De sorte hullers klub

 Forfatter:  Lise Villadsen - Forlag: Gutkind - Udgivet: 2024

I De sorte hullers klub følger vi en flok unge mennesker, der hver torsdag mødes i en gruppe for de, der døjer med ensomhed. De er der af vidt forskellige årsager, og har hver deres at slås med. Og netop grundet deres forskellige baggrunde stikker deres forventninger (og deraf tilgange) til gruppen i meget forskellige retninger.

Ensomhed er en udfordring for mange, især hvis man skiller sig en smule ud fra normalen. Det her er også en roman man som læser måske bedst forstår, hvis man selv har prøvet at stå uden for fællesskabet på et tidspunkt, hvor et af ens helt store ønsker har været at passe ind, og blive set og anerkendt for den man er. 

Det kan være fristende at begynde at lave om på elementer af den, man er, for at passe ind i fællesskabet, - eller måske lige frem lyve om det, bare for at blive set af de andre. Men er det nu også ønskværdigt? Hvilke konsekvenser har det, både for gruppen og for en selv?

De sorte hullers klub er en anderledes tilgang til kampen mod ensomhed. Karaktererne får lov til at flage med de træk, der stritter lidt, og de får lov til at fylde og tage plads. De får langt hen ad vejen lov at være deres farverige selv. Og netop fordi de får lov at fylde i gruppen giver det anledning til eftertænksomhed hos læseren, - for selvom visse karakterer måske er lettere at være i stue med end andre, fortjener de alle en chance for at man kan lære dem bedre at kende. Venskaber kan opstå hvor og når man mindst venter det!

Byttedyr

 Forfatter: Lise Villadsen - Forlag: Gyldendal - Udgivet: 2021

- Indeholder spoilere -

Forsideillustrationen og titlen indikerer for den vågne læser, at det her ikke er hvilken som helst krimi. Man kan forledes til at tro at der er et overnaturligt fabeldyr af en art involveret, - det er dog ikke tilfældet, og det er realistisk hele vejen igennem. Eller er det?

I bogen følger vi Wilma, - en ung, dansk pige der tager til Florida, hvor hun skal bo hos en værtsfamilie og gå et år i high school. Inden længe hører hun dog historien om, hvordan unge piger i området er forsvundet og senere fundet dræbt, hvilket naturlivis vækker bekymring.

Livet i USA er anderledes end det, Wilma kender hjemmefra, og selvom der også er ligheder, er der flere af de ting, Wilma plejer at tage for givet hjemmefra, som der nu bliver kigget skævt til, og forventningerne er generelt nogle andre, - det kræver omstilling og forandringer, som måske ikke er så lette som de i første omgang lyder.

Wilma er en hovedperson, der ved første øjekast ligner en ganske almindelig dansk teenagepige, der godt nok har haft nogle traumatiserende oplevelser med en stedfar, - men umidelbart lader hun til at være ovenpå og nogenlunde videre. Det er svært at finde nye venner i USA, men det er nemt at slå det hen som værende noget der skyldes kulturforskelle. Man kunne dog håbe at hun med tiden åbnede mere op og søgte venskaber uden for sin værtsfamilies umiddelbare bekendtsskabskreds, men det lykkes aldrig rigtig for Wilma, - hvilket blot er et af flere tegn på, at der er noget der gemmer sig under overfladen hos Wilma.

Allerede i starten bliver vi dog sporet ind på, at der er noget anderledes ved Wilma. Hun sammenligner alle, hun møder, med dyr, og ser blandt andet sig selv som et kattedyr. Det kan virke som en uskyldig mental øvelse, og er en af de ting, man let kan slå hen, - men dét er blot starten.

Afledt af de forsvundnde piger mærkes en stigende grad af frustration og ængstelighed hos Wilma. Hun er utryg, og hendes mentale helbred er ikke godt, - men det i sig selv bliver der ikke sat ord på. Det er noget vi som læsere undervejs selv må nå frem til. Man kunne blot ønske sig at Wilma fik noget af den hjælp og støtte hun havde brug for undervejs. 

Det er tydeligt at der er en kommunikationsbrist mellem Wilma og hendes værtsfamilie, der aldrig for alvor bliver tætte. Faderen i familien er meget distanceret og lever nærmest udelukkende for sit arbejde, mens moderen tilgengæld er hjemmegående og virker mere kontrollerende end Wilma er vant til det hjemmefra. Værtsfamiliens teenagebørn kommer Wilma heller aldrig for alvor ind under huden på, selvom hun gør et forsøg. Der bliver altså en skæv relation mellem Wilma og værtsfamilien, hvor de aldrig rigtigt for snakket sammen om det, der for alvor fylder. Der bliver ikke for alvor spurt ind til Wilma, der i forvejen har svært ved at åbne sig, og hun kommer aldrig rigtigt til at passe ind, - hverken her eller i high school.

Der er flere små tegn, der peger os i retning af, hvordan bogen slutter. For den vågne læser vil det altså ikke komme om en overraskelse. Jeg kunne dog godt ønske mig en større indsigt i efterspillet, som der dog kun er hintet vagt til, og hvordan det kommer til at gå karaktererne fremadrettet.

Overordnet set er der dog tale om en stærk roman. Den er dragende og svær at lægge fra sig, til dels grundet en utroværdig hovedperson, som man ikke rigtigt ved, hvor man har undervejs, - og bipersoner, som oven i det virker tilpas mystiske til, at man næsten ikke ved hvor man skal placere sin mistanke og hvem man tør stole på.

Byttedyr vil kunne være interessant også i undervisningsregi fra 6.-7. klasse, hvor fokus netop kan være på karaktererne og hvad der definerer en troværdig karakter, samt de skiftende bidder af handling og små tekststykker, hvor Wilma efterfølgende kigger tilbage på den pågældende begivenhed og reflekterer over det.

Tigerhjerte

 Forfatter: Lise Villadsen - Udgivet: 2018 - Forlag: Høst & Søn

Sidetal: 280 - ISBN: 9788763857673

Av, av, av. Kikis forældre er blevet skilt, og mor har fundet en ny mand. Da Kikis tvillingebror har valgt at bo hos deres far, føler Kiki sig forpligtet til at bo hos deres mor; men det betyder også den nye mand og dennes søn, Jonathan, som er lidt ældre en Kiki, og både er mystisk og interessant. Han er svær at komme ind på livet af, men endnu sværere at holde sig fra. Og det bliver kun mere kompliceret, da Kikis mor bliver gravid med Jonathans far.

Fortællingen rejser nogle interessante dilemmaer, som der ikke er en entydig løsning på, men som mange vil kunne relatere til. Kikis vanskeligheder med samvittighed og kærlighedskvaler er til at tage og føle på, og er beskrevet meget realistisk. Det samme kan man sige om Kikis personlighed, idet hun som 16 årig stadig ikke helt har sluppet barndommens naivitet, men alligevel er i stand til at forholde sig til en del voksne og modne problematikker på en moden og velovervejet måde.

Tempoet og sproget flyder, og hastigheden virker helt rigtig; der er et godt flow i teksten, der gør, at man fristes til lige at få et kapitel mere..

Generelt et vellykket værk, der, trods det ligner andre fortællinger på markedet, bestemt er anbefalelsesværdigt.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Kvantespring

 Forfatter: Lise Villadsen - Forlag: Gyldendal - Udgivet: 2020 

Sidetal: 256 - ISBN: 9788763865777

Der findes efterhånden rigtig mange bøger, hvor hovedpersonen selv har en eller anden form for sygdom eller udfordring, som vedkommende slås med, hvor vi følger vedkommende i deres kamp for at håndtere dette og samtidig leve livet, med de ting der følger med.

Der er længere i mellem de bøger, hvor vi får historien fra de pårørendes synsvinkel. Derfor er Kvantespring vigtig og væsentlig.

Astrids storesøster går i 3.g og har angst, hvilket naturligvis besværliggør storesøsterens hverdag en del.

Men hvad mange omkring søstrene ikke bemærker er, hvor meget det påvirker Astrid, at hun hele tiden skal tage hensyn til sin storesøster, både derhjemme og på det gymnasium, hvor de begge går.

Astrid vil, som så mange andre, bare gerne passe ind og have lov til at være ung og nyde livet, men der er ikke plads til, at hun kan få lov til at udfolde sig, fordi hun føler at hun skal være ansvarlig for sin storesøster.

Det er frustrerende, uanset alder og relation til andre, hele tiden at skulle tilsidesætte sine egne behov for den eller dem, der er ramt af udfordringer, og ind i mellem kan det føles som om, man selv er på vej ned i et mørkt hul, hvor det kan være svært at få luft eller for den sags skyld at finde sig selv, - for når majoriteten af ens vågne timer går med at være der for andre gennem en længere periode, kan man så blive ved med at være sig selv? Er man den samme som før - og hvad skal definere én nu, ud over at være pårørende?

Det er store spørgsmål, som der ikke er et enkelt svar på. Især ikke, når man som Astrid er 17 år gammel, og burde nyde den frihed der følger med ungdomsårene.

Romanen er barsk læsning. Selvom Astrid ikke altid tager de mest fornuftige valg, er de begrundede, - de kommer et sted fra, og selvom det hun gør, ikke altid er fair over for hendes søster eller forældre, er der en forklaring på horfor hun skejer ud og reagerer. For det tærrer på én at skulle leve som Astrid gør det, og det er ubærligt for hende at blive ved med.

Vigtig - og læsbar allerede fra folkeskolens ældste klasser. Men også vigtig for forældrende, og en påmindelse om, at man skal huske hensynet til alle sine børn, - ikke kun de, der har synlige udfordringer at slås med.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Kommer du nogensinde tilbage til mig?

 Forfatter: Lise Villadsen - Forlag: Høst & Søn - Udgivet: 2020

Sidetal: 150 - ISBN: 9788763865524

Kommer du nogensinde tilbage til mig? er en stærk roman, der opfordrer sin læser til at sætte ord på de ting, der gør ondt, og at være åben omkring de ting, der fylder i ens liv, over for ens nærmeste. Ingen af os er tankelæsere, og det kan derfor være vanskeligt at hjælpe én, der ikke af sig selv åbner op for, hvad problemet er, selvom man kan se, at vedkommende har ondt.

Den opfordrer samtidig til, at vi er ærlige over for hinanden, hvilket også går ind under det her med, at vi skal få sat ord på de ting, der fylder i tilværelsen. Selvfølgelig kan en lille hvid løgn i visse situationer give mening, men når det kommer til de store ting gavner det situationen mest, at vi er ærlige for hinanden. Konsekvensen ved at skjule sandheden er jo blot at skabe splid og mistillid, når sandheden endelig kommer frem, hvilket den som regel gør.

Nej, det er da ikke super enkelt at forklare et barn, at far har begået selvmord (jeg har med vilje undladt at markere som spoiler, - det dukker op så tilpas tidligt i romanen at det er meningsløst, og det er fundamentet for meget af fortællingen). Afhængigt af alder og modenhed forstår børn ikke nødvendigvis hvad det vil sige at begå selvmord eller hvorfor nogle mennesker kan finde på det. Det kan endda være svært at tale om for mange voksne. Men man er nødt til at forsøge at forklare de her problematikker på barnets niveau. Situationen her, hvor Atlas trækker sig fra venner, kæreste og familie, da han finder ud af, at faderen ikke bare er død ved et uheld, men har begået selvmord, er i den milde ende af, hvad man kan forvente af reaktion fra et menneske, der endelig finder ud af sandheden om en given situation. Det kunne have været meget værre, og Atlas kunne være drevet meget længere ud, hvis ikke der til sidst blev åbnet op for en snak om, hvad der foregår, og kortene kommer på bordet. Det er et skrækeksempel, som vi voksne, der har med børn og unge at gøre i det daglige, må huske på, når vi taler om små og store problemer, der hver især måske virker ubetydelige for os, men som fylder mere end vi regner med for det enkelte barn.

Når det så er sagt, åbnes der op for Atlas' tanker om sin kæreste, der langt hen ad vejen virker uhyre moden og meget indsigtsfuld, hun er intelligent og vil meget gerne snakke om tingene. Jeg har flere gange svært ved at sætte mig ind i, hvorfor hun finder sig i, at Atlas bare nikker og snakker hende efter munden, og at hun ikke presser ham noget mere i forhold til det, hun helt tydeligt har set gør ondt på ham, - hvorfor er det, hun bare børster det af, og ender i en situation, hvor de går fra hinanden, i stedet for at få ham til at sætte ord på, hvad det er, der nager? Det lader til, at hun selv kommer fra en familie, hvor man er vant til at tale om tingene, og hvor man sætter ord på det, der sker i hverdagen, - det er i hvert fald antydet i det at hun er så velformuleret og velovervejet som hun er. Derfor kan det virke underligt at hun ikke forventer det samme af sin kæreste. Det kan der måske være en naturlig forklaring på - jeg så den bare ikke.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.