Viser opslag med etiketten 2013. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten 2013. Vis alle opslag

12 januar 2021

The Raven Cycle

 Forfatter: Maggie Stiefvater - Forlag: Scholastic 

Rækkefølge: 

  1. The Raven Boys (udgivet i 2012, 420 sider, ISBN 9781407134611)
  2. The Dream Thieves (udgivet i 2013, 450 sider, ISBN 9781407136622)
  3. Blue Lily, Lily Blue (udgivet i 2014, 389 sider, ISBN 9781407136639)
  4. The Raven King (udgivet i 2016, 438 sider, ISBN 9781407136646)

Den her serie er magisk.

Jo længere, jeg nåede, jo mere opslugt blev jeg, og til sidst var det nærmest umuligt at slippe bøgerne igen.

Serien er helt sin egen, og formår at fremstille dens meget forskellige karakterer troværdigt og som hele mennesker, mens både dramatiske plot-tråde og magiske plot-tråde får lov at udfolde sig, så man som læser nemt glemmer tid og sted.

Da jeg fik serien anbefalet i foråret 2020 i forbindelse med en livestream med Nanna Foss (forfatter til Spektrum-serien) fik jeg bøgerne købt, men det var længe undervejs at få dem læst. Trods de gode anmeldelser var jeg nok en smule usikker på, hvad jeg gik ind til, men serien skuffede på ingen måde, og kan sagtens leve op til den hype, der har været omkring den.

På den ene side rundes mange af de ting, vi kender fra regulere, realistiske ungdomsromaner, med kærlighedsforhold, som ikke altid er lige lette at finde rundt i, skæve forhold til forældre, der ikke altid opfører sig optimalt, og hvordan man i det hele taget skal klare sig i hverdagen, når man synes, at hele verden er ved at falde fra hinanden.

Men vi får også meget magi og mystik i form af spiritualitet, spøgelser, ley lines og en walisisk konge, som én af vores hovedpersoner er svært optaget af.

Det er konstant mange følelser på spil, og der er mange ting at blive grebet af undervejs.

Er man til de mere spirituelle fantasy-bøger, må det her nærmest være et must-read.




28 september 2020

Blodets bånd-serien

Forfatter: Pernille Eybye - Forlag: Tellerup

Om bind 1, Blodsøstre, skrev jeg:

Serien om Blodets Bånd har i skrivende stund ligget ulæst i min TBR-stak i hen ved et halvt år (investering under corona-nedlukning, og så kom jeg ikke videre, fordi der blev sat gang i lidt for mange projekter på én gang) - så vi er endt der, hvor den dårlige samvittighed er begyndt at banke på, og jeg hellere måtte få serien læst.

Serien har da også talt til mig længe før jeg fik investeret i den - den har stukket lidt til mig, hver eneste gang jeg er stødt på én af bøgerne på biblioteket, og jeg har hørt meget godt om serien.

Men NU skulle det være!

Selvom jeg primært læser fantasy, science ficition og realisme til børn og unge, forsøger jeg at læse bredt inden for de genrer. Nogle gange kan det dog godt ramme mig, at jeg savner at læse om en bestemt tematik eller et bestemt slags væsen. På det sidste har det været vampyrer, og dér slår Twilight-sagaen bare ikke altid helt til hos mig (fair hvis det gør det for andre, dog).

Jeg er gået til Blodets Bånd med åbent sind - og selvom jeg har hørt den skamrost, har de anmeldelser, jeg har læst, ikke fokuseret ret meget på plottet, så jeg vidste ikke, hvad jeg kunne forvente her.

Jeg er dog på nuværende tidspunkt virkelig positiv over for serien, - den lader til at have enormt meget at byde på, og selvom jeg til tider kunne frygte, at den ville handle for meget om fx seksualiseringen af vampyrer (ala The Black Dagger Brotherhood serien kan gøre det), er det heldigvis ikke tilfældet.

Kassie er interessant som hovedperson, og selvom vi ikke kender hende ret godt endnu, har hun masser at byde på, der bliver spændende at udforske i løbet af serien. Hendes fortid nager som en form for identitetskrise, og oveni er der problemer i nutiden, som også skal håndteres - og det kan være vanskeligt at finde en balance i de to. Hvordan dét arter sig vil tiden vise.

Leo er mere et wildcard, som vi ved nærmest endnu mindre om, - hvad er han egentlig for en type, og hvad er han i stand til? Han har ikke de samme nutidige problemer at forholde sig til som Kassie, men har mere frirum til at arbejde med sin identitet og sine evner, - og det giver plads til en helt anden form for potentiale.

Lige nu sidder jeg med en følelse af, at jeg har et spændende eventyr i vente, - men også, at jeg kan være ærgelig over ikke at have fundet serien noget før.

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2011, og den er 280 sider lang. Den har ISBN 9788758810140.


Om bind 2, Hyænelatter, skrev jeg:

Hyæenelatter fortsætter, hvor Blodsøstre slap. Kassie og Leos relation udvikler sig langsomt, men det er ikke så enkelt at tage skridtet fuldt ud, - for hvordan får man lige fortalt sin flirt, at man er vampyr? Nok er Leo ikke helt almindelig - men bare det at skulle håndtere informationen om, at han er wicca, er vanskelig, så der er ingen garanti for, at han vil kunne håndtere informationen om, at Kassie er vampyr.

Derudover bliver det kun farligere at være vampyr i byen, hvor en gruppe unge mænd bliver mere og mere voldsomme i deres jagt.

Kassie har derfor rigeligt at se til, - både i forhold til relationen til Nick, og i forhold til bare det at holde sig i live.. Og de sidste siders afsløringer gør det ikke mindre kompliceret. Hvad vil dén information mon bringe med sig? Det er ikke fair at slutte bogen sådan.. Godt, man har næste bog liggende klar allerede!

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2011, og den er 254 sider lang. Den har ISBN 9788758810157.


Om bind 3, Kampbrødre, skrev jeg:

Kampbrødre er hård læsning for alle, der har været i nærheden af noget, der ligner et skidt forhold, - hvad enten det handler om psykisk eller fysisk vold.

Det gør ondt, og det er barskt..

Og som offeret i denne relation følger vi med Kassie også nogle af de konsekvenser, den type forhold kan have, alene på den korte bane.

Zan har bogstaveligt taget Kassies stemme, - hvilket indirekte også kan foregå i virkelige forhold af denne art, hvor offeret ikke får talt om hvad der reelt set foregår bag hjemmets fire vægge.

Kassie får heldigvis fortalt om noget af det, hun går igennem, og selvom det stadig lader til at være vanskeligt, anes der dog en mulighed for at hun kan slippe fri af sit fængsel med tiden, - så der er endnu lys for enden af tunnelen.

Jeg ser frem til at se, hvordan det udvikler sig i resten af serien.

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2012, og den er 284 sider lang. Den har ISBN 9788758810461.


Om bind 4, Følgesvenden, skrev jeg:

Det er som om, det hele bliver gradvist mere og mere intenst, - og bøgerne gradvist bliver sværere og mere vanskelige at lægge fra sig. Hvilket naturligvis kun er positivt, - især, når der stadig er 5 bøger igen, og serien i sin fulde længde godt kan virke en anelse intimiderende. Det er mange sider at tygge sig i gennem, og selv for hurtig-læsere tager det en del tid.

Det er spændende at følge Kassie i hendes rejse for at lære sig selv og sin fortid endnu bedre at kende, - meget kan man næsten regne ud, før Kassie selv finder ud af det, men der er også meget, der overrasker, og som virker mindre åbenlyst. Hun er en karakter med mange facetter og meget personlighed, - og alligevel er det vist meget godt, at serien ikke kun har hende som omdrejningspunktet, da det ville blive for kedeligt i længden.

Leos kamp er mindst lige så interessant, fordi den er så unik, - jo jo, vi har da hørt om unge mænd, der skulle lære sig selv bedre at kende før, men den type evner, som Leo besidder, er der et stykke i mellem. Og så er det en smule befriende, at han rent faktisk må kæmpe så meget for at kontrollere sine evner, i stedet for at han bare finder ud af det med det samme, - det gør ham mere kompleks og mere virkelig. Det bliver spændende at se ham folde sig helt ud!

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2012, og den er 351 sider lang. Den har ISBN 9788758810478.


Om bind 5, Heksekunst, skrev jeg:

Kassie lærer sit tidligere jeg, Helena, bedre at kende, og det bliver stadigt sværere at finde en balance i tilværelsen, når hun både vil finde tid til at huske sin fortid, bruge tid med Leo, og også må være hos Zan, der udnytter sine alfa-privilegier. Kan hun forene de forskellige sider af sig selv og få gjort op med både Zan og Archer?

Leo får gradvist bedre styr på sine kræfter, - men kan han i virkeligheden styre følgesvenden, eller er det følgesvenden, der styrer ham? Der er perioder, hvor han ikke har styr på, hvad han har lavet, - og selvom han har en del privilegier hjemmefra, kan man undre sig over, at forældrene ikke er mistænksomme, når man overvejer hvor lidt han er hjemme, - nok er han teenager og søger friheden, men hans fortid taget i betragtning, skulle man tro, at de i højere grad forsøgte at have føling med hans gøren og laden.

Hvorfor hjælper Liliana så villigt både Leo og Kassie, tilsyneladende uden at få ret meget igen, - især i betragtning af, hvor kort tid, de har kendt hinanden?

Viking er lidt af en joker, der i noget tid nu har kørt sit eget løb. Han er charmerende på sin egen vis. Han giver os mange svar om Archers fortid, - men hvilken rolle kommer han til at spille på sigt?

Der er stadig mange ubesvarede spørgsmål.. Men heldigvis også fire bøger tilbage i serien! Der er stadig meget, der skal nås.

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2013, og den er 391 sider lang. Den har ISBN 9788758812625.


Om bind 6, Forfald, skrev jeg:

Det er som om, der er kommet en smule mere stilstand i begivenhederne, og vi bare venter på, at nogen gør noget udfald i den ene eller anden retning.

Der sker da lidt da én af søstrene bliver overfaldet, - men det har ikke for alvor vidt-rækkende konsekvenser for nogen parter, og det lader til, at de fleste relativt hurtigt er oenpå igen efter dén episode.

Flere af karaktererne virker en anelse opgivende efterhånden, og i denne venten på at NOGEN gør noget, kunne jeg godt savne at nogen gjorde ET ELLER ANDET.

På et eller andet tidspunkt skal der selvfølgelig nok ske noget, - men det er som om, at ventetiden bliver trukket lidt i langdrag.

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2013, og den er 388 sider lang. Den har ISBN 9788758813455.


Om bind 7, Fortidssynder, skrev jeg:

Der er så småt ved at komme gang i hjulene, - sådan for alvor.

Kassie husker mere og mere af, hvem hun var før i tiden. Og i samme ombæring lærer vi også mere om Leos fortid. Men der er stadig mange spørgsmål, der trænger sig på om parret.

Det kan dog til tider være svært at mærke hvad der holder dem sammen. Mens Leo har trænet for at kunne styre sin følgesvend, har Kassie haft travlt med at grave i sin fortid, - og deres fælles kæreste-tid er begrænset. De har ikke for alvor haft tid til at dyrke forelskelses-fasen, så hvad der reelt gør, at de stadig danner par, har jeg svært ved at få øje på.

Zan er og bliver en skræmmende figur og er billedet på en manipulerende alfa, der har fået alt for meget magt, - og som nyder hver en del af det. Det er uhyggelig læsning, og han bliver vanskeligere og vanskeligere at sympatisere med, jo længere vi når frem, efterhånden som han fastholder den her rolle.

At hans fjende, Junior, så ikke er meget bedre, er hvad dét er, - men her er forudsætningerne andre. Hvor Zan er kold og beregnende er Junior mere i sine følelsers vold, hvilket gør ham uhyggelig på sin helt egen facon.

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2014, og den er 463 sider lang. Den har ISBN 9788758816678.


Om bind 8, Tågeslør, skrev jeg:

Det er til at mærke, at vi nærmer os en afslutning nu.
De sidste linjer er egnet op, og alle fronter forbereder sig på de sidste opgør.

Især Vikings kamp er rørende i denne bog, hvor vi for alvor får en indsigt i hans følelsesliv og hans historie, ikke bare personligt men også i forhold til hans relation til både Zan og Kassie.

Han har længe skiftet mellem at være en charmetrold og at være super-irriterende, men at se denne meget følsomme side af ham er alligevel en smule anderledes, - han er mere skrøbelig end hvad han har vist før, og det gør ham endnu lettere at holde af.
Man kan helt komme til at heppe på ham og shippe ham og Kassie (har de mon et ship-navn?), da de lader til at have en endnu bedre connection end hvad Leo og Kassie har.
Anastasia har tidligere været meget provokerende og grænsesøgende i sin adfærd, men får for en gangs skyld for alvor kamp til stregen, hvilket nok egentlig er meget sundt. Hendes attitude har før hjulpet hende med at håndtere traumerne fra tiden som menneske, men attituden har udviklet sig meget ud over det, så at den bliver slebet lidt af i kanterne er vist ikke helt skidt.
Det bliver spændende at se, hvad afslutningen fører med sig, - i forhold til hvor plottet tager os hen, og hvordan de enkelte karakterers forløb bliver rundet af.

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2014, og den er 544 sider lang. Den har ISBN 9788758818160.


Om bind 9, Skæbnebånd, skrev jeg:

Endelig kom seriens klimaks, og en afgørelse på det drama, der har været undevejs i lang tid.
Det blev ikke den perfekte afslutning, - man kan nok ikke altid få det helt som man ønsker sig.
Der er da enkelte ting, jeg godt kunne have ønsket mig svar på her ved seriens afslutning.
Hvad skete der med Bess og jægerne? Blev Bess ved med at være sit gamle jeg, eller fik hun tilbagefald til sine mentale udfordringer? Hvad lavede wiccaerne egentlig?
Det ligger lidt hen i det uvisse, og har ikke umiddelbart haft den højeste piroritet i kampen mod Zan, Archer og Junior. Men det er stadig spørgsmål, der kan gnave lidt.
Zan var geennem hele forløbet meget tæt på den stereotypiske, manipulerende partner, der kun var tilfreds så længe alt gik efter hans hoved, - og selv da skulle han nok finde noget, han kunne straffe andre for. Det gør ham enormt skræmmende som skurk, - fordi det er så irriterende realistisk. Det er ubehageligt at der jo findes folk som ham i den virkelige verden. Godt nok har Zan haft sine vampyrkræfter at trække på også, - men når man ser bort fra det, kunne han være som taget ud af virkeligheden.
Vikings kærlighed til Kassie gør ondt på sin egen måde. Viking er en mand, der har kunnet nedlægge piger på stribe, og langt hen ad vejen stort set få de piger, han drømte om og gerne ville have, - bortset fra den ene, der rent faktisk betød noget for ham. Og at mærke smerten hos ham over, at netop dét ikke kunne lade sig gøre var hjerteskærende.
Kassie og Leos forhold har desværre længe gået en smule på, - og selvom vi med tiden får en kobling på deres relation (no spoilers to find here) sidder jeg stadig tilbage med en følelse af, at deres forhold er en smule skævt og at de ikke har så meget tilfælles, - jeg har svært ved at mærke, hvad der driver dem som par.
Overordnet kan jege egentlig godt lide præmissen for serien, men der er også nogle ting som gør, at jeg absolut ikke er oppe at ringe over den, - heriblandt ovenstående. Derfor også ratingen.

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2015, og den er 472 sider lang. Den har ISBN 9788758818474.




26 september 2020

Omega Waffe

 Forfatter: Kristoffer Jacob Andersen - Forlag: Gyldendal - Udgivet: 2013

Sidetal: 267 - ISBN: 9788702142808

Jeg skal indrømme, at det langt fra er første gang (og sandsynligvis heller ikke den sidste), jeg er gået i gang med en bog relativt sent på dagen, og det først for sent er gået op for mig, at;

  1. Jeg kan jo ikke tillade mig at gå i seng før jeg har læst bogen færdig - den vil simpelthen ikke slippes, før sidste side er vendt.
  2. Jeg BURDE nok have valgt et andet tidspunkt at læse bogen på, for selvom jeg ikke selv synes, jeg er sart, kan bogens indhold sagtens danne grundlag for en grad af ubehagelige drømme.

Omega Waffe hører til blandt disse bøger.

Bagsideteksten var første spor, der burde have fået mig til at standse op og genoverveje, hvornår jeg havde tænkt mig at læse bogen, - desværre er jeg rigtig dårlig til at huske at få læst bagsideteksterne igennem igen, når jeg overvejer den næste bog, jeg skal i gang med. Den bliver ofte kun taget i betragtning under udvælgelsen af bøger til TBR-listen, og den næste bog, jeg får læst, bliver så ofte udvalgt ud fra forsiden - hvilket har både fordele og ulemper..

Omega Waffe hører så oven i købet til blandt de bøger, som kan give læseren en skræk i livet i kraft af sin aktualitet, og selvom bogen beskriver en helt anden type sygdom, kan det ikke undgås at tankerne ledes hen på corona virusen for tiden, og hvilke konsekvenser sygdommen har, ikke bare lokalt, men på globalt plan. Og netop i den kontekst er romanen svær at komme uden om, og kan være med til at give en dybere forståelse for, hvad det vil sige at en pandemi raserer, - og hvilke etiske dilemmaer, der hører sig til problematikken, samt hvilke forholdsregler man som individ kan foretage sig.

Af den årsag er bogen helt klart anbefalelsesværdigt, da den kan danne grundlag for megen samtale med børn og unge fra 12-13 års alderen og op, da det forhåbentlig kan gøre de unge og deres forældre klogere på det, der foregår.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.



25 september 2020

Looking for Alaska

 Forfatter: John Green - Udgivet: 2013 - Forlag: HarperCollins 

Sidetal: 263 - ISBN: 9780007523160 

Kostskole-verdenen er efterhånden godt brugt og en anelse slidt i kanterne, og der skal noget fodarbejde til, før det er en setting der bliver interessant at læse, da man ofte har hørt mange af problemstillingerne før, men personligt mener jeg, at John Green slipper godt fra det her.

John Green har, som jeg også nævner i andre anmeldelser af hans bøger, en god fornemmelse af essensen af ungdommen, og skriver sig fint ind på, hvordan man som ung søger og prøver grænser af, hvilket gør sig gældende i særlig grad i kostskole-miljøer; herhjemme ser vi det også i efterskole-regi, hvor de unge ikke længere har mor og far hængende over sig til at fortælle hvad de må og ikke må længere, og selvom der stadig er regler, føler man sig mere fri, og skal til at finde ud af, hvem man nu er og vil være. Det hører med til at udforske sin identitet og sit jeg. Hele denne strøm præsterer John Green på bedste vis at få rundet i Looking for Alaska, og han gør det uden at vakle.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner



Fangirl

 Forfatter: Rainbow Rowell - Udgivet: 2013 - Sidetal: 453 - Forlag: St. Martin's Griffin

Fangirl hører til listen over de bøger, jeg ville ønske, jeg havde haft adgang til, da jeg nåede puberteten, og derfor havde fået fingrene i langt tidligere. Jeg kan se nu, hvordan jeg ville have været i stand til at spejle mig i Cat, - noget, alle børn og unge fortjener at opleve.

Det er fantastisk, at en hovedperson ikke nødvendigvis behøver at være ekstrovert og elske sociale arrangementer. At det bliver okay, at man har lyst til at blive hjemme, lukke sig inde, og kun omgås sig selv og til nøds sine aller-nærmeste. At man ikke har behov for hele tiden at smalltalke og finde nye bekendtskaber rundt omkring.

Cat er ikke perfekt. Det er hendes søster heller ikke. Selvom de er tvillinger, er deres personligheder meget forskellige, og deres tilgang til college-livet er derfor også vidt forskellige. At de tilgår livet på deres egen måde er en del af det at blive voksen. Det samme gælder, når det går op for pigerne, at de begge har begået fejl, og at deres yderligheder måske ikke er det bedste for nogen af dem, men at de i fællesskab må finde en middelvej fremover.

Cats introverthed kan man håbe må være en øjenåbner for de mange, der ikke er det, - hvis bare nogen får en forståelse af, hvorfor introverte kan foretrække deres eget eller deres allernærmestes selskab over et omfangsrigt socialt liv, har bogen gjort sit.

Jeg kunne ønske mig, at det var muligt at få fortællingen ud til nogle af de, der normalt ikke dyrker bøger i samme grad som Cat, så bogen ikke kun rammer de, der i forvejen ligner Cat. Bare for, at andre kan få en forståelse for hvad det vil sige at dyrke et fiktivt univers i samme grad som Cas stadig gør det. Mange gør noget lignende med sport, hvilket er helt socialt acceptabelt, men det kunne være positivt, at flere fik øjnene op for, at man godt kan interessere sig for mere og andet end sport.

Jeg gav Fangirl 5 ud af 5 stjerner.



Dæmondræberen

Forfatter: Louise Haiberg - Forlag: Tellerup

Hvor er det forfriskende med en engle-og-dæmoner-fortælling, der ikke kun handler om det typiske kærlighedsdrama, men rent faktisk formår at fortælle en historie med et langt dybere tema om at finde sig selv og det, man står for, trods kår og forudsætninger, som man ikke selv har valgt, men som har stor indflydelse på ens livsvilkår.

Selvom Dominic bestemt knuser hjerter på sin færd er det ikke det, der er hoved-omdrejningspunktet. Han er en bad boy, der dog gør sit for at opretholde en eller anden form for balance og retfærdighed i systemet. Det er dog ikke uden problemer, for der er mange, der gerne vil have fat i ham.

Sproget er flydende og med slang, der rent faktisk passer ind i konteksten og virker rigtigt og reelt - det er ikke påduttet, og det er nemt at forestille sig at Dominic bruger netop de udtryk og begreber, han er blevet givet.

Hans livsindstilling virker realistisk, og han fremstår som en hel karakter, der ikke er rendyrket ond eller god, men ligger i en gråzone. Han gør det godt, men som han selv nævner, holder han også af de små synder, og vil ikke opgive sin tilværelse og de små synder for noget større.

Man kan næsten kun komme til at holde af ham undervejs.

Skiftende mellem nutiden og de forskellige flashbacks virker naturlige, og de valgte flashbacks giver heldigvis god mening for det, der sker for Dominic i nutiden. Det tog et øjeblik at finde ud af, hvorfor bogen var delt ind i en del 1 og en del 2, men efterhånden som handlingen skrider frem, giver det dog fin mening.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2013 og er 483 sider lang. Den har ISBN: 9788758812793.

Dominic er en hård negl, som ved første øjekast kan være vanskelig at komme ind på livet af eller for den sags skyld at holde af, men efterhånden som man lærer ham bedre at kende, kan det alligevel være svært ikke at holde bare en lille smule af ham - eller i hvert fald få en smule sympati for ham.

Der åbnes mere og mere op for Dominics baggrundshistorie, som, i kraft af, at han har levet så længe, er kompliceret og fyldt med mange facetter, som vi som læsere får et indblik i lidt efter lidt. At det fungerer som flashbacks i hvert andet kapitel (eller nogle gange sjældnere) kan være en fordel, da det ellers ville være for overvældende og nemt ville kunne komme til at virke rushed. Tempoet bliver afvekslende på denne måde, men det får også skabt et par cliffhangers ved slutningen af enkelte kapitler. Det kan dog tilgives, selvom det øger risikoen for at bogen bliver noget nær umulig at lægge fra sig til tider. Overordnet synes jeg, at skiftet i tidslinjer virker overskueligt og til at have med at gøre, og når først der er fundet en rytme i, hvad der er hvad, og læser man længe nok ad gangen, behøver det ikke være et problem.

Derudover bliver vi her i bog 2 præsenteret for en hel del flere karakterer, og endda en helt ny synsvinkel, der især i starten er noget man lige skal blive vant til, men de fleste af de nye, navngivne karakterer får hurtigt markeret sig som helstøbte personligheder der gør dem lette at huske, og de sætter hver deres særlige præg på historien; og ligesom Dominic og Tia ser vi dem udvikle sig undervejs i fortællingen. Der er efterhånden en del at holde styr på, men hver karakter har sine helt egne kendetegn, og gennemgår nogle ting som gør, at de ender ud som forandrede væsner til slut. Det er imponerende at se, hvor vellykket netop dét er sket over hele linjen, og jeg er spændt på, om niveauet kan holde i bog 3.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2014 og er 416 sider lang. Den har ISBN 9788758816296.

Fortællingen om Dæmondræberen Dominic er episk og uden sidestykke.

Der findes MASSER af fortællinger om engle og dæmoner rundt omkring; der er skrevet rigtig mange af dem, så man skal ikke lede længe efter at finde dem. Og hele kampen mellem godt og ondt er da også noget af det, der driver rigtig mange fortællinger frem, og det er hovedtemaet i rigtig mange bøger. Men på den anden side gør mængden af fortællinger om engle og dæmoner også, at jeg i hvert fald personligt hurtigt bliver en smule kræsen, og de kommer hurtigt til at minde rigtigt meget om hinanden. Derfor kan jeg selv hurtigt virke en smule forbeholden når det er dét, der er hovedtemaet for en bog eller serie.

Derfor er det fantastisk at se, at historien om Dominic Dæmondræber bryder det mønster, jeg har set tidligere, og gennem alle tre bøger holder et utroligt højt niveau. Den har absolut været læsningen værd og fortjener at blive læst, uanset hvor træt man ellers kan være af engle-og-dæmoner-fortællinger.

Personerne er hele og realistiske med ægte motiver, der virker naturlige, og med en drivkraft der får dem til at udvikle sig i et fint tempo gennem trilogien, og selvom man kan have sine meninger om de forskellige karakterer (der er bestemt nogle, som er lettere at holde af end andre), giver de hver især læseren mulighed for at kunne sætte sig i deres sted, og selvom man ikke vil komme til at holde lige meget af dem alle sammen, vil man sandsynligvis kunne fatte sympati med lagt de fleste ved slutningen af bog 3 her.

Sproget er flydende og har et naturligt flow. Det er fedt at se, at hver karakter har fået sin helt tydelige stemme, så man hurtigt kan pejle sig ind på, hvem der har hvilke replikker, og hvilket synspunkt man nu følger i det pågældende kapitel. Herunder giver de forskellige flashbacks fortsat rigtig god mening for handlingen i nutiden, da de giver en helt særlig dybde til Dominic og gør ham til en mere helstøbt karakter end hvad det ellers havde været muligt at fremstille ham som.

Overordnet er det her en fantastisk vellykket serie, som jeg varmt kan anbefale.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2015 og er 482 sider lang. Den har ISBN 9788758818580.

 

An Abundance of Katherines

Forfatter: John Green - Sidetal: 213 - Udgivet: 2013
Mød Colin Singleton. Forhenværende vidunderbarn. Forhenværende fuld af potentiale. Nuværende fuld af lort. En anagramelskende nørd på mission for at påvise sin teori om, at menneskeheden kan opdeles i præcis to slags individer: Droppere og Droppede. Når det handler om piger (og det gør det tit for Colin Singleton), har alle hver deres type: Colins er ikke fysisk, men sproglig. Han kan godt lide Katheriner. Men nu er han blevet droppet. Af en pige ved navn Katherine. For nittende gang. Colin Singleton har et meget indviklet problem med en meget enkel løsning: Roadtrip.

 Jeg er personligt helt vild med den her fortælling. Den her spontane, meget nørdede tilgang til Colins problemer virker super-underholdende, og selvom han som person sandsynlivis ville være helt vildt irriterende at have med at gøre i det virkelige liv, kunne jeg ikke lade være med at holde af ham og sidde og heppe på ham undervejs - måtte tingene nu bare gå i hans retning, og måtte han nu bare få styr på sit tankemylder.

Det kræver sin læser at følge med, for Colin tænker hurtigt, og han tænker ultra-nørdet, men er man vågen, og orker man forsøge at sætte sig ind i hans handlings- og reaktionsmønster, er det en eventyrlig rejse, vi bliver taget med på, og en fantastisk dannelsesrejse. Man kan se og mærke, hvordan Colin modnes og bliver mere voksen, og hvordan han i løbet af romanen kommer til at hvile mere og mere i sig selv, jo længere vi følger ham.


 

*Anmeldereksemplar* Moe og Monis diademet

  Forfatter: Susanne Ransborg - Forlag: Skriveforlaget - Udgivet: 2026 Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for hol...