*Anmeldereksemplar* Elkins skole for magi (Rifter #1)

 Forfatter: Ry Kristensen - Udgivet: 2025 - Forlag: Krabat

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Rifter - Elkins Skole for magi er en fantasybog målrettet mellemtrinnet, og er især henvendt til de læsere, der er på jagt efter noget i samme stil som Harry Potter. Der er nemlig rigtig mange lighedstræk mellem bogen her og HP serien, selvom fortællingen heldigvis langt hen ad vejen er helt sin egen.

I følger vi Elias, der - som titlen antyder - skal til at starte på en skole for magi. Her bliver der ikke brugt tryllestave, men undervist i elemental-magi; vand, luft, ild, jord og rifter. Alle der kan magi kan kun den ene slags, og Elias er rifter, hvilket betyder at han kan skabe en slags portal mellem dimensioner.

Elias bliver udsat for lidt af hvert gennem sin skolegang, og i løbet af de måneder vi følger ham får han både nye venner og fjender, - og han står over for at løse udfordringer han ikke havde turdet drømme om, før han startede.

Det er fantasifuldt og magisk (både bogstaveligt talt og i overført betydning). Man bliver hurtigt grebet af historien, og den er både relativt letlæst og samtidig vanskelig at lægge fra sig.

Og trods overlappet mellem Elias' fortælling og Harry Potters, er mange af referencerne nogen man skal lede lidt efter og kræver at man er ret vågen undervejs. Elias' univers er stadig grundlæggende sit eget, og er også i langt højere grad tidssvarende og taler på en anden måde til nutidens børn og unge, - især fordi der trods alt er sket noget i verden på de 25 år der er gået siden Harry Potter var aktuel.

Elias' historie her i Rifter - Elkins Skole for Magi er til den unge fantasy-læser, der godt kan lide at lege med magi og at blive væk i en historie, man selv kan lege videre med efter endt læsning. Den er super god til både fordybelse i læsningen og videre leg.

*Anmelder-eksemplar* Lyset (Arias fortælling, #3)

 Forfatter: Ida Søby Fogh - Forlag: Facet - Udgivet: 2022

Reklame: Bogen (og dens to forgængere) er alle modtaget som anmeldereksemplarer fra forlaget. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Min anmeldelse af de to første bøger i serien, Kaldet og Synet, kan findes her.

Vi er nu nået til tredje og sidste bind i serien om Arias fortælling, og det begynder at spidse til i konflikten mellem de evneløse og de forbandede/velsignede (som naturligvis bliver kaldt noget forskelligt afhængigt af ens holdning til dem). Den gode nyhed er, at det ser ud som om der findes en måde at løse konflikten på og, i hvert fald for en stund, skabe fred mellem de to folkeslag. Den dårlige nyhed er, at de evneløse ikke er interesserede i fredsmægling, og det bliver uhyre vanskeligt at gennemføre planen.

Arias fortælling er en serie, der har mulighed for at sætte indtryk hos de yngre læsere og for at tage en snak om dét at være anderledes og føle, at man ikke passer ind, - og balancen mellem hvorvidt man selv skal gøre en større indsats for at passe ind, og hvornår man skal lade være og søge i andre retninger. Det er også en fortælling om stærke venskabsbånd og det at være der for andre, når der er behov for det.

Gradvist får vi lidt mere at vide om de forskellige grene man kan have evner for. Det bliver dog svært begrænset, og ud over Hviskerne, hvis evne er at kommunikere med en dyreflok, som også er den, Aria primært tilhører, er det ikke meget vi ved om omfanget af evnerne hos de andre. Dog er det en fornøjelse at se at Arias evne får lov at udfolde sig i endnu højere grad end tidligere, og at vi for alvor får en fornemmelse af, hvad det vil sige at hviske med en dyreflok - og hvilke muligheder det giver. Det er gjort meget levende, og man kan som læser tilnærmelsesvist selv fornemme flagermusene omkring sig undervejs.

Selve løsningen på hele konflikten mellem de evneløse og de velsignede afhænger af, at Aria lærer lidt om hver af de forskellige typer af evner, - og at der sker en forening mellem en velsignet og en evneløs, som begge parter går ind til af egen fri vilje. Aria lærer det, hun skal, uden de helt store vanskeligheder, men foreningen mellem de to folkeslag synes mere vanskelig. Først og fremmest handler løsningen om at finde en partner til en tronfølger til de evneløse, og hos de velsignede tænkes i meget heteronomative baner i jagten på et partner til vedkommende. Da man i begyndelsen går ud fra, at det er en evneløs mand, de skal have fat i, er fokus udelukkende på unge kvindelige velsignede - og omvendt, da de finder ud af at det handler om en evneløs kvinde, så er det en ung velsignet mand, de leder efter. Det er der for så vidt ikke noget galt i, men det kan da undre, at der ikke stilles spørgsmålstegn ved, hvorvidt de to udvalgte kunne være af samme køn.

Derudover går lederne hos de velsignede meget målrettet mod gennemførelsen af ritualet, og i betragtning af at det er en del af profetien at de to parter skal gå til ritualet af egen fri vilje kan det igen undre, at der tænkes i baner af en kærlighedsdrik, der netop påvirker de involverede parters grad af frivillighed, - der kunne sagtens være stillet spørgsmålstegn ved, hvorvidt det var en reel, gangbar løsning på udfordringen. Der er nogle etiske dilemmaer, der sagtens kunne være diskuteret her, også på en måde hvor seriens primæere målgruppe sagtens kunne være med, - for modsat tænker jeg egentlig det er et uheldigt signal at sende, at det bliver okay at få andre til at gå i seng med én ved hjælp fra den slags substanser.

Noget af det, der fylder rigtig meget hos Aria, er jagten på hendes ophav, og mysteriet om hvem hendes far er, nu hvor hendes mor døde kort efter fødslen og Aria aldrig har kendt sin familie. Aria har længe vist, at hendes fars navn skulle starte med tre bestemte bogstaver, og når man holder den information op i mod at der i bøgernes persongalleri kun er én mand hvis navn starter med lige netop de bogstaver, ville det være oplagt at tænke over, om det monstro kunne være ham, der var Arias far. Så langt tænker Aria dog ikke, og hun bruger i stedet en pæn mængde energi på at jagte svaret ad andre omveje. Ganske vist kan man da ikke være sikker på, at det er den pågældende karakter der er hendes far, men man kunne da have håbet på at der i hvert fald var tænkt i de baner, - og når bøgernes primære målgruppe er 12-14 årige må man gå ud fra, at de er store nok til også at ville placere deres odds på lige netop dén karakter.

Arias fortælling er en serie, der er nem at blive grebet af og man kan hurtigt få lyst til lige at skulle have det næste med og finde ud af hvad er sker. Det er en fortælling, der også rundes af på en fin måde, hvor historien sådan set er afsluttet, men der også er et fint afsæt til at lade fantasien fare videre i forhold til hvad der sker med karaktererne, og hvordan det vil gå dem fremover. Så på trods af nogle af de udfordringer, der findes i serien i forhold til etiske dilemmaer og heteronormativitet, er det også en serie, der sagtens kan gøre et stort indtryk på sin læser, især i den yngre, primære målgruppe.

Det er ikke perfekt, - der er rum og plads til forbedring. Men det er bestemt også en serie med masser af potentiale, og det er absolut et forfatterskab, jeg ser frem til at følge mere fremover.

Sprækken til Luscuro

 Forfatter: Julie Midtgaard - Forlag: Tellerup

Om bog 1, Elementprøven, skrev jeg:

Den her bog kan altså noget helt særligt.

Som historie-interesseret og bosat i Aalborg er det spændende at se på de få kapitler i starten af bogen, der netop foregår i Aalborg i slutningen af 1600-tallet, når man har en idé om, hvor tingene rent faktisk må have foregået, hvis det var gået for sig i virkeligheden.

Vores hovedperson, 14-årige Gry, bliver dømt til at skulle brændes på bålet for at være en heks, men i stedet for at dø i flammerne, bliver hun på mystisk vis transporteret til en fremmed verden kaldet Luscuro. Her bliver hun optaget på en skole for sikstere, et begreb for et folk, der blandt andet har forbindelser til elementerne, og hun lærer en masse nyt om både elementerne og sig selv før den eksamen, der skal teste hende som sikster.

Som læser er der meget at forholde sig til i denne verden, der på mange måder er forskellig fra vores egen. Hvad er hele den her deal med elementerne, og hvordan kommer siksterne i kontakt med deres elementer? Hvordan med de her rodfår, og lokkerne, og isfuglen, - og alle de andre fremmede væsner, som hører til i Luscuro? Gudinden er kort omtalt i bogen, så der er altså en form for religion i denne verden, men hvilken indflydelse har det på hverdagen for en almindelig sikster - og hvad betyder Gudinden for den krig, der raser i verdenen? Det er en krig, som vi ved raser, men som vi endnu ikke kender så mange detaljer af. Fronterne er ikke voldsomt skarpt trukket op endnu, men der er lagt op til, at Gry kommer til at spille en væsentlig rolle, blandt andet takket være den evne hun har ud over det element, hun har fundet ud af er hendes.

Gry er kun 14 år, og af naturlige årsager meget forvirret over det, der foregår omkring hende, og de ændringer, der pludselig er sket i hendes tilværelse. Der er meget at forholde sig til, også for hende, hvorfor det for læseren kan være naturligt at identificere sig med meget af den tvivlen, som Gry står med. En del af det, hun gennemgår, skyldes af naturlige årsager også hendes alder, hvilket dog ikke er så meget i fokus endnu, men den første forelskelse mærkes og påvirker Gry; og mon ikke mange voksne selv vil kunne erindre en lignende følelse af, at ét var hvad fornuften sagde, noget andet var hvad hjertet ville, første gang vi oplevede det samme?

Gry er ikke den perfekte heltinde, der kan det hele fra starten, og hun må prøve sig frem med mange af de ting, hun giver sig i kast med. Det er ikke hver gang det lykkes, men man kan se, at hun langsomt gør små fremskridt og bliver bedre på de ting, hun øver sig på, - både i forhold til kontrollen over sit element, men også de personlige egenskaber, hvor blandt andet relationen til værelseskammeraten Nøks er lidt uheldig, da de første gang mødes, mens begge karakterer udvikler sig i en positiv retning og nærmer sig hinanden, efterhånden som handlingen skrider frem, og de må overkomme en række udfordringer sammen.

Jeg er fan af det her med, at der ikke alene tages udgangspunkt i tilfældig magi, hvor man ved at sige et par ord kan gøre, hvad der passer én, men at der tages fat i den natur, der omgiver os, og som vores karakterer færdes i. Det giver en følelse af, at det bliver mere ægte og troværdigt, selvom det stadig ligger langt fra det, vi kender i vores verden; elementerne er til at tage at føle på.

Der er stadig en del ubesvarede spørgsmål her efter den første bog i serien, men historien er heller ikke slut endnu. Gry har endnu plads til at udvikle sig, og jeg er sikker på, der venter hende mange udfordringer endnu, før hun er færdig med at vise sit fulde potentiale.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2019 og er 383 sider lang. Den har ISBN 9788758832.

Om bog 2, Elementsygen skrev jeg:

Åh - for pokker, Julie ❤️😍🥰

Sikke en rejse, vi kommer med på her; Gry bliver virkelig prøvet af på nogle punkter, som jeg i hvert fald ikke havde forudset, da jeg blev færdig med Elementprøven, både på det personlige plan og i forhold til hendes elementkræfter, som rummer flere aspekter end først antaget. Det er ikke sådan lige at forudse næste skridt, og hvad det nøjagtigt er, Gry har i vente fremadrettet - for handlingen kan stadig tage mange drejninger, især med alt det nye, vi lærer her i bogen om både Gry og Luscuro i det hele taget. Nogle ting er nogenlunde sikre og til at forudsige, men der er også stadig mange ubekendte og mange spørgsmål, jeg glæder mig til at få svar på i bog 3 - som næsten ikke er til at holde ud at skulle vente på nu!

Gry har fra start været en nuanceret karakter, der ikke passer ind i den almindelige steretyp for, hvordan heltinden er, men til gengæld meget menneskelig. Hun er usikker på sig selv, tvivler på sin kunnen, kæmper med sit temperament, og er i sine følelsers vold flere gange, både i bog 1 og i bog 2 - som hendes jævnaldrende, unge i 14-15 års alderen nu er flest. Hun er relaterbar og til at tage og føle på.

Der snakkes meget om balance i tingene her i bog 2, både på et personligt plan og som noget rent større, og også Gry må kæmpe med sin indre balance, nu hvor hun endnu en gang skal forsøge at passe ind et sted, der er markant anderledes end det, hun tidligere har været vant til. Det er svært at lægge låg på frustrationerne, når de er ved at blive for meget. Samtidigt kan dét, at man bliver presset ud i at løse nogle fælles udfordringer måske netop være det, der gør at frustrationerne over visse andre blive mere overkommelige - trods det, at førstehåndsindtrykket af visse karakterer ikke er det bedste.

Grys følelsesmæssige udvikling er virkelig interessant at følge i begge bøger, og det er tydeligt, hvor meget hun udvikler sig igennem det nu cirka halvandet år der er gået for hende siden vi lærte hende at kende. Hun har stadig meget til gode og mange ting, der skal arbejdes med, men det varmer, at der er flere ting, der så småt er begyndt at falde på plads for hende allerede, så hun kan lære sig selv bedre at kende og de rette vilkår for at klare de udfordringer, der uden tvivl stadig venter hende.

Elementerne fylder naturligvis stadig en hel masse her i bog 2, og både Grys og de andres elementkræfter bliver prøvet af, så de viser nye sider af sig selv; det er ikke småting, Gry kan præstere under de rette omstændigheder, og med endnu mere træning bliver det interessant at følge, hvad hendes elementkræfter kan føre til.

World-buildingen er stadig velgennemtænkt og gennemført. Kortene forrest og bagerst i bogen er en god hjælp til at finde ud af, hvor vi er henne, efterhånden som der bliver snakket om forskellige lokationer og rejsemulighederne til og fra forskellige dele af Lusuro. Der er dog også en stor del af kortet som endnu er uudforsket, og man kan næsten ikke undgå at overveje, hvad disse steder mon gemmer på af hemmeligheder.

De væsner, vi møder undervejs både i første og anden bog har deres helt særegne karaktertræk og historie, og det er fedt at der er lavet en kobling mellem de væsner, vi møder i Luscuro, og det, Gry kender fra hendes barndom i Aalborg; det er gennemført, at de myter vi har i vores verden, rent faktisk stammer et sted fra, trods det, at det er en lille detalje i bøgerne her.

Via sociale medier er flere læsere begyndt at foreslå en fagbog over Luscuros planteliv og væsner, - det kunne være sejt at det rent faktisk blev gennemført. Der er allerede benævnt en del planter og væsner i bøgerne ind til videre, og det ville tilføje ekstra dybde til worldbuildingen, at man kunne gå på opdagelse i mange af de hemmeligheder fra Luscuros verden, som af forskellige årsager ikke når at komme med i serien, og så ville et opslagsværk desuden være praktisk ved fremtidige genlæsninger af serien, så man kan hurtigt kan få genopfrisket de forskellige planter og væsners særlige kendetegn og evner.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2020 og er 416 sider lang. Den har ISBN 9788758839103.

Om bog 3, Elementkrigen, skrev jeg:

Det afgørende slag nærmer sig med hastige skridt, - det er der vist ikke tvivl om. Det betyder også, at Gry og vennerne må tage nogle valg - og nogle gange på egen hånd. Det kan nemig være svært at vide, hvem man kan stole på, og hvorvidt det, de planlægger, overhovedet kan lade sig gøre, - hvorfor pigerne er i tvivl om, om de ville få lov til at gøre forsøget. Selvom Elementkrigen adskiller sig fra sine to forgængere rent strukturmæssigt, er det kun positivt. Hvor de tidligere bøger har fulgt Gry og venindernes studier og nogle af de udfordringer, der har knyttet sig til skolegangen, er det en anderledes oplevelse, at denne ikke følger skolen nær så slavisk, og at pigerne i højere grad selv tager styringen for begivenhedernes gang. Det er altid interessant når karaktererne forsøger selv at påvirke slagets gang og ikke kun vente på at tingene kommer til dem, - og selvom pigerne i serien her længe har været i stand til at gøre mange ting på egen hånd, har de alligevel rykket sig, og gør endnu mere end de ville have været i stand til, da vi lærte dem at kende. Især Gry har stadig en del at lære om sine kræfter, og udviklingen i hendes talent er spændende at følge; det har gennem serien været en gradvis udvikling, som endnu ikke har peaket, - det er tydeligt, at Gry endnu har mere at lære. Så hvad hun kan bringe det til i bog fire glæder jeg mig til at følge. Noget af det, der virkelig har været en bonus i bogen her, er det mere indgående kendskab vi får til lokker-folket. Hvordan det sker skal jeg ikke spoile her, - men det giver nogle nye perspektiver på Reynir og hans valg, og hans karakter får en ny dybde. Det påvirker naturligvis også relationen mellem Reynir og Gry, men også Reynirs relation til de andre sikstere påvirkes i bogen her. Måske vi kan håbe på, at siksterne og lokkerne med tiden kan leve i fred med hinanden? Der er i hvert fald noget der tyder på, at det er en mulighed. Det største minus må være den cliffhanger, vi efterlades med.. Det er ikke fair, Julie! ;-) - Hvornår kommer bog fire??

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2020 og er 412 sider lang. Den har ISBN 8758841091.

Rosenholm trilogien

 Forfatter: Gry Kappel Jensen - Forlag: Turbine

Om bog 1, Roser og violer, skrev jeg:

Anmeldelse efter anden gennemlæsning:

Jeg er stadig virkelig imponeret over, hvor gennemført konceptet her er, og hvor godt det er lykkedes trods mange bolde i luften, og at den står som noget unikt og noget særligt, trods det, at det langt fra er den første bog på markedet om en flok unge mennesker på kostskole.

Det kan vre rigeligt forvirrende at følge en historie fra bare én karakters synsvinkel, og jo flere, der får lov at fortælle deres side af historien, jo mere avanceret bliver det, og jo mere skal der arbejdes for, at det giver mening. Her er det hele fire fortællere på spil, og man mærker det knapt, for det fungerer.

Pigerne har hver deres stemme og deres udfordringer, som de slås med undervejs. Deres kampe er ikke slut endnu, langt fra, og de har stadig mange ting, de skal igennem; de er kun lige begyndt på deres rejse i noget, kan blive stort. Rigtig stort. Det er ikke nemt at være nogen af dem, og det bliver spændende at se, hvor meget de kommende bøger kan fortælle os om både pigernes udvikling og deres baggrund, som vi ind til videre kun har fået ganske lidt at vide om.

Plottet er velgennemtænkt og godt bearbejdet, og der var mange detaljer, som var smuttet i svinget siden sidste gennemlæsning, - så det var vist meget godt at få genopfrisket inden starten på bog 2. Der er trods alt en pæn portion navne og elementer at holde styr på undervejs.

Anmeldelse efter første gennemlæsning:

Wauw - en imponerende fortælling!

Der er efterhånden flere titler at vælge i mellem, hvis man vil læse fantasy med magi og kostskoler involveret. Roser og violer hører til blandt de bedre bøger i denne kategori.

Selvom de store temaer er noget, vi har set før, formår Gry Kappel Jensen at gøre det levende og interessant, så bogen er næsten umulig at slippe igen - selv læste jeg bogen på en enkelt (hverdags)aften.

Vi følger fire veninder, og synsvinklen skifter kapitel for kapitel mellem dem. Det fungerer rigtig godt at vi som læsere på den måde får indblik i pigernes individuelle måder at tænke på, og det giver historien ekstra dybde, at vi lærer dem alle bedre at kende; det kan man kun håbe bliver udfoldet endnu mere i de kommende bøger.

Selv synes jeg, det er sjovt at spekulere over hvem skurken mon kan være, og fortællingen her byder på et interessant tvist i historien hen mod slutningen, så det bliver ekstra svært at gætte.

Det bliver spændende at se, hvad de næste bøger i serien byder på, - barren er i hvert fald sat højt med denne etter!

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2019 og er 347 sider lang. Den har ISBN 9788740654790.

Om bog 2, Forglem mig ej, skrev jeg:

Jeg er en splittet sjæl.

På den ene side ville jeg ønske, jeg havde læst bogen lidt før (hvilket blev forhindret af diverse projekter uden for bøgernes verden).

På den anden side lægger slutningen op til, at bog 3 skal læses - NU!, hvorfor jeg også godt kunne ønske mig at jeg havde ventet, til bog 3 var udkommet..

Fortælle-stilen er stadig noget for sig - på den gode måde, og for mig virker skiftet mellem synsvinkel ret godt. Det er ikke perfekt, men det er et godt virkemiddel, at vi får fortalt historien fra alle fire pigers synsvinkel. Man kommer under huden på de forskellige piger på en anden måde, end hvis man kun havde fulgt én af dem, og det giver mulighed for at se enkelte sager fra flere vinkler, så det er lettere at forstå de forskelliges handlingsmønstre.

Dog savner jeg stadig noget baggrundsinfo på Malou. Hvad er hendes baggrund egentlig? Hvorfor er hendes attitude så hård? Hun har ikke haft det nemt, så meget står klart, men hvad hendes hemmeligheder er, er stadig uklare, - og det kommer der forhåbentligt svar på i den næste bog.

Der holdes stadig et fint tempo i plottet, som er skruet sammen, så man endnu en gang kan bruge lang tid på at spekulere over, hvem man mon skal holde med, og hvem man skal mistænke - dog lægges der flere hints undervejs, hvis man er vågen nok.

Trods hints er der dog spænding til det sidste, og man skal holde tungen lige i munden i de sidste kapitler, hvor det for alvor bliver spændende - og anderledes. Der er, som før nævnt, lagt op til at man også skal have bog 3 med, da der er flere interessante ting i vente for pigerne på deres tredje år på Rosenholm kostskole.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2020 og er 428 sider lang. Den har ISBN 9788740662108.