Viser opslag med etiketten græske guder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten græske guder. Vis alle opslag

30 september 2025

*Anmeldereksemplar* Odysséen

 Forfatter: Stephen Fry - Forlag: Modtryk - Udgivet: 2025

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Odysséen er en klassiker. Og en tidsløs én af slagsen. Det er sådan en titel, de fleste nok som minimum har hørt om, og som i flere tilfælde nok vil være sådan én, nogen vil -påstå- at de har læst alene grundet idéen om at det da vel nok er sådan noget man bør?

Den er efterhånden udgivet i en del forskellige udgaver. Nogle er mere spiselige end andre. Denne udgave er blot én af flere fortællinger fra den græske mytologi som Stephen Fry har fortolket og bearbejdet, og det er tydeligt at det er gjort med en stor kærlighed til og respekt for materialet. Samtidig mærker man klart Stephen Frys stemme og underfundige humor undervejs i projektet.

Det gør det også til en leg og meget overkommeligt at læse med; Stephen Fry formår at løsne hvor det kunne have været tungt, og i måske endnu højere grad end tidligere gøre fortællingen til allemandseje. Nu kan almindelige mennesker også være med, - også uden at miste pusten undervejs.

Stephen Frys Odysséen er til dig, der er nysgerrig på de græske myter, sagn og fortællinger, - men som også gerne vil have dem i en både indbydende og spiselig udgave, der er til at gå til uden en hel masse forudgående palaver.

01 juni 2023

The Sun and the Star

 Forfattere: Rick Riordan og Mark Oshiro - Udgivet: 2023

The Sun and the Star er historien om Nico Di Angelo og Will Solace fra Rick Riordans mytologiske univers, - Nico er kendt som ham Hades' søn, der holder sig mest for sig selv, mens Will, som er Apollo's søn, er udadvendt og har svært ved at undvære sit menneskebad.

Det giver bedst mening at læse bogen her efter serien The Trials of Apollo (Apollos prøvelser), da der er enkelte detaljer fra bogen her der kan spoile dele af både den og serierne om The Heroes of Olympus og Percy Jackson and the Olympians.

The Sun and the Star er en standalone, hvilket hører til sjældenhederne fra Rick Riordans hånd, - men det gør bestemt ingenting, for trods det at historien er afrundet i dette bind, kommer vi pænt rundt om både den aktuelle problemstilling og ikke mindst relationen mellem Nico og Will, der virkelig får lov at blomstre.

Nico har altid været sin helt egen, og der kan være meget delte meninger om hans karakter og hvorvidt man bryder sig om ham. Om man gør det eller ej må være op til den enkelte, men med den her fortælling får vi vist sider af ham, som måske kan skubbe indtrykket af ham i en mere positiv retning. Der gør noget særlig at få lov at rode i hans bevidsthed, hans mørke tanker, hans skyldfølelse og alle de andre ting, der er med til at formørke hans karakter, og for alvor at kunne se hvor stor en forskel Will gør for hans måde at opleve verden på.

Er man en smule nostalgisk om universet, er det svært ikke at blive følelsesladet undervejs på rejsen her, og jeg skal da blankt indrømme at der med mellemrum indfandt sig en tåre i øjenkrogen. Det er ikke nødvendigvis det store mustread, men vi får til dels samlet op på nogle løse plottråde fra tidligere, og gensynet med universet vil for mange nok altid kunne noget helt særligt.

The Sun and the Star er for den erfarne Rick Riordan læser, og der bruger universet som comfort read. Det er en kærlig omfavnelse og en følelse af at være hjemme, og dét er guld være.

26 april 2021

Den Store Djævlekrig

 Forfatter: Kenneth Bøgh Andersen - Forlag: Høst og Søn

Læserækkefølge:

  1. Djævelens lærling
  2. Dødens terning
  3. Den forkerte død
  4. Ondskabens Engel
  5. Den faldne engel
  6. Den faldne djævel

Jeg har ventet længe med at komme i gang med Den Store Djævlekrig. Jeg har egentlig ikke nogen god forklaring på, hvorfor jeg først er kommet i gang så sent, - andet, end at da den startede med at udkomme, var jeg allerede aldersmæssigt forbi den primære målgruppe og havde andet at se til.. Det er heldigvis ikke så slemt, at det ikke kunne rettes op på!

Hovedpersonen Filip er for mig at se en utroligt velkomponeret hovedperson med meget dybde. Han rummer både samvittighed og de fristelser, livet fører med sig, - og så går han igennem mange af de typiske teenage-kvaler samtidig med, at han med mellemrum besøger Helvede. Han vil gerne gøre sin mor glad, og balancerer mellem pligt og lyst. Han fremstår med mellemrum en smule naiv, men bliver også ofte undervurderet af karakterer langt ældre end ham selv. Han er ambitiøs og har mod på livet, og han formår at se det bedste i sine medmennesker, - selv bøllen Søren fra 9. klasse. Filip udvikler sig fra i starten at være en artig, pligtopfyldende og god dreng i den første bog i serien, til med tiden at få noget mere kant. Han bliver slebet mere til, og bliver bedre til at finde en balance i tilværelsen og på den måde at finde sig selv, - og den rejse har været virkelig interessant at følge.

Universet er spændende og godt gennemarbejdet. Man tror på det, og det har en helt særlig virkning, at vi skifter mellem de forskellige underverdener undervejs i serien. Nok er det primært det kristne helvede, Filip besøger, men han kigger også forbi både Hel, som er underverdenen i nordisk mytologi, og Hades' område i græsk mytologi. Det betyder godt nok også, at hvor de to første bøger i serien nærmest er ren underholdning på religionsfronten, kan det være en fordel med et grundlæggende kendskab til nordisk og græsk mytologi fra bog 3, og et mere indgående kendskab til kristendommen fra bog 5, hvor fortællingerne fra kristendommen for alvor får lov til at folde sig ud. Det kan virke meget for nogen og meget up front, hvis det primære, man kommer for, er fantasy-delen og underholdningen, men giver også universet en ekstra dybde og nogle flere lag end hvad der ellers havde været muligt.

Jeg var overordnet set vild med serien, men savnede lidt af det tempo og den humor, mange kender fra Rick Riordans bøger. Tematikken er meget derhenad, og har man først været igennem Riordans forfatterskab, kommer serien her desværre til at mangle en smule tempo, - dog er serien stadig læsningen værd, og er man interesseret i religionen bag, rummer Djævlekrigen nogle andre aspekter end hvad Riordans forfatterskab gør.



21 december 2020

Pandora #1 - Vulkanvinter

 Forfatter: Christian Engkilde - Forlag: Silhuet - Udgivet: 2019

Sidetal: 215 - ISBN: 9788793839076

Jeg har læst denne første bog i serien om Pandora før. Følgende anmeldelse er baseret på min anden gennemlæsning af serien. Anmeldelsen efter første gennemlæsning kan findes her.

Det har taget en smule længere at læse bogen denne gang, end det gjorde første gang, - omstændighederne ændrer sig. Jeg står dog ved, at jeg ville ønske, jeg havde haft tiden og overskuddet til at læse bogen i ét stræk, - for historien om Pandora kan virkelig noget helt særligt, som jeg ikke har set andre steder i lignende bøger.

I mange af de andre dystopier, der er på markedet, kan de ting, der har ledt op til historien, virke langt ude i fremtiden, og det er sjældent noget, der vil være realistisk at forvente inden for vores egen levetid.

Med Pandora er det anderledes.. For uanset hvor skeptisk man end er, er det svært at nægte, at klimaet ændrer sig. Og så kan det være vanskeligt ikke at lade fantasien løbe. For det er ikke alle klimaforandringer, vi kan gøre noget ved.

Ikke nok med det, spilles der også på noget af det, der sker med mennesker, når ressourcerne er sparsomme, og det er svært at klare sig.

I nutiden er de fleste bekvemme og vant til en pæn mængde luksus, - og det er det, mange af de voksne på Pandoras tid er vokset op med. Nu må de kæmpe og vitterligt slide for hvert et måltid, og det er en omvæltning, når man har været vant til noget andet.

Der er allerede skrevet flere romaner om det at klare sig på en øde ø med sparsomme ressourcer, - Robinson Crusoe, Fluernes Herre, Skjult på øen osv., - men fælles for dem er, at her kan man undervejs håbe, det får en ende.

I Pandoras verden er det permanent; der er ikke nogen, der kommer og redder dem, og de må selv kæmpe med at få hverdagen til at fungere under nye vilkår.

Det er barskt, hårdt, og enormt skræmmende at forholde sig til. Og det er måske netop det, der gør at Pandoras historie bliver siddende i kroppen. For hvad nu hvis det var én selv, der kom til at opleve det her?

Selvom Pandora som person kan være vanskelig at komme ind på livet af, er det alligevel svært ikke at komme til at holde af hende undervejs og heppe på hendes mission. Hun har noget at kæmpe for, og vil gøre alt, hvad der står i hendes magt for at nå sit mål. Hendes stædighed kan mange nok nikke genkendende til, når der er noget, man virkelig vil.

Og en del vil også kunne nikke genkendende til den akavede relation, der langt hen ad vejen er mellem Pandora og Alexander, fordi deres individuelle idéer om og ønsker for deres relation i løbet af bogen er så forskellige, netop fordi deres personligheder og deres opvækst stikker i hver sin retning. Det er på én gang tå-krummende akavet og underholdende, og det bliver interessant at se, hvordan deres relation får lov til at udvikle sig.

Jeg ser i øvrigt virkeligt frem til at komme i gang med bog 2, som jeg har været heldig at modtage som anmeldereksemplar fra forlaget, og som naturligvis snarest muligt skal læses. Forhåbentligt på lidt kortere tid en det har været tilfældet med bog 1 i denne omgang..


26 november 2020

The Trials of Apollo #5: The Tower of Nero

 Forfatter: Rick Riordan - Forlag: Disney-Hyperion - Udgivet: 2020 - Sidetal: 416

Denne bog er den femte i serien om The Trials of Apollo (på dansk: Apollons prøvelser).

Om The Tower of Nero skrev jeg:

Årh!! Sidste side blev vendt med tårer i øjnene..

Det er en epoke, der er slut, og det er virkelig mærkeligt, at der ikke er en ny serie på vej fra Rick Riordan (han har ikke afvist at skrive flere i fremtiden, men så vidt jeg ved skriver han ikke på noget nyt p.t.).

Det er derfor et emotionelt farvel til et univers, jeg selv har fulgt gennem en del år efterhånden, og som samlede mig op, da Harry Potter var overstået.

Så hvad skal jeg mon gøre af mig selv nu? Det er lidt som at stå med en identitetskrise og skal til at definere sig selv igen.

Da vi mødte Apollo var han ærlig talt vanskelig at holde ud. Han var arrogant, overfladisk og narcissistisk.

Det har derfor været interessant at følge hans rejse gennem 5 bøger, hvor han virkelig er kommet på prøve, og har udviklet sig som person; selvom han stadig kan vise nogle mindre charmerende sider af sig selv, er han endt ud som en langt bedre person, der også er meget lettere at omgås end hvad vi har oplevet tidligere. Han er vokset med opgaven.

Som sædvanligt fra Rick Riordan er der fart over feltet fra første kapitel, og man kommer næppe til at kede sig (så er min påstand i hvert fald, at man ikke læser bøgerne rigtigt).

Humor og action er i højsædet, og det er næsten umuligt at slippe bogen igen, når man først er kommet i gang.

Med Riordans univers er det sådan, at mere vil have mere.

Det er ikke til at undvære, når man først er startet, - og det er svært at forestille sig at ikke at skulle have læst bøgerne. For selvfølgelig!



26 september 2020

Sigurd fortæller

 

Om Sigurd fortæller om de græske guder skrev jeg:

En egentlig udmærket gennemgang af nogle af de mest væsentlige myter tilknyttet den græske mytologi med mange detaljer. Sigurd Barrett er dygtig - og vant til at fortælle, og man kan tydeligt høre ham i teksterne, - de oser langt væk af hans fortællestil, hans jargon og hans humor, og det kan man nærmest kun holde af. Derfor er bogen også en fin introduktion til asatroen for børnehavebørn og børn i indskolingen, som er de, Sigurd virkelig kan nå ind til.

Desværre går humoren ind i mellem en smule over gevind og bliver for meget til den fjollede side, hvilket kan hægte flere af, især efterhånden som børnene bliver ældre og måske egentlig er mere opsatte på at skulle have stillet deres nysgerrighed på nordisk mytolig end til en røverhistorie. Det er en hårfin grænse, - og er man mest til det rent faktuelle bør man nok vælge et andet værk. Der er nok at vælge i mellem. Orker man røverhistorierne og Sigurd Barrets humor, er dette dog en helt fantastisk fortælling.

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er skrevet af Sigurd Barrett og illustreret af Jeanette Brandt. Bogen udkom i 2014 og har ISBN 9788740015188. Den er udgivet gennem Politikens forlag. Den er 249 sider lang.


Om Sigurd fortæller om de nordiske guder skrev jeg:

En egentlig udmærket gennemgang af nogle af de mest væsentlige myter tilknyttet asa-troen med mange detaljer. Sigurd Barrett er dygtig - og vant til at fortælle, og man kan tydeligt høre ham i teksterne, - de oser langt væk af hans fortællestil, hans jargon og hans humor, og det kan man nærmest kun holde af. Derfor er bogen også en fin introduktion til asatroen for børnehavebørn og børn i indskolingen, som er de, Sigurd virkelig kan nå ind til.

Desværre går humoren ind i mellem en smule over gevind og bliver for meget til den fjollede side, hvilket kan hægte flere af, især efterhånden som børnene bliver ældre og måske egentlig er mere opsatte på at skulle have stillet deres nysgerrighed på nordisk mytolig end til en røverhistorie. Det er en hårfin grænse, - og er man mest til det rent faktuelle bør man nok vælge et andet værk. Der er nok at vælge i mellem. Orker man røverhistorierne og Sigurd Barrets humor, er dette dog en helt fantastisk fortælling.

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er skrevet af Sigurd Barrett og illustreret af Stine Rosenberg. Den er udgivet i 2016 og har ISBN 9788740010930. Den er udgivet gennem Politikens forlag. Den er 224 sider lang.


Riordanverse companion bøger

Forfatter; Rick Riordan


Til Rick Riordans univers findes en række små bøger, som ikke er strengt nødvendige for at læse de større serier, men som er et supplement og et tilvalg, som jeg dog kun kan anbefale, at man læser - for de er mindst lige så underholdende som resten af serierne, og giver et andet indblik i både de forskellige locations og livet for de forskellige karakterer, når de ikke er på deres missioner og quests. Det giver et emre fuldkomment billede af, hvem de enkelte karakterer er, og hvordan de agerer i andre situationer end vi har set dem i tidligere, og vi får en smule indsigt i, hvad de kommer fra. Derudover er det naturligvis også et billede på, hvor grundig Rick Riordans researh på de forskellige mytologier er, hvilket er meget imponerende.



 

The Trials of Apollo

Forfatter: Rick Riordan 

Rækkefølge:

  1. The Hidden Oracle
  2. The Dark Prophecy
  3. The Burning Maze
  4. The Tyrant's Tomb
  5. The Tower of Nero - Forventes udgivet efteråret 2020

Apollo hører til bland de karakterer, man elsker at hade. Han er GODT NOK irriterende, egoistisk, selvfed og selvoptaget, og derudover super-arrogant. Han bliver, takket være hans handlinger sidst i serien om The Heroes of Olympus, sendt på jorden i menneskeform, hvor han skal gøre sine handlinger gode igen. Undervejs møder han mange af de karakterer, vi har mødt i både Percy Jackson and the Olympians og The Heroes of Olympus, og jeg siger dig, at det er nogle glædelige gensyn (bortset fra den der ene katastrofale svipser i bog 3, som jeg stadig ikke helt har tilgivet Rick! - Skjult her for at undgå spoilere, for de af jer, der endnu har serien til gode).

På sin rejse gennemgår Apollo mange prøvelser. Jeg har været igennem de første fire bøger i serien, og venter i spænding på bog fem, men kan allerede nu sige, at Apollo er vokset med opgaven, og har lært en smule om det at være ydmyg, og at tænke på andre end sig selv. Man kan stadig mærke den arrogante, egoistiske Apollo, men han er alligevel i det store perspektiv en ændret ung mand / guddom / hvad end han nu er.

Er du til dannelsesrejser, hvor man ser en markat ændring til det bedre hos hovedpersonen, kan denne serie varmt anbefales - men det kan være begrænset, hvor meget man forstår, hvis ikke man har læst de to foregående serier, Percy Jackson and the Olympians og The Heroes of Olympus.




The Heroes of Olympus

 Forfatter: Rick Riordan

Rækkefølge:

  1. The Last Hero
  2. The Son of Neptune
  3. The Mark of Athena
  4. The House of Hades
  5. The Blood of Olympus

Man skulle tro, det ikke kunne blive mere intenst efter de første fem bøger om Percy Jackson og hans venner - men man bliver overrasket!

Jeg indrømmer, at jeg var helt lost over starten på den første bog; hvem er de her unge mennesker? Hvorfor skal jeg læse om dem? Hvor er Percy, Annabeth og Grover? Meningen med det klarer dog op, når blot man er en smule tålmodig.

Rick Riordan skuffer ikke. At han overhovedet overvejer at skrive serien ud fra hver af de syv heltes synspunkter, så de på skift får et kaptel hver, og at han så derudover slipper så godt fra det, som han gør - det er altså imponerende, og vidner om hans kvaliteter som forfatter. Ikke at jeg forstår, hvordan han kan holde styr på det hele!

Et must-read for fans af Percy Jackson and the Olympians-serien.




Percy Jackson and the Olympians

Forfatter: Rick Riordan

Rækkefølge:

  1. The Lightning Thief
  2. The Sea of Monsters
  3. The Titan's Curse
  4. The Battle of the Labyrinth
  5. The Last Olympian

Hold på hat og briller og tag med på et eventyr uden lige; her er der fart over feltet, masser af referencer til både populær-kultur og finkultur (hvis ellers man har øjnene med sig og opdager dem undervejs), jokes, dybe karakterer, og en handling, der om noget må give anledning til humørsvingninger hos læseren; der er vitterligt tale om en rutsjebanetur af følelser, hvor man på én gang håber på det bedste for vores hovedpersoner, og samtidigt frygter det værste for dem.

Jeg ville sådan ønske, at denne serie var kommet, da jeg selv gik på mellemtrinnet. Det ville jeg have elsket!


 

*Anmeldereksemplar* Moe og Monis diademet

  Forfatter: Susanne Ransborg - Forlag: Skriveforlaget - Udgivet: 2026 Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for hol...