*Anmelder-eksemplar* Tid, ingen vil give mig

 Forfatter: Sabrina Rønning Gade - Forlag: Mellemgaard - Udgivet: 2022

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Trigger Warnings: Stort forbrug af alkohol, forbrug af stoffer, vold, overgreb

Tid, ingen vil give mig er fortællingen om Oli og Mathilde. De går i 3.g i Århus, og har hver deres udfordringer at slås med. Bogen er opdelt, så første del fortælles fra Olis synsvinkel og foregår over cirka første halvdel af skoleåret, mens anden del af bogen fortælles fra Mathildes synsvinkel, og foregår fra juleferien og frem til studenterhuen kommer på.

Oli er egentlig nordjyde og er lige flyttet til Århus, så hans fortælling handler om at være den nye i et allerede etableret socialt fællesskab. Spillereglerne er anderledes end det, han er vant til fra tidligere, så det er ikke sådan lige at finde rundt i hvordan man går klædt og hvordan man opfører sig, - og tonen er også en anden end det, han er vant til.

Mathildes udfordringer handler blandt andet om en skæv relation til hendes mor, og om at navigere et ungdomsliv uden nogen tætte voksne relationer at spejle sig i.

Deres historier flettes sammen undervejs, og de kan ikke for alvor undgå hinanden i løbet af bogen, men hver især er deres udfordringer så omfattende, at de sagtens kunne have haft hver deres bog, - og mange flere kapitler til at udfolde det hele. Min største anke ved bogen er faktisk, at der sagtens kunne have været endnu mere af den, for med sine 159 sider bliver den meget kort i forhold til hvor meget den forsøger at omfavne.

Tid, ingen vil give mig vil en masse i forhold til ungdomsliv, identitet, og det at være en del af et fællesskab. Tonen er ungdommelig og god til at blande danske og engelske fraser, som det hører sig til for mange unge. Der bliver stillet store spørgsmål, både af de unge og til de unge, - og selvom Oli i starten af bogen er efter et fag som filosofi kommer man ikke uden om at bogen her selv skriver sig ind blandt de mere filosofiske ungdomsromaner.

Tid, ingen vil give mig er som skabt til at sætte tanker i gang. Ikke bare hos de unge, som måske vil kunne spejle sig i Oli og Mathilde, men måske især hos de unge menneskers voksne, der her får mulighed for at blive klogere på en ungdomsverden, hvor der er sket meget siden man selv var teenager.

Bogen er velformuleret - men som nævnt kunne den sagtens have fyldt det dobbelte sidetal uden at det havde gjort alverdens. Man kunne med fordel have givet Oli og Mathilde hver sin bog, - og deres veninde Clara sin egen også, og gjort det til en serie. Karaktererne og deres fortællinger kan bære det, for de har hver deres udfordringer at slås med, - og de fortjener at blive hørt og set. Alle tre.

*Anmelder-eksemplar* Når Stjerner Falder - Stjernetågen #1

 Forfatter: K. L. Berger - Forlag: HiReader - Udgivet: 2022

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Jeg skal ikke sige mig fri for at have glædet mig meget til Når Stjerner Falder, - og at jeg generelt har været begejstret for det, Katja ellers har skrevet, så forventningerne også har været sat højt.

Heldigvis kan Når Stjerner Falder sagtens leve op til forventningerne. Det er velskrevet, intensivt, og svært at lægge fra sig. Som læser bliver man ledt gennem en stor del af følelsesregistret, - og der bliver spillet på både medfølelse og klamhedsfaktor.

Hovedpersonen Grace har gennem flere år levet en udfordrende tilværelse, hvor der konstant har skullet kæmpes for næste måltid og andre basale nødvendigheder. Selvom hun er blevet advaret kraftigt mod at deltage, ser hun på grund af sin opvækst alligevel en deltagelse i Overhøringen som en sidste udvej, - men det betyder også at hendes prøvelser langt fra er ovre endnu, for deltagelsen i Overhøringen er ikke uden konsekvenser, og det har hidtil været dødeligt for alle, der har forsøgt. Håbet for succes er minimal, og det er ikke småting, der møder Grace og de andre karakterer.

Når Stjerner Falder er en solid fortælling, der blander klimafiktion med elementer fra fantasy og science fiction. Klimaforandringerne kan vi ikke komme uden om er i gang allerede, - men hvad konsekvenserne vil være på lang sigt kan være vanskelige at spå om. Når Stjerner Falder skriver sig ind i en vækst at litteratur på netop dét område. Men hvor flere andre bøger i klimafiktionsgenren trods alt stadig drømmer om en beboelig jordklode i fremtiden, ser det sort ud i dette tilfælde, og Grace og flere andre ser sig nødsaget til at kigge mod andre planeter for at finde en løsning. 

Der er flere paraleller at finde til Hunger Games-universet, men Stjernetågen er alligevel helt sin egen, - og hvor Hunger Games kunne være barsk, tangerer Når Stjerner Falder til at være brutal. Der er i den grad skruet op for sværhedsgraden i de udfordringer deltagerne møder, og der er ingen garantier for noget som helst, - heller ikke for et lykkeligt udfald. Og Når Stjerner Falder dækker endda kun første del af de prøvelser, Grace og de andre karakterer skal igennem.

Når Stjerner Falder er i høj grad en bog om overlevelsesinstinkter. Men det er også en bog om det, der gør os til mennesker, og hvad der gør livet værd at leve. Det er en bog om medmenneskelighed og samarbejde, om gavmildhed og viljen til selvopofrelse for andres skyld. Det er en fortælling om styrke og vilje, om robusthed og at turde tro på sig selv, og hvordan det kan være en udfordring - også for dem, der udadtil lader til at have styr på det hele.

Da Hunger Games havde sin storhedstid var jeg fan. Det virkede, og det gav stof til eftertanke. Men Når Stjerner Falder giver for alvor Hunger Games baghjul, som jeg ikke havde troet det muligt - Hunger Games blegner til sammenligning.

Det er nogle af de samme budskaber og idéer der spilles på, men skaleret op i en grad hvor man som læser ikke er et sekund i tvivl om hvor brutal en tilværelse de hårdest ramte lever, hvilke uretfærdigheder de kæmper imod, og hvor vigtigt det er at kæmpe imod overmagten, uanset hvor umulig kampen synes.

Når Stjerner Falder er en stærk start på serien Stjernetågen. Den brillerer på både worldbuilding, plot og karaterudvikling, og jeg er spændt på hvor vi bliver ført hen i kommende bind. Med så vild en start er der i hvert fald håb om noget ekstraordinært og helt fantastisk, - for Når Stjerner Falder er i sig selv i stand til at sætte dybe spor hos sin læser.

*Anmelder-eksemplar* Skyggelinsen - Manden fra Sombra

Forfatter: Jakob Drud - Forlag: Brændpunkt -  Udgivet: 2022

Reklame: Bogen er modtaget som anmelder-eksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Skyggelinsen - Manden fra Sombra er magisk realisme til mellemtrinnet og udskolingen.

Vi møder en gruppe elever i 7. klasse, der ikke er synderligt begejstrede for en øget mængde overvågning af skolen, - så det vil de gerne have standset. Det er bare ikke sådan lige til. Fortællingen veksler mellem elevernes møder, hvor de forsøger at få overvågningen stoppet, og den enes liv hjemme, hvor han i forvejen har rigeligt at se til.

Den del af bogen, hvor vi følger karakteren Martin i hans hjemmeliv, følger forholdsvist meget i bogen i betragtning af hvor lidt betydning det reelt har for den kamp, Martin og hans kammerater kæmper på skolen. Der er dog lagt kraftigt op til, at det der sker i Martins privatliv får langt større betydning i en kommende efterfølger, så der er naturligvis en grund til det er med. Dog er det med til at trække spænding og intensitet ud af fortællingen, og man kunne sagtens have ønsket sig at det stod mere i baggrunden til fordel for mere af det, der reelt er problemet i denne bog.

Bogens primære omdrejningspunkt handler netop om overvågningen på skolen, som eleverne gerne vil have skåret ned på. Det i sig selv kan sagtens fylde meget mere end det gør i bogen, som det ser ud her, for problemet og debatten er interessant, både for de voksne læsere og de unge selv. Spørgsmålet om i hvor høj grad vi skal finde os i overvågningen i dagligdagen kan nemt splitte folk - og der er mange indgangsvinkler til debatten, som kunne have været med, både fra hovedpersonerne selv og de voksne omkring dem. Der er sjældent noget galt i at lade de unge mennesker kæmpe sagen selv, men netop i en fortælling som denne kunne det have været en interessant vinkel også at få de voksne på banen. Hvad tænker forældregruppen om øget overvågning af deres børn? Hvad synes lærerne om det? I kraft af at det er en bog til børn og unge er det naturligvis ikke de voksnes perspektiv, der skal tage hele fokus, - men det måtte godt have fyldt lidt mere.

Sprogligt er bogen let tilgængelig og både den stærke læser i 4. klasse og den udfordrede læser i udskolingen vil kunne derfor få noget ud af den, både i forhold til tekstens sværhedsgrad og bogens indhold. Det er heller ikke en af de længste bøger på markedet, hvilket også gør den overskuelig for mange, og samtidig er den rimeligt tidssvarende i forhold til talemåder, vaner og karakterernes brug af sociale medier.

Jeg kalder bogen magisk realisme, men det er ikke magien, der fylder alverdens gennem bogen, så man skal ikke forvente fantasy. Det er realisme-delen, der fylder, og gruppen af hovedpersoners kamp for egen sag. Trods det at jeg sagtens kunne have ønsket mig mere af bogen, vil jeg alligevel anbefale den til de unge læsere, er ønsker sig virkelighedsnære problemstillinger med et twist, - uden at det hele behøver gå op i kærlighedsdramaer eller fantasy.

*Anmelder-eksemplar* Livseliksiren (Academia, #2)

 Forfatter: Line Wenzel - Udgivet: 2022

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Jeg har tidligere anmeldt første bind i serien, Den Anden Komponent. Anmeldelsen af dén kan findes her.

Jeg var svært begejstret for Den anden komponent, da den udkom, og genlæsningen op til læsning af Livseliksiren bekræftede mig kun i at det her univers kan noget helt særligt.

Livseliksiren fortsætter, hvor Den anden komponent slap, - og det går vildt for sig allerede fra de første få kapitler. Selvom vi nu er rykket et skridt væk fra universiteternes bygninger, er intrigerne kun fulgt med ud i New Yorks gader og i de involveredes egne hjem. Det lykkedes da også at få flere kapitler i streg til at ende så tilpas spændende, så når først man er kommet i gang, er det ekstra vanskeligt at slippe igen. Der sker meget på én gang, men det er elegant udført, og det er lige til at følge med, trods det umiddelbart kan virke en anelse hektisk.

Hvor Den anden komponent primært beskæftigede sig med til dels worldbuildingen og til dels den indledende opklaring af det mysterie serien grundlæggende handler om, er fokus i Livseliksiren flyttet til at beskæftige sig med karakterudvikling, relationen mellem mennesker fra forskellige baggrunde - både akademikere i mellem og fra andre samfundslag, men også mere etiske spørgsmål.

Bege hovedpersoner, Aden og Nia, rykker sig i løbet af bogen. Hvor Aden langsomt begynder at stille spørgsmål ved sit eget jeg og sine prioriteringer, får Nia blik for en del af New York hun ikke tidligere har beskæftiget sig ret meget med. Som barn af en akademikerfamilie er det kun i begrænset omfang hun har måttet omgås folk udenfor universitetsmiljøet, og hun skal lære at begå sig blandt nogle helt andre mennesker end hun er vant til. Tonen er anderledes, man snakker og opfører sig anderledes. Adens udvikling er mere subtil og rykker sig først for alvor hen mod slutningen af bogen, - og trods deres forskellige rejser er begge karakterers udvikling virkelig stilfuldt udført.

De etiske dilemmaer bliver taget op løbende, og knytter sig især til Aden og Nias loyalitetsforhold. For en karakter som Nia, der altid har gået meget op i fakta og det, der kunne måles, vejes, ses og mærkes, kommer det for alvor til udtryk, da hun i et kapitel begynder at overveje hvorvidt der kan være noget, der er vigtigere end sandheden. Realiteten står klarere for hende, og kan være en øjenåbner, også for mange læsere, fordi det netop viser at der til enhver situationer flere lag end hvad man umiddelbart skulle tro ved første øjekast, og det giver ikke bare scenen, men fortællingen som helhed, endnu mere dybde.

Livseliksiren stiller individets behov op imod fællesskabets behov, og fakta og sandhed op imod sociale spilleregler og samfundets forventninger. Selvom det er nogle få, små bidder, der for alvor stikker til læseren, kan det virke provokerende og tankevækkende, og det er spørgsmål der har potentiale for virkelig at sætte spor.

Academia serien er fantasy. Det er i en kategori af fantasy, hvor de fleste kan være med uanset tidligere erfaringer med genren. Her i bog 2 får vi snuset til en eliksir, der heler sår og sygdomme og har potentiale til at påvirke individets helbred på sigt. Samtidig gemmer divinatorerne på deres egne hemmeligheder, som forhåbentlig får lov at udfolde sig endnu mere i tredje bog i serien.

Dog er det ikke -kun- fantasydelen og det overnaturlige, der får lov at fylde. For Academia handler især om mennesker, og hvordan vi interagerer med hinanden afhængigt af social baggrund og den plads vi for tiden besidder i det sociale hierarki. Det handler om relationer og forskellige forventninger til forskellige sociale kontekster, og dét er nok især bøgernes styrke.

Fordi vi får kapitler fra både Nias og Adens synsvinkel får vi lov at opleve deres meget forskellige tilgange til de problemstillinger, de står over for, og de dilemmaer de får at tænke over undervejs, - og fordi de kommer fra hver sin baggrund, der kun overlapper på ganske få områder, er det virkelig interessant at følge med i. Det fungerer heldigvis virkelig godt, og man kan sagtens mærke at deres syn på verden ikke er ens.

Overordnet set er Academia ikke en serie, du må snyde dig selv for, - uanset om du interesserer dig for fantasy, for 1920'ernes USA, for kulturforskelle eller relationen mellem mennesker!

*Anmelder-eksemplar* Langt væk fra Midgård

 Forfatter: Thea Astrid - Forlag: Brændpunkt - Udgivet: 2022

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Langt væk fra Midgård er en selvstændig fortsættelse til Langt væk fra Asgård af samme forfatter. De foregår i samme univers, og selvom der er nogle referencer til forgængeren i denne bog, kan den sagtens læses selv hvis ikke man har læst den første.

Her i Langt væk fra Midgård møder vi Frøydis, der har genetableret jætteøen Vølukur og arbjeder for at man her kan leve i fred, - dét er dog ikke så simpelt som det lyder, og kampen for den slags frihed involverer megen drama.

Vi får for alvor smag for hvordan en verden af jætter ser ud. Der er nogle helt særlige sociale spilleregler, der hører sig jætterne til, og Thea Astrid formår at fremføre det hele på overbevisende vis. 

Niveauet er tydeligt løftet i forhold til Langt væk fra Asgård. Sproget er mere flydende, universet fungerer bedre end nogensinde før, og karaktererne er blevet mere virkelige og relaterbare. Det er en fornøjelse at se en tydelig udvikling i et forfatterskab, og det her er bestemt ingen undtagelse.

En del vil nok associere jætter med "de onde", for det er ofte det, jætterne bliver skudt i skoene og sådan de bliver portrætteret. Det er en fest at få lov at opleve dem fra en anden side, hvor de viser en bred vifte af følelser og karaktertræk, og at de ikke blot bliver skåret over én kam. 

Det er især Frøydis' synsvinkel der dominerer i bogen, men undervejs bliver vi også præsenteret for synsvinkler fra nogle af de andre karakterer, vi møder undervejs. Hvor jeg ved forgængeren synes at de skiftende synsvinkler kom til at virke en anelse rodet, er det her virkelig gennemført, og det giver fortællingen nogle helt særlige nuancer og mere dybde, som absolut klæder den - og så er det blevet mere systematisk, så jeg i hvert fald oplever bogen som værende langt mere strømlinet.

Generelt er der tænkt over mange finde detaljer i plottet, og jeg elsker at se, at der virkelig er blevet knoklet igennem med udførelsen. Det er helt klart én af de læseoplevelser, der har megen potentiale for at sætte sig hos sin læser, og har man den mindste interesse i asatroen og fantasy-genren, kan jeg kun anbefale man kommer i gang med den!