*Anmelder-eksemplarer* Xanas bog 1+2

 Forfatter: Søren Juhler - Forlag: Byens forlag - Udgivet: 2020, 2021

Reklame: Bøgerne er modtaget som anmeldereksemplarer fra forfatteren. Alle holdninger er mine egne.

Tidens Fange og Molks Hævn er de første to bøger i serien Xanas Bog, som er en fantasy-serie der henvender sig til især børn og unge fra 5.-6. klasse og op. 

Der er fart over feltet fra start til slut, og det er netop på tempoet, at bøgerne virkelig henter point hjem og står stærkt; man keder sig ikke, og det er konsekvent fristende lige at få det næste kapitel med for at se, hvor vores hovedpersoner føres hen næste gang og se, om de klarer skærende. Det illustreres blandt andet ved, at mange replikker er skrevet I VERSALER, - især i den første bog,  Tidens fange, hvor karaktererne ofte får rodet sig ud i nogle situationer, hvor det hele bliver meget hektisk, og de af gode grunde er fyldt med adrenalin.

Bøgernes bærende karakterer er i 13-14-års alderen, og de er skrevet meget tro mod hvad man kan forvente af unge mennesker i dén aldersgruppe. De er spontane og ofte drevet af deres umiddelbare impulser, og glemmer ofte at standse op og vurdere situationen, før de kaster sig ud i det - og selvom det for en voksen læser kan virke frustrerende, at karaktererne ikke tænker sig om(!), er det noget af det, der gør karaktererne så virkelige. Også voksne kan have tendensen til at reagere umiddelbart, når adrenalinen slår ind, og der er ikke altid tid til at tænke nærmere over konsekvenserne før man står i det.

I løbet af de første to bind kan der nemt opstå en række spørgsmål til universets opbygning, - blandt andet i form af, hvordan tidsrejserne, de blå krystaller og det blå lys reelt virker, og hvad reglerne for magi er i dette univers. Og så kan man naturligt blive nysgerrig på, hvordan der i universet skelnes mellem drager og dinosaurer, - for der er brugt flere forskellige begreber om de store dyr, som karaktererne flyver på undervejs, og som også er afbilledet på begge forsider. Det er ikke alle svar, vi nødvendigvis skal have allerede nu, og det er heller ikke det hele, karaktererne nødvendigvis selv har behov for at få svar på, men som læser kan man sagtens komme til at undre sig, - og så kan man jo håbe, at nogle af mysterierne bliver løst i bog 3, som jeg kan forstå er under udarbejdelse i skrivende stund.

Der er lagt op til at vi følger eventyrernes klassiske hjem-ude-hjem model. Pigen Xana befinder sig i starten af fortællingen i hvad der svarer til middelalderen med sin søster, men finder sig pludseligt i vores tidsalder hos jævnaldrende. Følges eventyrernes model bliver det spændende at se, om hun finder sig til rette blandt sine nye kammerater og falder til i vores verden, eller om hun genfinder sin søster og livet i middelalderen. Uanset hvordan fortællingen drejes, er det spændende at se, hvordan problematikkerne gribes an, for ender hun i middelalderen må det også være med visheden om, hvilke forandringer der vil komme til at ske i verden omkring hende, mens livet i vores tid kan blive på bekostning af relationen til søsteren, som også betyder meget for Xana.

Intet er dog afgjort endnu, og handlingen har endnu mulighed for at tage mange forskellige drejninger, både i forhold til de store plottråde, som endnu ikke føles helt afsluttede, men også i forhold til relationerne mellem karaktererne, hvor der også er rig mulighed for, at der kan udfoldes flere ting.

Skæbnekløver #1 - Stjernedrømme

 Forfatter: Mikkel Wendelboe - Forlag: Krabat - Udgivet: 2021

I kraft af, at jeg har været svært begejstret for de tidligere udgivelser fra Mikkel Wendelboe, fulgte der næsten af naturlige årsager også en række forventninger med til bogen her. Derudover lover  forsiden i sig selv en masse, og kan let give associationer til blandt andet Disney-filmene Skatteplaneten og Atlantis (som i øvrigt begge er svært underratede, og sagtens kunne bruge noget mere positiv opmærksomhed!), - der er lagt op til eventyr af en helt særlig art, allerede inden man overhovedet får åbnet for bogen.

I bogen følger vi Emilia. Der er nogle helt særlige forventninger til, både hvordan Emilia opfører sig, og hvordan hendes fremtid helt skal arte sig - primært på baggrund af hendes fars status. Emilia følger da også godt med i skolen og får gode karakterer, og ser langt hen ad vejen ud til at være på rette spor. I hvert fald ind til Stacy dukker op. Stacy er sprudlende, vild, udadvendt, uforudsigelig og med på den værste, - og hun sætter tanker i gang hos Emilie, der begynder at stille spørgsmål, som hun tidligere ikke havde turdet stille.

• Det er anderledes og forfriskende, og noget helt for sig.
• Det er en historie om at følge sine drømme og at turde tro på sig selv.
• Det er en historie om at se muligheder i stedet for lukkede døre. 
• Det er en venlig påmindelse til de voksne om faktisk at lytte til deres unge mennesker, og at tage udgangspunkt i, hvor de er - i stedet for at trække ens egne ønsker og drømme ned over hovedet på dem. 
• Det er en venlig påmindelse til de unge om, at de voksne ikke altid har ret - og at det godt kan betale sig at kæmpe for det, man drømmer om, uanset hvad de andre tænker.
• Det er idéen om, at tingene ikke altid er som de ser ud på overfladen, samt påmindelsen om at være kritisk over for systemet, og at det, selvom det er fristende at følge flowet og strømmen, kan være en stor befrielse i stedet at finde sin egen vej i tilværelsen.

De sproglige finesser er ikke helt så svært tilgængelige som i de andre bøger fra Mikkel Wendelboe, hvor sætningerne til tider godt kunne blive lidt kringlede, og hvor Wendelboe virkelig fik demonstreret et stort ordforråd. Der er stadig mange termer i spil, denne gang, af naturlige årsager, meget teknisk og om universet, - men det bliver på et niveau, hvor det er bredere tilgængeligt, og hvor flere kan være med. Wendelboe har en helt særlig måde at formulere sig på, så man kan næsten ikke være i tvivl, når det er én af hans bøger, man får i hånden - sætningskonstruktionerne og det imponerende ordforråd taler for sig selv, og selvom der er skruet en smule ned, er man ikke i tvivl om, hvem ophavsmanden er.

Det er, for mig at se, dybt fascinerende at få lov at følge Wendelboes udvikling som forfatter og se, hvordan der sker noget - for selvom jeg var vild med Aiña-fablen, er den her alligevel lige dét vildere, både i forhold til worldbuilding, plot, sprog og relatérbare karakterer. Jeg ser frem til at få fat i bog 2!

- Nattøj venligst udlånt af min datter 😅 -

*Anmelder-eksemplar* Undergang

 Forfatter: Søren Poder - Forlag: Brændpunkt - Udgivet: 2021 - Sidetal: 264

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Undergang handler om Niels. Han er i sit livs efterår og har problemer med helbredet, og han er derfor i risikogruppen, da corona-pandemien spreder sig til Europa i foråret 2020.

Undergang handler om den frygt, rigtig mange mennesker sad med, da vi som samfund fik besked om de første nedlukninger. Hvad skulle det dog ikke udvikle sig til? Hvor omfattende ville det her blive? Der var ikke rigtigt nogen, der havde nogle definitive svar - for det hele var stadigvæk så nyt - og selv i dag, over et år senere, er der stadig mange usikkerheder at tage højde for, når vi snakker restriktioner og forholdsregler.

Det er også en roman om frustrationer og magtesløshed i kampen mod systemet - her eksemplificeret med corona, men princippet gør sig for mange gældende uanset. Sundhedsvæsnet er for mange en jungle at finde hoved og hale i, uanset på hvilken måde man har med det at gøre, og hvilken aldersgruppe, man tilhører - og kritikken vil derfor også føles berettiget for en pæn portion af befolkningen.

Undergang står stærkt som en rørende fortælling om en mand, der i bund og grund bare gerne vil have lov til at komme i kontakt med sin kone, - hvilket af flere årsager ikke rigtigt kan lade sig gøre. Og efterhånden som desperationen for at komme til at se konen igen, bliver Niels også mere villig til at tage alternative metoder i brug for at nå hende.

Jeg skal indrømme, at selvom jeg med dén forside nok burde have været forberedt på det værste, blev jeg faktisk positivt overrasket over de drejninger, historien tog. Selvom historien tager afsæt i corona-pandemiens indtog i Danmark, handler det i højere grad om relationen mellem mennesker og det, der holder os sammen som samfund. Det, der gør, at hverdagen er til at holde ud for de fleste af os. De humane og medmenneskelige handlinger der gør, at det er til at være til, side om side, uanset alder, køn, hudfarve og andre nuancer. Og det er vel egentlig en smuk tanke - at det kan lade sig gøre at arbejde sammen på trods af menneskelige forskelle. Trods alt.

Den Usynlige Krig - Tavse Verdener #1

 Forfatter: Boris Hansen - Forlag: CarlsenPuls - Udgivet: 2021

Den Usynlige Krig har muligvis været den mest hypede danske ungdomsroman overhovedet i 2021 - i skrivende stund, blandt andet takket være 60uger-dokumentaren, som er blevet til i samarbejdet mellem Boris Hansen og Nanna Foss (forfatter til Spektrum-serien).

Det var egentlig min plan at deltage i readalong på bogen gennem instagram - arrangeret af @bogdoktor, @hellolasse, @sofie.amalie_lit og @sofiesbogverden - og det gik da også nogenlunde den første uge, før jeg glemte at holde øje med sidetallene og kom til at læse bogen færdig.. Hovsa.

Der er fart på i Den usynlige krig, og man skal som læser være indstillet på at det med mellemrum går fra den ene yderlighed til den anden på relativt få sider. Det kan være overvældende og svært at forholde sig til, - og det er bestemt ikke en roman, man kommer sovende til. Der sker noget hele tiden, og man skal være vågen for at få alle detaljerne (og pistacienød-referencerne) med!

Konceptet i sig selv med muligheden for at rejse ind i bøger er virkelig interessant at udforske, og jeg er vild med, at der løbende også er små hints til hvordan denne teknologi virker, og hvilke muligheder og begrænsninger der er ved den - for det virker heldigvis naturligt indarbejdet, og der er tænkt over, at der selvfølgelig er fordele og ulemper ved alt man foretager sig, og at de valg man tager, også inde i litteraturen, kan have store konsekvenser.

Som mange måske kender det fra Boris Hansens Panteon-sagaen falder karaktererne lidt ind i nogle stereotypiske kasser, hvor de har en tendens til at leve op til måske ikke alle, men i hvert fald en del af de gængse fordomme, der kan være om disse typer. Her i Den Usynlige Krig bliver karaktererne dog mere udfordrede på deres standpunkt og forsøges rykket fra deres udgangspunkt, så der er rum til og mulighed for at vokse som karakter - hvilket vi forhåbentlig for alvor kommer til at se i de kommende bøger i serien.

Trods den løbende og nærmest konstante forvirring i forhold til hvad der foregår, er det en stærk begyndelse på serien her, og jeg glæder mig til at læse videre! (Hvornår kommer bog 2, Boris? 😉)

Rosenholm-trilogien

 Forfatter: Gry Kappel Jensen - Forlag: Turbine - Udgivet: 2019, 2020, 2021

Læserækkefølge:

1. Roser og violer
2. Forglem mig ej
3. Natskygge

Rosenholm - titlen på serien - er navnet på en kostskole. Her går unge mennesker på hvad der svarer til en gymnasial uddannelse, - men de traditionelle gymnasiefag er skiftet ud med undervisning i forskellige typer af magi. Her møder vi fire piger, der skal dele værelse i løbet af deres tid på Rosenholm. Det bliver naturligvis nogle hektiske år, hvor det nærmest føles som om at slottet Rosenholm bider fra sig, - magi er ikke sådan at spøge med, især ikke når spøgelser involveres, og de levende får smag for magt.

Rosenholm-trilogien er velskrevet og umulig at lægge fra sig, når først man er kommet i gang. Især med den tredje bog i serien, Natskygge, er det vanskeligt, og selv skulle jeg i hvert fald liiige have det næste med, - det var egentlig min intention at overholde læseplanen lagt for bogen i forbindelse med et readalong, men da jeg først var kommet i gang, glemte jeg at stoppe igen.. Sådan går det nogle gange.

De fire hovedpersoner - Kirstine, Kamille, Malou og Victoria - er meget forskellige, hvilket naturligvis betyder at det også skulle være lige til at finde én af dem, man kan identificere sig med og spejle sig i. Pigerne har hver deres at slås med, og kommer fra vidt forskellige baggrunde, og fremstår som dybe, realistiske karakterer, som jeg i hvert fald ofte (især i den sidste bog!) havde lyst til tage ud og give et kram.

Hver bog har nogenlunde den samme struktur, hvor vi følger hovedpersonerne i løbet af det, der svarer til et skoleår, cirka, hvor de bliver præsenteret for de udfordringer, de har i vente, og gradvist må udføre noget detektivarbejde for at løse de udfordringer, de møder. Med fire så forskellige hovedpersoner som disse er en del af spændingen også at følge, hvordan deres interne dynamik udvikler sig undervejs og ændrer karakterer efterhånden som pigerne lærer hinanden bedre at kende og formes af de udfordringer der møder dem.

Rosenholm er dystert, magisk, og spændende, - og det er fristende at drømme sig væk til slottets mystik, hvis ellers man kunne være garanteret et noget mere fredeligt ophold end hvad Kirstine, Kamille, Malou og Victoria oplever. Jeg skal blankt indrømme, at jeg er vild med serien her - og at jeg med garanti kommer til at besøge Rosenholm igen på et tidspunkt. - Det her - er dansk fantasy, når det viser sig fra sin bedste side.