*Anmeldereksemplar* Mågesang

 Forfatter: Claus Peter Horstmann - Forlag: Brændpunkt - Udgivet: 2020

Sidetal: 204 - ISBN: 9788794083034

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Om Mågesang skrev jeg:

Bagsideteksten i sig selv antydede, at det her ville blive en vild og surrealistisk læseoplevelse, - og det kunne fortællingen da bestemt også leve op til.

Jesper og Gert er brødre. I første del af bogen oplever vi udpluk af deres opvækst og liv frem til nutiden gennem Gerts øjne med fokus på de oplevelser, de har haft sammen, og det han husker om sin bror. I anden del af bogen oplever vi et stykke af nutidens Jespers gøren og laden, nu i højere grad gennem Marias øjne, - en kvinde, som Jesper har mødt, og i mindre grad gennem Gerts øjne.

Dét at opleve hovedpersonens gøren og laden gennem en anden persons øjne er lidt en surrealistisk oplevelse. Især fordi meget af bogen drejer sig om Jespers kamp med sit mentale helbred og nogle af de personlighedstræk ved Jesper der gør, at han skiller sig ud.

For Jesper er ikke som de fleste, og allerede fra barnsben er han anderledes. Jesper har som voksen svært ved at holde på et arbejde, og han er ofte indlagt grundet udsving i sit mentale helbred.

Gerts liv har været meget anderledes end Jespers. Han husker om deres barndom, at selvom der har været positive oplevelser, så er der også hændelser, der allerede her har påvirket Jesper negativt.

I løbet af voksenlivet har deres møder været mere sporadiske, selvom de dog har holdt kontakten, og i fortællingens nutid har Jesper da også folkeregister-adresse hos Gert og hans kone, trods det, at Jesper er flyttet ud i skoven.

På den ene side kunne det være interessant at have fået historien fortalt af Jesper selv for på den måde at få et indblik i, hvorfor han reagerer som han gør, og hvilke tanker han gør sig om de forskellige episoder, vi bliver præsenteret for. Men på den anden side giver denne fortælling, hvor vi ser Jesper gennem Gerts og Marias øjne, et andet syn på Jesper som person.

Vi bliver ikke hevet ind i et tankemylder, og selvom vi langt hen ad vejen må gætte os lidt til, hvad der får Jesper til at reagere, så gør det også noget helt særligt at vi får lov til at opleve hvordan verden reagerer på Jesper. For Jesper er ikke som de fleste andre. Og det er de færreste, der kan undgå at reagere på det, - på én eller anden måde.

Jespers skiftende mentale helbred giver associationer til bl.a. Erlend Loes forfatterskab, herunder især bogen om Doppler, hvor hovedpersonen går gennem noget lignende, og det er især måden der fortælles på, der adskiller de to. Humoren er langt hen ad vejen det samme, og der er også noget ved den måde, hvor bøgerne kommenterer på samfundsstrukturen på. For selvom Jesper ikke som Doppler er verbal om den måde, samfundet er skruet sammen på, og hvordan det kan ændres, siges det dog implicit mellem linjerne.

Mågesang kan virke som spøjs læsning. Den forlanger noget af sin læser, og man må tage stilling. For det er en kompliceret tilværelse, Jesper lever. Men det er også læsningen værd. Den er ikke et hurtigt læse-fix, og de er ikke noget, man nødvendigvis bare stryger igennem. Bogen bliver siddende i kroppen efter endt læsning, og får én til at fundere og tænke over tingene. Men måske netop derfor er det også dét værd at få den læst.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.