*Anmelder-eksemplar* Slaget om Kejserstaden (Skyggefjenden, #3)

 Forfatter: Claus Holm - Udgivet: 2023

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Jeg har tidligere anmeldt de første to bøger i serien.

Min anmeldelse af bog 1, Slaget ved Danubris, kan læses her.

Min anmeldelse af bog 2, Slaget i Dostor, kan læses her.

Der sker noget særligt med en bogserie, når den nærmer sig sin afslutning. Det er altid interessant at se om historien kan bære, om trådende bliver samlet, og hvorvidt vi som læsere får svar på de mest presserende spørgsmål, - dog uden at vi nødvendigvis får endegyldigt svar på alle de spørgsmål der måtte være dukket op undervejs.

Med Slaget om Kejserstaden lykkes det heldigvis fortræffeligt, og det er en fornøjelse at læse med. Man kan stadig kende karaktererne, ikke bare på deres navne, men på deres personligheder, der trods en gradvis naturlig udvikling hen over de tre bøger heldigvis stadig rummer spor af det, der var engang.

I forbindelse med læsningen af den første bog skrev jeg noget i retning af, at jeg syntes der skete meget i betragtning af at fortællingen var tænkt som værende karakterdrevet og som en dannelsesrejse, - og måske netop derfor glædes jeg i særdeleshed over den udvikling serien har taget, hvor vi nu ser karaktererne i et lidt andet lys end vi har gjort tidligere, og deres personligheder og indbyrdes relationer har fået lov at fylde lidt mere. Det er en befrielse at se levende karakterer med et sundt mindset, der trods de skurke og fristelser der omgiver dem stadig er ægte og oprigtigt vil deres medmennesker det aller-bedste, uden absolut at skulle have noget igen.

Som sine forgængere er Slaget i Kejserstaden en bog, hvor der sker rigtig meget. Der er meget drama, der skal udfoldes, og mange ting der skal gå op i en højere enhed inden den samlede fortællings afslutning. Men det klæder immervæk fortællingen at det har fået lov til at udfolde sig i et tempo, hvor det er til at følge med og holde styr på hvem man har hvor i forhold til resten af karaktererne, og hvor karaktererne får lov til at komme i mål med deres individuelle udvikling samtidig med at deres indbyrdes relationer også lige får det sidste, - alt sammen uden at det trækkes alt for meget i langdrag, så man undgår at kede sig undervejs. Det hjælper også på det at man kan mærke, at der er noget på spil for karaktererne, og selvom vi som læsere kan danna os en overordnet idé om hvordan det hele muligvis vil komme til at gå, er det tydeligt at uanset hvad der sker, vil det have konsekvenser for karaktererne. Man bliver hurtigt revet med, når der er nogen at holde af og at holde med, - og når det hele ind i mellem bliver lige ægte nok.

Samtidig er der gennem hele serien opbygget et solidt univers, hvor min største anke ærligt er, at jeg savner et landkort at orientere mig i undervejs. Magisystemet er veludviklet, og selvom det ikke er alle nuancer ved universet der bliver forklaret i detaljer, er det alligevel tilpas udviklet til at det giver mening i de kontekster hvor magien for alvor spiller ind. Der er forskellige racer og arter, der navigerer mellem hinanden på kryds og tværs, og gerne med et blik til hvordan pågældende racer tidligere er blevet beskrevet. Det virker måske stereotypt, men det virker, når man med en smule fantasy i bagagen nemt og hurtigt kan orientere sig i hvordan den politiske scene i universet sandsynligvis vil udfolde sig alene på baggrund af en række karaktertræk der går igen - og i en så stor genre som fantasy gør dét bestemt ingenting.

Det giver næsten sig selv at det er en anelse vemodigt at skulle tage afsked med en serie, hvor man virkelig er kommet til at holde af både univers og karakterer, - men det har også været en stor fornøjelse at læse med og at få lov til at være med på rejsen, - blandt andet fordi der tydeligvis er blevet kælet for detaljerne på alle parametre. Serien om Skyggefjenden er bestemt ikke for nybegynderen i fantasy-genren; dertil bliver det vist lige kompliceret nok. Men der skal også være noget til den voksne, rutinerede fantasy-læser, og til dem er det fantastisk at se noget, hvor originalsproget er dansk, og der er substans og indhold i fortællingen, så man har god mulighed for at tage noget med sig.

Serien om Skyggefjenden er et stærkt bidrag til den danske fantasy-scene, og det har været en stor fornøjelse at læse med. Så kan man altid håbe på og krydse fingre for at det kort til universet en dag bliver skabt.. Og ind til da, - få så lige læst serien. Din lokale boghandler kan nok skaffe den hjem, og ellers kan biblioteket sandsynligvis hjælpe.

*Anmelder-eksemplar* Lydie

 Forfattere: Zidrou og Jordi Lafebre - Forlag: Umpff - Udgivet: Marts 2023

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Trigger warnings: Sorg, spædbarnsdød

Lydie er en tegneserie, målrettet voksne. Og så er den alligevel på ingen måde for alle. Ved første øjekast virker den fine forside let munter og hyggelig, - men man bemærker hurtigt at noget er off, at der mangler et eller andet.

Lydie er navnet på et barn, der døde enten under fødslen eller allerede i sin mors mave. Men moderen har svært ved at finde sig til rette med tabet af datteren, og et par måneder senere viser hun derfor alligevel stolt "Lydie" frem, - og hele kvarteret tager sig hurtigt kærligt af både mor og "barn".

Det er tragisk og smertefuldt at læse, måske isærdeleshed hos de, der selv er forældre, og/eller de, som har mistet en graviditet. Så trods det lette tegneserieformat kan det tage tid at komme igennem en bog som denne, fordi der sagtens kan være brug for pauser undervejs til lige at trække vejret.

Men samtidig rummer fortællingen en snert af håb for noget bedre og noget godt i det enkelte menneske. Idéen om at sammenhold og viljen til at gøre noget godt for andre, uden forventningen om at få noget igen, kan noget helt særligt.

Lydie er velfortalt, både i tekst og illustrationer. Trods det barske indhold og brutaliteten i den sorg mange går og gemmer på, er det læsningen værd. Især, hvis man efterfølgende husker at give sig god tid til at reflektere over hvor stor en forskel selv den mindste gode gerning kan gøre.

*Anmelder-eksemplar* Credokæden

 Forfatter: Lone Sole - Forlag: Krabat - Udgivet: Marts 2023

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Credokæden er nytænkende dansk fantasy, der kan læses fra 12-13 års alderen. Det foregår i et fiktit London, hvor der er forskel på klasser i befolkningen, blandt andet med magi som en af de afgørende faktorer for skellet mellem befolkningsgrupper.

Vi følger Stef og Claes på skift og får gennem dem indblik i en verden rig på begreber og ting, der på én gang virker anderledes end meget andet fantasy, men også helt naturligt i netop dette univers. Samtidig er der brugt begreber, der er til at udtale, og som trods det unikke virker naturlige og helt rigtige for netop de ting de dækker over.

Netop begrebernes naturlighed og ligefremhed gør det en smule lettere at følge med undervejs i et handlingsforløb, hvor der ellers er rigeligt at holde styr på, og hvor det er let at blive forvirret over den rene mængde informationer og twists undervejs. Det er bestemt én af de fortællinger, hvor man er nødt til at holde tungen lige i munden undervejs for at kunne følge med, og for at undgå at blive hægtet af.

Credokæden er en spændende fortælling, hvis største styrke er dens worldbuilding, - og det alene gør det dét værd at kaste sig over bogen. Det er en fornøjelse at se hvor godt det hele fungerer, og så kan resten af fortællingen sådan set godt tåle at man læser den flere gange for at få alle detaljerne med.. Overordnet set er her dermed tale om en udmærket tilføjelse til den danske fantasy-scene, hvor det er en fornøjelse at læse med, - især hvis man interesserer sig for de helt gennemførte verdener, hvor der virkelig er kælet for detaljerne.

*Anmelder-eksemplar* Mørkets tjener

 Forfatter: Anne Elvedal - Forlag: Straarup & Co. - Udgivet: marts 2023

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Mørkets tjener er tredje og sidste bog i serien om Dødens spil. De første to bind i serien, Dødens Spil og Den Sorte Brud, har jeg anmeldt her.

Hvis du har læst bare en smule om de to forgængere til Mørkets tjener ved du også, at serien er creepy, spooky, og små-uhyggelig. Det er ikke en serie, der hører til blandt de mest uhyggelige gysere, men den er bestemt stadig læsningen værd, - især, hvis man endnu er grøn i genren og blot er nysggerig på hvad det har at byde på.

Serien om Dødens spil arbejder med Ouija boards - eller på dansk det der hedder et åndebræt. De er relativt almindelige i de gysere, der arbejder med spøgelseshistorier eller på anden måde involverer kommunikation med en anden dimension, og i denne kontekst bevæger Dødens spil sig ikke langt væk fra den sti mange andre historier har betrådt før.

Det, der alligevel gør serien til noget særligt, er til dels at den bliver ved at være spændende, også hele vejen gennem bog tre her. Jovist trækkes der på tematikker, der er brugt før, men det er stadig sin egen selvstændige historie, der kan blive ved at overraske og bevæge.

Individuelt er bøgerne ikke længere end en almindelig ungdomsroman, hvilket derfor er forholdsvist overskueligt, uanset om man er hjemmevant i genren eller ej; serien er tilpas lang til at worldbuildingen fungerer, karaktererne er relaterbare og virkelige, og at både deres personligheder og indbyrdes relationer når at gennemgå en realistisk udvikling.

Til de, der allerede har læst de foregående bind i serien, der der stadig masser af uhygge at se frem til. Spænd selen og forvent en historie, der kan være vanskelig at slippe igen, - fyldt med desperation og frustration, men også en gnist af håb, og den der my af noget større end karaktererne selv.

Til nye læsere.. hvad venter I på?

I forhold til tekstens sværhedsgrad kan bøgerne læses fra 5. klasse, mens det tematiske gør at mange læsere vil nyde godt af at vente til mindst 7. eller 8. klasse før de kaster sig over bøgerne, - for nogle måske endnu længere, baseret på individuelle skøn.

Det er dog en fornøjelse at læse med, og der vil være meget at hente, nærmest uanset læserens alder og foretrukne genre - netop fordi bøgerne har meget forskelligt at byde på.