Murtagh

 Forfatter: Christopher Paolini - Udgivet: 2023

Murtagh foregår i samme univers som The Inheritance Cycle af samme forfatter, et års tid efter hændelserne i fjerde bog. I stedet for at følge Eragon og Saphira, er det nu Eragons halvbror Murtagh, der er i fokus, og de ting, han kommer ud for i sin kamp for selvstændighed og frihed uden at tjene andre end sig selv.

Murtagh er en anelse mørkere end de foregående bøger i serien, og taler derfor også til et lidt ældre publikum, hvilket dog passer fint med at der er gået nogle år siden de tidligere bøger blev udgivet og vante læsere af universet også har udviklet sig i de år der er gået.

Det er grundlæggende stadig det samme univers, vi går på opdagelse i, men siden truslen fra Galbatorix er forsvundet er der en anden plads til at gå på eventyr og opdage sider af universet, vi ikke tidligere har kunnet udforske. Der bliver derfor præsenteret nye ting, nye sider og detaljer af universet som Eragon aldrig nåede at opdage, fordi det ikke var vigtigt for den rejse han var på.

Når det så er sagt, så er Murtagh en fortælling, som primært er til folk der i forvejen er meget glade for universet og gerne vil lære det endnu bedre at kende. Det er ikke fordi den bidrager en hel masse ekstra til Eragons fortælling. Til gengæld får vi et anderledes indblik i relationen mellem Murtagh og hans drage Thorn, og hvordan deres opvækst har bidraget til de karakterer de var i møderne med Eragon, men også den retning og de valg de tog efterfølgende.

Det er altså en bog, der ikke nødvendigvis er for alle læsere af The Inheritance Cycle, men nærmere til de der er interesserede i netop Murtaghs person og karakter - og et anderledes bånd mellem en drage og dens rytter end det, vi tidligere er blevet præsenteret for, blandt andet i kraft af både Murtagh og Thorns insisteren på hver deres selvstændighed.

To Sleep in a Sea of Stars

 Forfatter: Christopher Paolini - Udgivet: 2020

Sidetal: 880 - ISBN: 9781529046502

Om To Sleep in a Sea of Stars skrev jeg:

Jeg må indrømme, at som stor fan af Christopher Paolinis debut-serie om Eragon, var mine forventninger til bogen her høje. For selvom det at have skrevet én god bog (eller i det her tilfælde, en serie), er det ikke garanti for, at det efterfølgende fra samme forfatters hånd vil være af samme kvalitet.

Paolini imponerer - og leverer - dog igen, og standarden er virkelig høj. Selvom der er enorm forskel på To Sleep in a Sea of Stars og Eragon, så rummer bøgerne alligevel nogle grundlæggende fællestræk med en hovedperson, der trods åbenlyse kvaliteter alligevel laver fejl med mellemrum. Hverken Eragon eller Kira stoler på sig selv hele tiden, og kæmper med selvværdet, - og de er nok i bund og grund begge enspændere, der, selvom de i perioder nyder andres selskab, også har brug for at være alene for at lade op.

I Kiras tilfælde er det netop nogle af disse ting, der gør henne så menneskelig og så nem at relatere til, - for selvom vi allerede nu lever i en tidsalder, hvor de fleste af os stort set altid har mobiltelefoner, computere eller lignende inden for rækkevidde, er der alligevel stadigvæk et godt stykke fra vores dagligdag til den, Kira lever. Det er netop hendes uperfektheder der gør, at hun bliver relevant og at hun er lige til at spejle sig i for mange af os.

Kira er et klasse-eksempel på, hvordan en stærk kvindelig hovedperson kan skrives. Hun laver fejl, men har et mål for øje og kæmper for at nå det, uanset de nederlag, der møder hende på vejen - uanset om det er selvforskyldt eller skyldes noget udefra. Hun tør tage kampen op, selvom det hele ser håbløst ud - fordi hun ikke har andre valg, hvis hun vil gøre bare en lille forskel. Ikke nødvendigvis for sig selv, men for dem, hun elsker og holder af, - og for at sørge for, at dem hun har mistet undervejs, ikke er gået bort forgæves.

Og selvom To Sleep in a Sea of Stars kan virke intimiderende med sine mange sider, er det netop den her meget menneskelige hovedperson der gør det sjovt at læse og svært at slippe bogen (jeg selv blev færdig under halvandet døgn efter jeg havde åbnet bogen, og selvom jeg læser hurtigt, er dét altså uhørt med så lang en bog - selv for mig).

Sproget er flydende og legende - og selvom der, som i så mange andre science fiction romaner, er mange fremmedord undervejs, står vi stadig tilbage med en grundlæggende forståelse af det, der er sket. De enkelte karakterers følelser er tilpas menneskelige og realistiske, - og man fristes til at blive ved, bare for at få lov til at kæmpe side om side med Kira og de andre.

Så ja, 880 sider er en MUNDFULD. Men orker man science fiction, er det virkelig det hele værd.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.