når det kommer til de store ting gavner det situationen mest, at vi er ærlige for hinanden. Konsekvensen ved at skjule sandheden er jo blot at skabe splid og mistillid, når sandheden endelig kommer frem, hvilket den som regel gør.

Nej, det er da ikke super enkelt at forklare et barn, at far har begået selvmord (jeg har med vilje undladt at markere som spoiler, - det dukker op så tilpas tidligt i romanen at det er meningsløst, og det er fundamentet for meget af fortællingen). Afhængigt af alder og modenhed forstår børn ikke nødvendigvis hvad det vil sige at begå selvmord eller hvorfor nogle mennesker kan finde på det. Det kan endda være svært at tale om for mange voksne. Men man er nødt til at forsøge at forklare de her problematikker på barnets niveau. Situationen her, hvor Atlas trækker sig fra venner, kæreste og familie, da han finder ud af, at faderen ikke bare er død ved et uheld, men har begået selvmord, er i den milde ende af, hvad man kan forvente af reaktion fra et menneske, der endelig finder ud af sandheden om en given situation. Det kunne have været meget værre, og Atlas kunne være drevet meget længere ud, hvis ikke der til sidst blev åbnet op for en snak om, hvad der foregår, og kortene kommer på bordet. Det er et skrækeksempel, som vi voksne, der har med børn og unge at gøre i det daglige, må huske på, når vi taler om små og store problemer, der hver især måske virker ubetydelige for os, men som fylder mere end vi regner med for det enkelte barn.

Når det så er sagt, åbnes der op for Atlas' tanker om sin kæreste, der langt hen ad vejen virker uhyre moden og meget indsigtsfuld, hun er intelligent og vil meget gerne snakke om tingene. Jeg har flere gange svært ved at sætte mig ind i, hvorfor hun finder sig i, at Atlas bare nikker og snakker hende efter munden, og at hun ikke presser ham noget mere i forhold til det, hun helt tydeligt har set gør ondt på ham, - hvorfor er det, hun bare børster det af, og ender i en situation, hvor de går fra hinanden, i stedet for at få ham til at sætte ord på, hvad det er, der nager? Det lader til, at hun selv kommer fra en familie, hvor man er vant til at tale om tingene, og hvor man sætter ord på det, der sker i hverdagen, - det er i hvert fald antydet i det at hun er så velformuleret og velovervejet som hun er. Derfor kan det virke underligt at hun ikke forventer det samme af sin kæreste. Det kan der måske være en naturlig forklaring på - jeg så den bare ikke.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Onshore-serien

Forfatter: K. L. Berger - Forlag: Tellerup 

Om bog 1, Hvor jeg hører til skrev jeg:

Emotionel, tårefremkaldende must-read for de, der har med unge mennesker at gøre i deres dagligdag, og / eller interesserer sig for mentalt helbred.

Teenageren Hannah kæmper med nogle frygtelige indre dæmoner, som man ikke vil ønske for nogen, at de skulle bære rundt på hende, og selvom hendes omgangskreds gør hvad de kan for at støtte hende og hjælpe hende ovenpå, er det som om at der ikke rigtigt er noget af det, der virker.

Den indre kamp, Hannah går igennem, er skræmmende realistisk. De tanker, der går igennem hovedet på Hannah, virker så virkelige, at det kan være svært at have med at gøre. Det gør bogen så meget mere vigtig for de, der har med unge mennesker at gøre; den giver netop indsigt i, hvordan det kan være at være ung i en ekstremt sårbar situation, der ellers kan være vanskelig at forstå for mange (heldigvis, da).

Hvor jeg hører til er uhyre velskrevet og værd at læse. Jeg kunne ønske mig, at der ikke skulle være nogen, der stod i Hannahs situation, - men det er desværre virkeligheden for nogle. Derfor er bogen også så vigtig - så disse mennesker kan få muligheden for at føle sig hørt og få den optimale støtte mens tid er, så der stadigvæk er håb.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Udgivet: 2019 - Sidetal: 268 - ISBN: 9788758834023

Fra ild til aske

 Forfatter: Cecilie Birkshøj - Forlag: Tellerup

Årh!

Jeg havde hørt meget godt om fortællingen her, inden jeg gik i gang, - den har været relativt godt omtalt, og jeg havde derfor positive forventninger til, hvad den kunne byde på, hvilket dog også altid sker med forbehold, - jeg har forsøgt at gå til den på forholdsvist neutral vist, i håb om ikke at blive alt for skuffet, hvis nu det ikke holdt stik.

Dét have jeg nu ikke behøvet, for Fra ild til aske lever helt op til de positive anmeldelser - og mere til.

Det er en intens fortælling om den spirende dannelse af ens identitet i teenageårene og de frustrationer og udfordringer, der kan følge med, især når denne dannelse af identiteten ikke stemmer overens med, hvad flertallet gør, - for mange vil stadig gerne følge strømmen, trods det at deres attitude viser, at de er helt dem selv.

Der er meget usikkerhed forbundet med teenageårene. Det bliver ikke bedre af, at man skiller sig ud - uanset hvordan man så skiller sig ud.

Tony og Aske er vidt forskellige. Tony er indelukket og har ikke ret mange venner. Aske er åben, glad og livlig - og får hurtigt nye venner.

Men de er også meget ens. De har hver deres at slås med, som de ikke altid er så gode til at få sat ord på og få talt om, - hvilket betyder, at det, der gør ondt, med tiden kommer til at gøre endnu mere ondt og kun gradvist bliver endnu værre. Det er en ond cirkel, som er svær at slippe ud ad.

Men når de at opdage, hvor gode de er for hinanden, inden det er for sent og de ødelægger det hele for sig selv? Kan deres relation nogensinde udvikle sig positivt og finde en form for stabilitet?

Det kan man håbe på, - og man sidder virkelig helt ude på kanten af stolen under meget af bogen, i håb om, at de unge mænd snart indser, hvad der er det rigtige.

Jeg er solgt!

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2020 og er 303 sider lang. Den har ISBN 9788758839080.

Fortællinger fra døden

 Forfatter: K. L. Berger - Forlag: Dreamlitt

Om bog 1, Sjælehenteren, skrev jeg:

Som storforbruger af bøger fra Rick Riordan var Magnus Chase den første, jeg kom i tanke om, da jeg havde læst første kapitel her; selvom der er nogle væsentlige forskelle mellem de to universer, og Riordans stil er radikalt anderledes end denne her, er det alligevel sjældent man støder på en bog eller serie, hvor hovedpersonen dør så tidligt i bogen. Ja, jeg burde måske have skrevet spoiler-warning her, men i og med at det sker så tidligt, og det netop er det, der driver plottet frem, ville det være mærkeligt at undlade at skrive, og man ville alligevel støde på netop dét faktum ret tidligt, når man selv gik i gang med bogen.

Ud over det første pudsige sammenfald og nogle enkelte detaljer her og der efterhånden som handlingen skrider frem, er her dog ikke tale om en gentagelse af plottet fra Magnus Chase - heldigvis. Serien her er helt sin egen, og man får ikke spoilet noget videre af at have læst Magnus Chase i forvejen - selv har jeg været godt underholdt af de småting, jeg stødte på undervejs, der mindede mig om Rick Riordans univers som helhed i bogen her.

Raven var i sin levetid, det vil sige før bogens handling, en forkælet storbypige, der gik på privatskole, gik i det helt rigtige tøj, og var meget populær, hvilket også kan ses i hendes personlighedstræk i starten af bogen; hun virker en anelse snobbet, har nogle helt bestemte holdninger til andres tøjvalg, forlanger at få svar på sine spørgsmål, og kan virke en lille smule krævende. Hendes livsstil før døden kunne betyde, at nogle læsere ville have svært ved at relatere til hende, men hendes personlighed ændres relativt hurtigt til det bedre efter døden. Selvom hendes personlighedstræk selvfølgelig har haft nogle helt naturlige årsager, kunne hun være svær at holde af. Hun udvikler sig til at hendes vedholdenhed bliver til stædighed, og hendes snobbethed skiftes ud med en retfærdighedssans. Gradvist bliver hun lettere at holde af og at komme ind på livet af, hvilket absolut klæder hende. (Det skal selvfølgelig ikke forstås sådan at det er forkert at gå op i mode, men måden, det er beskrevet på hos Raven i bogen virker karikeret og for meget, og det er sjældent charmerende at én dømmer andre for deres tøjvalg eller udseende.)

Selve plottet er skruet sammen på en måde, så der relativt tidligt er lagt spor og hints ud om, at der skal ske noget større, end det, der opleves på det pågældende tidspunkt, men nøjagtigt hvad kan være svært at spå om, med mindre, man naturligvis har læst Magnus Chase-serien, der trods alt peger lidt i samme retning. Det virker, og med et godt flow undervejs bliver bogen slugt i løbet af ingen tid, - det er godt, jeg allerede har bog 2 i serien liggende!

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2017 og er 250 sider lang. Den har ISBN 9788771711462.

Om bog 2, Døden lyver aldrig, skrev jeg:

Eventyret her bliver mere og mere hæsblæsende og actionfyldt jo længere, vi når frem, og det kan være vanskeligt at finde ud af, hvornår (hvis overhovedet) man skal holde pause undervejs, da man (eller jeg, i hvert fald) liiiige skal have næste kapitel med. Man kan jo ikke stoppe der, hvor det er aller-mest spændende!

Det er interessant hvor mange paralleller der er mellem fortællingen her og Rick Riordans univers; jeg nævnte det også kort i anmeldelsen af bog 1, hvor det især var vanskeligt at komme uden om Magnus Chase-trilogien, men her i bog 2 er der også flere referencer til Percy Jacksons eventyr. Ikke nok med, at flere af både de græske og de nordiske guder bliver nævnt, - Raven bliver også stillet over for udfordringer, der minder en del om både Magnus Chases og Percy Jacksons udfordringer. Der er stadig mange forskelle på de to universer (ja, to - Rick Riordans er trods alt ét stort univers, hvor flere serier er flettet sammen), så trods det, at der er mange punkter, hvor de minder om hinanden, kan man sagtens læse serien her uden at blive spoilet en hel masse, bare fordi man har læst Rick Riordan.

Inddragelsen af profetien i denne bog er en interessant vinkel, som var antydet i bog 1. Det er ikke sådan lige til at få fat i denne profeti, og den er også meget uklart skruet sammen, selv i sammenligning med, hvad profetier fra andre fortællinger, hvor man ofte kan forudse meget af det, spådommen taler om. Her er profetien meget vag, men har alligevel nogle ting stillet skarpt op, og det bliver interessant at se på, hvilke hemmeligheder, den ellers har at byde på, og hvordan tingene arter sig i bog 3.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2018 og er 352 sider lang. Den har ISBN 9788771711783.

Om bog 3, Dødens engel, skrev jeg:

En intens afslutning på en serie, der har haft så mange ubesvarede spørgsmål her op til afslutningen, at det var en anelse uoverskueligt at se, hvordan der skulle findes svar på det hele. Og efterhånden som man når gennem bogen, virker det da også en anelse kritisk at det skulle kunne nå at blive rundet af på en ordentlig, tilfredsstillende måde, - men det lykkedes faktisk at få løst samtlige løse ender og få besvaret ikke alle, men størstedelen af de spørgsmål, man som læser nemt kunne være brændt inde med.

Der er stadig spørgsmål. Der er stadig nogle ting, der er åbne, og som vi aldrig får besvaret. Men sådan vil det nok altid være, - der skal også være noget til de, der gerne vil knokle løs med karaktererne i egen fantasi, eventuelt i fanfiction i én eller anden form.

Raven nåede til vejs ende. Hun fik ikke alt, hvad hun kunne ønske sig. Det ville næsten også have for meget. Men hun fik meget af det, man kunne ønske sig for hende. Og selvom hun ikke fik alt, er der dog åbnet for muligheden for at hun kan få de ting, hun kunne ønske sig, på anden vis, og at hun stadig kan få sig det efterliv, hun fortjener, - og forhåbentlig en mere rolig tilværelse end hendes første år som sjælehenter, selvom livet som sjælehenter nok aldrig bliver helt fredfyldt.

Serien er fint rundet af. Det blev ikke helt som jeg kunne have ønsket mig, og der er nok altid detaljer, man kunne ønske sig anderledes. Men set i bakspejlet fik serien alligevel den afslutning, som den havde behov for, og det føles rigtigt at give slip på den her. Det er en smule følelsesladet og vemodigt at sige farvel, som det altid er det med de gode fortællinger. Så er det heldigt, at der er rigeligt at digte videre på.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2019 og er 371 sider lang. Den har ISBN 9788771713992.

Er du okay?

Forfatter: Annika Eibe - Forlag: Tellerup

Om Er du okay, Marie? skrev jeg:

Jeg kan godt lide konceptet bag ved den her serie, - at sætte fokus på de unge, som af forskellige årsager har det rigtig svært socialt, og som føler sig låst i en bestemt rolle uden umiddelbart at kunne gøre ret meget ved deres situation. Der er potentiale til, at det kan blive til rigtig meget. Langt hen ad vejen er det også gennemført; Maries stemme er virkelig og til at forstå, og det er let at sætte sig ind i hendes tanker, bekymringer, håb, forventninger og drømme.

Desværre er det lidt svært at finde rundt i tiden i romanen, måske "bare" grundet uheldigt layout; det lader til, at der springes flere dage over i handlingen i løbet af et øjeblik uden nogen synlig markør for, hvornår det skel sker. Man må altså som læser være ekstra vågen for at opdage de her skel, og det kan godt komme til at bremse forståelsen af handlingen en smule.

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

Er du okay, Marie? blev udgivet i 2016 med ISBN 9788758820354. Den er 181 sider lang.

Om Er du okay, Matthias? skrev jeg:

Igen en vigtig bog med fokus på udsatte unge i et ellers trygt velfærdssamfund som det danske. Det er ikke nemt at skille sig ud. Især ikke i yderste dele af vort ellers så lille land. Der er ikke den samme forståelse for og accept af minoriteterne i Udkants-Danmark. Det mærker Matthias på egen krop, da han har svært ved at få taget springet og fortælle, at han er homoseksuel. Og hvad gør man så? Nettet er én vej, men hvem kan man stole på dér?

Der blev tidligt lagt op til, at Matthias og Thomas skulle mødes på et tidspunkt, uden at man vidste helt hvornår eller hvordan, men mange af de spor, Thomas til sidst afslører, at han har brugt til at finde ud af, hvem Matthias var og hvor han boede, får læseren ikke noget at vide om i løbet af bogen.Læseren ved, at Matthias og hans klasse er i Ribe, og at han har fortalt Thomas, at han skulle på lejrtur, men ikke HVOR de skulle på lejrtur. Det undrede mig, hvorfor vi først så sent får at vide, at de måske har set hinanden dér?

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2017 med ISBN 9788758826349. Den er 179 sider lang.

Om Er du okay, Fie? skrev jeg:

Som med Er du okay, Marie? mener jeg, at den her serie af bøger er utrolig vigtig - at få fokus på de unge, der kæmper en kamp til hverdag, men som ikke får talt højt om det, som ikke føler sig set eller hørt i et samfund, der bliver ved at kræve af dem.

Fies mor forventer, at Fie er perfekt. Fie ser godt ud, får høje karakterer i skolen, og er en dygtig springrytter med potentiale for at komme på landsholdet ved siden af. Men Fie har svært ved at holde til presset om konstant at skulle være perfekt, - det er dog ikke noget, forældrene ser.

En rørende fortælling, som er svær at slippe; den er barsk og voldsom, og nogle scener kan være særligt vanskelige at læse, men det er med til at forstærke bogens budskab. Den er ikke for sarte sjæle, - men den viser nogle af livets grimme sider, som det kan se ud, når vi som mennesker bliver blinde for det, der i virkeligheden betyder noget, og dét kan måske være en øjenåbner for nogen. Lad os få talt om tingene, i stedet for at gemme dem væk, og lad os huske at lytte til - og se! hinanden.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2017 med ISBN 9788758824628. Den er 179 sider lang.

Om Er du okay, Nanna? skrev jeg:

Det var nok den her bog, der rørte mig mest i serien. Hvordan man kan blive blind for, hvad ens nærmeste gør ved en, før det er ved at være for sent.

Det er ikke så udpenslet som i de andre tre bøger, men stadig til at tage at føle på; utrygheden, usikkerheden, tvivlen, - at man godt ved, inderst inde, at man er bedre værd, men at man ikke får taget sig sammen til at gøre noget, og hvordan man næsten kan føle, at hvad som helst er godt nok til én selv - bare for at få den kortvarige følelse af at blive bekræftet og holdt af.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2017 med ISBN 9788758828916. Den er 213 sider lang.

Om Er du okay, Helene? skrev jeg:

Av, hvor det skær i hjertet at læse om Helenes skræmmende realistiske oplevelse af en voldtægt. Hun er igennem møllen af skyldfølelse, skam og usikkerhed, og det gør det ikke bedre, at politiet forkaster sagen, da hendes sag mod voldtægtsmanden er påstand mod påstand.

Det kammer over for Helene, da klassekammeraterne og vennerne vender sig mod hende, og giver sig i kast med udskamning via sociale medier med alt hvad det indebærer af hadebeskeder og en gruppe på facebook, hvor der udstilles billeder af Helene.

Man bliver helt varm om hjertet, da det lader til, at der er håb for Helene, og at hun har allierede, - at hun ikke står helt alene med sin sag. Det er fantastisk at der nogen, der tror hende, og selvom Helene ikke får den ønskede forløsning på sine kvaler, er der dog en mulighed for, at hun kan komme til at fungere igen og komme ovenpå.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2019 med ISBN 9788758836607. Den er 176 sider lang.

Cutter

Forfatter: Peter Solberg Dirksen - Udgivet: 2017 - Forlag: Egolibris - Sidetal: 292

Teenagepigen Mila hader sig selv og sin krop. Ofte låser sig inde på sit værelse og lever sin smerte ud ved at græde, skære i sig selv og skrive musik. Da hendes familie siger ja til at have udvekslingsstudenten Marty boende, bliver hun skræmt ved tanken om, at der skal bo en dreng på hendes storesøsters værelse i det hus i Belgien, hvor hun lever med sine forældre og lillesøster. Marty kommer fra en lille by i Jylland. Han flygter fra sin voldelige far for at tage på udveksling hos Mila og hendes familie i Bruxelles. Med sig i bagagen har han sit skateboard, en ganske særlig æske af træ – og et ønske om at finde ud af det der med kærligheden. I de søvnlæse nætter mødes Mila og Marty i tv-stuen og ser musikvideoer på MTV fra hvert deres hjørne af sofaen. Men snart begynder de at betro hinanden de dystre hemmeligheder, de hver især længe har gemt på.

Cutter er en vigtig bog om teenagelivet, forelskelser, usikkerhed og selvskade, - emner, som er aktuelle på tværs af generationer, og som en del læsere vil kunne spejle sig i.

Den skiftende synsvinkel er et godt virkemiddel, som er udnyttet på fornemste vis til at give fortællingen noget ekstra.

Desværre mangler sproget lidt i forhold til målgruppen; jeg havde til tider svært ved at høre teenagerne, men hørte til gengæld en noget ældre fortæller, som om bogen i virkeligheden var fortalt af én, der tænkte tilbage på sit ungdomsliv, og kunne huske episoder i grove træk, men havde glemt, hvordan de involverede formulerede sig..

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.