*Anmelder-eksemplar* Fate: The Winx Saga - Feernes Vej

 Forfatter: Ava Corrigan - Forlag: Dreamlitt - Udgivet: 2022

Fate: The Winx Saga - Feernes Vej udkom, som det permanente klistermærke på bogens forside antyder, samtidig med en Netflix-serie. Vi befinder os på en skole for teenagere, der skal lære at bruge deres magiske kræfter. Vi følger fem meget forskellige elever på skolen, der har hver deres styrkesider, - og der er både lagt op til drama og intense kampe.

Netop fordi bogen udkom i forlængelse af en tv-serie er tempoet anderledes end det, jeg i hvert fald er vant til fra lignende fantasy-bøger. Der skiftes synsvinkel flere gange undervejs, så hver synsvinkel får lov at fortælle én scene, og så skiftes der synsvinkel i den næste scene. Til gengæld er kapitlerne længere end normalt, og svarer til (hvad jeg går ud fra er) et afsnit af tv-serien.

Lige de mange skift i synsvinkel kan virke overvældende, hvis man som mig læser langt flere bøger end der bliver set film og serier, - og jeg skulle da også et stykke ind i bogen, før det kørte for mig. Jeg vil dog også sige til bogens forsvar at det er ualmindeligt godt gennemført, og det virker langt bedre end jeg først havde regnet med.

Skiftende synsvinkler gør noget for tempoet i bogen. Det kan noget, at vi kan følge med både der hvor kampen sker og der hvor andre karakterer forsøger at hjælpe et andet sted. Der er en fin dynamik i det, hvor vi får lige tilpas meget af hver synsvinkel, hvor man får en fornemmelse af hvad der foregår, og man egentlig gerne vil have mere, men også gerne vil høre hvad der sker hos de andre, hvor der jo også er drama i gang.

Når vi følger flere karakterer tæt i samme bog når vi af naturlige årsager ikke helt så meget ind under huden på dem alle som hvis de havde fået hver deres bog, eller hvis der kun havde været en enkelt hovedperson. I bogen her er det dog også især én af karaktererne, outsideren Bloom, vi lærer bedst at kende. Det er hendes historie der bliver fortalt, og fortællingens hovedproblematikker centraliseres om netop hendes fortid og dét, der gør Bloom til noget særligt i denne verden.

Bloom fungerer også glimrende som hovedperson. Hendes fortælling er interessant og hendes kræfter er interessante at udforske, - og der er god plads til at hun kan udvikle sig, fordi hun ikke på forhånd kender det store til denne magiske verden. Dog har resten af karaktererne også masser af byde på, og man kan jo altid håbe deres historier med tiden også får lov til at fylde, - for de har hver deres ting, som også sagtens kan fylde en bog (eller en sæson af en tv-serie, for den sags skyld).

Magisystemet i universet er ikke forklaret idetaljer, - men man får dog hurtigt indtryk af at der er forskellige styrker at trække på, så den enkelte bruger er særligt dygtig til for eksempel ild, som Bloom er det, til vand eller til andre ting, - og at det trækker på brugerens naturlige energireserver. Den super-nørdede læser (host, mig selv) kunne nok sagtens ønske sig endnu flere tekniske beskrivelser af hvad der gør magien, - men der skal naturligvis også være plads til udvikling her, og det fungerer glimrende at der er undgået tunge info-dumps. Tempoet skal selvfølgelig bevares, og det kommer i første række.

På dansk har Rosenholm trilogien af Gry Kappel Jensen været utrolig populær, og det er også i dén serie der er flest paralleller at hente i dansk fantasy. Min forestilling er lidt, at kunne man lide de bøger, vil man også kunne få en masse ud af at læse Fate: The Winx Saga.

Fate: The Winx Saga er YA fantasy i skole-regi, når det fungerer super-godt. Den er mærkbart anderledes fra meget af det andet litteratur i samme genre, især på grund af tempoet, men det klæ'r den, og man kan sagtens have fornøjelse af bogen uden at have været i nærheden af tv-serien først.

Rosenholm-trilogien

 Forfatter: Gry Kappel Jensen - Forlag: Turbine - Udgivet: 2019, 2020, 2021

Læserækkefølge:

1. Roser og violer
2. Forglem mig ej
3. Natskygge

Rosenholm - titlen på serien - er navnet på en kostskole. Her går unge mennesker på hvad der svarer til en gymnasial uddannelse, - men de traditionelle gymnasiefag er skiftet ud med undervisning i forskellige typer af magi. Her møder vi fire piger, der skal dele værelse i løbet af deres tid på Rosenholm. Det bliver naturligvis nogle hektiske år, hvor det nærmest føles som om at slottet Rosenholm bider fra sig, - magi er ikke sådan at spøge med, især ikke når spøgelser involveres, og de levende får smag for magt.

Rosenholm-trilogien er velskrevet og umulig at lægge fra sig, når først man er kommet i gang. Især med den tredje bog i serien, Natskygge, er det vanskeligt, og selv skulle jeg i hvert fald liiige have det næste med, - det var egentlig min intention at overholde læseplanen lagt for bogen i forbindelse med et readalong, men da jeg først var kommet i gang, glemte jeg at stoppe igen.. Sådan går det nogle gange.

De fire hovedpersoner - Kirstine, Kamille, Malou og Victoria - er meget forskellige, hvilket naturligvis betyder at det også skulle være lige til at finde én af dem, man kan identificere sig med og spejle sig i. Pigerne har hver deres at slås med, og kommer fra vidt forskellige baggrunde, og fremstår som dybe, realistiske karakterer, som jeg i hvert fald ofte (især i den sidste bog!) havde lyst til tage ud og give et kram.

Hver bog har nogenlunde den samme struktur, hvor vi følger hovedpersonerne i løbet af det, der svarer til et skoleår, cirka, hvor de bliver præsenteret for de udfordringer, de har i vente, og gradvist må udføre noget detektivarbejde for at løse de udfordringer, de møder. Med fire så forskellige hovedpersoner som disse er en del af spændingen også at følge, hvordan deres interne dynamik udvikler sig undervejs og ændrer karakterer efterhånden som pigerne lærer hinanden bedre at kende og formes af de udfordringer der møder dem.

Rosenholm er dystert, magisk, og spændende, - og det er fristende at drømme sig væk til slottets mystik, hvis ellers man kunne være garanteret et noget mere fredeligt ophold end hvad Kirstine, Kamille, Malou og Victoria oplever. Jeg skal blankt indrømme, at jeg er vild med serien her - og at jeg med garanti kommer til at besøge Rosenholm igen på et tidspunkt. - Det her - er dansk fantasy, når det viser sig fra sin bedste side.

Amari og Nattens Brødre

 Forfatter: B.B. Alston - Dansk forlag: Carlsen - Udgivet: 2021 - Sidetal: 400

Serien er første del i en serie, der på engelsk har fået titlen Supernatural Investigations.

Amari er vokset op med sin mor og bror i et fattigt kvarter i byen. Da hendes storebror forsvinder, kan hun ikke forstå hvorfor det ikke er en større historie i medierne. Ind til hun en dag finder en særlig kuffert i hans klædeskab, - en kuffert, der bliver hendes adgangsbillet til en optagelsesprøve til en særlig skole. Her finder hun ud af, at der er mere til verden end det, hun lige gik og troede.

Amari og Nattens Brødre er Middle-Grade fantasy når det er aller-bedst! Der er fart over feltet og masser af humor, - hvis man keder sig, er det fordi man ikke følger ordentligt med. Opbygningen af universet er vellykket og står stærkt, og magisystemet virker velfunderet. Jeg ser frem til at dykke mere ned i det og lære mere af det at kende i de næste bøger i serien.  

Amari er super-sej, og overvinder mange vanskelige odds i kampen for at finde ud af, hvad der skete  med hendes bror, - hun har ben i næsen, er stædig og vedholdende, og rummer både stolthed over egne præstationer og en sund portion ydmyghed - men også en vilje til at sætte sig i respekt, når intet andet hjælper.

For mig er det virkelig interessant med en farvet pige i hovedrollen, som ikke behøver gemme sig væk på grund af sin hudfarve; hun er, og rummer mange ting, og selvom hendes hudfarve også nævnes som værende én af flere udfordringer i kampen for at klare sig socialt, så er det ikke historien om dét, der er den bærende. Selvom jeg hepper på historierne om racisme og synes, det er et vigtigt emne at sætte fokus på, er det på en sær måde befriende at læse om Amari, der netop er mørk, men hvor historien handler om så meget andet end lige hudfarven, og den del af hendes historie ikke er hovedtemaet, - at vi for alvor får lov til at se hvor meget mere, Amari rummer og kan, og at det ikke er hendes hudfarve, der definerer hvem hun er, nøjagtigt som det ville være tilfældet hvis hovedpersonen havde haft en anden hudfarve. De her historier har vi også brug for at se, og jeg sætter pris på at se at mennesker, uanset hudfarve, har plads som hovedroller i fiktionen - uanset genre.

Rosenholm trilogien

 Forfatter: Gry Kappel Jensen - Forlag: Turbine

Om bog 1, Roser og violer, skrev jeg:

Anmeldelse efter anden gennemlæsning:

Jeg er stadig virkelig imponeret over, hvor gennemført konceptet her er, og hvor godt det er lykkedes trods mange bolde i luften, og at den står som noget unikt og noget særligt, trods det, at det langt fra er den første bog på markedet om en flok unge mennesker på kostskole.

Det kan vre rigeligt forvirrende at følge en historie fra bare én karakters synsvinkel, og jo flere, der får lov at fortælle deres side af historien, jo mere avanceret bliver det, og jo mere skal der arbejdes for, at det giver mening. Her er det hele fire fortællere på spil, og man mærker det knapt, for det fungerer.

Pigerne har hver deres stemme og deres udfordringer, som de slås med undervejs. Deres kampe er ikke slut endnu, langt fra, og de har stadig mange ting, de skal igennem; de er kun lige begyndt på deres rejse i noget, kan blive stort. Rigtig stort. Det er ikke nemt at være nogen af dem, og det bliver spændende at se, hvor meget de kommende bøger kan fortælle os om både pigernes udvikling og deres baggrund, som vi ind til videre kun har fået ganske lidt at vide om.

Plottet er velgennemtænkt og godt bearbejdet, og der var mange detaljer, som var smuttet i svinget siden sidste gennemlæsning, - så det var vist meget godt at få genopfrisket inden starten på bog 2. Der er trods alt en pæn portion navne og elementer at holde styr på undervejs.

Anmeldelse efter første gennemlæsning:

Wauw - en imponerende fortælling!

Der er efterhånden flere titler at vælge i mellem, hvis man vil læse fantasy med magi og kostskoler involveret. Roser og violer hører til blandt de bedre bøger i denne kategori.

Selvom de store temaer er noget, vi har set før, formår Gry Kappel Jensen at gøre det levende og interessant, så bogen er næsten umulig at slippe igen - selv læste jeg bogen på en enkelt (hverdags)aften.

Vi følger fire veninder, og synsvinklen skifter kapitel for kapitel mellem dem. Det fungerer rigtig godt at vi som læsere på den måde får indblik i pigernes individuelle måder at tænke på, og det giver historien ekstra dybde, at vi lærer dem alle bedre at kende; det kan man kun håbe bliver udfoldet endnu mere i de kommende bøger.

Selv synes jeg, det er sjovt at spekulere over hvem skurken mon kan være, og fortællingen her byder på et interessant tvist i historien hen mod slutningen, så det bliver ekstra svært at gætte.

Det bliver spændende at se, hvad de næste bøger i serien byder på, - barren er i hvert fald sat højt med denne etter!

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2019 og er 347 sider lang. Den har ISBN 9788740654790.

Om bog 2, Forglem mig ej, skrev jeg:

Jeg er en splittet sjæl.

På den ene side ville jeg ønske, jeg havde læst bogen lidt før (hvilket blev forhindret af diverse projekter uden for bøgernes verden).

På den anden side lægger slutningen op til, at bog 3 skal læses - NU!, hvorfor jeg også godt kunne ønske mig at jeg havde ventet, til bog 3 var udkommet..

Fortælle-stilen er stadig noget for sig - på den gode måde, og for mig virker skiftet mellem synsvinkel ret godt. Det er ikke perfekt, men det er et godt virkemiddel, at vi får fortalt historien fra alle fire pigers synsvinkel. Man kommer under huden på de forskellige piger på en anden måde, end hvis man kun havde fulgt én af dem, og det giver mulighed for at se enkelte sager fra flere vinkler, så det er lettere at forstå de forskelliges handlingsmønstre.

Dog savner jeg stadig noget baggrundsinfo på Malou. Hvad er hendes baggrund egentlig? Hvorfor er hendes attitude så hård? Hun har ikke haft det nemt, så meget står klart, men hvad hendes hemmeligheder er, er stadig uklare, - og det kommer der forhåbentligt svar på i den næste bog.

Der holdes stadig et fint tempo i plottet, som er skruet sammen, så man endnu en gang kan bruge lang tid på at spekulere over, hvem man mon skal holde med, og hvem man skal mistænke - dog lægges der flere hints undervejs, hvis man er vågen nok.

Trods hints er der dog spænding til det sidste, og man skal holde tungen lige i munden i de sidste kapitler, hvor det for alvor bliver spændende - og anderledes. Der er, som før nævnt, lagt op til at man også skal have bog 3 med, da der er flere interessante ting i vente for pigerne på deres tredje år på Rosenholm kostskole.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2020 og er 428 sider lang. Den har ISBN 9788740662108.

Looking for Alaska

 Forfatter: John Green - Udgivet: 2013 - Forlag: HarperCollins 

Sidetal: 263 - ISBN: 9780007523160 

Kostskole-verdenen er efterhånden godt brugt og en anelse slidt i kanterne, og der skal noget fodarbejde til, før det er en setting der bliver interessant at læse, da man ofte har hørt mange af problemstillingerne før, men personligt mener jeg, at John Green slipper godt fra det her.

John Green har, som jeg også nævner i andre anmeldelser af hans bøger, en god fornemmelse af essensen af ungdommen, og skriver sig fint ind på, hvordan man som ung søger og prøver grænser af, hvilket gør sig gældende i særlig grad i kostskole-miljøer; herhjemme ser vi det også i efterskole-regi, hvor de unge ikke længere har mor og far hængende over sig til at fortælle hvad de må og ikke må længere, og selvom der stadig er regler, føler man sig mere fri, og skal til at finde ud af, hvem man nu er og vil være. Det hører med til at udforske sin identitet og sit jeg. Hele denne strøm præsterer John Green på bedste vis at få rundet i Looking for Alaska, og han gør det uden at vakle.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner