*Anmeldereksemplar* Døden kalder - Ulveblod #1

 Forfatter: Line Lybecker - Forlag: Ulven & Uglen - Udgivet: 2023

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Trigger warnings: selvskade, selvmordsforsøg.

Døden kalder handler om gartneren Tina, der for nyligt har mistet hele sin nærmeste familie. Hun har svært ved at være i det og forsøger at tage sit eget liv, - men dét forhindrer den medicinstuderende Frederik. Deres relation udvikler sig langsomt, og snart vælder hemmelighederne frem - fra begge parter..

Døden kalder er spændende læsning, både på grund af en ny og interessant tolkning på forskellige overnaturlige væsner, men også fordi det er særligt forfriskende som dansk læser at opleve urban fantasy, der foregår i et dansk miljø. Det kombinerer det fremmede fra fantasy-genren med noget velkendt, uanset hvor i landet man er fra.

Samtidig kombineres fantasygenren med romance-tropen slowburn og elementer der ligner krimi, - for det er ikke alting der er, som de ser ud til. Både Frederik og Tina oplever at føle sig taget ved næsen undervejs, og i kraft af at dette kun er første bog i serien må man også forvente, at der langt fra findes svar på alle de spørgsmål, der bliver stillet.

Karaktererne er veludviklede og spændende at følge; og måske netop fordi Frederik og Tina er så vidt forskellige er det en særlig fordel at vi skiftevis får kapitler fra både Frederiks og Tinas synsvinkler. Vekselvirkningen er lige tilpas afbalanceret, så man heller ikke når at blive træt af nogen af dem.

I betragtning af hvor ofte engelske gloser ofte får lov at snige sig ind både i vores talte sprog og efterhånden også i mange romaner, er det en fornøjelse at se en afveksling her, hvor Tina med sin tyske baggrund med mellemrum får formuleret sig i tyske fraser og vendinger - helt uden at tænke over det. Det gør det kun sjovere at Frederik ikke er særlig stærk på tysk og derfor hurtigt bliver hægtet en smule af her, trods han ellers på papiret er "den kloge" af de to (også ifølge Tina selv).

Det er ikke bare karaktererne der er ingeressante, - også worldbuildingen er virkelig vellykket, og der er styr på både de fantastiske elementer og de ting, der stammer fra den virkelige verden. Plottet er samtidig virkelig gennemtænkt i en grad, hvor bogen er meget vanskelig at lægge fra sig.

Det er altså overordnet set uhyre veludført og en fornøjelse at se det hele gå op i en højere enhed, og jeg GLÆDER mig virkelig til at få fat i kommende bind i serien og se, hvordan det hele udvikler sig fremadrettet!

Anbefales bredt til læsere af urban fantasy. Dog skal det pointeres, at bogen henvender sig til voksne (18+), grundet enkelte scener med eksplicit indhold.

*Anmelder-eksemplar* Mystikernes mærke

 Forfatter: William Goshawk - Forlag: Forfatterskabet.dk - Udgivet: 2020

Sidetal: 190 - ISBN: 9788793927476

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget, og er derfor en reklame. Alle udtryk for holdninger til værket er dog helt mine egne.

Om Mystikernes mærke skrev jeg:

Titlen i sig selv, Mystikernes mærke, kombineret med forsideillustrationen, må være nok til at sætte fantasien i selvsving hos de fleste fantasy-fans, uanset hvilket medie, man foretrækker. Der er potentiale til en hel masse, og heldigvis holder plottet.

I betragtning af, at bogen er under 200 sider lang, og derved en del kortere end de fleste andre fantasy-romaner til unge og voksne, er det faktisk imponerende, hvor meget der er kommet med.

De væsentligste karakterer er pænt definerede, og deres historie stemmer overens med deres handlingsmønstre.

Universet virker robust og gennemtænkt, og der er nogle fine detaljer med. Her kunne man have valgt at gå mere i dybden med de forskellige typer af Mystikere, men plottet virker heldigvis, trods de steder, hvor det virker en smule kortfattet, og det er ikke fordi der ellers mangler en hel masse detaljer.

Romanen kan sagtens stå alene, men der er også plads til, at der kan udvides med en to'er, hvis forfatteren ellers er i humør til dét en dag. - Der er i hvert fald nok at tage fat på, og der er flere muligheder for at udvide universet.

Overordnet set er det faktisk en virkelig vellykket fortælling, trods det, at man kunne savne, at der var noget mere af den.

Twilight

 Forfatter: Stephenie Meyer

Om bog 1, Twilight, skrev jeg:

Jeg må være ærlig og indrømme, at selvom jeg på den ene side godt kan se, hvorfor der er rigtig mange, der ikke bryder sig om serien (mere om det senere), kan jeg også SAGTENS forstå, hvorfor andre er helt forgabt i serien. Bøgerne er letlæste, for nogen vil det være nemt at se sig selv i Bella; det er en fantasi for nogle, at man kan blive dybt forelsket i denne her mystiske fremmede, som så kan redde én fra den mere eller mindre miserable tilværelse, man tidligere har levet.

Der kan være dem, der kommer fra vilkår lig Bellas, hvor man ikke rigtigt føler, at man passer ind nogen steder. Det kan være svært at få venner, og den første forelskelse har ikke for alvor meldt sig. Man kan føle sig ensom og fremtiden kan virke usikker. Naturligvis er det dragende at finde nogen, som tager én ind lige som man er, og som accepterer én uden at forvente yderligere. Den her følelse af at høre til er desværre ikke alle forundt, - og selvom man ikke nødvendigvis kan sætte ord på, at det er dét, man mangler, kan det alligevel gøre sig gældende for flere end man umidelbart regner med.

MEN. Og der er selvfølgelig et men. Bellas og Edwards forhold er ikke sundt. Som i, slet ikke. Edward er jaloux og kan ikke håndtere, at Bella snakker med andre end sin egen og hans familie uden at han skal puste hende i nakken hele tiden. Han kan ikke tåle, at Jacob fortæller Bella, hvor godt hun ser ud til prom (come on, Bella har allerede fortalt dig, at det skal være jer to for altid). Han har stalker-tendenser. Og han kan ikke finde ud af, om han vil såre Bella eller ej, - den her vekslen mellem at ignorere hende og tale til hende som om intent er galt, helt ud af det blå, er virkelig mærkeligt, og burde få alle advarselslamper til at blinke.

Til gengæld knus-elsker jeg Bellas far, Charlie. Han er jo fantastisk, og noget af det, der virkelig holder mig oppe, når jeg læser serien. Havde det ikke været for ham og Alice havde jeg næppe læst serien mere end den ene gang. Charlie gør hvad han kan for sin datter, - og selvom man kan betvivle om det er nok, og om det er det rigtige, kan han ikke gøre det anderledes med de værktøjer, han har til rådighed. Han vil sin datter alt det bedste, og forsøger virkelig som far, men der er desværre ikke meget at gøre.

Når nu Midnight Sun er udkommet, hvor vi følger noget af historien fra Edwards synspunkt, og vi har fået en udgave hvor kønnene er bytte om i Life & Death, kunne jeg virkelig ønske mig, at der blev skrevet en alternativ udgave, hvor vi følger Charlie Swan og Billy Blacks venskab og deres kamp mod vampyrerne. Og så kunne man godt undre sig over, at jeg ikke selv skriver den fanfiction, - men det skriver jeg vist ikke godt nok til at føre ud i livet. Har nogen et link til en fanfiction af den type i god kvalitet, må I meget gerne henvende jer!

Jeg gav bogen 2 ud af 5 mulige stjerner.

Om bog 2, New Moon, skrev jeg:

Selvom jeg ikke har valgt hold og derfor ikke er 100 % på hverken Team Edward eller Team Jacob, kan det godt lyde som om jeg hælder til Team Jacob, når jeg fortæller hvilke lettelse det er at læse New Moon, - især fordi Edward ikke har så meget taletid og at han er trukket meget i baggrunden.

For mig handler det dog ikke udelukkende om, at Jacob får lov til at komme til orde, men at jeg som tidligere nævnt er stor fan af især Bellas far, Charlie, der får vist noget mere af sig selv i bogen her. Vi får set lidt af det maskuline, når han til dels befinder sig i selskab med Billy og Harry fra reservatet, og når han skal markere sig over for Edward. Og han får vist en mere blød side af sig selv, når han bliver meget bekymret for Bella, og reagerer både med omsorg og i frustration. Han er meget til stede, og gør sit bedste, - og selvom han ikke nødvendigvis er perfekt i alt hvad han gør, kan man mærke, at han vil gøre alt hvad der står i sin magt for at være der for Bella, uanset hvad.

At jeg så stadig mener, at Edward er dobbeltmoralsk, at han er creepy, for meget og vanskelig at holde ud er hvad det er - og jeg har stadig svært ved at se, hvad Bella ser i ham, for langt hen ad vejen er han for meget. Ud over at Bella mener, at han ser godt ud, og at han som vampyr har særstatus i forhold til de "almindelige" drenge fra hendes high school, har jeg svært ved at få øje på hvad der skulle være drivkraften i deres forhold, for hvad er det egentlig de har til fælles?

Jacob er ikke meget bedre, men viser dog fra dag 1 en interesse i Bellas person, og viser nogle flere humane sider, - der er, no pun intended, mere liv i ham, og han viser et bredere spektrum af følelser. Og selv om hans intense følelsesudbrud ikke altid er hensigstsmæssige for den situation han står i, og til tider risikerer at gøre mere skade en gavn, viser han trods alt en mere passioneret side af sig selv, end hvad vi nogensinde har set fra Edward - Jacob lægger ikke skjul på hvad der betyder noget for ham, og dét er fantastisk at følge.

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

Om bog 3, Eclipse, skrev jeg:

Yay! - Alice-tid! Ser man bort fra Charlie, er Alice min absolut favorit-karakter i serien her, og jeg ELSKER at vå får set meget mere af hende i bogen her. Selvom hun stadig ikke helt har fået sin forløsning og kender hede sit ophav endnu, er hun stadig brilliant, excentrisk, optimistisk, støttende og livlig på de helt rigtige tidspunkter, - man kan regne med hende, og selv Charlie falder tidligt for hende, hvilket naturligvis kun er en bonus i mine øjne.

At der så stadigvæk er en del problematikker i forhold til Jacob / Bella / Edward relationen er hvad dét er.

Jacob viser sig fra en væsentlig mere negativ side end han har gjort tidligere, og kan ikke selv se, at han ikke er så perfekt som han påstår han er, - nok er han fysisk modnet meget gennem bog 2 og 3, men mentalt er han stadig meget umoden, og absolut ikke værd at bruge tid på.

Edward er mere positiv og knapt så creepy som han har været, og han får, i hvert fald i mine øjne, indhetet nogle point i denne bog. Han er mere overbærende, mere tilgivende, og lader til i højere grad at have fået øjnene op for, hvad Bella virkelig har brug for fra ham, - det vil sige plads og noget albuerum til at være sig selv, både når det handler om det, han bryder sig om, og det, han bryder sig knapt så meget om. Han stoler mere på Bella end tidligere og det er en kæmpe bonus, at han har lagt nogle af de mere jaloux træk væk, - selvom han fysisk ikke har ændret sig gennem bøgerne, er han alligevel mentalt modnet og har rykket sig meget gennem bøgerne, hvor han er gået fra et meget konservativt syn på tilværelsen til et mere frit syn på samme, og det klæ'r ham.

Rosalie viser også nogle flere bløde sider i bogen her, og selvom hun og Emmet stadig ikke for alvor får den spalteplads jeg kunne ønske for dem, er deres historier også fantastiske at få lov til at følge på lidt nærmere hold.

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

Om bog 3,5, The Short Second Life of Bree Tanner, skrev jeg:

Historien i sig selv har noget potentiale, - hvem er Bree Tanner? Hvor kommer hun fra, og hvorfor ender hun som hun gør? Vi får en lille flig af det, men det, vi ved om Bree, er trods alt kun en meget lille del af, hvad Bree måtte gå igennem i sin tilværelse som nyfødt vampyr.

Der er forsøgt lagt en stil med et højt tempo, hvor der hele tiden sker noget, og man ikke kommer til at kede sig undervejs, - men det er også kun en meget kort historie. Der er ikke for alvor dybde i histrien, og vi får ikke rigtigt lov til at gå i dybden med Bree, Diego, Fred eller nogle af de andre, - og når det endelig skal være, kunne der sagtens være gjort endnu mere ud af det.

Jeg gav bogen 2 ud af 5 mulige stjerner.

Om bog 4, Breaking Dawn, skrev jeg:

Av, av, av.

Selvom det udefra ligner en lykkelig slutning for flere parter i fortællingen her, virker det alligevel som om det er lidt tamt, og at det er sluppet for nemt.

Jeg har INTET imod lykkelige slutninger overhovedet, men det føles som om det her ikke er helt slut. Det, at Volturierne stadig sidder på magten gør, at truslen stadig vil hænge over hovedet på Cullen-klanen, - og det vil den gøre, in til Volturierne ikke eksisterer længere.

Det betyder, at jeg sidder tilbage med en underlig følelse af tomhed, og at der mangler en hel masse.

Jeg ved godt, at der på det seneste har været snak om, at serien vil fortsætte med en historie, der foregår 4 år efter slutningen på Breaking Dawn, - men længe har Breaking Dawn trods alt været proklameret som værende slutningen på serien, og det virker bare ikke helt godt nok - ikke helt gennemtænkt.

DERUDOVER mangler jeg seriøs Charlie- og Alice-tid! Der er karakterer, som man synes er interessante, og der er karakterer, man ikke kan få nok af. Charlie og Alice hører for mit vedkommende til den sidste kategori, og det er synd og skam, at deres spalteplads er begrænset her. Jo, de har da deres moments, - men der kunne sagtens være mere!

Jeg gav bogen 2 ud af 5 mulige stjerner.

Om Life and death, Twilight re-imagined skrev jeg:

Edythe-Beu forholdet lader til at være sundere end Edward-Bella forholdet på mange måder, og slutningen virker på sin egen måde også mere passende end den originale slutning på Twilight.

Når det er sagt, så mangler jeg noget Archie, - jeg ville have mere, og kan blot tænke på, hvad Charlie ville have tænkt om ham.

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

Om bog 5, Midnight Sun, skrev jeg:

Midnight Sun er, i hvert fald i mine øjne, en del bedre end Twilight var det. Om det så er fordi Stephenie Meyer er blevet mere sikker i sin skrivestil kan sagtens være, - men det giver altså også en helt særlig bonus at man ikke kun får Edwards perspektiv på begivenhederne, men også flere andre karakterers tanker om samme. Det giver mange flere nuancer til historien end hvad vi først fik.

Forholdet mellem Bella og Edward er stadig usundt. Det benægter jeg ikke. Men at få Edwards tanker om, hvorfor han handler som han gør, forklarer meget. Det retfærdiggør ikke, at jeg stadig synes han er creepy, jaloux og overbeskyttende, men det gør en del, at man får hans egne tanker om, hvorfor han handler som han gør, og at der følger en begrundet overvejelse med. Igen - nuancer kan gøre rigtig meget til og fra i en historie som den her.

Derfor får Midnight Sun også fire ud af fem stjerner herfra. Ikke fordi jeg er blevet større fan af relationen mellem Edward og Bella, men fordi den er bedre begrundet her.

Og så naturligvis fordi Alice får endnu mere spalteplads denne gang. ;-)

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

*Anmeldereksemplar* Sådan bliver du en tjekket...

Forfatter: Thomas Arnt Jensen - Illustrator: Ane Gudrun

Sådan bliver du en tjekket vampyr er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

 

Om Sådan bliver du en tjekket zombie skrev jeg:

Sådan bliver du en tjekket zombie er én af de fagbøger, man lige kan holde til at knokle sig igennem. Sproget er let, flydende og humoristisk, og man kommer derfor ikke til at kede sig undervejs. Tonen rammer plet til elever på mellemtrinnet, hvor niveauet vil være af tilpas sværhedsgrad for den gennemsnitlige 4. klasse, og til den lidt lettere side for 5. og 6. klasse. Dog vil humoren sandsynligvis stadig kunne fange eleverne i 6. klasse, og bogens overskuelige størrelse gør den derfor til et oplagt valg til de elever, som oplever udfordringer med læsningen, men som stadig gerne vil have noget alderssvarende indhold.

Indholdsmæssigt er der både det rent faktuelle om zombier med flere kommentarer om, hvordan zombier er blevet set gennem historien, men også humoristiske kommentarer til, hvordan zombier gebærder sig i det samfund, vi kender. Der er ramt en fin balance mellem de to ting, og det er en fornøjelse at følge med.

Bliver børnene stillet over for at skulle skrive en fagtekst i skolen vil bogen her derfor også være et oplagt valg i forhold til at finde et konkret eksempel på hvordan det gøres; indholdet er anderledes end hvad nogle børn ellers ville være stødt på af fagtekster, og det kan være fint med en afveksling og et blik for, at der er flere måder at gøre tingene på.

Brugen af illustrationer gør kun læsningen mere interessant, i og med de fint komplementerer hinanden, og illustrationerne både er med til at forklare teksten, men også supplerer med yderligere detaler, som man kan bruge lang tid på at fordybe sig i.

Jeg har egentlig kun ét spørgsmål, som endnu er ubesvaret, - kan et spøgelse og en zombie komme fra det samme individ?

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Udgivet: 2018 - Forlag: Calibat - Sidetal: 60 - ISBN 9788793281912

Om Sådan bliver du et tjekket spøgelse skrev jeg:

Endnu en gang er det lykkes Thomas Arnt Jensen og Ane Gudrun at skabe en bog, der både rummer en stor portion humor og en stor portion fakta, - de to ting kan sagtens forenes, hvilket bestemt er en bonus at kunne, når man skriver til mellemtrinnet.

Der er skruet en smule op for sværhedsgraden i forhold til forgængeren, Sådan bliver du en tjekket zombie, men det er ikke værre end at fans af netop den bog stadig burde kunne følge med her, om ikke andet fordi man nu burde være klædt på til måden, bogen er bygget op på, og hvad man kan forvente af både tekst og illustrationer.

Der er rykket lidt på fokus i forhold til de fakta, bogen indeholder, hvor der nu er større opmærksomhed på, hvad forskellige folkefærd gennem tiden har tænkt om spøgelser, og hvordan de har forholdt sig, samt i forhold til hvordan enkelte religioner beskriver spøgelser, - og der er flere referencer til virkelige steder, hvor det siges at man kan støde på spøgelser. Det lægger op til, at man giver sig i kast med yderligere research efter endt læsning, da der er serveret konkrete bud på emner, man kan gå i dybden med, hvis man har fået øjnene op for, hvad spøgelseshistorier kan, - og selvom der ikke er nogen decideret litteraturliste, man kan starte med, er jeg alligevel fan af konceptet her, da der, selv hvis der var en litteraturliste, ikke ville være nogen garanti for, at det var dén, man startede med at lede igennem, i og med der findes flere søgemaskiner, der bliver konstant opdaterede med de nyeste materialer om emnet.

Illustrationerne vedbliver at være på et højt niveau, og det er en fed gimmick, at forfatterne nu også er repræsenteret, ikke med det vanlige portrætfoto, men illustreret helt på linje med resten af bogens illustrationer. De er på én gang en gengivelse af noget af det, teksten fortæller om, og et supplement med en selvstændig fortælling, som man kan få meget ud af.

Jeg er stadig vild med konceptet, men mangler dog stadig svar på en tolkning af, om et spøgelse og en zombie kan komme fra det samme individ, - det må vist være op til den enkelte at vurdere.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Udgivet: 2019 - Forlag: Petunia - Sidetal: 56 - ISBN: 9788793767300

Om Sådan bliver du en tjekket vampyr skrev jeg:

Helt i stil med de to andre bøger i serien er her tale om lidt af et mesterværk fra Thomas Arnt og Ane Gudrun.

Sproget er humoristisk, let og legende på en måde, så man i løbet af kort tid bliver både underholdt og oplyst. Som vanligt er der nemlig både tips og tricks til, hvordan som ny vampyr bliver tjekket med alt hvad det indebærer i forhold til tøj, føde og væremåde, og der er informationer at hente om både myter om vampyrer og hvilke kendte vampyrer, man skal have styr på. Det kan naturligvis give inspiration til både leg, udklædning og videre læsning om vampyrer. Der er nok at gå i gang med, og man bliver præsenteret for tilstrækkeligt mange informationer til, at der er noget at gå videre med, uden at det bliver for tungt undervejs.

Illustrationerne er fabelagtige, og komplimenterer teksten utrolig godt. Selvom min 4-årige vist ikke helt er i målgruppen for bogen endnu, mente hun bestemt at den skulle læses højt, og snakkede ivrigt med om de fine illustrationer, som hun var svært begejstret for. Vi havde da også kun lige vendt sidste side, før hun absolut måtte i gang med at bladre den igennem igen for at finde yndlingsillustrationerne.

Det virker super godt, at hver af bøgerne i serien er skrevet som af én der netop tilhører den art, bogen omhandler, - det gør noget helt særligt ved tonen, og man fornemmer hurtigt en dog lidt stereotypisk vampyrpersonlighed i fortælleren, hvilket især er underholdende, når snakken falder på varulve, som jo ofte er vampyrernes fjender. Selvom der ikke bandes direkte, er det helt tydeligt hvad der tænkes om varulvene, og havde målgruppen for bogen været en anden er der vist heller ikke tvivl om, hvordan formuleringerne havde været.

Herhjemme er vi, som man vel næsten kan fornemme, svært begejstret for både Sådan bliver du en tjekket vampyr og de to andre bøger i serien, og vi kommer garanteret til at genlæse dem ind til flere gange. De har i hvert fald vores varmeste anbefalinger, - både til børn, der er nysgerrige på emnet, og til deres forældre.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Udgivet: 2020 - Forlag: Petunia - Sidetal: 52 - ISBN: 9788794007054

The Mortal Instruments

 Forfatter: Cassandra Clare

Rækkefølge:

1. City of Bones

2. City of Ashes

3. City of Glass

4. City of Fallen Angels

5. City of Lost Souls

6. City of Heavenly Fire

Om The Mortal Instruments skrev jeg:

Historien om Jace og Clary er noget helt særligt. Universet er gennemtænkt til mindste detalje, og det gør kun det hele mere interessant, at handlingen i princippet kunne foregå side om side med virkelighedens verden, idet der er taget så mange elementer med fra det virkelige.

Cassandra Clares skrivestil er noget helt særligt, og hendes måde at formulere sig på, kombineret med en fængende handling gør det svært at lægge bøgerne fra sig, og for mit vedkommende var de slugt i løbet af relativt kort tid.

Jeg er vild med, hvordan Cassandra Clare portrætterer de forskellige typer af karakterer - Shadowhunters, vampyrer, varulve, elvere og warlocks, og hvor gennemtænkt mytologien bag hver enkelt race er, og hvor meget hun har kunnet inkludere i serien, så man som læser får stillet sin nysgerrighed, uden at det kommer til at overtage det hele.

En interessant fortælling om både identitet, drama og kærlighedskvaler, men også masser af action og humor. Man kommer ikke til at kede sig!

Formskifter

 Forfatter: Steve Feasey - Dansk forlag: Flachs - Original serietitel: Changeling

Kort om bog 1: Er han en dreng eller et uhyre? Trey går rundt og tror, at han er en helt almindelig teenager, lige indtil han møder Lucien Charron - en mystisk fremmed med flammende øjne og en hud, der bobler op i solskin. Og inden han når at se sig om, er han flyttet ind i en luksuriøs penthouselejlighed i hjertet af et mærkværdigt og uhyggeligt imperium, der er bygget på kraften fra en anden verden - Nederverden, hvor vampyrer, dæmoner, troldkarle og djinner huserer. Og Trey opdager sin egen hemmelighed: en kraft, der brøler efter at blive sat fri.  

Om bog 1, Den indre dæmon, skrev jeg: Det her er en super og og ret vild start på serien. Jeg gik til bogen med et åbent sind - jeg skal blankt indrømme, at det jeg kender til serien på forhånd var meget begrænset af, at jeg har fundet bog 3 og 5 til mit lokale biblioteks bogsalg, og kun valgte dem grundet coveret. Jeg kunne desværre ikke finde resten af serien, og disse er derfor lånt via eReolen. Serien har jeg endnu ikke fundet omtalt andre steder på dansk grund, og den virker underligt under-rated i forhold til, hvor spektakulær min egen læseoplevelse var her.

Der er fart over feltet og gennem næsten 300 sider var det for mig næsten umuligt at gøre andet end at læse i en udstrækning, hvor jeg glemmer mig selv, jeg glemmer mad og drikke osv.

Mytologien bag de forskellige væsner og samspillet mellem dem virker gennemtænkt og gennembearbejdet, og jeg ser frem til at se, hvordan det udvikler sig gennem resten af serien. Sproget virker naturligt og flydende, og personerne er ægte. Der er ikke meget at sætte en finger på i denne etter, så reelt kan jeg kun anbefale at man læser bogen!

Dog en bemærkning, at det er urealistisk vanskeligt at finde en fysisk udgave af serien andre steder end via biblioteket.. Det er en skam!

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er 288 sider lang og er første gang udgivet i 2009. Originaltitlen er Changeling.

Kort om bog 2: Det er kun et par måneder siden, at 14-årige Trey Laporte opdagede, at han er en varulv, og at vampyren Caliban ønsker at dræbe ham. Nu ligger Lucien, hans mentor og beskytter, bundet til en hospitalsseng, og det er kun Trey, der kan redde hans liv. Han sendes på en farlig mission til Island, hvor hans evne til at styre sine overnaturlige kræfter bliver testet til det yderste. Caliban og Nederverdenens ondskabsfulde troldkvinde Gwendolin vil nemlig gøre alt for at besejre Trey og hans rejsefælle, Luciens smukke datter Alexa. Og hvem er Gwendolin egentlig?

Om bog 2, Sort måne, skrev jeg:

Det overrasker mig virkelig, at denne serie ikke har fået mere opmærksomhed end den har på dansk grund. Den har rigeligt at byde på, og sproget er der ikke noget i vejen med; der er et godt flow i plottet, så man hele tiden bliver ført frem mod det næste, og man ikke kommer til at kede sig undervejs, forstærket undervejs af små cliffhangers før fortællingen skifter synsvinkel og vi må vente på at få at vide hvad der sker med en bestemt karakter.

De indbyrdes relationer karaktererne i mellem udvikler sig i et fint, naturligt tempo, og især Treys person er interessant at følge; man kan faktisk mærke, at han "kun" er en teenagedreng på en 14 - 15 år med alt hvad det indbærer af hormonelle forandringer, spirende følelser for Alexa og en række identitetsspørgsmål, som trænger sig på. Det følger alt sammen med, når man er i den alder, og det forekommer naturligt, at det hele ikke kører på skinner for ham.

Jeg er stadig hooked, og glæder mig til at læse videre i serien.

Jeg gav bogen - ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er 342 sider lang og er første gang udgivet i 2009. Originaltitlen er Dark moon.

Kort om bog 3: Den sidste fuldblodsvarulv i verden har fundet sit kobbel, men det er et grusomt, blodtørstigt og utæmmet selskab. Trey har fået nok af vampyrer, dæmoner og troldkvinder. Han har brug for at være sammen med sine egne - den slags med pels, hugtænder og dræberinstinkter. Men det varulvekobbel, der hyler mod månen i Canada, er ikke helt, som han havde forventet. Og uden vampyren og dæmonjægeren Lucien Charrons beskyttelse er hans familiehemmelighed endnu farligere, end han nogensinde havde forestillet sig. Kan varulven i ham mon tæmmes?

Om bog 3, Blodulv, skrev jeg:

Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan Steve Feasey har formået at holde tempoet i denne serie. Selvom efterskriftet fra forfatteren dog antyder, at det da heller ikke har været uden vanskeligheder, er der ikke noget at mærke på hverken plot, karakterudviklingen eller sproget undervejs; det lader ved første øjekast til at køre på skinner. Og det er vel netop magien ved, at vi som læsere som oftest kun ser det færdige produkt, og er forskånet for meget af processen bag den endelige bog.

Trey har brug for at finde svar om sin familie og sit biologiske ophav, og eftersom hans onkel er hans eneste tilbageværende familiemedlem, er det naturligt at opsøge ham, trods advarslerne fra Lucien og det faktum, at onkel Frank ikke er guds bedste barn - eller videre charmerende selskab, for den sags skyld.

I kraft af mit eget ophav som adopteret, har Treys længsel efter nogle konkrete svar været til at tage at føle på. Det er en længsel, som kan være vanskelig at sætte sig ind i, hvis ikke man selv har gennemlevet det, og alligevel kan jeg blive imponeret over, hvor realistisk, denne følelse skildres i visse værker. Det er aldrig helt det samme hver eneste gang, men overraskende ofte kommer det faktisk uhyggeligt tæt på min egen oplevelse af følelsen. Trods man egentlig lever under ordentlige forhold, hvor man udadtil ikke lader til at mangle noget, hverken materialistisk eller i forhold til relationer til sine medmennesker, kan man godt være efterladt med følelsen af, at der mangler noget, - som om der er nogle puslespilsbrikker, der er forsvundet, og som man absolut MÅ finde.

Derfor rør Treys rejse i denne bog mig måske også særligt dybt. Han får ikke alle de svar, han nok havde regnet med, han ville få, da han rejste hjemmefra, men han vender alligevel tilbage som et andet, og sandsynligvis mere fuldt menneske end han var i starten af fortællingen.

Dog er rejsen endnu ikke slut for Trey og hans venner. Hvad hans videre færd har at byde på, ser jeg frem til at opleve og læse..

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er 320 sider lang og er første gang udgivet i 2010. Originaltitlen er Blood wolf.

Kort om bog 4: To piger holdes fanget i Nederverdenen, og en ung varulv er fast besluttet på at redde dem. Men er Trey Laporte stærk nok til at vinde De Dæmoniske Lege? For mennesker er Nederverdenen et grusomt og frygtindgydende sted. For Trey er det der, hvor hans største fjende ligger på lur. Men en menneskepige er blevet bortført af en ond dæmonherre - og vampyrens datter, Alexa Charron, er taget efter hende. Kun Trey er modig nok til at krydse grænsen til Nederverdenen for at redde dem begge. Kun Trey er dumdristig nok til at tro, at han kan besejre de dæmoniske horder og vinde pigernes frihed ...

Om bog 4, Dæmoniske lege, skrev jeg:

Jeg er målløs over, hvordan det er lykkedes endnu en gang at udvide universet her med nyskabelser og flere elementer end tidligere, uden at det virker anstrengt eller påtaget, men i stedet som en naturlig forlængelse af det univers, der er blevet skabt og stablet på benene i løbet af de foregående tre bøger i serien.

Trey kæmper stadig en kamp for at være ærlig over for sig selv og for ikke at bryde med de værdier, der står ham nær; han vil gerne være noget for dem, der betyder noget for ham, og han spiller på sine egne vilkår, men det er svært at vide, hvem faktisk kan stole på undervejs. Det er en balancegang, som Trey heldigvis kommer godt igennem her, og selvom hans færd ikke er uden problemer, når han alligevel langt hen ad vejen at få opfyldt de mål, han stiller sig selv.

Også Alexa og Lucien kæmper deres egne kampe, og mens Alexas karakter er klart defineret, og det er let at tolke, hvad baggrunden for hendes handlingsmønstre er, samt hvad hendes mål med det hun gør er, kan det være sværere med Lucien. Hans færd er mere mystisk, og vi kender endnu ikke alle svarene på, hvorfor han reagerer som han gør, eller hvad hans plan er, - det bliver spændende at se, hvor meget han har mod på at delagtiggøre andre i det, han finder ud af, og hvordan hans udvikling bliver i den sidste bog, samt hvordan det kommer til at påvirke de andre karakterer.

Desværre så vi ikke så meget til Tom i denne bog, - han har ellers en tendens til at kunne lette stemningen og være det forbillede, Trey har brug for, så man kan håbe, at vi kommer til at se mere til Tom i seriens afslutning.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er 362 sider lang og er første gang udgivet i 2010. Originaltitlen er Demon games.

Kort om bog 5: Trey Laporte er måske nok en varulv, men er han stærk nok til at møde en hel zombiehær ... og overleve? Det endelige opgør nærmer sig. Den grusomme vampyrfyrste Caliban og hans onde troldkvinde Helde er fast besluttet på at overtage verdensherredømmet. Dæmonjægeren Lucien Charron og hans datter Alexa forbereder sig på kampen. Men pludselig får Trey nok af deres evindelige kamp mod Nederverdenen ... Da Calibans blodtørstige zombiehær begynder at tage form, føler Trey så sin skæbne eller vender han ryggen til det hele? Kan menneskeverdenen overleve uden den sidste fuldblodsvarulv på sin side?

Om bog 5, Dødehæren, skrev jeg:

Den her serie er uhyre (pun intended) vellykket.

Mytologien og world-buildingen er på plads og er fuldkommen gennemtænkt. Der er masser af overnaturlige væsner af forskellig art at tage fat på, og med mange overnaturlige væsner er der også mange karakteristika at holde styr på og detaljer, der skal tænkes med i forhold til væsnernes relationer og den måde, de forholder sig både til artsfæller, andre racer og verden i det hele taget på.

Karaktererne, deres personligheder og handlemønstre virker realistiske. Især Treys teenage-liv virker realistisk med de kvaler og den tvivlen på sig selv, der hører til; Trey er, udover at være varulv, trods alt stadig en teenagedreng fyldt med hormoner og konfliktfyldte tanker om sin identitet, både når han er alene og i forhold til især Alexa, som han har et særligt bånd til, men også til de varulve, han genetisk har mere til fælles med, men som han vælger ikke at betragte som sin familie.

Sproget glider og er flydende, og bøgerne i serien er stort set umulige at lægge fra sig, - jeg har læst flere af bøgerne i denne serie i en enkelt sitting, og selvom mit læseår 2020 p.t. tegner godt, er jeg alligevel lidt imponeret over, hvor hurtigt det lykkedes at få serien her læst.

Generelt er her tale om en virkelig vellykket serie, som jeg kun kan anbefale at man får læst.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er 297 sider lang og er første gang udgivet i 2011. Originaltitlen er Zombie Dawn.