*Anmelder-eksemplar* Stormtid

 Forfatter: Rikke Havner Alrø - Forlag: Superlux - Udgivet: 2021

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forfatter og forlag. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Trigger warnings for bogens indhold: Fysisk vold, verbal vold, sex (med samtykke!), spontan abort

Maren bor i Odense og arbejder i et firmaer, der laver ure og smykker. Det er dog kun et cover for at tage på missioner og rejse i tiden. En af disse rejser går naturligvis galt og sætter skub i en række begivenheder, der sætter tanker i gang hos Maren.

Det er spændende og medrivende, og langt hen ad vejen vanskeligt at lægge bogen fra sig, - men skulle man være fristet, er bogen delt op i flere dele (altså, ud over den traditionelle kapitel-inddeling), og så kan man jo nøjes med at læse en enkelt del ad gangen. Maren kommer ud for lidt af hvert i løbet af bogens små 500 sider, og det er undervejs nevepirrende og uhyre fængslende, og det kan ind i mellem virke helt håbløst at finde en løsning på de problemer, hun står over for.

Noget af det, jeg savner svar på i løbet af bogen, er blandt andet hvordan magi-systemet fungerer. Nogle kan rejse i tiden - men ikke alle. Nogle kan svæve - men ikke alle. I betragtning af hvor stor en betydning begge dele umiddelbart har for det, Maren skal igennem, undrede det mig en del, at det ikke blev uddybet yderligere. (Det skal dog, trods alt, tale til bogens fordel, at der flere gange diskuteres hvad det gør, at man rejser i tiden - og hvad det har af konsekvenser for vores nutid og fremtid, hvis man laver noget om undervejs.)

Samtidig er der stadig en række ubesvarede spørgsmål i forhold til hvorfor Marens mor. Hvorfor rejste hun fra Marens far - og uden at tage Marens søster med? Hvorfor afskærmede hun Maren for den magiske verden det meste af Marens barndom?

Mon ikke vi forhåbentlig får svar på nogle af spørgsmålene i bog 2.

Når det så er sagt, var jeg lettere underholdt af valget af navn til vores hovedperson, - i betragtning af at bogen tager udgangspunkt i overnaturlige væsner fra blandt andet Skandinavien, virker det som enten et heldigt tilfælde eller et meget bevidst valg, at hun hedder Maren. Selvom navnet ikke er direkte relateret til sagnet om maren, væsnet der i følge historierne er skyld i vores mareridt og dårlige drømme, ligner det til forveksling.

Stormtid fungerer som et friskt pust til den danske fantasy-scene, hvor der tages udgangspunkt i forfatterens egen fortolkning af blandt andet elvere og troldfolk i en tilnærmelsesvist moderne kontekst. En stor del af handlingen finder sted i første halvdel af 2022, og er derfor lige om hjørnet, - men man skal kigge langt efter moderne teknologi, som karaktererne ikke for alvor bruger i løbet af fortællingen. Der er dog fyldt med referencer til en række popkultur-fænomener, både bøger, serier og musik, - nogle mere åbenlyse end andre.

Stormtid er Rikke Havner Alrøs debutroman, og den står stærkt. Jovist, den er ikke perfekt (det er der vel ikke noget, der er?), og der er plads til forbedringer flere steder, - men især i betragtning af at der er lagt op til at det er første bind i en serie, synes jeg den starter ganske godt. Jeg glæder mig i hvert fald til at gå yderligere på opdagelse i dette univers, - og forhåbentlig få svar på nogle af de spørgsmål, jeg ligger inde med.

En sidste bemærkning herfra må være, at jeg er virkelig imponeret over hvor gennemført cover og smudsomslag er til bogen her. Der er virkelig kælet for alle detaljer i arbejdet her, og det er svært ikke at føle sig draget af det.

*Anmelder-eksemplar* Søstre

 Forfatter: Daisy Johnson - Forlag: Screaming Books - Dansk udgivelse: 2021 - Sidetal: 183

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Forbered dig på et mindfuck. Plottet springer i tid og kan ofte virke meget forvirrende og mærkeligt, - men jeg lover, at der er en mening med galskaben, også selvom det ind i mellem kan være svært at få øje på.

For hvorfor er det egentlig, vi skal have den her historie? Det var jeg også længe om at finde ud af, - men hvor er jeg glad for, jeg læste videre, trods det mystiske ved det hele!

Dynamikken mellem søskende er ofte noget helt særligt, og selvom to sæt søskende ikke vil opleve nøjagtigt den samme relation, er der alligevel nogle ting, der knytter søskende sammen, som kan være svært at sætte sig ind i som enebarn. 

Det bånd, to eller flere børn oplever gennem en fælles opvækst er svært at sammenligne med noget andet, - og for September og July er den nærmest noget endnu mere specielt.

Der er 10 måneder mellem de to søstre, og de har altid været meget tætte, til dels forstærket af at søstrene mistede deres far, da de var små - og selv trods deres forskelle, kan det især for July til tider føles som om de er én og samme person.

Det er en fortælling om det at være, og det at rumme, både en selv, ens følelser og folk omkring én. Det er en fortælling om at finde fodfæste i verden til trods for, hvor forvirrende og uoverskueligt det kan virke. Det er en fortælling om at mærke efter og at være tro mod sig selv - hvis man ellers kan finde selvet, og finde ud af, hvem man er. 

Det er én af de bøger, der for alvor sætter tanker i gang og kalder på fordybelse - for trods det, at den er relativt kort, rummer den mange lag, mange følelser, og meget af alt. Det er fristende at læse den i en enkelt sitting, og det kan også sagtens lade sig gøre, - men den kræver også mulighed for bearbejdning efterfølgende.

Awen, bog 1 og 2 - Kaldet fra Galathea & Arven fra fortiden

 Forfattere: Nathali og Bettina Liane - Forlag: Turbine - Udgivet: 2019, 2021

Kaldet fra Galathea fungerede for mig som noget helt særligt magisk og dragende, som var vanskeligt at slippe igen. Fortællingen om det her sæt tvillinger, som set udefra har haft en privilegeret opvækst hvor de absolut intet har manglet af materielle goder, men som bliver mobbet, hånet og set ned på af deres egen familie, og er blevet det gennem hele deres opvækst, - og nu får de muligheden for at sejle med Galathea og gå en radikalt anden tilværelse i møde.

Livet på Galathea er stadig langt hen ad vejen meget privilegeret, og Aia og Peter mangler stadig ingenting. Tilværelsen er mere behagelig end tidligere, men de er stadig udsatte, og kan ikke for alvor sige sig fri for at møde mennesker, der ikke vil dem godt - hverken blandt klassekammerater eller lærere kan de altid føle sig helt sikre. Det betyder at Aia og Peter må igennem en masse udfordringer og benspænd i kampen for bare at blive accepteret - og respekt må de kigge langt efter.

Eventyret fortsætter i Arven fra fortiden, hvor Aia kæmper med ensomheden. Peter trækker sig og søger ikke hendes selskab, og veninden Suki har også ændret sig. Aia begynder at date én af drengene på Galathea, men heller ikke dette forhold giver hende den nærhed, hun kunne have ønsket sig. Det betyder at Aia i løbet af denne bog står mere på egne ben en tidligere, og at hun gennemlever en særlig form for personlig udvikling. 

Aia har alle dage været stædig og holdt på sit, men det, at hun presses til at skulle klare så mange ting uden nødvendigvis at have sin bror eller vennerne ved sin side hele tiden, betyder at hun bliver mere selvstændig i et hurtigt tempo. Jovist, når det virkelig brænder på, viser vennerne sig da også at bakke op og stå ved hendes side. Men der er ingen tvivl om, at det her er Aias kamp, og at det er hende, det handler om.

Arven fra fortiden er mere hård og væsentlig mere barsk en sin forgænger. Til dels fordi Aias ensomhed skinner så klart igennem, og til dels begivenhederne omkring bogens klimaks, der må kunne få selv den mest hårdføre til at knække. Det gør ondt, og man kan fristes til at hive Aia ud af fortællingen og give hende et stort kram og noget omsorg, - for det mangler hun bestemt efter denne omgang!

Både Kaldet fra Galathea og Arven fra fortiden er uhyre velskrevede og vanskelige at lægge fra sig. Det er svært ikke at blive fuldstændigt opslugt af dette univers, der virkelig formår at sætte barren højt for fantasy til unge.

Så er det bare at vente på bog 3, hvor det bliver spændende at se, om Aia kan få lappet sig lidt sammen efter de hjerteskærende og grusomme begivenheder i Arven fra fortiden.

#bucketlist

 Forfatter: Saynab Farah Dahir - Forlag: Gyldendal - Udgivet: 2021 - Sidetal: 224

#bucketlist er noget af det sødeste og mest livsbekræftende jeg længe har læst! Det er en af de bøger, der virkelig fortjener at blive læst i én sitting, - og den kan sagtens bære det (tro mig, du vil ikke fortryde det!).

Zola er færdig på gymnasiet, og er faktisk lidt usikker på, hvad hun vil fremadrettet. Det er bare svært at sige højt, især når forældrene forventer at hun tager direkte på universitet - og det er selvfølgelig ikke lige meget, hvilken uddannelse man vælger! Zola bruger sommeren på at leve livet og sætter sig som mål at hun hver dag skal krydse en ny ting af på sin #bucketlist, - noget, hun dokumenterer på instagram undervejs.

#bucketlist er en roman om at lære sig selv at kende. Om at finde det, man brænder for, og at leve livet på en måde, som giver mening for én selv. Det handler om ærlighed, over for sig selv og for andre, og det handler om at turde at åbne op og at stole på andre. Også selvom det kan være ubehageligt, skræmmende og grænseoverskridende. Det handler om udvikling, at få det bedste ud af tilværelsen og at finde meningen med det hele.

#bucketlist er en af de bøger, man bliver glad af at læse. For os, der for længst (sorry) har lagt teenage-tilværelsen på hylden til fordel for voksenlivet, mens jeg sagtens kan se hvordan mange unge vil kunne spejle sig i Zolas bekymringer og tanker i forhold til de udfordringer, livet byder hende, i forhold til valg af uddannelse, relationer til familie go venner, og den spæde begyndelse i datinglivet. Bogen leger med sproget på en måde, der føles naturlig og som virker troværdig i forhold til målgruppen, og det samme gør layoutet, som der virkelig er kælet for undervejs med instagram-posts, som man næsten skulle tro var den ægte vare.

#bucketlist fremstår for mig som en utroligt stærk debutroman fra Saynab Farah Dahir. Standarden er sat højt fra start, og jeg ser frem til at læse mere fra hendes hånd! Det her er virkelig vellykket, og jeg glæder mig kun endnu mere til de udgivelser, jeg ved er på vej fra Dahir.

Amari og Nattens Brødre

 Forfatter: B.B. Alston - Dansk forlag: Carlsen - Udgivet: 2021 - Sidetal: 400

Serien er første del i en serie, der på engelsk har fået titlen Supernatural Investigations.

Amari er vokset op med sin mor og bror i et fattigt kvarter i byen. Da hendes storebror forsvinder, kan hun ikke forstå hvorfor det ikke er en større historie i medierne. Ind til hun en dag finder en særlig kuffert i hans klædeskab, - en kuffert, der bliver hendes adgangsbillet til en optagelsesprøve til en særlig skole. Her finder hun ud af, at der er mere til verden end det, hun lige gik og troede.

Amari og Nattens Brødre er Middle-Grade fantasy når det er aller-bedst! Der er fart over feltet og masser af humor, - hvis man keder sig, er det fordi man ikke følger ordentligt med. Opbygningen af universet er vellykket og står stærkt, og magisystemet virker velfunderet. Jeg ser frem til at dykke mere ned i det og lære mere af det at kende i de næste bøger i serien.  

Amari er super-sej, og overvinder mange vanskelige odds i kampen for at finde ud af, hvad der skete  med hendes bror, - hun har ben i næsen, er stædig og vedholdende, og rummer både stolthed over egne præstationer og en sund portion ydmyghed - men også en vilje til at sætte sig i respekt, når intet andet hjælper.

For mig er det virkelig interessant med en farvet pige i hovedrollen, som ikke behøver gemme sig væk på grund af sin hudfarve; hun er, og rummer mange ting, og selvom hendes hudfarve også nævnes som værende én af flere udfordringer i kampen for at klare sig socialt, så er det ikke historien om dét, der er den bærende. Selvom jeg hepper på historierne om racisme og synes, det er et vigtigt emne at sætte fokus på, er det på en sær måde befriende at læse om Amari, der netop er mørk, men hvor historien handler om så meget andet end lige hudfarven, og den del af hendes historie ikke er hovedtemaet, - at vi for alvor får lov til at se hvor meget mere, Amari rummer og kan, og at det ikke er hendes hudfarve, der definerer hvem hun er, nøjagtigt som det ville være tilfældet hvis hovedpersonen havde haft en anden hudfarve. De her historier har vi også brug for at se, og jeg sætter pris på at se at mennesker, uanset hudfarve, har plads som hovedroller i fiktionen - uanset genre.

*Anmelder-eksemplar* Den Røde Drage (Flammen og Bølgen, #1)

 Forfatter: Sidsel Sander Mittet - Forlag: Facet - Udgivet: 2021

Sidetal: 376 - ISBN: 9788793456839

- Reklame - Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget. Alle udtryk for holdninger er helt mine egne.

Jeg er virkelig imponeret over, hvor gennemført bogen her er.

 Det er helt tydeligt, at Sidsel Sander Mittet har hands on-erfaring med ild-gøgl. Det er FEDT at se, at det får lov at fylde lidt, og at der er er kommet så mange små detaljer med, - ting, som man ikke nødvendigvis ville bemærke eller tænke over, hvis ikke man selv har været i det, men som er indgroede og ofte meget bevidste handlinger for dem, der er i det. Som tidligere aktiv jonglør og deltager ved flere jonglørtræf (godt nok tilbage i 2006-2007, men stadig) er det nærliggende at blive en smule nostalgisk - der er virkelig mange detaljer, der er kommet med her, både i forhold til ting, der er specifikke for ildgøgl, men også i forhold til stemningen omkring en optræden og mentaliteten og tilgangen til det.

Når det så er sagt, er der også præsenteret en stærk start på serien, hvor der er rig mulighed for at komme omkring mange ting. Plottet og de bærende temaer er super-interessante, og det er lækkert hvordan der virkelig er tænkt over tingene, - både i forhold til kortet og hvordan denne verden er bygget op.  For nok befinder vi os i en fremtids-udgave af den verden, vi kender, men der er på én gang mange ligheder og mange forskelle på samfundsstrukturen her i bogen og den virkelige verden.

• Der er forskellen mellem land og by (eller rettere - kyst og by, i det her tilfælde), - hvor der er ret tydelige paralleller til de fordomme, der kan være om den modsatte part, hvis man kun har boet det ene sted, selv i vores verden. 

• Og så er der den teknologiske udvikling, som vel nærmest helt naturligt når nye højder, når vi når nogle hundrede år ud i fremtiden, med et såkaldt "mentalt net", der er udbredt i byen, og fungerer i stedet for de computere og gadgets vi bruger i dag. Hvordan det mere præcist virker kan man håbe bliver udforsket lidt i kommende bøger i serien, - for hvad mon det er der gør, at man bliver i stand til at logge på det mentale net?

I forhold til karaktererne og deres ægthed, er det Ignis, der står særligt stærkt for mig; hendes bekymring for og trang til at passe på og at tage sig af sin bror og kusine er ægte, og det var for mig virkelig nemt at relatere til hende. Hun rummer store følelser for sin alder, og vi får lov at opleve både frustrationerne, når det ikke går, som hun havde ønsket sig, og de mere positive følelser, når tingene arter sig.

Den anden hovedperson, Khalil, står midt i, hvad der vil nærmest må kaldes en identitetskrise. Selvom han på sin uddannelse klarer sig godt med topkarakterer og gode venner, ved han ikke, hvor han kommer fra, og hvorfor han er plaget af mystiske mareridt. Derudover kan han ikke slippe tanken om den pige, han en dag støder på, og som han bliver meget opsat på at finde igen.

Khalil rummer, som Ignis, nogle store følelser, men det handler meget om ham selv, - ikke, at der nødvendigvis er noget galt i det, men sammenligner man de to karakterer, fremstår han hurtigt mere selvcentreret og egoistisk. Hans opdragelse og fokus gennem opvæksten har været end anden end for Ignis, og en 1 til 1 sammenligning gør dem derfor nærmest til modsætninger. Det er to yderligheder, der er i spil, hvorfor en del læsere sandsynligvis vil kunne identificere sig med en smule fra hver af dem, for så at finde et standpunkt et sted mellem Ignis, der ofrer sig selv for sin bror og kusine og derigennem næsten glemmer sig selv for at tage sig af andre, og Khalil, der primært har sig selv i fokus, og ikke på samme måde er vant til at skulle tage hensyn til andre.

Den røde drage fremstår for mig som en uhyre stærk start på en serie. Den fangede med det samme, og allerede efter de første 100 sider stod det klart, at den ville komme til at stjæle en god portion af min nattesøvn, - for jeg måtte vide, hvordan denne bog endte. Nu sidder jeg så tilbage med en følelse af, at bog 2 bliver enormt svær at vente på!

Sidsel Sander Mittet har hele 9 bøger bag sig, - Morika-trilogien, Krøniken om Morika-trilogien og Bjergtaget-trilogien, der alle er fantasy-romaner. Flammen og Bølgen er som en dystopisk roman et genreskift, hvilket dog ikke umiddelbart lader til at volde problemer for forfatteren. Plottet er velgennemtænkt og sproget er vedkommende, så man kan derfor som læser trygt læne sig tilbage og nyde det - hvis man vel at mærke har tålmodighed til at vente på bog 2 i serien..

⭐⭐⭐⭐⭐/5 stjerner herfra!

Større end os

 Forfatter: Christina Bonde - Forlag: Tellerup - Udgivet: 2020

Sidetal: 267 - ISBN: 9788758840840

Om Større end os skrev jeg:

Hvad sker der for, at jeg føler jeg får knust mit hjerte i de fleste af de bøger, jeg læser for tiden?

Det er som om, jeg er kommet ind i en stime af den slags, - og det ved jeg altså ikke helt, om mine følelser kan holde til i længden!

Pointen må være, at det er meget vigtigt at huske kleenex, når man læser bogen her, - for hold nu op, hvor bliver der åbnet for sluserne med jævne mellemrum..

Op mod jul tager 18-årige Caroline tilbage til det sted, hvor hendes bror mistede livet fem år tidligere. 

Hendes liv har ikke været det samme siden, og hun ved med sig selv, at hun må gøre et eller andet.

Hvad der nøjagtigt skal ske er hun vist ikke engang selv helt klar over, - bare der sker noget.

Det kommer dog bag på Caroline, hvad der møder hende, og den følelsesmæssige rejse, hun selv er taget ud på, er overvældende - både for Caroline og den læser, der følger hende.

Kan og skal man tilgive alt? Er det overhovedet nødvendigt at tilgive? Hvad skal der til for at Caroline kommer op af sit hul og videre med sit liv?

Hun kan ikke glemme det, der skete med hendes bror, - og det er heller ikke meningen, hun skal det. Men det liv hun har levet siden broderens liv er ikke et helt liv, - det er en lettere forkrøblet tilværelse, hvor der ikke er ret meget, der hænger sammen. Og det er mildt sagt hjerteskærende at følge. For det bør ingen gå igennem alene, - og især ikke i så ung en alder, som Caroline oplever det.

Men oven i det, er det her også en meget hjertevarm fortælling, hvor vi møder folk, der tør åbne sig for andre og se ud over egne sorger og laster for at kunne imødekomme andre. Det er fortællingen om, hvordan fællesskabet og sammenholdet, samt dét at turde åbne op og tale om tingene, er en vigtig del af processen med at heale og komme sig. Og det er historien om, hvor magisk julen kan være, - også i den virkelige verden.

Større end os har mine varmeste anbefalinger. Men husk de kleenex!

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

*Anmeldereksemplar* Mågesang

 Forfatter: Claus Peter Horstmann - Forlag: Brændpunkt - Udgivet: 2020

Sidetal: 204 - ISBN: 9788794083034

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Om Mågesang skrev jeg:

Bagsideteksten i sig selv antydede, at det her ville blive en vild og surrealistisk læseoplevelse, - og det kunne fortællingen da bestemt også leve op til.

Jesper og Gert er brødre. I første del af bogen oplever vi udpluk af deres opvækst og liv frem til nutiden gennem Gerts øjne med fokus på de oplevelser, de har haft sammen, og det han husker om sin bror. I anden del af bogen oplever vi et stykke af nutidens Jespers gøren og laden, nu i højere grad gennem Marias øjne, - en kvinde, som Jesper har mødt, og i mindre grad gennem Gerts øjne.

Dét at opleve hovedpersonens gøren og laden gennem en anden persons øjne er lidt en surrealistisk oplevelse. Især fordi meget af bogen drejer sig om Jespers kamp med sit mentale helbred og nogle af de personlighedstræk ved Jesper der gør, at han skiller sig ud.

For Jesper er ikke som de fleste, og allerede fra barnsben er han anderledes. Jesper har som voksen svært ved at holde på et arbejde, og han er ofte indlagt grundet udsving i sit mentale helbred.

Gerts liv har været meget anderledes end Jespers. Han husker om deres barndom, at selvom der har været positive oplevelser, så er der også hændelser, der allerede her har påvirket Jesper negativt.

I løbet af voksenlivet har deres møder været mere sporadiske, selvom de dog har holdt kontakten, og i fortællingens nutid har Jesper da også folkeregister-adresse hos Gert og hans kone, trods det, at Jesper er flyttet ud i skoven.

På den ene side kunne det være interessant at have fået historien fortalt af Jesper selv for på den måde at få et indblik i, hvorfor han reagerer som han gør, og hvilke tanker han gør sig om de forskellige episoder, vi bliver præsenteret for. Men på den anden side giver denne fortælling, hvor vi ser Jesper gennem Gerts og Marias øjne, et andet syn på Jesper som person.

Vi bliver ikke hevet ind i et tankemylder, og selvom vi langt hen ad vejen må gætte os lidt til, hvad der får Jesper til at reagere, så gør det også noget helt særligt at vi får lov til at opleve hvordan verden reagerer på Jesper. For Jesper er ikke som de fleste andre. Og det er de færreste, der kan undgå at reagere på det, - på én eller anden måde.

Jespers skiftende mentale helbred giver associationer til bl.a. Erlend Loes forfatterskab, herunder især bogen om Doppler, hvor hovedpersonen går gennem noget lignende, og det er især måden der fortælles på, der adskiller de to. Humoren er langt hen ad vejen det samme, og der er også noget ved den måde, hvor bøgerne kommenterer på samfundsstrukturen på. For selvom Jesper ikke som Doppler er verbal om den måde, samfundet er skruet sammen på, og hvordan det kan ændres, siges det dog implicit mellem linjerne.

Mågesang kan virke som spøjs læsning. Den forlanger noget af sin læser, og man må tage stilling. For det er en kompliceret tilværelse, Jesper lever. Men det er også læsningen værd. Den er ikke et hurtigt læse-fix, og de er ikke noget, man nødvendigvis bare stryger igennem. Bogen bliver siddende i kroppen efter endt læsning, og får én til at fundere og tænke over tingene. Men måske netop derfor er det også dét værd at få den læst.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Langt væk fra Asgård

 Forfatter: Thea Astrid - Forlag: Brændpunkt - Udgivet: 2020

Sidetal: 312 - ISBN: 9788793835740

Om Langt fra Asgård skrev jeg:

Jeg har været fascineret af nordisk mytologi så længe jeg kan huske. Jeg lånte Valhalla-tegneserierne på biblioteket så snart de udkom, og læste dem om og om igen. Fik jeg muligheden, skrev jeg opgaver om nordisk mytologi i folkeskolen. Jeg nærmest slugte Rick Riordans serie om Magnus Chase og De Nordiske Guder. 

Min pointe er, at jeg har rimeligt godt styr på nordisk mytologi efterhånden. Hvilket betyder, at jeg forventede, at den her ville være lige til højrebenet, titlen taget i betragtning. Jeg havde nogen forventninger om, hvad der ville møde mig, når jeg åbnede bogen. det kan nærmest ikke undgås.

Desværre levede bogen ikke helt op til de forventninger. Misforstå mig ikke, - det grundlæggende koncept er egentlig fint. Men der sker simpelthen for meget på for kort tid, og det er svært at finde rundt i, hvad der foregår af samme årsag. 

Det hjælper desværre ikke meget, at vi i løbet af bogens kun 312 sider bliver præsenteret for rigtig mange karakterer, i hvert fald bogens længde taget i betragtning. Det betyder, at det er svært for alvor at nå ind under huden på de enkelte karakterer, og selv hovedpersonerne, Tjalfe og Røskva, står kun svagt for mig. Jo jo, man har da en idé om, hvem de er, og hvad de kan, men hvorfor er det egentlig sådan? Hvad ligger der bagved? Jeg ved det ikke helt.

Overordnet blev det til en ret rodet læseoplevelse, hvor det blev svært at finde den røde tråd og hvad der var hoved og hale i det hele i den mængde forviklinger, der opstod.

Magiske væsner i Danmark

 Forfatter: Sidsel Katrine Slej - Forlag: Tellerup

Anbefalet læserækkefølge:

1. Ingrid og troldene
2. Dagmar og havfolket
3. Ingrid og åmanden
4. Dagmar og lysalferne
5. Ingrid og ellefolket
6. Dagmar og nisserne

Jeg har - i skrivende stund - læst de første 5 bøger i serien om Magiske væsner i Danmark, da den sjette bog i serien, Dagmar og nisserne, endnu ikke var udkommet, da jeg anskaffede mig de første fem. Bogen står dog på min ønskeseddel, og jeg skal naturligvis have den læst, så snart jeg kan få fat på den. Dog udtaler jeg mig ad gode grunde udelukkende om de bøger i serien, jeg har læst.

Ingrid og Dagmar er søstre, og selvom de er meget forskellige i deres interesser, er de dog begge nysgerrige på den verden, der omgiver dem, - og det er denne nysgerrighed der gør dem åbne for at møde en række af de magiske væsner, vi ifølge myterne kan finde rundt om i Danmark.

Pigerne er i en alder, hvor en god fantasi stadig blomstrer og giver inspiration til leg og virke, og det kan måske være drivkraften til, at de ikke blankt afviser eksistensen af magiske væsner, men faktisk er med på at høre de magiske væsners side af sagen.

Der er ingen fordømmelse at spore hos pigerne, når nogen gør noget, som andre ser ned på, - pigerne gør nærmere deres bedste for at finde plads til, at alle kan være der, og at alle har lige muligheder for at gøre dét, der gør netop deres liv meningsfyldt.

Læser man bøgerne ud fra et børneperspektiv er det en fantastisk inspirationskilde til videre leg og til at gå på opdagelse i den natur, der omgiver os, - også selvom man ikke nødvendigvis er lige så heldig som Dagmar og Ingrid, og ikke selv finder nogle af de magiske væsner.

Og så er bøgernes budskab om, at der skal være plads til os alle, også værd at tage med, - for man kommer naturligvis også som voksen langt med åbenhed og nysgerrighed, samt villighed til at indgå et kompromis, så alle har mulighed for at være her.

De sorte symboler

 Forfatter: Nick Clausen - Forlag: Tellerup - Udgivet: 2011

Sidetal: 186 - ISBN: 9788758808772

På én gang creepy og skræmmende, - det er nervepirrende, at man langt hen ad vejen bliver forledt til at tro noget bestemt, men er usikker på, hvad man skal ligge i det.

Det er spændende at følge med, og man kan sidde helt ude på kanten af stolen det meste af bogen.

Men på samme tid kan man begynde at undre sig over, hvorfor Jennie og Markus' kendskab til deres mormor ikke er bedre end det er. Jennie og Markus er teenagere, og selvom de bor i en anden landsdel end deres mormor, virker det spøjst, at deres mor ikke har fortalt dem anekdoter om mormoderen fra sin opvækst, og at vi ikke ved hvilket af husets værelser der var moderens, da hun var barn - det nævnes trods alt, at mormoderen har boet i huset i 40 år, hvilket man må formode at moderen også har haft adresse der på et tidspunkt.

Langt hen ad vejen giver fortællingen dog stadig myrekryb på en måde, som det kun kan lade sig gøre fra Nick Clausens forfatterskab, - det kan virkelig noget helt særligt.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Mellem træernes grene

Forfatter: Eva Munk - Forlag: Calibat - Udgivet: 2020

Sidetal: 132 - ISBN: 9788793728509 

Av, mit hjerte!

Det skal handle om sorg.

Men også den kærlighed og det der helt særlige bånd, der kan være mellem søskende, når de har været igennem det, som Matthias og Amanda har. Noget, som langt hen ad vejen kan være en hjælp for søskende, når de skal bearbejde det, de har været igennem, og som kan hjælpe dem videre.

Uanset hvor meget gavn, søskende kan have af dette bånd, kan det dog også give bagslag i situationer som den med Matthias og Amanda. For når man er i Amandas sko, hvordan håndterer man så det, Matthias nu går igennem? Hvordan bliver man ved med at være et helt menneske, når livet bliver ved med at være hårdt?

Det er rørende og meget gribende, - og kleenex er et must flere gange undervejs.

Karaktererne er levende, realistiske, og er den type karakterer, man har lyst til at tage ud af bogen, give et kram og passe på - for selvom de allerede har været så meget igennem, er det ikke slut endnu.

Rent grafisk er bogen i en klasse for sig. Omslaget i sig selv gør så meget godt for bogen, - men også de små illustrationer, vi støder på undervejs i bogen gør meget for handlingen, og sætter læseren i den helt rigtige stemning. Der er tænkt over både farver, streg, og detaljer, - og det gør lige det ekstra, at der er kælet så meget for detaljerne på de helt rigtige steder.

Endnu en bonus er de intertekstuelle referencer, som vi støder på mange gange undervejs, - til evnetyr af H.C. Andersen, til Astrid Lindgrens brødrene Løvehjerte og til Philip Pullmans Det Gyldne Kompas. Det er ikke et krav, at man har et dybdegående kendskab til disse titler for at forstå bogen her, - den kan sagtens læses uden, - men det er gennemtænkt og veludført, og giver perfekt mening i konteksten.

Det er læsning, der skær i hjertet, - men det er det hele værd.

*Anmeldereksemplar* Øglejægerne

 Forfatter: Camilla Wandahl - Forlag: Gyldendal

Bog 1, Kloens Klippe, er tilsendt som anmeldereksemplar.

Om bog 1, Kloens Klippe, skrev jeg:

Ærild og hans lillesøster bliver angrebet som store børn, og kun Ærild slipper hjem derfra. I flere år formodes lillesøsteren død af de fleste, mens Ærild selv er sikker på, at hans lillesøster findes derude et sted, og at han forhåbentlig stadig kan nå at redde hende. Men det er ikke sådan lige til, og Ærild går allerede her i Kloens Klippe gennem mange, vanskelige udfordringer, både fysisk og mentalt, for at han komme sin lillesøster en smule nærmere, og det skal da også vise sig, at lillesøsterens forsvinden ikke er den eneste problematik, han må slås med.

Der er allerede fra prologen lagt op til en fortælling med fart over feltet, og der er mange udfordringer for det folkefærd, Ærild tilhører. Vi introduceres til en verden, hvor mennesker har bosat planeten og overtalt den oprindelige befolkning, som Ærild tilhører, til at arbejde for sig i noget, der ligner slave-lignende forhold i bytte for, at menneskene tilsyneladende beskytter det oprindelige folk. Det virker dog nærmere som om, at det er det oprindelige folk, der beskytter menneskene mod planetens vilde væsner, og at menneskene nyder godt af den billige arbejdskraft.

Trods et højt intelligensniveau blandt den oprindelige befolkning og mane fordele i deres fysik i forhold til almindelige mennesker, finder langt de fleste sig i behandlingen, og kun en lille gruppe gør modstand, - man kan håbe, for den oprindelige befolknings skyld, at denne gruppe får lov at vokse i bog 2.

Det er interessant at befinde sig i en verden som denne, hvor menneskene bliver skurkene, og det er det er de væsner, der adskiller sig fra os, som vi identificerer os med og holder med undervejs, og det sætter tingene i perspektiv, at der bliver vendt nogle ting på hovedet, - oftest er det trods alt menneskeracen, vi holder med, - og i forhold til tidens racisme-debat kan det næsten kun sætte tanker i gang, og det er svært ikke at se nogle referencer. Blandt andet fordi der er lagt op til, at der skal ske noget blandt den oprindelige befolkning i deres relation til menneskene i den næste bog. Det er på en gang en smule urovækkende at skulle se sin egen art som værende skurken, og underligt befriende at der bliver sat ord på nogle af de ting, hvide mennesker gennem tiden har udsat farvede for gennem historien, og at det helt tydeligt er forkert, netop fordi vi oplever historien fra ofrenes synsvinkel, - og at de, der ikke har magten, ikke nødvendigvis selv oplever det, de gør som værende forkert. Der er lagt i støbeskeen til, at man kan blive provokeret og rykket med som læser.

Når det er sagt, er her generelt fart over feltet, og selv sad jeg ofte og var nervøs for Ærilds ve og vel undervejs, for han kommer ud for nogle grusomme ting, - han når nærmest ikke at slappe af, før den næste udfordring kommer, og det næste moralske dilemma skal løses. Selvom jeg ikke nødvendigvis var enig i alt, hvad han foretog sig undervejs, er hans valg undervejs fuldt forståelige.. Ærild er en karakter, der ofte handler før han tænker. Han er meget impulsiv og styret af sit temperament, hvilket også er med til at sætte ham i nogle af de konflikter, han efterfølgende må slås med. Det er måske også netop det karaktertræk der kan skille vandende blandt læserne i forhold til hvorvidt man bryder sig om ham, for på den ene side kommer han til at fremstå ukontrolleret, til tider en smule aggresiv, og meget i sine følelsers vold, mens det på den anden side er begrundet, hvorfor han gør som han gør, takket været historien om hans lillesøster. At der så også kan være andre faktorer i spil, er hvad det er, - men det skal ikke spoiles her.

Worldbuildingen virker rigtig godt. Vi får foræret en tilpas mængde baggrundsviden om den verden, vi befinder os i, så man forstår, hvor vi er, og hvorfor tingene fungerer som de gør, uden at det tager overhånd, og beskrivelserne af denne ellers fremmede planet er gode og naturlige, så man kan se verdenen tydeligt for sig.

Tempoet er som nævnt godt, og der er et godt flow i sproget, så man liiiiige skal have et kapitel mere med.

Overordnet er her tale om en stærk 1'er i, hvad der forhåbentlig vil vise sig at være en fænomenal fantasy-serie. Jeg glæder mig til 2'eren!

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2020 er 240 sider lang. Den har ISBN 9788763865692.

Yes, No, Maybe So

 Forfattere: Becky Albertalli & Aisha Saeed - Udgivet: 2020 - Sidetal: 436

Jamie og Maya kendte hinanden som børn, og mødes nu tilfældigt igen som teenagere, hvor de føler sig presset af deres mødre til at bruge sommeren sammen på at banke på døre for at fremme sagen for en lokal politiker. Det var ikke lige sådan, de havde forventet at sommeren skulle gå, - de havde andre planer, men tingene tager fart, og de bliver grebet af sagen - og måske også lidt af hinanden?

I kraft af tidens debat om den politiske tilstand, især i USA, når det kommer til, hvordan vi behandler samfundets minoriteter, er bogen her lidt en flad fornemmelse. Godt nok udkom den for flere måneder siden, og altså et godt stykke før den seneste tids optøjer, men.. Den rummer bare potentialet til så meget mere, men det er som om, slagkraften er ikke-eksisterende, og selv sidder jeg tilbage med en lidt flad fornemmelse efter sidste side.

Jamie og Maya er søde sammen, og jeg kan sagtens se dem som et par, og under dem alt det bedste. Og alligevel kunne jeg ikke være mere ligeglad med karaktererne. De rørte mig ikke for alvor, og det var svært at finde ud af, hvad de stod for - især Maya, som først og fremmest går med til at stemme dørklokker for en politiker for at få den bil, hendes forældre har lovet hende. Hun er forarget over en lov, som muligvis, muligvis ikke bliver vedtaget i distriktet. Men ud over det, har jeg svært ved at finde ud af, HVEM hun er. Det samme gør sig gældende for Jamie, som dog viser en smule mere personlighed i debatten mellem ham og vennerne.

Jeg kunne ønske mig noget mere personlighed fra dem begge, og selvom den politiske sag, de kæmper, er væsentlig og vigtig, er det som om, at dét er noget af det eneste, der holder romanen oppe hos mig.

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

*Anmeldereksemplar* Will og den sorte havn

 Forfatter: Mie L. S. - Forlag: Forfatterksbaet.dk - Udgivet: 2020 

Sidetal: 340 - ISBN: 9788793927056

Bogen er modtaget som anmelderesksemplar fra forlaget.

Der er desværre langt imellem de forventninger jeg havde til bogen her og min egentlige læseoplevelse, blandt andet takket være den under-skønne forsideillustration, som i mine øjne er noget af det mest positive ved bogen. Den giver umiddelbart associationer i retning af Pirates of the Caribbean, hvorfor jeg også havde håbet på en læseoplevelse i samme stil som netop dét univers. Det var dog ikke helt det, jeg blev mødt med, og jeg stod tilbage med en følelse af at have flere spørgsmål efter sidste side, end jeg havde, da jeg begyndte.

Bogen hedder Will og Den Sorte Havn, hvilket egentlig er en udmærket arbejdstitel til en roman, der handler om pirater. Men hvor vi befinder os på kloden og hvordan klimaet er, samt cirka hvornår vi er i forhold til årstal blev jeg aldrig rigtigt klog på, - hvor er den her sorte havn egentlig? Er det et sted på det verdenskort, vi kender, eller er det i en alternativ virkelighed med et andet verdenskort? Rent tidsmæssigt kunne jeg ikke helt finde ud af, hvilket århundrede, jeg skulle placere historien i, og jeg kunne ikke rigtigt finde ud af, hvilken teknologi, karaktererne havde til rådighed, så jeg kunne blive ledt i en bestemt retning. Navnene gjorde mig ikke klogere, da de peger i vidt forskellige retninger, både i forhold til geografisk og tidsmæssig oprindelse.

Vi finder ret hurtigt ud af, at der er et eller andet med nogle spøgelsessoldater, som vist nok skyldes en forbandelse af en art. Men jeg fandt ikke rigtigt ud af, hvad det var med den her forbandelse. Hvad gik den helt nøjagtigt ud på? Hvor mange var påvirket, og hvordan blev de påvirket af den? Hvad havde den at gøre med Wills far og bedstefar (som kun ultrakort er nævnt)? Hvorfor skulle den løses som den skulle?

Og nu vi er ved uopklarede spørgsmål; hvorfor skulle Elisabeth ligge i en komalignende tilstand i netop dén periode? Hvad var den egentlige grund til, at hun endte i denne tilstand, og hvorfor skulle hun løses fra den på netop den måde?

Hvad skete der for denne Ashlay og hendes kuffert, - hvad er hendes historie egentlig? Og hvorfor dukkede kufferten altid op hos hende eller Will på tilfældige tidspunkter? Hvor kom alle de sedler fra, de fik, - og hvordan endte de på mystisk vis i kufferten?

Rent sprogligt er der ikke tale om noget imponerende værk. Det er læseligt, og i forhold til stavning og grammatik er der nærmest ikke en finger at sætte, men sætningskonstruktionerne er ikke videre komplicerede, men lyder nærmere som en folkeskoleelev, der har fået fat i en ordbog (læs: noget i retning af det afsnit af Friends, hvor Joey skal skrive en anbefaling af Monica og Chandler til adoptionsbureauet og bruger synonymordbogen på hele sin tekst - her er det bare ikke hvert eneste ord, men stadig for mange). Det er ikke fordi ordene er brugt forkert i sætningerne, - de virker bare ofte malplacerede i konteksten.

Jeg kunne dog virkelig godt lide grundkonceptet for historien; det her med, at der er et sted eller en familie, der er blevet forbandet på én eller anden måde, hvilket familien eller en helt så skal rejse ud og gøre noget ved, er der rigtig meget potentiale i. Desværre skal der lidt mere redigering til for, at det for alvor bliver en succes i mine øjne. I denne fortælling er der for mange ubesvarede spørgsmål. Persongalleriet er for stort, så vi når ikke for alvor ind under huden på de væsentligste karakterer, - man kunne måske med fordel have skåret ned på antallet af søstre, som Will skulle rede, for så at skrue op for relationerne i familien, ligesom der kunne skæres ned på antallet af personer de møder undervejs, da disse også kun når at blive præsenteret ganske overfladisk. Overordnet så jeg personligt gerne, at der var brugt mere energi på at lære personerne at kende og udvikle relationen mellem dem, i stedet for at beskrive det, der var en gang i dialogerne, og at præsentere så mange forskellige karakterer. Det bliver simpelthen for forvirrende at holde styr på dem alle sammen i længden, - for hvem var det nu lige der var hvem, hvad var deres historie, og hvem havde de en relation til?

Derudover kunne der med fordel også være skåret ned på antallet af synsvinkler, så vi for eksempel kun følger én karakter i et kapitel, og gerne så det er markeret tydeligere, hvis synsvinkel vi følger i det pågældende afsnit, så man som læser ikke skal bruge så meget energi på at sætte sig ind i, hvem det nu er vi er hos i det pågældende meget korte afsnit. Det tager for meget fokus på det, der reelt sker i historien på netop det tidspunkt.

I det hele taget vil jeg vurdere, at jeg sagtens kan se idéen med fortællingen her. Den rummer og kan virkelig meget, og mere, end hvad der desværre endte med at blive det færdige resultat. Det ville klæde den med et par ekstra omgange redigering undervejs, - så kunne den til gengæld have siddet lige i skabet.

Jeg gav bogen 2 ud af 5 mulige stjerner.

Vingeskudt

 Forfatter: Trine Juul Hansen - Forlag: Alrune - Udgivet: 2016 - Sidetal: 151

Av.. Når man læser beskrivelsen af bogen må man også forberede sig på, hvor barsk den er. For den er barsk. Det er hårdt og uretfærdigt, og det gør ondt i sjælen.

Amalie bliver udsat for et seksuelt overgreb til en fest, og bruger det meste af weekenden på skiftevis at sove og at gå i bad. Både hendes mor og søster kan fornemme, at der er et eller andet med hende, men det er svært at tale om.

Den her måde, hvorpå Amalies tanker konstant drejer sig om, hvad hun selv kunne have gjort anderledes for at undgå overgrebet, er nok meget almindelige for personer i hendes sted - uanset køn, men det gør det ikke mere behageligt at beskæftige sig med. Skyldfølelsen hører for mange med, og gør det vanskeligt at overskue en almindelig hverdag igen. Selvbebrejdelserne vil næsten ingen ende tage, uanset hor lidt skyld man selv har haft i processen.

I disse tider, hvor der er kommet ny samtykkelovgivning, er debatten ekstra interessant, - for ville handlingen så have set anderledes ud? Ville gerningsmanden have ageret anderledes - og ville Amanda have tænkt anderledes om situationen? Det er svært at vide - men man kan håbe, det ville have gjort en forskel.

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

Tigerhjerte

 Forfatter: Lise Villadsen - Udgivet: 2018 - Forlag: Høst & Søn

Sidetal: 280 - ISBN: 9788763857673

Av, av, av. Kikis forældre er blevet skilt, og mor har fundet en ny mand. Da Kikis tvillingebror har valgt at bo hos deres far, føler Kiki sig forpligtet til at bo hos deres mor; men det betyder også den nye mand og dennes søn, Jonathan, som er lidt ældre en Kiki, og både er mystisk og interessant. Han er svær at komme ind på livet af, men endnu sværere at holde sig fra. Og det bliver kun mere kompliceret, da Kikis mor bliver gravid med Jonathans far.

Fortællingen rejser nogle interessante dilemmaer, som der ikke er en entydig løsning på, men som mange vil kunne relatere til. Kikis vanskeligheder med samvittighed og kærlighedskvaler er til at tage og føle på, og er beskrevet meget realistisk. Det samme kan man sige om Kikis personlighed, idet hun som 16 årig stadig ikke helt har sluppet barndommens naivitet, men alligevel er i stand til at forholde sig til en del voksne og modne problematikker på en moden og velovervejet måde.

Tempoet og sproget flyder, og hastigheden virker helt rigtig; der er et godt flow i teksten, der gør, at man fristes til lige at få et kapitel mere..

Generelt et vellykket værk, der, trods det ligner andre fortællinger på markedet, bestemt er anbefalelsesværdigt.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Sindstequila

 Forfatter: Sofie Riis Endahl - Forlag: Byens Forlag - Udgivet: 2017

Sidetal: 268 - ISBN: 9788793628151

Hold nu fast, en imponerende debut-roman! Det er alligevel imponerende.

Historien står virkelig stærkt, og det er en kæmpe fordel, at Sofie Riis Endahl selv er så ung, - hun har en finger på pulsen med, hvad der rør sig i målgruppen og tonen blandt dem på en måde, så det føles ægte.

Man er ikke i tvivl om, at det kommer fra hjertet, - og at det er en vigtig roman at få ud allerede til folkeskolens ældste klasser.

Her tales der om de ting, der virkelig betyder noget, når man er ung, - identitetskriser rammer høj som lav, og man skal kæmpe for at finde sit fodfæste og finde ud af, hvem man gerne vil være.

Det betyder også, at man skal finde ud af, hvem i ens omgangskreds der for alvor betyder noget, og hvem man kan stole på, og ind i mellem må man skifte ud i indercirklen, - men det kan være en udfordring! For hvilke konsekvenser har det, hvis man siger fra? Og hvilke har det, hvis man lader være?

Det er, og har altid været, vanskeligt at navigere i et ungdomsliv, hvor man skal finde sin rette hylde.

Jeg er vild med, hvor ærligt det bliver portrætteret her, og at fokus ikke KUN er på kærester og romantik, men også de venskaber, man må vælge til og fra i, efterhånden som årene går, - det hører desværre til sjældenhederne i litteraturen, og det er kun godt, at der bliver sat en smule fokus på det.

Og så skal Sofie Riis Endahl naturligvis roses for i så ung en alder selv at springe ind i debatten SIDELØBENDE med sin egen skolegang, i stedet for bare passivt at vente på, at der bliver skrevet noget af det, hun gerne vil se på hylderne. Det er dælme modigt, - men også virkelig vellykket!

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Kane Chronicles

 Forfatter: Rick Riordan

Rækkefølge:

1. The Red Pyramid
2. The Throne of Fire
3. The Serpent's Shadow

Rick Riordan viser virkelig, hvor godt styr han har på sine mytologier, når han uden videre slår over i Egyptisk Mytologi lige efter at have skrevet om den græske - og slipper godt fra det.

Søskende-parret vi følger i denne serie oplever deres hverdag clashe med mytologien på en anderledes måde end Percy Jackson og hans venner gjorde det, men deres oplevelse er mindst lige så intens. Parrets markant forskellige personligheder virker ydermere som et fint billede på, hvordan det også kan være at have søskende; det er ikke altid så glans-billede-agtigt, som nogle medier vælger at vise det. Derudover supplerer Sandie og Carter, netop grundet deres forskelligheder, hinanden utroligt godt, og de er et fantastisk team, som kun bliver stærkere sammen.

Personligt mener jeg ikke, det er den bedste af serierne fra Rick Riordan, men Rick Riordans skrivestil er stadig fænomenal, og triologien her kan kun anbefales, hvis man interesserer sig det mindste for egyptisk mytologi og / eller relationen mellem søskende - især hvis man savner andet end glansbillede-fremstillinger af søskende, der kun ser deres søskende som bedårende.

Kvantespring

 Forfatter: Lise Villadsen - Forlag: Gyldendal - Udgivet: 2020 

Sidetal: 256 - ISBN: 9788763865777

Der findes efterhånden rigtig mange bøger, hvor hovedpersonen selv har en eller anden form for sygdom eller udfordring, som vedkommende slås med, hvor vi følger vedkommende i deres kamp for at håndtere dette og samtidig leve livet, med de ting der følger med.

Der er længere i mellem de bøger, hvor vi får historien fra de pårørendes synsvinkel. Derfor er Kvantespring vigtig og væsentlig.

Astrids storesøster går i 3.g og har angst, hvilket naturligvis besværliggør storesøsterens hverdag en del.

Men hvad mange omkring søstrene ikke bemærker er, hvor meget det påvirker Astrid, at hun hele tiden skal tage hensyn til sin storesøster, både derhjemme og på det gymnasium, hvor de begge går.

Astrid vil, som så mange andre, bare gerne passe ind og have lov til at være ung og nyde livet, men der er ikke plads til, at hun kan få lov til at udfolde sig, fordi hun føler at hun skal være ansvarlig for sin storesøster.

Det er frustrerende, uanset alder og relation til andre, hele tiden at skulle tilsidesætte sine egne behov for den eller dem, der er ramt af udfordringer, og ind i mellem kan det føles som om, man selv er på vej ned i et mørkt hul, hvor det kan være svært at få luft eller for den sags skyld at finde sig selv, - for når majoriteten af ens vågne timer går med at være der for andre gennem en længere periode, kan man så blive ved med at være sig selv? Er man den samme som før - og hvad skal definere én nu, ud over at være pårørende?

Det er store spørgsmål, som der ikke er et enkelt svar på. Især ikke, når man som Astrid er 17 år gammel, og burde nyde den frihed der følger med ungdomsårene.

Romanen er barsk læsning. Selvom Astrid ikke altid tager de mest fornuftige valg, er de begrundede, - de kommer et sted fra, og selvom det hun gør, ikke altid er fair over for hendes søster eller forældre, er der en forklaring på horfor hun skejer ud og reagerer. For det tærrer på én at skulle leve som Astrid gør det, og det er ubærligt for hende at blive ved med.

Vigtig - og læsbar allerede fra folkeskolens ældste klasser. Men også vigtig for forældrende, og en påmindelse om, at man skal huske hensynet til alle sine børn, - ikke kun de, der har synlige udfordringer at slås med.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.